Get the Flash Player to see the slideshow.

Sydafrika tour 2007

Her kan du følge undertegnedes tur til Cape Town i Sydafrika…

Historien og baggrunden er som følger. Nykredits sikkerhedsafdeling som jeg er menigt medlem af sammen med to andre kollegaer og en chef, er medlem af en organisation der lyder navnet ISF. ISF står for “Information Security Forum”. Dette forum er en uafhængig sammenslutning af virksomheder med IT-sikkerhed som fokus. En række store Internationale banker og andre store spillere med interesse i IT-Sikkerhed, finder her et fællesskab til at diskutere og løse problemstillinger indenfor IT-Sikkerhedsområdet. Besøg ISF hér: www.securityforum.org

En gang om året holder ISF en kongres som arrangeres af et af medlemslandende. Denne gang er det Sydafrikas tur, og jeg er så heldig at skulle deltage sammen med min chef Niels, som i daglig tale tituleres “NOR” med reference i mandens initialer.

Kongressen holdes fra d 9 – 11, vi har efterfølgende lejet en bil som skal bringe os rundt i området frem til d. 17, hvor vi igen rejser til Danmark. Det bliver en udsøgt fornøjelse at rejse rundt i dette land, velvidende at hjemme i Danmark er der kaos og panik pga. julen som efterhånden strækker sig over 3 samfulde måneder (jeg så julepynt i Illum i starten af oktober). Dette kombineret med 27 grader og solskin, giver jo næsten en skadefro følelse, når man tænker på hvordan vejret er i Danmark i øjeblikket…

Rejsen starter fra Aalborg d. 7 december, og den fulde rejseplan kan ses her:  “checkmytrip – rejsebeskrivelse” Vi ankommer til Cape Town d. 8 om formiddagen, og skal de efterfølgende dage frem til d. 12 overnatte på Hotel “Westin Grand Hotel

Praktiske oplysninger:

Westin Grand Hotel Hotel Telephone: +27 21 412 9999 (Formally the ArabellaSheraton Grand)
Convention Square Hotel Fax: +27 21 412 9001
Lower Long Street
Cape Town 8000 Website: www.starwoodhotels.com/sheraton
Cape Town

Fredag d. 07 december
Sidder her på  min pind, og skal til et sidste møde inden jeg skal hjem og klare de sidste ting. Kufferten skal lukkes – hvis den kan. Jeg skal hygge lidt med ungerne inden de bliver hentet af mine forældre, og så skal jeg vidst bare have tiden til at gå indtil afgang.

Jeg er altid rastløs forud for en rejse, denne gang er ingen undtagelse. Den sidste uge har været præget af møder i København, logistik herhjemme i forbindelse med rejsen, lidt stressende, men det er ok, jeg nåede alligevel det hele..

Det bliver en forfærdelig lang flyvetur, men jeg har allieret mig med Nick Mason’s nye biografi om Pink Floyd, og The Stand af Stephen King – et digert værk på 1400 sider, det burde dække mit behov for tidsfordriv… Den mere alvorlige del af rejsen – uendeligt lang tid uden røg, forsøger jeg dækket med surrogat i form af plastik cigaretter med nikotin ampuller, samt 105 stykker nikotin tyggegummi – High Density! Dvs. 4mg :-) Jeg har fundet rygekupeen i Kastrup, men er ikke sikker på der findes en sådan i Frankfurt, “Ordnung muss sein” Og i flyet går det jo slet ikke, selvom en bekendt siger det er muligt at ryge på flytoiletterne… “Du skal bare skylle ud hele tiden og puste røgen ned i kummen” Det tør jeg sgu ikke, tænk om jeg sat af midt over Sahara’s sand. Desuden er jeg ikke slave af mine vaner……og så måske alligevel….faktisk rigtig meget når det kommer til stykket :-)

Lørdag d. 8 december
Sen aften i Cape Town er det nu, det har været hektiske 24 timer og lidt til, tænk sig hvor meget man kan opleve på så kort tid…  Rejsen forløb nogenlunde problemløst, forsinket fra Aalborg, gjorde det lidt hektisk i Kastrup, jeg nåede dårligt at ryge… Ombord på flyet til Frankfurt måtte vi sidde i 45 minutter fordi vi ikke nåede vores “timeslot”. Tænk sig, at selvom 90% af passagerne i et tysk fly er danske, så tales der kun tysk i højtalerne…. Godt de selv syntes de er et herrefolk :-)

Frankfurt lufthavn var en overraskelse, klinisk ren og meget hektisk, betjente alle steder og et hav af personale som holdt øje med at folk nu også respekterede det totale rygeforbud der er i lufthavnen…. de glemte bare at holde øje med toiletterne, hvor der nærmest var rygesaloner, de naturlige dufte var væk i tågerne fra røgen :-)

Mit nye SIM kort til mobilen dækker så ikke i udlandet fandt jeg ud af… Der må da findes en selvhjælpsgruppe til tidligere Debitel kunder…. Lige nu er min eneste kontakt med omverden denne side og MSN.

