Get the Flash Player to see the slideshow.

Grønlands ekspeditionen 2007

24-07-2007

Her kan du følge Frederik og undertegnedes tur til Grønland, og vores besøg hos Familien Kviesgaard i Nuuk. Jeg har længe truet med at besøge dem, og er mange gange blevet inviteret. 2007 blev året, hvor omstændighederne gjorde rejsen mulig, det var bare at slå til..

Første skridt på vejen var indkøb af billetter til turen. Allerede i januar måned startede jeg “forhandlingen” med Air Greenland om to retur billetter, hvilket viste sig at være ret simpelt, hvis de økonomiske midler var ubegrænsede… Efter længere tids forhandling, og accept af en mindre tiltrækkende rejseplan (se den her: Rejseplan) endte vi op med billetter til acceptable priser. Siden er SAS begyndt at beflyve Grønland, det har sikkert en positiv indvirkning på prisen fremover.

Vigtigt for os har det været, at komme på et tidspunkt af året, hvor det er muligt at nyde naturen i fuld udstrækning, uden udsigt til storme og ekstreme vejrforhold. Jeg har haft en idé om at prøve fiskeriet i området, og en stor del af min fritid er gået med research på dette. Forbavsende få oplysninger er at finde om lystfiskeri på Grønland, primært er det rejseselskabers forgyldte beskrivelser af fiskevand de tager sig rigtigt godt betalt for at arrangere rejser til, samt nogle få danske hjemmesider, hvor kærligheden til den store ø resulterer i gode historier.. Fakta er derimod svært tilgængelige, så det har været en famlen i blinde og hårdt arbejde, at finde de oplysninger jeg skulle bruge for at pakke rigtigt hjemmefra.

Slutningen af juli og hele august siges at være tidspunktet for det bedste fiskeri, det er sommertid på Grønland og i Nuuk området. De fleste arter findes på det tidspunkt, og i tankerne har jeg planer om forrygende fjeldørred fiskeri i fjorden og de mange elve der findes i området. Store fisk i fjorden, havkat, helleflynder og torsk er de primære mål for det fiskeri vi kan udføre fra båden som familien Kviesgaard heldigvis har til rådighed medens vi besøger dem.

Jeg sidder lige nu med en underlig følelse, har pakket hele vores udrustning, 4 fluestænger, 4 spinnestænger, 2 havstænger og tilhørende hjul, liner og endegrej til disse, samt et hav af andre “nødvendige” dimser til turen. Er det nok? Er det det rigtige grej? Spørgsmålene er mange, og svarene har vi til gode… 40 kg. samlet oppakning lyder af meget, men at pakke til to personer med nødvendig påklædning og udstyr til lang tid er en stor udfordring, flere gange har jeg pakket – vejet, pakket igen og er efterhånden nede på de 40 kg… Overvægt er dyrt købt hos flyselskabet, så resten må vi købe og låne os til deroppe…

Nu skal vi bare have 14 timer til at gå…..

25-07-2007

Kl. 04:30 vækkedes jeg af en infernal larm! Mit vækkeur….Syntes lige jeg var faldet i søvn… Nå ja det er jo D-dag :-)

Afsted i lufthavnen med mine forældres hjælp, er sikker på de også havde en vis lyst til at sende Frederik ordentlig afsted… Jeg kunne have sparet mig alle forsøg på at begrænse vores bagage til 40kg. Bagagen røg lige igennem uden vejning, jeg kunne have have haft en vejtromle liggende i tasken uden at høre et ord for det..


Et view fra flyet af det sydlige Grønland

Flyveturen forløb helt uden problemer, Der var masser af plads i flyet, så meget at jeg kunne fordele min krop over 5 pladser og tage en time på øjet – liggende! Skønt… Vel fremme i Sdr. Strømfjord havde vi 3 timer der skulle slås ihjel… Lufthavnen deroppe minder lidt om en pølsevogn på en jysk hede i regnvejr, ikke meget ophidsende i det…


Altid rart at kunne finde hjem igen….

Vi blev hentet af Martins kone Lene i lufthavnen, stadig lettere rundtusset efter den lange tur, og en masse indtryk der skal bearbejdes.. Al bagagen var heldigvis nået frem i hel tilstand, og efter en kort køretur var vi fremme ved Martins og Lene’s bolig, og fik anvist et værelse med tilhørende bad – fornem service!

Jeg forsøgte at få lidt hovede og hale på alle vores ting, fik et par kopper kaffer og ½ time sofaen inden Martin kom fra job. Efter aftensmaden gav Martin mig en rundtur i Nuuk fra en 4 x 4. Fantastisk charmerende by, hvor husenes placering er bestemt af det underliggende fjeld. Husene er malet i forskellige stærke farver som kontrast til områdets lidt golde farver. Det har lidt den samme effekt som ses i San Francisco.


Huset som er base for vores tur


Billede fra den gamle bydel, hvor kirkegården ligger midt i det hele


Billedet er taget fra en vej i byen, så tæt er naturen på – mageløs udsigt!

26-07-2007

Frederik holdt den kørende til kl. 21 lokattid, hvilket svarer til kl. 01 dansk tid, ret godt gået med de oplevelser vi havde i går. Jeg gik i seng et par timer senere, og vågnede ved 9 tiden til frisk kaffe, og en smøg på terrassen i solskin. Fantastisk måde at starte dagen på :-) Aftalte med Martin i aftes, at vi tanker båden når han kommer fra job, og sejler ud til en elv med fjeldørred i aften. Båden skyder 35 knob, så det er ingen sag at nå mange af elvene på en times tid. Der er fisk i dem alle, så det er bare at pege på et spændende sted på kortet. Vi aftalte endvidere, hvordan vi griber fiskeriet an medens vi er her. Der er masser af gode steder til både elv og havfiskeri, og vi vil forsøge at kombinere nogle længere ture med både elvfiskeri – overnatning i telt, og fiskeri i fjordene efter helleflynder og havkat, måske torsk.

27-07-2007

Igår tog Martin tidligt fri fra job, det var perfekt vejr med høj sol. Formiddagen brugte jeg sammen med Lene på indkøb, og besøg på den friskole de har startet. Forretningerne fungerer fint og minder meget om de danske, selvom priserne er lidt anderledes. En agurk koster den nette sum af 20.- og en kasse øl med 20 stk. godt 350.-

Kl. 15 pakkede vi bilen med 4 børn, oppakning og mad til en tur ind i fjorden med båd. Båden viste sig at være en temmelig stor motorbåd med både toilet og kahyt. En sekscylindret Volvo Penta motor sørgede for en march hastighed på 30 – 35 knob, så de 50 km var overstået på en times tid.


Afsted det går!

Vi havde aftalt at sejle ind til en vig, hvor der var fanget nogle store havkatte den sidste tid, til agn skulle vi bruge rødfisk som vi fangede samme sted.


Mindre vandfald

Jeg riggede det tunge udstyr til, og Martin viste hvordan man fangede rødfisk. Pirken helt til bunden, rulle 5 meter snørre ind – så var de der! I løbet af kort tid havde vi fanget 6 – 8 stk. med den største på et par kg… Hestearbejde at trække dem ind fra 115 meters dybde. Satset efter havkat gav ingenting, så vi sejlede ind i bunden af bugten, hvor en mindre elv løb ud. Jeg forsøgte med fluestangen uden succes, derefter med spinnestangen. Tabte en fjeldørred i første kast, men ellers intet.

