Get the Flash Player to see the slideshow.

Manglende personlighed og tankespind…

Der har været lidt stille herinde fra min side, men det har nu ikke været frivilligt, en serie af “uheldigheder” har haft indflydelse på min hverdag, og det på en måde jeg ikke bryder mig om… I første omgang var der kommet en ny revision af den software jeg bruger til at drive denne hjemmeside (http://wordpress.org), jeg synes i sig selv det er et genialt stykke værktøj, hvor man med en ganske lille viden om web og hjemmeside design kan lave sig en professionelt udseende hjemmeside. Problemet med den software er, at den udvikles af frivillige kræfter og der udvikles sideløbende en række plugins af andre som jeg bla. anvender. Det betyder, at basispakken passer fint til de fleste hjemmesider, når bare ikke der er “pillet” en masse, og der er det så jeg kommer ind… Jeg har pillet en masse og af den årsag forløb min opdatering af softwaren temmelig katastrofalt, idet intet virkede og hjemmesiden var blank…

I samme åndedrag valgte min pc at gå på røven og uden den havde jeg ikke mulighed for at indlæse en brugbar backup. Det at min pc vælger at stå af, er i min verden forfærdelig! Jeg har alle mine fotos – ca. 5000, alle mine dokumenter, hvilket også er temmelig mange, så er der alle mine mails som jeg har samlet over de sidste 5 – 7 år, adressekartotek osv. PC’en er nu sendt til reparation, men jeg føler mig i den grad nøgen uden adgang til min digitale verden som fylder rigtig meget i min bevidsthed… Væk er også alle de programmer jeg bruger i min hverdag, billederedigering, løbeprogram….rækken er lang, jeg er i den grad handicappet udover hvad jeg finder behageligt… Det sjove er, at jeg faktisk har fundet ud af, at det giver mig mere ro og tid til andet, så det er nok meget sundt, at jeg har en periode uden forbindelse til omverdenen som jeg plejer..

Lige nu sidder jeg med en låne pc som en af mine kollegaer har lånt mig i sympati med min situation, men det svarer lidt til at jeg låner en andens lejlighed for en periode, der er en seng jeg kan sove i, et køkken jeg kan lave mad i og en stue jeg kan se tv i, men intet af det er mit og har mit personlige præg, jeg bor til låns og mangler i den grad min personlighed..

Jeg har så forsøgt at indlæse min backup af alle data på låne pc’en, men det ser så ud til at der er en fejl på den harddisk jeg har gemt min backup på, så lige nu lukker jeg bare øjenene og håber at det hele går op i en højere enhed, og alt er som det skal være når jeg får min pc igen…

josefine inden lucia optoget
Josefine gør sig klar til optog

Mit kamera har jeg dog… Og jeg har da også fået taget lidt billeder af ugens begivenheder selv om det ikke er mange. Josefine inviterede til Lucia optog i skolen, det er en tilbagevendende begivenhed som er ganske hyggelig, og de små piger er pavestolte hver gang. Jeg mødte efterfølgende Josefines klasselærer på et engelsk værtshus i lørdags inde i byen sammen med nogle af hendes kollegaer, jeg blev afkrævet en vidne forklaring til samtlige kollegaer som ikke ville tro på at den samme klasselærer som ikke har en ærlig tone i livet, havde været i stand til at lære de små piger hele sangen og i det rette toneleje..

Josefine i Lucia optog
Josefine går lucia

Jeg brugte et par dage i hovedstaden i sidste uge, boede godt på Radisson SAS, hvor der en fantastisk udsigt fra værelset over byens tage. København er klædt på til jul, Kgs. Nytorv er lavet om til skøjtebane med masser af hyggelige lys hele vejen rundt. Normalt er det D’Angleterre der leverer kronen på værket når det kommer til juleudsmykning, men i år er facaden mørk, jeg er sikker på de islandske ejere har valgt at bruge pengene på andet end at bidrage til danskernes julehygge..

Udsigt over byens tage fra SAS Radisson
Udsigten fra mit værelse på SAS Radisson

Jeg ved ikke hvor hyggeligt jeg synes det er at gå rundt alene i Kbh’s gader, eller for den sags skyld at spise alene på restaurant, så jeg plejer at trække mig tilbage på mit hotelværelse, se en film eller læse en bog. Denne gang ingen undtagelse, men jeg havde en lille trumf med jeg købte på vejen hjem fra Portugal – en tranportabel kogekedel! Og den er intet mindre end genial, for den fylder ingenting, er udstyret med to kopper, så jeg kan få kaffe når og hvor jeg ønsker det. Hotellet er taberen alene, for de mister en del af omsætningen på den kedel, jeg slipper for at betale 38.- for en kop kaffe i baren..