Det var heldigvis et nærmest nyt fly vi skulle med, og sæderne var ganske behagelige… Flyveturen gik ok, nikotin tyggegummi er klart at foretrække frem for de der plastik nikotin cigaretter. Det ser lidt dumt ud, når en voksen mand sidder og gnaver i sådan en, samt det at tyggegummiet er mere langtidsholdbart.. Jeg var derfor ganske rolig under hele turen, sov 6 timer og læste de sidste 6…

Turen ned over Afrika var lidt trøstesløs, fra 10km højde ser det ud til at der kun er ørken, og først de sidste 100km fra Cape Town, så jeg grønt på jorden…

Cape Town lufthavn er et cirkus af lyde og forskelligartede mennesker, men alt virkede perfekt og vi blev modtaget meget høfligt og professionelt.


ISF havde sørget for transport til hotellet

Undervejs fra lufthavnen fik vi de første indtryk af området, det virker meget tørt og goldt. Vi kørte forbi de første Townships som helt tydelig indeholder en masse fattige mennesker, det er forfærdelige forhold og meget beskidt…


Township 

 Fra motorvejen ændrer byen sig drastisk i løbet af 5km. Pludseligt skyder store huse og boligkvarterer op som viser den velstand der også er i landet. Det er virkeligt et land med kontraster… På en bjergkam så vi de første dyr… En stor flok Gnu’er gik og græssede, lidt morsomt at se de samme dyr som jeg ellers kun ser på Discovery.

Hotellet er en klasse for sig, jeg er sikker på at Kong Salomon må have boet her, mit værelse er i hvert fald en konge værdigt! Ny istandsat med henblik på VM i fodbold, og kæmpe stort.. Kæmpe seng med tilhørende kæmpe fladskærms tv, Air condition og expressomaskine til fri afbenyttelse..

Resten af dagen har været hektisk, lige checket ind, blev vi inviteret på frokost ved havnefronten. Et herligt sted med masser af atmosfære, meget lig San Francisco. Levende musik alle steder, mange forskellige folkeslag og racer, barer og restauranter overalt. modeforretninger skulder ved skulder..

 

Nat nat herfra, jeg er slidt og træt. Trænger til en hel nats søvn i en stor seng med bløde dyner. I morgen er atter en dag, og den er 1 time forud for Danmark.

Søndag d. 9 december
Søndag morgen, eller formiddag… Jeg sov så godt, at det vækkeur der skulle vække brillerede med stilhed, så jeg har fået udsovet…

Lidt om eftermiddagen i går.. Jeg nåede at fået pakket kufferterne ud, handlet ind, så jeg har masser af frisk vand og kaffe til maskinen. Fandt lidt tøj jeg måtte have og gik rundt på waterfront et par timer. Fandt ud af der er både der sejler Biggame fiskeri efter tun og marlin, måske jeg skulle forhøre mig om en dagstur… Kunne være fedt at være spændt i enden af 150kg råstærk fisk :-) Der er også mulighed for at komme til at dykke med hvid haj (dødens gab) fra et bur… En stor båd sejler ud med et bur, dumper det i vandet og fodrer med hele kyllinger, så kommer hajerne, og ud fra billederne er de temmelig store. Det må være en stor oplevelse, og kan kun give et kick.

Aftenen gik med en reception, hvor alle deltagere havde mulighed for at hilse på hinanden, jeg nåede at spise mig mæt i kanapeer og sushi, fik samlet lidt gadgets i åben kamp med min chef som jeg konkurrerer med. Tilbage på værelset, rent tøj på og af sted til en restaurant på waterfront. Her sad vi til sen aften og nød egentligt bare at vi kunne sidde udenfor i det skønne vejr.

Glemte helt at fortælle, at julemanden går rundt hernede, storsvedende men genkendelig :-)

Sen aften igen… Jeg er lige kommet hjem fra vores ISF fællestur til et vinslot med navnet “Moyo @ Spier”. En lille times kørsel med bus nordpå med taffelbjerget på den ene side og uendelige townships på den anden. Sceneriet ændrer sig hurtigt på motorvejen, efter få kilometers kørsel skifter udsigten fra højhuse til græssende gnuer på en højderyg.