Vi sejlede videre til en anden vig, 10 min. sejllads derfra. Her løb også to mindre elve ud, og de lokale havde bygget mindre hytter omkring disse. De var i gang med at røgte garn da vi kom. Det er vidst meget normalt at man spærrer elven af med garn uden at levne ørreden en chance for at passere.

Frederik og de andre børn gik i gang med spinnestangen da vi lå for anker, men pga. ebbe var der ikke den store tro på fiskeriet. Heroppe kan der være flere meters forskel på vandstanden mellem ebbe og flod, og i ebbe trækker de fleste fisk væk fra kysten. Efter ganske kort tids fiskeri fik Frederik et “bundbid” Belært af tidligere erfaring holdt han mund og stod og trak i det nogle sekunder, men efterhånden gik det op for ham, at det ikke var bunden men fisk. Så gik det rolige af ham, han råbte og skreg, de andre børn med ham, og under stor dramatik lykkedes det at få fisken om bord. Nu kan det så nok være Frederik kunne være behjælpelig med lærdom om hvordan den slags skulle gøres! Men det hemmelige sted ville han ikke ud med, de andre måtte selv finde fisken. Anders tog kort tid efter en stor grum ulk som vi overbærende satte ud igen.


Kan i se stoltheden over denne kæmpefisk!

Det var blevet sent, kl. var omkring 22 og vi havde en times sejllads foran os til Nuuk, hjemad det gik i stor fart. Undervejs mødte vi en større is skosse som var væltet, det var et mageløst syn! Når de vælter frigives en masse løst is som driver rundt. Frederik og de andre børn fangede med nettet en del is som de skulle have med hjem, Frederik mente han ville have lidt med hjem til josefine :-)


On the rocks

Grønland er et mageløst smukt land, der er så mange ting jeg gerne ville forevige med mit kamera, men det er umuligt at indfange den storhed der omgiver os. Hvert billede kan kun vise et lille udpluk af det panorama der udspiller sig..


Solnedgangen er fantastisk smuk og stille..

Vi var i havn igen kl. 23:30 og meget trætte af al den friske luft. Frederiks fisk blev renset, så vi kan spise den til aften i dag.. Lene har lovet os sightseeing i dag…

28-07-2007

Lige så fantastisk vejret var på sejlturen, lige så surt var det i går. Regn, blæst med 21m/sek. og temperatur på 7 – 9 grader… Rigtigt efterårsvejr i Danmark. Skidt vi skulle jo ikke sejle, men bruge dagen i byen på forskelligt – Lene ville jo vise os lidt rundt… Først stop på dagen var et værksted på havnen, hvor de lokale kunsthåndværkere lavede alt fra smykker til skulpturer af fedtsten, rendsdyr gevir og knogler og hval ben.. Priserne her er meget fordelagtige i forhold til prisen i forretninger, 3 – 4 gange under prisen, og købt direkte hos den kunstner der havde lagt sjæl og arbejde i…


Anton arbejder i fedtsten

Anton er et livsstykke, en mand med stor humor! Jeg fik en snak med ham om det øgenavn “Snoop dog” de unge har givet ham (ligheden var slående). De andre i værkstedet kalder ham i stedet “Snaps Dog”. Ud fra lugten af hans ånde var det også mere passende… Anton er født i 1955, udlært i Aalborg på værftet ude i vestbyen. På billedet arbejder han i en fedtsten på en kvinde/sagn figur, et arbejde han bruger 2 – 3 dage på. Jeg aftalte med ham, at jeg skulle kikke forbi lidt senere og se det endelige resultat. “lidt senere” og en “hi-five” betød, at jeg nu har figuren stående her i stuen hos Martin og Lene. Anton er en sand kunstner, imponerende former og udtryk han kan få ud af sådan en sten, ikke mindst i betragtning af, at termoflasken med kaffe var fortyndet en del med snaps…

Der arbejder omkring 10 – 12 personer i værkstedet, de fleste meget smilende og imødekommende. Flere af dem har leveret kunstværker til forskellige bøger der er med til dokumentere Grønlands historie. Fælles for dem er, at de er meget stolte over det arbejde de udfører og meget gerne vil fortælle om Grønlandsk kunst og historie. Det besøg var en stor oplevelse…

Derfra kørte vi ud til “brædtet” som er det sted, hvor de lokale fiskere indleverer fangsten.


Brædtet

Imponerende udsnit af det Grønlandske spisekammer, alt fra Marsvin, sæler, hvaler og forskellige fisk lå på “lit de parade”. Især de store havkatte imponerede mig, flere af dem kunne slå den danske rekord med flere kilo. Vi endte op med at købe en “klump” havkat til aftensmaden, for godt nok var Frederiks fjeldørrede stor, men at mætte 7 personers appetit krævede lidt mere.. Jeg snakkede lidt med fiskerne om fangsten af havkat. De er fanget på langline med rødfisk som agn, dybden er ca. 100 meter, så vi gjorde det rigtigt under vores sats den anden dag, det gav mig mod på at prøve igen…


Aftensmaden

I dag ser det ud til vinden er ved at flove igen, lige nu blæser det 10 – 12 m/sek og det åbner muligheden for en tur ind i fjorden igen. Vi har snakket om at tage teltet med, sejle ind til en elv og overnatte der indtil mandag. Det åbner helt andre muligheder for fiskeri, da vi ikke er presset af tiden, men kan fiske når forholdene er rigtige. Evt. sejle til den eneste lakseførende elv i Grønland, hvilken præmie at få….

Senere samme dag, eller sen aften faktisk, har vi droppet planerne om en tur på fjorden. Båden er stuvet, grejet er trimmet, maden er hentet og alt er på plads, MEN vejret er vi jo ikke herre over… Vinden drillede os hele formiddagen, resten af dagen og aftenen med har det regnet i en grad, så man skulle tro det er Danmark vi er i – surt! Vi prøver igen i morgen og står tidligt op af samme årsag…

Intet er så skidt at det ikke er godt for noget andet… Martin og jeg har et par gange i løbet af dagen været ude ved det yderste punkt af Nuuk, der hvor fjorden render ud på kysten, også kaldet Chokolade fabrikken. Det er et meget smalt stræde med en strøm som er en Straume værdig, hele fjordsystemet passerer gennem et stræde som er få km bredt, og når man tager i betragtning at forskellen på ebbe og flod er flere meter, så er det en del vand der presses gennem. Det er jo selvfølgelig af samme årsag Nuuk i sin tid blev placeret her, den hårde strøm og det smalle stræde giver en koncentration af fisk, fugle og andet vildt.
Martin er amatør ornitolog, og bruger rigtig megen krudt på forskellige fugle rundt i verden. Jeg forstår det ikke helt, en fjer er vel en fjer… :-) Nå men tilbage til historien… Vi var taget til den yderste pynt nogle gange i løbet af i dag, hver især bevæbnet med en kikkert fra Zeiss, Martins lidt større end min, det må være fordi han kikker på større fugle – eller?…. Martin kikkede højt i luften, og jeg lavt i vandet, og vi så derfor vidt forskelligt derude i strædet… Malemukker, Rider og Svartbag var nogle af de ord Martin brugte, andre kan jeg ikke huske, men de fleste vakte begejstring hos Martin. Jeg var mere jordnær om man så kan sige, og kikkede i bølgen dyb. Strøm var der rigeligt af, og sørme om ikke jeg fik øje på en flok Grønlandssæler, og pludseligt så jeg blåst (udåndingsluft) fra hvaler. Det ser nærmest grotesk ud når et dyr som minder om en fisk, men af størrelse som en lastbil med hænger, boltrer sig i havet. Det var to pukkelhvaler, mor og afkom som hyggede sig i strædet. Med en fast rytme bevægede de sig rundt i strædet, 4 – 6 gange så jeg blåst og derefter resten af dyret bevæge sig i bølgerne, så løftede de halerne og gled i dybet… 5 min senere dukkede de op et andet sted. Meget fascinerende syn i det urolige vand, stille og majestætisk gled de gennem vandet uden synlige tegn af påvirkning. Desværre svømmede de rundt nogle hundrede meter fra land, og jeg kunne ikke hente dem ind med kameraet…