Den magiske minikogekedel
Den magiske minikogekedel

Jeg har endda tænkt den så langt som, at jeg hurtigt kan tjene den igen ved en leasing aftale med Martin når vi skal på skiferie. Sidste gang betalte vi kassen for at få en kande kaffe hver aften efter en lang dag på pisten, det må være muligt at sælge en kop eller to til ham hver dag 20% under dagskursen på kaffe i Østrig…

Jeg talte i aften med en veninde om det at finde “hjem” i sig selv, at være fortrolig med sig selv, at kunne adskille sig selv fra tanke mylderet, og at give slip i den tro, at min hjerne er et unikum af høj høj intelligens som hele tiden kører på højtryk. Jeg kom i tanke om et afsnit af en bog jeg har læst. “Nuets kraft“. Afsnittet lyder sådan:

At hæve sig over tankerne: Er det at tænke ikke afgørende for at overleve i denne verden?
Sindet er et instrument, et redskab. Det er der for at blive brugt til en konkret opgave, og når denne opgave er fuldført, lægger du det til side. Som det er nu, vil jeg sige at 80 til 90% af de fleste menneskers tænkning ikke bare er selvgentagende og nytteløs, men meget af den er også skadelig, fordi den fungerer forstyrret og ofte er negativ. Iagttag sindet, og du opdager, at det er sandt. Det forårsager et alvorligt tab af livsenergi.

Denne type tvangspræget tænkning er reelt en form for afhægighed. Hvad er karakteristisk for afhængighed? Helt enkelt at du ikke længere føler, du kan vælge at stoppe. Afhængigheden forekommer stærkere end dig. Den giver dig også en falsk følelse af lyst, lyst, der uundgåelig fører til smerte.

Hårde ord fra en mand som har været der selv, jeg kan genkende meget af det han skriver i afsnittet og resten af bogen, jeg har tidligere haft en oplevelse af mine egne tanker som styrende for hvem jeg var, de kværnede rundt i hovedet på mig og brugte meget af min mentale energi, så meget at jeg havde svært ved at sove i perioder og mange andre gange virkede fraværende og ikke tilstede.

Et eller andet sted lykkedes det mig at stoppe op, betragte mig selv og det mine tanker gjorde ved mig, jeg lærte at træde ved siden af mig selv, og det jeg fik øje på, var som et “intstrument” der kan justeres og rettes ind.  Min underbevidsthed og mit tankespind er simple mekanismer som reagerer på det mindste vink, det er ikke selvstændige ting som lever deres eget liv og er nødvendige for mit intellektuelle jeg. Jeg kan med simple midler anerkende dem og derefter skubbe dem til side for noget andet og mere vigtigt  – nemlig nuet. Det er i nuet mine tanker kan gøre mig ret, det er her de kan hjælpe mig gennem hverdagens opgaver med intellektuelle input, men skal efterfølgende skubbes til side. Det er de samme intellektuelle input der skiller os fra dyrene, men derfor skal de jo ikke have lov til at styre mig.

Mit ego er baseret på mit sinds aktiviteter og kan kun holdes i gang med tanker, dermed skabes et falsk billede af mit “selv”. Egoet er altid forstyrret, det er altid optaget af enten fortiden eller fremtiden, fortiden holdes i live for hvem er jeg uden den, samt mit ego forsøger altid at flytte sig ud i fremtiden for at søge en frigørelse og tilfredstillelse der, men der er ikke plads til nuet, det kan ikke eksistere i den. Mit liv kan ikke leves på fortidens fordomme, eller på det gode der måske sker ude i fremtiden, jeg er nød til at være tilstede i nuet og fange momentet. Jeg kan ikke gå og vente på at tingene bliver bedre ude i fremtiden når bare der sker det og det.. Tanker kan ikke eksistere uden bevidstheden, men bevidstheden har ikke brug for tankerne.

Jeg er ikke mit sind og mine tanker, de er alene et filter der ligger foran min oplevelse af livet og nuet derude. De to størrelser formår alene at forstyrre mit “væren” og tilstedeværelse i livet.

Saltvandsakvariet på SAS Radisson
Saltvandsakvariet på SAS Radisson

Mens jeg venter på min computer og min personlighed skal vende tilbage, så er det jo meget passende, at jeg i sidste uge tog billeder af pausefiskene i det store akvarium på SAS Radisson…

Related Posts with Thumbnails

Om Forfatteren

Lidt af det hele, og mest af alt... Jeg er som du kan se af mine indlæg, et tænkende menneske, nyder at leve og være til på godt og ondt. Jeg reflekterer meget over de ting der sker i mit liv, og har brug for at udtrykke mine tanker. Hjemmesiden hér er mit værktøj til dette formål.

Send En Kommentar



Du kan bruge disse XHTML tags: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <blockquote cite=""> <code> <em> <strong>