De klassiske  træer som jeg altid forbinder Afrika med findes også her, en kæmpe krone og under den en nøgen stamme. Det sjove er, at de faktisk minder meget om vores fyrretræer i Skandinavien…

 

Cape Town deler jo vandende mellem det Indiske ocean og Atlanterhavet, det viser sig tydelige på himlen, hvor der på den ene side er skyfrit og solskin, er der på den anden meget gråt og overskyet – igen kontrasternes verden.

Fremme ved vinslottet som tydeligt bærer præg af den hollandske indflydelse hernede, tømmes de mange busser hurtigt for passagerer og vi vises frem til et område der mest af alt minder om en grisefest i Spanien. Et stort telt og andre effekter som skaber en illusion om savannen, vi danner et danskerbord – lige børn leger bedst, og herefter starter festen så.

 

Til forskel fra den spanske grisefest er denne fest mest kendetegnet ved den rytmiske musik som finder sted uafbrudt hele aftenen. Ingen tvivl om at Afrikanerne elsker musik og at danse, og de har en fantastisk rytme, alle som én rives med af stemningen, og snart danser alle foran scenen med de forskellige bands og artister, dette til stor morskab for alle, ikke mindst de udførende bands.

 

Jeg er nødt til at tilstå som mand, at kvinderne hernede er smukke som jeg aldrig har set før. Høje, slanke og velskabte, og deres måde at danse på gør ikke indtrykket dårligere. Mændene har jeg ingen holdning til, det må andre vurdere…

 

Maden er der bestemt ikke noget at udsætte på, en række åbne grille, der betjenes af hver sin grillmester med alt hvad hjertet kan begære af fisk, vildt og almindeligt kød. Tjenerne er lune og har stor humor, de går rundt blandt os, og skiftevis skænker i glassene, laver ansigtsmaling, og mente også på et tidspunkt, at Niels min chef skulle have en fjer på…

 

Alt i alt en storslået aften som gav lidt afveksling i et ellers hektisk program med alt fra Wireless Security til Risk analasys…

I morgen er atter en dag, og Niels skal fremlægge Nykredits bud på en awareness kampagne (ændring af adfærd). Julekalenderen vi lavede sidste jul, som vi havde stor succes med, skal præsenteres for de uindviede..

Min store seng med de mange puder kalder… Godnat herfra….

Tirsdag d. 11 december
Tidlig morgen på hotellet… Jeg nåede ikke at skrive i går, det har været et lidt hektisk program. Vi er gået ind i kongressens sidste dag, og er færdige først på eftermiddagen.

I går var dagen hvor Niels skulle præsentere Nykredits bud på en awareness kampagne. Det bar dagen præg af, dels var han nervøs fordi engelsk ikke er hans første sprog som han siger, faktisk ligger det langt nede på listen efter dansk, tysk, sønderjysk og nordjysk, så han kan ikke sige “english is my bæst”, dels fordi vi havde nogle forberedelser der skulle klares… Jeg er næsten sikker på det er første gang Gustav winckler spiller julemusik i cape town.

 

Heldigvis mødte en lang række danske supportere op, og støttede Niels undervejs…

 

Niels fik styr på de værste nerver, og efter få minutter havde salen fanget den humor han har. Indlægget sluttede med spørgsmål fra publikum, og det vidnede om stor interesse for måden vi har grebet awareness an på. Vi havde medbragt 50 cd’ere med julekalenderen på, de var alle revet væk, så stor cadeau til Niels for præsentationen.

Resten af dagen blev tilbragt på terrassen foran hotellet, hvor vejret inviterede til afslapning. Jeg har ikke skrevet meget om vejret hernede, det er kun fordi jeg ikke har vidst hvordan det har været. Vi har opholdt os på hotel og kongrescenter hele tiden, godt nedkølede af aircondition. I går eftermiddags var faktisk første gang efter den første dag, hvor vi havde tid til at nyde solen, som så viste sig at gemme sig… Det er typisk dansk sommervejr hernede, temperaturer i starten af tyverne og lettere overskyet, lidt atypisk for sæsonen har vi ladet os fortælle.

Kl. 18 gik turen mod “Nederburg Wines” et vinslot en times kørsel fra hotellet. Landskabet undervejs kunne ligeså godt være dansk, med undtagelse af de små flokke af perlehøns jeg så undervejs. Det er lidt sjovt, at se en eksotisk fugl som er meget brugt i fluebinding, gå rundt her på samme måde som fasanerne derhjemme..