Om alt vil, opdateres siden ikke før mandag aften eller nat – gone fishing…

29-07-2007

Hmm vi sidder her stadigt…Vejret har taget en drejning, men kun til det værre, det vælter ned og blæser en pelikan! Rastløshed er vist det ord der bedst beskriver min stemning lige nu, så meget derude der bare skal opleves, men vi kan ikke nå derud pga. vejret. Det føles lidt frustrerende at have brugt en hel weekend på ingenting, når det primært er i weekenderne vi kan komme på de længere ture. Selvfølgelig er det hyggeligt her hos familien Kviesgaard, men det er ikke hér Grønland skal opleves. Børnene tager det nu fint, og Playstation 2 er også nået til Grønland.

Jeg har brugt ventetiden på at læse om Grønlands natur og dyreliv. De dyr der lever på disse kanter har tilpasset sig den hårde natur, og er meget specialiserede i deres levevis. Det gør at det er et meget følsomt naturområde, eksempelvis lever fjeldørreden som vi er på jagt efter, meget tæt på det vandløb den er født i. Aktionsradius er max 10km. derfra. Alle ørreder i en elv, trækker i havet og vender tilbage og overvintrer, både kønsmodne og helt unge fisk. Det er derfor muligt at tømme en elv for fisk mange år ud i fremtiden, hvis man som grønlandske fiskere spærrer elven med garn, og først stopper igen når der ikke er flere fisk. I området omkring Nuuk findes flere perfekte elve for fjeldørred som er tomme af samme årsag.

For år tilbage var der mange torsk i fjordene her omkring, men i dag er de næsten forsvundet. Det viser sig, at torsken i fjorden er meget stationær, den lever et helt liv i fjorde som er meget mindre end Mariager Fjord. Pga. temperaturen kan de ikke flytte sig til en anden fjord, og på den måde fordele sig. Hver gang der findes et nyt område med torsk sker fiskeriet nærmest som i blodrus, og der stoppes først igen når der er tomt! Og tømmes en fjord for torsk, vil der først opstå en ny bestand når temperaturen ind i mellem stiger så meget, at torsk fra andre fjorde fordeler sig ud..

Jeg har droppet vejrudsigter, ind til videre har de vist sig at ramme 100% ved siden af hver gang. Nu venter vi, og når forholdende er til det tager vi afsted uden skelen til vejrudsigten. Er vejret til det, sejler vi ud i morgen tidligt til en elv på Nordlandet, ganske tæt på Nuuk.. Her skulle være et godt fiskeri på fjeldørred op til 4 kg. Dvs. den er ikke blevet tømt af garn de sidste år :-)

 
Jeg har lovet ungerne is i morgen…


Selv ravnene ser ud til at have fundet endeligt hvile på den gamle kirkegård…

Apropos ravnene, så har de heroppe et meget specielt kald, slet ikke som i Danmark, hvor de lyder lidt i retning af kragerne. Her lyder det mere som en klukken fra en flaske, sjovt der er sådan en forskel..

30-07-2007

Kl. er 6:30 og det små drypper her udenfor, vind er der ikke meget af, så mon ikke vi smutter på fjorden i dag :-)

Kl. er 22:30 Og mon ikke vi smuttede på fjorden i dag :-) Herligt igen at være derude hvor livet kan mærkes! Jeg bliver aldrig mæt af den natur der er heroppe. Selv om det småregnede og blæste en smule, så havde vi en rigtig skøn tur. Denne gang var vi kun to knægte og deres fædre, ombord havde vi kanelsnegle, kakao, kaffe og pizza fra i går. Jeg har lovet ikke at fortælle hvad der sker på en dag i båden når mænd er samlet “What happens in båden, stays in båden” er vist en jysk omskrivning af et Las Vegas udtryk…

Vi sejlede fra Nuuk ved 9.00 tiden, og havde en rimelig hård tur til en lille vig (Kanasut), hvor en elv løb i fjorden. Vel fremme trods de krappe bølger smed vi anker på nogle få meters dybde. Satte gummibåden i vandet, og roede mænd og udstyr i land..


Vi sejlede i læ bag en ø med et ganske pænt vanddfald. Højden ses ikke så tydeligt, men der er ca. 300 meter til toppen..


Grej samles og trimmes inden jagten går ind, vores båd ses i baggrunden..

I nedenstående forsøger jeg at vise hvor stor forskellen er på ebbe og flod. Første billede er taget ved udløbet af elven da vi kom. Det andet er taget 3 timer senere, da vi skulle derfra.


Flod


Ebbe

Vi delte os i to hold, jeg fisker med flue de andre med spin, så de forsøgte sig i mundingen, og jeg gav mig straks i kast med elven.
Vandrede lidt op langs den, havde svært ved at læse det hurtige vand, men det viste sig nu senere at være let nok, der stod fisk næsten overalt.


Der er knald på vandet!
Nogle hundrede meter oppe af elven fandt jeg noget der mindede om en pool. Ganske kort, max 30 meter, med typisk indløb og udløb – nakken…. Poolen er efterfølgende døbt Frederiks pool, den skal jeg så lige have vendt med hjemmestyret :-)


Frederiks pool!

Allerede i første kast havde jeg fisk, men tabte den igen, 3 kast senere og jeg havde fat i endnu en.


Ikke stor, men den er der… Min første fjeldørred på flue (juletræet)..

Jeg fik fat i Frederik, han skulle også have del i den gode lir.. 2 kast med spinneren og han stod tømret til en fisk i elven.


Endnu en gang fightede han det bedste han har lært..


Lidt selvfed er man vel…

Sådan gik der hurtigt et par timer.. Antallet af fisk er ligegyldigt, men der var nok! Jeg er sikker på at når man dør og kommer i himlen, må det være i en Grønlandsk elv med fjeldørred :-) En hel weekends frustrationer blev udløst ved denne lille elv, for f…. hvor er der skønt heroppe…


En håndfuld af de blanke…


Her raster ørreden undervejs op af elven. Billedet er taget fra en oldgammel boplads…

3 timer sådan et sted er alt for lidt, men vi havde en ørne rede der skulle checkes for unger, samt en lille vig der skulle tømmes for Helleflynder…


Se lige kaptajnen og farven på vandet, sådan ser hele fjorden ud…

Vi satte kursen mod vigen, men havde problemer med bov propellen undervejs, så vi søgte nødhavn for en midlertidig reparation. Det tog tid fra den resterende fisketur, men vi nåede da at konstatere, at der var ørne i reden. Og vi nåede om i vigen, riggede til med det tunge grej. 500grams pirke og ørred filet som agn.. I løbet af kort tid havde vi landet og genudsat et hav af mindre torsk, men ingen Helleflynder. Jeg fik dog en fladfisk på krogen, og troede et øjeblik det var en Helleflynder af mindre kaliber, men det viste sig at være en Hå issing på 1½kg.