Vel fremme i de mange busser var der modtagelse på en stor græsplæne foran slottet, Det var meget hyggeligt og meget victoriansk med et barok orkester som spillede klassisk musik, og tjenere der gik rundt og serverede drikkevarer og kanapeer.

  

Ganske hyggeligt og lige hvad vi havde brug for efter nogle stressede dage..

 

Efter en times tid, blev vi kaldt ind i en stor hal, hvor resten af aftenen skulle gå foregå. 3 retters fransk menu af høj klasse, og underholdning med et jazz band.

 

 

Sådan forløb en dejlig aften, mange fik så hatten passede, ikke mindst Niels som nok skulle fejre dagen… Tilbage på hotellet efter midnat, var det for mit vedkommende sengen der trak, andre er sikkert fortsat ud i nattelivet..

I dag er programmet fastlagt indtil tidlig eftermiddag, egentligt var planen at bruge resten af dagen på dykning med hajer, men det kræver en hel dag, så vi har aftalt, at holde et danskermøde på waterfront, og derefter spise middag sammen inden vi splittes op – nogle rejser hjem, men en del af os fortsætter hernede med ferie.

Sen aften, og sidste aften på hotellet. Nu starter eventyret, men samtidigt skal vi også ud af dette lækre hotel, hvor vi behandles som konger…

Dagen er forløbet stille og roligt, vores første halve fridag blev brugt på at gå rundt i området, besøge “Green Market” som ligger lige ved.

 

Kontrasterne igen… Går man rundt i den del af byen hvor vi bor, mødes man af europæisk standard og storby liv, men ikke langt derfra ligger bakkerne og savannen…

Green Market er ganske rigtigt et marked, men et gedemarked, masser af turistskrammel uden værdi for hverken afrikanere eller turister. Utroligt aggressive sælgere forsøger at presse citronen så vi næsten flygter derfra.

 

Heldigvis er der udendørs servering de fleste steder, så ret hurtigt flygter vi ind i skyggen med kaffe og friskpresset appelsin juice som er fremragende…

 

Ovenstående viser igen den store kontrast, gammel kirke med højhuse bygget helt tæt, nogle hundrede år adskiller dem… Sådan er det overalt, ganske charmerende…

Jeg brugte en del af dagen alene i byen, det er let at finde rundt, og de fleste er meget venlige og hjælpsomme. Sikkerheden er helt i top, tror aldrig jeg har set så mange betjente før, både beredne og til fods, det giver tryghed blandt os turister, og holder samtidigt de fleste tiggere væk.. Og når jeg blev træt af at gå, var det bare at praje en taxi som fik mere i drikkepenge end en 5 km. tur koster, det er rørende billigt at køre taxi hernede. Ca. 20 kr for 15min kørsel… Det er så heller ikke taxier af europæisk kvalitet, de fleste er gamle  Nissan Sherry med mange km på bagen. Jeg kørte med en i dag som havde kørt 580000 km :-) Men så ramte undervognen også alle høje forhindringer vi kørte over…. Sæderne lappet med gulvtæpper, og vinduer som ikke kan lukkes…

Havde en lidt sjov episode… Gik ind i en telefon forretning for at få et taletidskort til min telefon, det havde de ikke, men en lille tyk, sort kvinde tilbød at hente… Hun fik kontanter og tanker om jeg nogensinde så hende igen… Men efter 15 min kom hun forpustet tilbage med både penge og taletidskort, se det er sgu service :-) og hun fik drikkepenge derefter…

Nå i morgen er endnu en dag, sikkert med en masse oplevelser og strabadser, men jeg glæder mig til at komme ud og se andet af Afrika end storbyen… Vi pakker den lejede bil i morgen formiddag og tager afsted, så må vi se hvor vi ender. Vi har en idé om at nå en tur ned på “hornet”, og derefter at finde et sted at sove…

Hvordan forholdene er fremover kan jeg kun gisne om, men det er sikkert ikke samme gode forhold som her, med internet forbindelse og telefon, så det er ikke sikkert jeg opdaterer de næste dage..

Hygge herfra, nyd kulden og juleræset :-)

 

Onsdag d. 12. december
Tidligt op efter det sidste danskermøde, aftalte at spise morgenmad kl. 8. Derefter gik vi til Avis og hentede den bil vi havde lejet hjemmefra. En helt ny VW polo til 200.- om dagen med alle forsikringer, det er sårende billigt.

 

Vi havde aftalt at køre ud til vestkysten af Cape Horn halvøen, og efter at have checket ud af hotellet gik turen tværs gennem cape town med en aldrende chauffør (Niels) som ikke kendte bilen, eller havde prøvet at køre i venstre side tidligere. Manden insisterede, så der var ikke andet at gøre end at lukke øjnene på udvalgte steder. Og det gik da også næsten godt… To gange i fortovskanten, og et par ramte han sidespejlene på parkerede biler – ind imellem lykkedes det også at finde det rigtige gear… Jeg råbte højt ind i mellem, skulle tro det var min mor der kørte…

 

Vi nåede vestkysten, fulgte vejen mod syd og mod Cap Horn. Det er en betagende smuk køretur, med det ene panorama motiv efter det andet. Et par timers kørsel nede af kystvejen fulgte en 7km strækning som med rette kaldes en af verdens smukkeste køreture. Vejen er genåbnet for få år siden efter at have været lukket pga. stenskred. Tårnhøjt på begge sider stod klipperne, og andre steder var der frit fald til havet langt under os.

 

Jo tættere mod hornet vi kom des mere ændrede naturen sig, og var langt fra den opfattelse af Afrika jeg har haft. Det blev mere og mere goldt og mindede undervejs meget om et månelandskab.

 

Det nederste af hornet er kun få km bredt, og med kun en fast vej. Meget tørt og kun sporadisk vækst af nogle pile agtige træer… Pludselig kommer der midt på vejen gående en flok bavianer – meget bestemt gik de ind til siden og fortsatte ufortrødent deres tur. Jeg nåede at få nogle billeder INDE fra bilen..

 

Få km senere så jeg en flok strudse et stykke ude i horisonten, det lykkedes os at komme ganske tæt på, også de opførte sig som om vi nærmest ikke var eksisterende…

 

Vi nærmede os målet – Cap Horn, og det mindede mest af alt om Skagen gren om sommeren, store parkeringspladser og butikker med souvenirs. Et kabeltog tog os mod toppen, og derefter nogle hundrede trapper op til fyrtårnet som står allerhøjest oppe.. Fantastisk at stå 100 over havet med nærmest frit fald til alle sider. Det indiske ocean på den ene side og Atlanterhavet på den anden…

Vel nede igen og tilbage ved parkeringspladsen, fandt vi en restaurant hængende på klippen med panorama udsigt. Siddende på terrassen fik vi en burger med tilbehør, der var en masse fugle som kom ganske tæt på i deres iver efter at smage de pomfritter vi havde.. Det lykkedes mig at lokke en fugl ganske tæt på, og til sidst fodre den af hånden…

En sjov episode… På restauranten var der åbenbart en pige der havde fødselsdag, pludselig vrimlede det med kokke, tjenere og alle andre der var ansat på stedet. Derefter sang de en fødselsdagssang, og det lød fantastisk – Afrika i en nøddeskal :-)

På stranden nedenfor parkerede vi bilen lidt senere, og gik ud til brændingen. Sikke et liv hernede af fugle, søløver og ikke mindst turister, jeg forstår godt, at den hvide haj trives godt her med det spisekammer…

 

Vi kørte videre og endte op ved ved ”Simons Town” sidst på eftermiddagen, og fandt et hotel der passede til formålet lige ved havnen og hovedgaden..

 

En lille hyggelig havneby som samtidigt er havn for den Sydafrikanske flåde. En meget afslappet stemning, og bestemt ikke noget hastværk… Aftensmaden var en time undervejs….


 

Torsdag d. 13. december

Vi ankom ret sent til Simons town i går, og nåede derfor ikke ret meget mere end, at finde hotel, checke ind, spise og så gå i seng.. Derfor stod vi ret tidligt op, checkede ud fra hotellet og besøgte de forskellige stader, hvor de indfødte solgte alverdens skrammel – intet af værdi, med mindre man er meget glad for souvenirs.

I 1985 besøgte en lille flok pingviner en klippe i vandet ved kysten. Disse 12 pingviner er siden blevet til 5000, og færdes tamt blandt menneskene på stranden, dem måtte vi se..

 

 

De er helt vildt gakkede i deres gangart, og man kan kun smile når der kommer en hel flok i andegang på stranden, jeg forstår godt de fylder i alle børns bevidsthed..