Trætte satte vi kursen hjem ad, og et kik på vejrudsigten viste, at vejret skulle blive bedre de kommende dage, endda med sol…

Vi pakker båden igen i morgen og sejler på langtur. Overnatter undervejs hvis forholdene er til det. Vi skal til en anden ørredelv, hvor der skulle være fisk af grov størrelse…

Afslutningsvis vil jeg berette om en oplevelse jeg havde… Jeg ved godt lystfiskere går for at være notoriske løgnere med et anstrengt forhold til sandheden når det kommer til de fisk vi IKKE fik…Men her kommer historien så, og den er sand…

Jeg ville løbe Frederiks pool igennem en sidste gang inden vi skulle hjem, startede i top og lod fluen danse i bagvandet ved den første nakke.. Jeg sad fast i bunden, tog et par omdrejninger på hjulet for at stramme linen op, men fik istedet et rap over fingrene da hjulet satte i omdrejninger. I løbet af få sekunder havde bundhugget flyttet sig helt i bund af poolen, hele fluelinen var ude på min klasse 7 stang!
Jeg halsede efter, op og ned af poolen det gik i nogle minutter. Det var en stor hanfisk med skarpe røde finner og hvide markeringer,efter 5 min. bekendte den kulør med et meterhøjt spring, så løb vi atter frem og tilbage nogle gange…  Til sidst var den så træt at jeg kunne kane den ind mod nettet, men da fisken hvilede på kanten af netrammen faldt fluen ud, og væk var han….  Det var en fisk på mellem 2 – 3kg.

Jeg har aldrig haft en fight som pund for pund kan måle sig med den fisk, den fightede med raseri, styrke og vedholdenhed som jeg kun har oplevet med tropiske saltvandsfisk..

Evigt ejes det tabte….. :-)

31-07-2007 – 01-08-2007
Tid til opdatering efter vores delvise hviledag i går.. Regnen fortsatte ufortrødent på trods af manglende popularitet…Dog med reduceret kraft…
Vi blev enige om at sejle efter aftensmaden, besøge en elv i Præstefjorden, og sejle videre inden vi skulle overnatte ved en anden elv..


Jeg havde jo lovet ungerne is, og Hjem is kører ikke på Grønland…

Præstefjorden ligger kun ½ time sejlads fra Nuuk, så vi var hurtigt fremme. Vinden var heldigvis helt væk, og regnen har vi jo lært at leve med…


Skyerne hænger tungt over fjorden…

Elven i bunden af fjorden ligger tæt på Nuuk og er derfor overfisket, samt der ligger sommerhuse i området. Vi fik en snak med en af sommerhus ejerne, en dansker som har en møbelforretning i Nuuk. Han havde styr på det med fiskeriet, når vi blev trætte af ingenting at fange, skulle vi bare gå op i en lille bæk der løb ud i elven… Spænde fangstnettet over bækken, kaste en sten i bækken 10 meter ovenfor og derefter vente på de selv svømmede ned i nettet :-) Ikke lige min måde at dyrke lystfiskeri på….

 
Mælkehvid og meget hurtig, alt for hurtig til fluen..

Elven viste sig, at være temmelig hurtigflydende og med stor faldhøjde på de nederste kilometer. Møbelhandleren fortalte, at der ca 1½ times gang derfra var helt andre forhold, men det måtte blive en anden gang…. Det er meget langt at vandre i regnvejr og regntøj med 3 trætte unger…
Det lykkedes mig dog at kroge en pæn fjeldørred i en lille lomme, men jeg kunne ikke styre den i det hårde vand, og den slap ret hurtigt fluen. Lidt længere nede havde drengene haft nogle hug og ofret 3 spinnere til fiskeguden i stenene… Det var ikke helt “stedet” vi var på udkig efter, så vi vendte snuden mod båden, og sejlede videre…

 Lidt statistik… I Danmark findes der ca. 7 myg pr. kvm. I Grønland ca. 1200! En Rén mister omkring 150ml blod om dagen til disse blodsugere.
Et ubeskyttet nøgent menneske vil miste 2 liter blod på en time… Lige før man er lykkelig for regnen, der er nemlig næsten ingen myg i det her vejr…


Fabelagtigt lys sent om aftenen på fjorden

Det er meget specielt at sejle alene på fjorden sent på aftenen, når overfladen er helt blank og fjeldene står skarpt og højt ud til fjorden. Vi sad alle og nød turen uden unødig snak, motorens monotone rytme virkede som en sovepille på os alle…


Ungerne drattede omkuld hvor de var og sov trygt..

Først på natten var vi fremme ved den lille vig (Qasigianguit), hvor næste dags fiskeri skulle foregå. Det er et malerisk smukt sted med bløde moræner og hårde fjelde…
Martin ankrede op tæt på 3 meter vand ikke langt fra land, jeg sagde Aye Aye Captain! og skød tanken om ebbe og grundstødning væk igen… Vi gik til køjs, Frederik og jeg i stikkøjen, de andre rundt i kahytten.
Vores køje vender på tværs af båden, og jeg vågnede kl. 03:20 ved at mine tæer bankede mig i panden, min køje havde en helt forkert hældning!


Ser der ikke meget lavvandet ud…Ca 15 cm. under kølen…Fortumlet og forvirret fik jeg mig kringlet ud af soveposen, Martin sad ved roret med et fjoget smil, 3 meters dybde var ikke nok til at undgå, at vi nu sad i en båd uden vand omkring skroget…
Vi blev enige om at drikke en kop kaffe og vente på højvandet, medens vi ventede så vi vandrefalken på jagt… Og ved 5-tiden var der endelig frit vand under kølen igen, og vi en lærestreg rigere… :-)
Vi kravlede i køjen igen, og sov til kl. 08:30. Martin vækkede os med varme rundstykker, kaffe og juice…. En vigtig detalje – det var tørvejr! Vi pakkede gummibåden, 5 mand og oppakning, betegnelsen var vel halvflydende istedet for sejlende ind til kysten….

 


Pragtfuldt sted med det klareste vand og helt vindstille…

Vi sejlede ind, hvor elven løb i fjorden, samlede vores grej og fik rigget stængerne til – 3 med spin, og jeg med fluen…

 
Jeg forsøger at lære Frederik, hvordan han bliver så dygtig en fisker som sin far…. ;-)

Jeg havde lidt bange anelser omkring elven og dens fiskbarhed pga. de høje fjelde omkring os…
Og ganske rigtigt, vandet piskede med voldsom fart ned af fjeldet i en smal canyon agtig kløft. Helt umulig at fiske med stang, eller andet for den sags skyld…En af mine fiskevenner ville måske mene, at “C4″ (Plastisk sprængstof) kunne bringe lidt fisk på land, men så skulle han løbe meget hurtigt gennem pilekrat for at hente dem længere nede af elven…

Jeg fyldte en flaske med vand, og vandrede op langs elven. Efterlod de andre til spinnefiskeri i mundingen, det er et svært tilgængeligt område, store sten og mandshøj bevoksning af buske gjorde det til hårdt arbejde at komme bare 1 – 2 km. op af elven… Jeg drejede fra og klatrede op en moræneskrænt for bedre at have udsyn over elven. Ca. 100 meter højere oppe kunne jeg overskue det meste af elvens forløb, og det var hvidt vand hele vejen… Lidt skuffet vendte jeg næsen den anden vej, og gik tilbage mod de andre..

 

Jeg var ikke helt pjattet med at skulle “nøjes” med at fiske fluen ud i fjorden fra mundingen…


Jeg fik næsten et chok af det der mødte mig… Køfiskeri! :-) Ebben var sat ind, og vandet ved mundingen havde trukket sig ca. en meter. Det gjorde de nederste 50 meter af elven fiskbar med fluen, så det gjorde jeg.