Herefter var det tid at komme videre, vi skulle nå 250km inden vi igen skulle finde et hotel at overnatte på… Målet var Hermanus på den anden side af ”False Bay” Det absolut bedste sted at se hvaler i verden…

Vi kørte tilbage langs Cap Horn halvøen, fortsatte forbi Cape Town langs kysten. Naturen ændrede sig meget undervejs og var til tider ret trøstesløs – næsten ørken på den ene side, og havet på den anden. Vi gjorde holdt og fik en kop kaffe i en lille havneby af navnet ”Gordons Bay” som senere viste sig at være Cape Towns badeby nr. 1. Lidt i stil med Løkken. En mængde piger i meget små – og stramme bikinier gjorde opholdet ”tåleligt” :-)

 

Afsted igen langs kysten… Landskabet ændrede sig igen, nu kørte vi nærmest på en hylde på en bjergside, skilte advarede os om, at det var for egen regning at køre her, da der ofte er stenskred… I bøgerne beskrives naturen her som et månelandskab, og det er ikke helt ved siden af. Det var næsten deprimerende goldt – og koldt, alt er dækket af skyer pga. af bjergene. En hård vind fra havet blæser alt i stykker..

Fremme ved Hermanus ændrede det hele sig igen til det bedre, godt nok er vi tæt på havet, men der er mere frodigt og solrigt.. Vi orienterede os hurtigt mod centrum og søgte efter et hotelværelse.. Jeg gik lidt rundt og fandt et klassisk gammelt engelsk badehotel – klods op af havet (50 meter). Snakkede med receptionisten, og det var rørende billigt – 400kr for en overnatning – med morgenmad. Der er lidt stemning alá ”Halløj på badehotellet” her, en masse små rum, gange og smalle trapper. Det hele iklædt gamle engelske møbler, værelser mangler alt hvad der minder om luksus, der findes én stikkontakt på hvert værelse, ellers ikke ingen bekvemmeligheder udover et badekar – udsigten er dog det hele værd!

 

Igen er vi ankommet sidst på eftermiddagen, så jeg satte mig i sofaen med en kop frisklavet kaffe. Til det skal det siges, at jeg fra sofaen har direkte udsigt til det store ocean udenfor, og medens jeg sidder med min kaffe, ser jeg først ”blåsset” fra en hval og dernæst ryggen. Jeg springer op som en kåd dreng, løber ind til Niels og får ham vist dyret… Hvalen er en ”Southern right whale”, navnet er velvalgt, da det henviste til, at det var den rigtige hval at fange sydpå, fordi den modsat andre hvaler flyder ovenpå når den dør, samt at den går i flok som holder sammen, så når man har skudt én, bliver resten og passer på den. Det betyder, at man skyde en hel flok på kort tid, og derfor var denne art nærmest udryddet, da den blev fredet i 1935 var der kun 50 tilbage af anskudt 25000 stk. Heldigvis er der nu en vækst på ca. 7% om året, og det anslås, at der her i området er ca. 1200 stk.

Det er lidt fedt, at se en hval på 60 tons svømme forbi sit vindue :-)

Jeg sidder nu – kl. 23 og skriver dagens sidste erindringer ned, og det har været en rigtig hyggelig dag som vi fik afsluttet helt perfekt! Vi fandt en meget lille restaurant på havnen, indrettet i et gammelt fiskehus. Der gik næsten 1½ time fra vi bestilte, til maden stod på bordet, men den var værd at vente på… Forret af blæksprutte med hvidløg og ris, dernæst fik Niels springbuk stuvning, og jeg fik det meste af højre baglår fra en ko! Regningen for sådan en omgang inkl. både drikkevarer og kaffe var ca. 250.- rørende billigt, og det smagte himmelsk!

 

Fredag d. 14. december.
Jeg vågnede til larmen fra havet og trafikken i byen, nød udsigten fra mit vindue, og drak en kop kaffe med røg til. Hotellet var i alle henseender ualmindeligt og hyggeligt, der hang faktisk ikke et ”ikke ryger” skilt nogle steder, og der var askebægere overalt. Medens jeg sad og grublede lidt over lidt over de sidste par dage, så jeg blåset fra en hval, og i løbet af den næste times tid, så jeg vel i omegnen af 10 hvaler, men så langt ude, at det ikke var muligt, at trække dem hjem med telelinsen. Hvilken herlig måde at vågne på!
Efter den obligatoriske morgenmad på engelsk, pakkede vi bilen og checkede ud, brugte en times tid i byen på souvenirs, der var af samme kvalitet som vi havde set andre steder, bare til dobbelte priser.. Historien er den samme hvert sted, enten er man den første kunde den dag – og får særpris, ellers er man den første kunde overhovedet, og det giver uheld ikke at sælge til sin første kunde – og får særpris. Og sørme om ikke man også får særpris hvis man er den sidste kunde :-)