 


Pang! Første kast, det var næsten for let :-)


Flyfishing – The most fun a man can have standing!


Smuk smuk fisk.

Glemte helt at fortælle, at solen skinnede igen… Om det var derfor fiskene var helt vanvittige vides ikke, men de næste par timer var som i tivoliland – vi fangede fisk efter for godt befindende – fedt…!


Den er gal igen…

Har efterhånden gjort mig nogle erfaringer med fjeldørred fiskeri. Farven på fluen er ligegyldig, bare den er ambulance farvet eller pink :-) Juletræet i de farver er suveræn… Fjeldørreden er meget blød i munden, og vi har vel en tabs procent på ca. 75. Det er meget… Heldigvis er der fisk nok at tage af, så ærgrelsen er ikke så stor…


Jeg har fået en henvendelse om at vi viser for få basser! (fisk) Her er de så :-)


Dagens helt!

Efter et par timers fiskeri på den måde var vi mætte, og bestemte os for at sejle retur mod Nuuk, og slå en lille omvej i håb om at se en eller flere hvaler..


Hvalerne var der nu ikke, men vi løb over et container skib fra Royal Artic på vej mod Nuuk..


Indsejlingen til Nuuk

Imorgen er det hviledag, vi er trætte og skal sejle i weekenden, hvis vejret arter sig…


Can you dig it! :-)

02-08-2007

Nu er sommeren nået til Nuuk, helt perfekt vejr til at lege turist i byen, og få set lidt af de ting byen er kendt for. Museerne har dog fået fred, de må vente til vejret igen bliver mindre godt… Frederik og jeg sov længe efter de sidste par dages strabadser, men var friske og nyvaskede ved middagstid. Herefter gik det på gåfødder rundt i byen..


Frederik tror penge kan blive for gamle…


Hans Egede holder øje med den gamle by fra toppen af klippen


Frederik leder efter Julemandens postkasse… den skulle være i området..


Der var den! Beklager billedet var lidt skævt…


Grønlands universitet må have den smukkeste udsigt blandt universiteter, og de studerende kan samtidigt se om der er dødsfald i familien :-)


Guldkysten forstås med den udsigt…


Nuuk by night, taget kl. 00:30

03-08-2007

Vejret er perfekt, solen skinner og der er næsten ingen vind. Vi er ved at pakke båden til langtur, iaften går turen ind til Kapisigdlit (betyder laks på grønlandsk). Kendere vil vide, at i denne bygd findes den eneste elv med opgang af Atlanterhavs laks i Grønland. Sjovt nok, for der er masser af elve i Grønland som sagtens kunne have opgang af laks, men det er åbenbart temperaturen der er afgørende for opgangen, og ikke mindst klækning af æg. Man har forsøgt at overføre yngel fra Kapisigdlit til andre elve, men uden succes. Eneste direkte årsag jeg kan se, er at elven i Kapisigdlit løber gennem flere søer, og derfor opnår en vandtemperatur der er gunstig for gydning. Der findes masser af Atlanterhavs laks i fjordene og ude på kysten, men det er fisk fra Norge, Sverige, Danmark og de Britiske øer primært.. Havene her omkring er opvækststed for laksen inden den vender retur til elvene rundt i Europa.

I gå afstand fra bygden og elven findes indlandsisen, så vi skal på en kort vandretur ind over fjeldet og se gletcheren..

Vi har endnu ikke rigtigt fået hul på havfiskeriet, nogle få torsk og rødfisk, så mon ikke vi prøver igen i weekenden, det må være muligt at fange en havkat eller en helleflynder…

Om alt vil er vi tilbage søndag aften engang – vores tid. Go weekend derhjemme :-)

05-08-2007

Søndag aften, og tilbage efter en lang og oplevelsesrig weekend, men også hård. Vi har haft rigtig godt vejr under hele turen, og først da vi sejlede retur mod Nuuk her sidst på eftermiddagen kom skyerne ind fra havet. Ca. 400 km. er det blevet til, samt en vandretur ind over fjeldet. Jeg sidder lige nu ganske mæt og fuld af oplevelser som jeg lige skal have fordøjet. Det er altid de samme følelser der rammer mig når vi sejler ind i fjorden. Storheden, stilheden og evigheden kommer tæt på, det kan kun gøre mig ydmyg, at være så lille en brik i så stort et rum. Hver eneste klippe og fjeld udstråler en hårdhed og styrke til overleve, tiden ser ikke ud til at have indflydelse hér, jeg er kun tilskuer i et meget kort glimt…


Kan jo ligeså godt fange en rødfisk eller to, nu jeg alligevel bare ser på…

Vejen til Kapisigdlit er lang, så vi beslutter os for at tage den i “bidder” med diverse afstikkere til ørnereder, uddøde bygder og vandfald. Vi sejler ganske tæt forbi en bygd som i 60′erne og 70′erne husede en stor befolkning som forsvandt sammen med torsken. Huse og fabriksanlæg ligger øde hen… Vi sejler forbi en gammel rensdyr station, hvor der i 2002 blev skudt en isbjørn, og kort tid efter et fjeld, hvor der nyligt er gjort store fund af guld. Der er masser af historie her, men ikke ret mange beretninger om menneskelig succes, naturen er for hård og uovervindelig… Hele tiden kan man se langt ud i horisonten, det virker som om vi ligger stille, men det er kun fordi vidderne er så store. I solskinsvejr kan vi se 50 – 100km ud i horisonten, og det hele virker så tæt på..


Fjeldene strækker sig uendeligt….

Det er efterhånden sent inden vi er fremme ved bygden, mørket er sat ind og vi kan kun skimte husene inde på fjeldsiden. 130km er vi sejlet siden vi forlod aftensmaden i Nuuk. Ungerne er trættet og sidder i kahytten med “Hits for kids” på radioen, slik og et spil yatzy. Vi smider anker ganske tæt på elvmundingen som er svær at se i mørket. For sjov skyld rigger vi et par stænger til med pirk og gummimak, der er 15 meter vand, og i samme øjeblik pirken når bunden spændes stangen! Der er fast fisk i hvert drev, det kan nok være ungerne kommer af køjen, i fleecen og ud på dækket. Vi nærmest vælter i torsk i den sjove størrelse, alt fra 500gr. til 4kg kommer indenbords, vi har det kanon sjovt, og ungerne klager sig over smerter i armene af de mange fisk :-) Sådan går der hurtigt et par timer, de fleste torsk genudsættes, men de få der har taget skade af krogen slås ihjel og gemmes som agn til i morgen. Selv om klokken er over midnat er der så meget lys, at jeg kan tage en kop kaffe, en bog og lidt røg med ud på dækket. Her sidder jeg i en times tid i miu foretrukne “fightstol” :-) og nyder det gode vejr, der er helt vindstille og de eneste lyde er når vandet klukkende slår let mod skroget.

Klokken er ni da jeg vågner næste morgen, jeg sover i styrhuset, hvor solens stråler hurtigt varmer soveposen så meget op, at det er tid til morgenkaffe. Martin kommer til og vi dækker bord til morgenmad med rundstykker fra ovnen. Vi snakker lidt om dagen vi har foran os, bliver enige om at Martin passer båden og de papirer han har med fra arbejde som skal læses (hver sin lyst, jeg vil hellere fiske :-) ) Lene, ungerne og jeg pakker et par rygsække og vores stænger, ror i land med gummibåden til en lille strand, og vandrer mod elven.