Nå vi tog af sted, kørte videre langs kysten mod øst, vi havde det allersydligste punkt af Afrika i kikkerten. Jeg havde på kortet fundet en ”genvej” Det viste sig også, at på kortet var det en kortere tur, men i virkeligheden var det en vej der mindede lidt om de veje der findes i den australske outback. Lange, støvede og meget ujævne, omgivelserne blev mere og mere trøstesløse tørre og ufrugtbare som vi kom frem…

 

Vi så liv undervejs, mest når store lastbiler kom kørende modsat og umuliggjorde ethvert forsøg på at køre videre, vi kunne ikke se en meter for støv… Efterhånden havde vi vel kørt 100km på den måde, og tanken nærmede sig næsten tom! Jeg så i tankerne et billede af en udbrændt polo, og over det en flok gribbe hængende i luften… Pludselig var der asfalt igen, og 10 min efter holdt vi på en tank og fik vasket vinduer af et par kønne mørke piger, og derefter satte vi os på en restaurant og fik vores middagsmad, igen kontrasterne er til at få øje på her… Det sydlige punkt var ikke andet end en klippe og retfærdiggjorde ikke køreture, så vi kørte videre mod ” Port Beaufort” som på kortet lignede en anden fiskerby. Naturen ændrede sig drastisk undervejs, og mindede til sidste om et jysk marklandskab under høsten, store majetærskere og kæmpe arealer af hvede fyldte alle horisonter. Dette iblandet marker med kvæg som lignede danske sort/hvide, får, og enkelte områder med strudse.

 

Fuglelivet ændrede sig på samme måde, vi så flere forskellige storke, hejrer og traner…

Port Beaufort var en ”ommer” en røvkedelig lille landsby, hvor de fleste huse var til salg, beliggende ved en mudret bugt. Det tog os ganske kort tid at finde ud af, at her skulle vi ikke overnatte, så vi vendte bilen, og kørte mod den nærmeste store by som lå små 100km derfra. Swellendam er den 4’de ældste by i Sydafrika, og det er meget synligt i gadebilledet. Mange ældre og charmerende huse, blandt andet det ”guesthouse” hvor jeg nu sidder. Huset er et gammelt engelsk hus der er omdannet til udlejning. Det er et pragtfuldt sted med masser af charme og atmosfære, det har vi også fortjent med over 500km i benene i dag, og i op til 30 graders varme :-)

 

Vi fik hvert sit værelse med udgang mod en lukket terrasse, hvor en lille pool hjalp til at gøre valget enkelt.

 

Ovenstående billede lykkedes det mig at tage selv, jeg trykkede på timeren som gav mig 5 sek. til at løbe hen til poolen og springe i, komme op og smile til fotografen…

Vi har bestilt morgenmad til kl. 8:30 i morgen, så kommer ejeren og laver den til os. Hun er en sød ældre kvinde med sans for detaljer, overalt er der pyntet med små tørrede blomster. Guesthouset kan findes på nettet, adressen er: http://www.braeside.co.za

Prisen er fantastisk i forhold til kvaliteten, små 300kr. for en overnatning med morgenmad…

Jeg har desuden fået lov til at låne deres private pc, så jeg kan komme på internettet og opdatere min dagbog med det der er sket de siden sidst, og det er jo en del.

I morgen vil vi køre retur mod Cape Town, men fortsætte forbi nord for byen, og køre mod vestkysten, hvor vi vil have den sidste overnatning inden vi vender retur til storbyen..

Lørdag d. 15. december
Hvilken herlig dag at stå op til, fuglene på terrassen larmede om kap med solen. Jeg satte mig med den efterhånden klassiske (for)morgenmad i Sydafrika – røg og kaffe 
Kastede mig derefter i poolen og nød køligheden, kort efter var der besked fra madmor, den engelske morgenmad stod på bordet ved verandaen i haven, vi havde det som konger!