Sådan ser en lakseelv ud på grønlandsk…

Fremme ved elven forsvinder min tro på laks lidt, der er ikke meget vand i elven, nærmest en rislen mellem stenene og lidt vand i kulpene – Her kan da ikke være laks.. Jeg tager ganske fejl finder jeg senere ud af… Vi vandrer op langs elven, og efter 200 – 300 meter kommer vi frem til en lille sø som elven løber igennem.

 
Den første sø..

Ovenfor denne sø findes yderligere to til tre søer som er med til at varme vandet op. Det er ret tydeligt at vandet er varmere i denne elv, da jeg ser alger på stenene som jeg ellers kun har set i de norske elve. Jeg overlader ungerne til Lene med 3 spinnestænger og bevæger mig ned til udløbet af den første sø. Her så jeg forhold der mindede lidt om fluevand til laks, jeg sætter mig ved kanten af søen og kikker ned over udløbet af søen og det første stykke af elven. Vandet er kun ankelhøjt, men der løber en strøm ved modsatte side som ser ud til at være af en vis dybde…


Udløb fra søen og ud i elven

Selvom vandet er ganske lavt sætter jeg en intermediate spids på med en svensk uldsok som flue. Der er tale om et ganske kort stykke elv på max 30 meter jeg kan fiske inden elven render ud i et stort stryg med megen fald, som fortsætter helt til fjorden.
Der er godt træk i fluen og jeg kan dække alle de pladser der måtte være, men det er ikke med den store tro på laks jeg fisker mig ned over. Nederst i strømmen drejer vandet mod egen side pga. et par store sten, og efter 15min. grundigt fiskeri står jeg ved disse sten. Vandet er spritklart og jeg kan se bunden overalt. Renden er go nok, er ca. 0.5 – 0.75 meter dyb og burde holde en fisk eller to, men jeg ser intet.
Helt nede ved de to store sten får jeg et chok, jeg står ca. 2 meter fra en lille kulp på ca. 3 kvm. Der er ca. 1 meter dybt. I dette hul står der foruden 10 – 15 fjeldørreder som jeg kan kende på de lyse finner 5 – 10 laks helt tæt ved bunden. Imellem dem er en laks på +5kg, den virker enorm i den lille strøm! De andre laks er små, men et par pæne fisk er der også imellem… Fiskene har selvfølgelig fået øje på mig, fjeldørrederne virker ret ligeglade, men den store laks tonser rundt på bunden og stresser de andre laks. Jeg skynder mig i land lettere chokeret og nu med laksefeber :-)

Jeg sætter mig på en sten oppe ved udløbet, skifter intermediate spidsen ud med en hurtigt synkende spids. Dertil en lille str. 14 nymfe med messighovede, det må være nok til at jeg kan få nymfen til at danse på bunden af kulpen… Efter et par cigaretter og kikken ud i luften er der gået en halvtimes tid, og jeg starter forfra ned af strømmen.


Ved stenene findes kulpen med de mange fisk..

Denne gang fisker jeg mere koncentreret ned over stykket, forsøger at gemme mig lidt, og er forsigtig med ikke at forstyrre.. Da nymfen når kulpen rejser nakkehårende sig, tanken om at fluen nu dækker 10 – 15 laks og en flok fjeldørreder er ganske hårrejsende!


Modhug!

Der sker ikke noget, fluen for uforstyrret lov til at hænge i elven, og der går vel 5 min. på den måde, hvor jeg forsøger at fiske nymfen dybt i kulpen…. Pludselig stopper fluen i vandet og jeg rejser mig samtidigt med at jeg løfter stangen i modhug! Jeg har kroget en fisk, men hvilken? Fisken står roligt i hullet og jeg har god tid til at køre løslinen ind på hjulet og ligger stille pres på fisken.
Den følger pænt med op i strømmen og går tæt forbi mig op af elven mod indløbet til søen, jeg ser tydeligt det er en laks! Det virker som en af de mindre laks, og jeg får lidt mere mod på at få den på land, men den stopper kort før udløbet af søen og jeg kan ikke få den til at tage de sidste meter op i det rolige vand.

Med et vender den, tager strømmen i et udløb ned forbi hvor jeg står og stopper ved udgangspunktet. Her står den nogle sekunder, jeg følger efter og får lidt line på hjulet igen, jeg forsøger at gemme mig lidt bag stenene på hug, der er bestemt ingen grund til at skæmme den yderligere ned i det hvide hurtige vand bag hullet… Jeg når knapt at tænke tanken inden den bliver urolig, og med et hidsigt udløb ryger den nedover elven, imellem to store sten og bare afsted! Jeg har ikke en chance for at holde igen, det er en lille flue og strømmen er meget hård. Lynhurtigt har den taget hele fluelinen og de første meter bagline samtidigt med jeg sprinter ned af elven, det er en gåde jeg ikke vælter på de glatte sten… Laksen springer højt i luften på grund af det store pres fra linen, hold så k…! Det er en ny blank laks mellem 3 – 4kg. Lyn hurtigt er den 100 meter nede af elven i det hurtige vand, jeg tror den er væk da linen er druknet i elven og bare hænger tungt i strømmen. Jeg ruller linen ind og når ned til det sted, hvor den ender i strømmen lige foran en lille ø, laksen er stadig på og jeg skynder mig ned bag den og holder igen med et minimalt pres. Laksen er ligeglad og ned af det går igen, jeg har ikke en kinamands chance for at følge trop, og ret hurtigt er hele fluelinen ude igen.

Jeg er ligeglad! der er et eller andet i de grønlandske fisk som cykelryttere helt sikkert gerne vil have fingrene i, det virker bestemt som om de er på EPO og alt mulig andet krudt! Jeg har ikke været i nærheden af andre fedtfinne fisk med så voldsomme udløb og en hidsighed der langt overgår andre fisk….

Den stopper ved et hul i strømmen, jeg kommer ned på siden af den igen, jeg kan se den er træt nu. trykker sig ind til brinken i min side, har svært ved at holde balancen. Jeg finder mit lille ørrednet frem som virker tåbeligt lille lige pludseligt…. Jeg lader nettet glide stille op mod fisken, men den vender igen og går ned af strømmen. Det giver et hårdt smæld i stangen og den øverste ½ meter af stangen er brækket! Med en brækket stang, en lille nymfe og whitewater begynder mine odds at være forsvindende små, jeg løber efter laksen igen og når ned på siden af den igen… Den står og slår fra side til side, og jeg kan mærke fluen glide ud…..

Det var ikke en hilsen til søens folk der kom ud af min mund i det øjeblik, men det var højt! En tanke gik til ham producenten i Melholt…. Jeg var færdig, rystede over hele kroppen, rullede linen ind og samlede resterne af stangen, gik i land og sad længe… Det var dybt dybt uretfærdigt…

Efter at have sundet mig lidt gik jeg ned og roede ud til båden, fandt en anden og mere solid fluestang frem, fluen var den samme. Sejlede ind og gik op til elven igen, der var ikke et spor af den dramatik der lige havde udspillet sig… Derimod var der en masse andet… Den lokale stamme, en flok grønlandske grønlændere var landet i en lille jolle ved mundingen. Nu gik der 8 mand stærk og hoppede op af elven, de stoppede ved alle tænkelige standpladser i elven, smed den største trekrog jeg nogensinde har set i vandet for enden af en 1.5mm håndline, så blev der eller rykfisket. Jeg lyver ikke når jeg siger, at der i løbet af 15 minutter blev rykket 15 laks af elven på brutal vis. alle var de fanget i bugen eller siden som blev rykket op. En del blev tabt, og de mindre fisk blev bare smidt hvor de stod…


Sådan kan en laks se ud – usmageligt!

Martin kom i land og påtalte overfor flokken af grønlændere, at den slags “fiske” metoder var forbudt i Grønland.. Han fik en finger som svar og en masse volapyk på grønlandsk…


Fiskene havde ikke en chance….

Efter en times tid var der ryddet op, der var ikke en fisk tilbage – mage til svineri! Den store laks jeg havde set i kulpen sprang oppe i søen, så løb de ellers alt hvad de kunne op til næste stykke af elven ovenfor søen og ventede på den der….

Jeg mistede enhver lyst til fiskeri, stod bare måbende og så på det scenarie der udspandt sig… På brinken lå de mindre fisk, ødelagte med store sår, dem gad de ikke slæbe på… Min sidste rest af respekt for (nogle) grønlændere forsvandt der, hvordan kan man forvalte en natur på den måde… Andre lige så frastødende eksempler er der nok af… En stor del af grønlands befolkning er venlige, hjælpsomme, arbejdsomme og dejlige mennesker, men en lige så stor del er forkælede, selvoptagede og opfører sig som små børn… Senere har jeg fundet ud af, at alle i den bygd er på kontanthjælp og nærmest ikke taler et ord dansk, de sidder og venter på den næste forsyning af øl og penge, det virker ikke specielt frugtbart…

Vi pakkede båden og skyndte os videre, der er ingen grund til at samle på dårlige oplevelser, og den oplevelse jeg havde med laksen var hele turen værd… Vi sejlede nogle få sømil til den anden side af fjorden for at spise aftensmad, og senere for at vandre over fjeldet til isfjorden… Undervejs gjorde vi holdt ved nogle undersøiske skrænter. Jeg riggede pirken til og havde i løbet af kort tid fanget de rødfisk der skulle på grillen…


Mums!

Rødfisken er en dybhavsfisk, gyder på fra 200 – 800 meters dybde, vokser meget langsomt, og de fisk jeg står med på billedet er i nærheden af 15 år gamle… Problemet er ikke at fange dem, men derimod at få en ordentlig filet ud af dem… De har pigge alle steder, og det svarer lidt til at pelse et pindsvin med fødderne… :-)

Efter et par timer med grillen, pakkede vi til en tur over fjeldet, og roede i land. Det er en kort vandretur over fjeldet fra en fjord til den næste, måske 3 km i fugleflugt, men hvilken forskel!


Det var ganske fugtigt på fjeldet, og derfor en del myg..


Isfjorden i horisonten


Ind over fjeldet det går med en sværm af myg efter…

Vi så flere rensdyr på vejen ind over fjeldet, en stor tyr løb rundt foran os uden at virke skræmt. Der var ingen tvivl om at han var bossen her omkring, massiv bygget og med et stort gevir..


Næsten fremme…


Koldt, goldt og meget råt…


Istid…

På den anden side af fjorden strækker landet sig til Sdr. Strømfjord uberørt af mennesker.. Moskus oksen som oprindeligt blev sat ud i Sdr. Strømfjord har formeret sig fra de 36 dyr der blev sat ud, til at være i nærheden af 5000 dyr nu. Isfjorden er deres sydligste udbredelse…


Indlandsisen taget på 30km afstand med telen…

Vi er omgivet af is over alt, og der er endda langt mindre end der normalt er på denne tid, stilheden er slående, små bløde dønninger skubber rundt med isskosserne. Og endnu engang tager tidevandet fusen på mig, jeg har sat min taske med kameraudstyr en meters penge over vandet, men da jeg returnerer 145 minutter efter, sejler den rundt på 10 cm. vand! Heldigvis er tasken vandtæt og jeg får reddet den i land… Vandet er steget mindst ½ meter på 15 minutter!

Stilheden er næsten skræmmende og afbrydes brutalt hver gang bræen kælver, det lyder lidt dommedags agtigt, på 30 kilometers afstand kan vi næsten mærke drønet – uhyggeligt!

Turen tilbage til båden gik i trav, vi var ikke sikre på at vi havde fået gummibåden langt nok op, ikke så sjovt hvis tidevandet trækker den med i fjorden… Tilbage på båden sikrede vi det hele og sejlede videre, vi skulle nå en anden fjord inden det blev for sent og ungerne alt for trætte… Vi havde en times sejlads til fjorden, meningen var at overnatte der og bruge søndagen til at se efter om helleflynderen var hjemme…


Sindsro er det svært ikke at få derude hvor der er højt til loftet….

Forsøgsvis sendte jeg en pirk mod bunden da vi var fremme, den nåede ikke bunden inden torsken havde taget den :-) Ufatteligt de fisk der gemmer sig i de her fjorde, overalt er de… Jeg agnede med et par torske filet, men ingen Helleflynder.. Gik i seng, træt og slidt efter de sidste par dage…


Ungerne bunkes for natten…

Vi sov til op af formiddagen, tror vi alle var trætte… Vejret var stadig fantastisk, men i horisonten kunne vi se skyerne komme ind fra kysten langt ude… Jeg riggede stænger til efter morgenmaden, så ungerne kunne fange lidt torsk vi kunne bruge som agn…


Hvem er den stærkeste! :-)

Vi brugte nogle timer i selskab med en masse torsk op til 5 – 6 kg. Forsøgte med agn til helleflynderen, men uden succes. Det nærmeste vi kom på disse var hå issingen som vi fangede nogle stykker af, der var masse.. Skrogene fra de fisk vi fangede og tog filet fra, blev smidt overbords, det fandt havørnene ud af, og på ganske kort afstand dykkede de ned og hentede resterne, fascinerende syn….

Med skyerne i horisonten blev vi enige om at afslutte turen og sejle hjem, vi havde et par timers sejlads, og vejret kunne ændre sig meget inden vi nåede hjem… På turen ændrede vejret sig fra høj sol og vindstille til blæsende og overskyet, og inden vi nåede havnen i Nuuk regnede det…

Prikken over i’et på en fantastisk weekend var da vi sejlede i sundet lige udenfor Nuuk så jeg pludselig ryggen af en pukkelhval på kort afstand, lyn hurtigt fik jeg sænket farten og kaldt på de andre…


Godt man kan gemme sig bag ved gummibåden :-)


Skal vi sejle om kap! :-)

Ret hurtigt kom vi helt tæt på, det virkede som om den sov i overfladen, dukkede kun op efter luft en gang imellem.. Til sidst var vi ikke mere end 2 – 3 meter fra den kolos af et dyr! Det er nærmest helt uvirkeligt at være så tæt på så stort et dyr..


Skyde ryg kan betyde flere ting… :-)


Touche! det fås ikke bedre…

I dag er vi stået sent op, tror vi alle trængte til en rigtig seng og fast grund under fødderne.. Det regner og blæser udenfor (28 m/sek), men det gør ikke noget for vi har brug for en fridag uden mål… Jeg er alene her med børnene, Martin og Lene er på job…

08-08-2007

Det lakker mod enden… De sidste dage er gået med hverdags ting i byen, det har regnet og blæst, men er igen ved at klare op til solskin. Martin og Lene er begge startet på job igen, så jeg er vel det man kan kalde “ung pige i huset” og passer det praktiske :-) I dag skal jeg og ungerne forbi national museet, det skulle vist være en oplevelse. I aften sejler Martin og jeg ud på den sidste tur, jeg skal ligesom have sagt farvel til det hele derude :-( Vi sejler ud til en ø gruppe helt ude ved havet, hvor der er en stor fuglekoloni. Er vejret til det, smutter vi lige forbi Kobbefjordenn og ser om der er fisk, store torsk i fjorden og den allesteds værende fjeldørred i elvene..

Vi er ved at være mætte, hvis man kan blive det heroppe, der er så mange steder og oplevelser jeg gerne ville have haft med, men det må vente til næste gang, for der bliver en næste gang – helt sikkert!

Eftermiddagen blev brugt på nationalmuseet, pædagogisk som jeg er fik børnene valget mellem at gøre rent eller at komme med… Begejstringen var til at tage og føle på, men da vi først var kommet afsted var det uden problemer. nationalmuseet i Nuuk er opstået som et samarbejde mellem det danske nationalmuseum, og det grønlandske styre, godt hjulpet på vej af Dronning Margrethe.. 50.000 ud af 150.000 effekter fra Danmark er skånsomt sendt retur til Grønland, hvor de oprindeligt kom fra..


En jæger udstilles til formålet..

Ved ikke om jeg var voldsomt imponeret, der var ganske rigtigt udstillet en masse, sikkert spændende effekter, men når teksten som beskriver effekterne primært er på grønlandsk mister de lidt interessen..


Konebåd

Udstillingerne var dog rigtig flot udførte. Det viser sig at det grønlandske folk faktisk har været en del foran vi danskere når det kommer til transport. Allerede for flere århundreder siden havde de opfundet konebåden, jeg mener først, at det er de sidste års velstand i Danmark der har givet os konebilen…:-)

Det er nu sent onsdag aften, solen er lige gået ned bag fjeldet med et stærkt rødt skær. Vejret er helt perfekt, og var også helt perfekt til en afsluttende tur med båden… Det var lidt en tom fornemmelse da jeg og Martin startede ud fra havnen sidst på eftermiddagen, ikke en vind rørte sig, så vi kunne sejle helt uden dønninger. Vi fik fyldt tanken op efter sidste tur, knap 300 liter diesel, men heldigvis til en lidt anden pris end den danske. 3 kr. pr liter…

Et fuglefjeld helt yderst i fjorden, faktisk det sidste stykke land inden Canada skulle være vært for vort besøg.. Lunde, eller søpapegøje som den også hedder, samt nogle andre fugle jeg ikke lige kan huske navnene på skulle ses… Lunden har et sødt og ret sørgmodigt ansigt, men egentlig meget pæn. Ret ynkelig at se på når den forsøger at flyve… Den har temmelig svært ved at få løftet røven af vandskorpen, sagt sån på jævn jysk…


Billedet har jeg selv taget – på Google :-)

Må tilstå at fugle aldrig helt kommer til at vække min begejstring på samme måde som de gør hos Martin, som ellers til andre tider er en meget fornuftig mand… Vi var langt ude på havet, og de tunge dønninger fra sidste blæsevejr var medvirkende til, at vi i stedet søgte længere ind i fjorden og gennem nogle smalle stræder i Nordlandet… Martin så på fugle, og jeg begyndte at pakke alt det udstyr ned som jeg havde haft med på båden, tror dog ikke jeg får svært ved at holde mig under de 20kg’s bagage på hjemturen, fiskeguderne har været hårde ved grejet.. En masse pirke, blink, fluer, spinnere og sågar en enkelt stang er gået til..

I morgen går med at pakke og lige så stille at indstille os på hjemrejsen, ellers ingen planer..

Jeg har i øvrigt brugt dagen på at tænke lidt over tilværelsen i Nuuk… Her er lidt betragtninger:

  • Sammenlagt er der nok 35km veje i Nuuk, og ca. 3500 biler, det giver, hvis alle biler er ude at køre på samme tid – Én bil pr. 10 meter. Resultatet er en ret heftig trafik.
  • Det gode er, at fodgængere og cykler altid har fortrinsret, og det overholdes meget hensynsfuldt.
  • Jeg tror næsten der er ligeså mange både som biler i Nuuk. Fakta er i hvert fald, at båden er mere nødvendig end bilen..
  • Grønlændere er lidt upolerede og spytter ca. for hvert 20′nde skridt.
  • Børn er også “uslebne” heroppe… De griner, græder og fylder en del mere end i Danmark. F.eks er der altid legende børn ude til kl. 03 om natten. En yndet sport er at kravle rundt på de hustage man nu kan komme op på – Et fænomen jeg ofte har set..
  • Generelt er grønlændere meget søde og forstående – meget hjælpsommme.
  • Nuuk vil det hele, men i praksis kan de kun det halve, derfor virker meget halvgjort… En svømmehal hvor vipperne ikke må bruges af voksne, da de ellers går i stykker, bus skure uden busser osv. listen er lang… Den værste er en p-plads, hvor man må holde max en time, men på Grønland findes ikke p-skiver… :-)

Nuuk er en moderne by, med cafeer, biografer, værtshuse og supermarkeder. Alt hvad der er nødvendigt for at leve et vestligt liv findes her. Det ses også på den byfornyelse der heldigvis finder sted overalt, der bygges på enhver ledig plads… Kontrasten er det der virker som et lidt desperat forsøg på at fastholde den tid som var engang, hvor Grønland levede af jagt og fiskeri…

En tur som den jeg og Frederik har været på, er en oplevelse for livet og helt sikkert noget af det største vi kommer til at opleve som rejsende. Men det har kun været muligt fordi vi har venner heroppe som i den grad har ofret sig for os. De har lukket os ind i deres liv og bolig i 16 dage helt uden forbehold. De har stillet båd og kaptajn til rådighed når det passede ind.. Vi er dem dybt taknemmelige og kan kun håbe på vi kan betale lidt af alt det tilbage med tiden.. STOR tak til jer familien Kviesgaard!

Jeg var forbi turistkontoret i dag for at finde lidt priser på det vi har oplevet.

  • Sejltur til Kapisigdlit (lakseelven) – 1600.- pr. person.
  • Helikopter tur til indlandsisen – 3600.- pr. person.
  • Hvalsafari i båd – 600.- pr. person.
  • Fisketur i båd i 4 timer – 1000.- pr. person.

Fuldstændigt vanvittige priser som er ødelæggende for næsten al turisme… De turister der kommer til Nuuk er her, enten for at besøge venner og familie med de muligheder det giver, eller som Amerikanske turister i krydstogtskib der lægger til kaj i 4 timer…


Tak for denne gang….

Ville jeg besøge Grønland igen? Ja uden tøven, det er et fantastisk land med en fantastisk natur og historie. “Jeg kan forlade Grønland, men Grønland forlader aldrig mig” er der en klog mand der har udtalt… Der vil altid være noget som vil trække i mig for at komme derop igen – naturen former mennesker heroppe, ikke omvendt.

Tak for denne gang, og tak til de der har fulgt vores rejse.. Glæder mig vildt til at komme hjem og sove under min egen dyne, drikke morgenkaffe i mit eget køkken og slå mit eget græs – nåeh nej….:-)

Related Posts with Thumbnails

Om Forfatteren

Lidt af det hele, og mest af alt... Jeg er som du kan se af mine indlæg, et tænkende menneske, nyder at leve og være til på godt og ondt. Jeg reflekterer meget over de ting der sker i mit liv, og har brug for at udtrykke mine tanker. Hjemmesiden hér er mit værktøj til dette formål.

Et Svar til “ Grønlands ekspeditionen 2007 ”

  1. Super fed artikel. Jeg snakkede med “mine” børn på skype om pukkelhvaler og googlede det. Det billede jeg ville se viste sig at være fra denne artikkel.
    Vi Snax :)
    Ivar

Send En Kommentar



Du kan bruge disse XHTML tags: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <blockquote cite=""> <code> <em> <strong>