Vi holdte en kort rådslagning og planlagde den nøjagtige rute derfra, tværs ind over langs ”scenic route” og vinruten. Hovedvejen ud af byen fulgte bjergkæden tæt de første mange kilometer, men efterhånden fladede det hele ud, og blev efterfulgt af hvedemarker, og lange rækker af vin… Igen ændrede naturen sig til det mere trøstesløse, og temperaturen på termometeret steg stille og roligt. Efter et par timers kørsel ind i landet, var vi på den gode side af 35 grader, og lidt senere da vi holdt pause, lå den på 39. Jeg forsøgte at tisse i rabatten, men det var lidt ligesom at holde en kogende elkedel i hånden, det sprudlende og dampede, så det kun var støv der rejse sig fra jorden – næsten :-)

 

En time senere gjorde vi holdt i en mindre by, hvor vi ikke så et eneste hvidt menneske, de var alle sorte, og ikke helt uden grund. temperaturen nåede nu 42 grader, og bare den korte tur fra bilen til 7- eleven var nærmest utålelig. Tilbage i bilen med frokost, sad vi med motoren i gang, og aircondition på max for at kunne spise vores mad i tålelige temperaturer… Jeg har aldrig oplevet noget så varmt!

Vi fortsatte og nåede efter en times kørsel ud til vestkysten, hvor vi søgte mod en mindre badeby som viste sig at være et rent surfers paradise, minder meget om Venice beach i Los Angeles.

 

Vi søgte lidt rundt, og fandt efter at have snakket med flere, en lille lejlighed i et guesthouse med to soveværelser og køkken..

 

Standarden var jo selvfølgelig ikke som det vi kom fra, men var alligevel ganske godt, prisen taget i betragtning, og den store pool i baghaven.

 

Vi kørte lidt rundt i egnen, det viste sig at være en ”lille” bugt som er Afrikas største naturhavn, og udskibningssted for det meste af den jernmalm der køres fra landets miner gennem kala hari ørkenen. 8 – 10 kæmpestore fragtskibe lå for anker og ventede på det blev deres tur til at laste… Den lille badeby så nu ikke ud til at lide synderligt under dette, og det hele kogte af barer, forretninger, gadeboder og restauranter….

I løbet af kort tid blev det overskyet, vinden blæste op og temperaturen faldt 20 grader på bare et par timer, det virkede helt ekstremt. I skrivende øjeblik regner det let for første gang, og det lyder som alle Afrikas frøer er vågnet til dåd, der er en kvækken og en sang så man skulle tro det var løgn, men det er nu ganske hyggeligt..

I morgen er sidste dag med bilen, vi pakker tidligt og kører de sidste 120km til Cape town, finder et hotel og checker vores bagage ind, så har vi en idé om at tage på taffelbjerget og se den fantastiske udsigt, hvis vejret klarer op, og der ikke er skyer på toppen..

De sidste indkøb skal gøres inden vi pakker ned, og da Frederik og Josefine ikke kan læse dette, gør det ikke noget at jeg fortæller, at jeg købt en levende løve og elefant unge de skal have når jeg kommer hjem…

Glemte helt at fortælle at Niels har fået hat… Han forsøger at virke lidt myndig, sådan lidt sherif agtig, men jeg er nu mere ovre i J.R fra Dallas…

 

En sjov observation… I Danmark har vi skilte der viser, når der er fare for at en hjort springer ud på vejen. I Sydafrika har de samme skilte, men blot med en skildpadde på, det er ikke utænkeligt at de kan springe ud på vejen, men jeg har endnu ikke set det… Pudsigt ser det i alt fald ud..

Søndag d. 16. december
Et voldsomt uvejr holdte både os og frøer vågne, så jeg har ikke sovet godt. Vi havde købt et par croissanter til morgenmad og noget der mindede om kager, det var et ret spartansk måltid, men jeg tror også vi begge havde tanke for at komme videre. Vi pakkede ret hurtigt bilen og tog afsted, det var en køretur på et par timer, og det pissede ned hele vejen. Jeg har snakket med et par af de farvede, og de rystede lidt på hovedet over regnvejr midt om sommeren, det er meget unormalt..

Vi fandt hurtigt et guestroom og checkede ind. Tømte bilen og kørte til “Green market” men alt er lukket i dag. Vi gik lidt rundt derefter og fandt frem til hovedbanegården, det er et sted jeg ikke ret gerne vil gå efter mørkets frembrud, snavset, beskidt,larmende og fyldt med fattige sorte.. Som altid var det billigt ragelse der var til salg, så vi besluttede at aflevere bilen hos Avis som er i samme kvarter. Tog en taxi til Waterfront og gik lidt rundt sammen med de andre turister i regnen..

I skrivende stund sidder jeg på hotellet, vi har besluttet at gå i byen i aften, spise godt og ellers bare slappe af…

I morgen står vi tidligt op, hotellet har lovet at opmagasinere vores bagage til vi skal videre til lufthavnen, så vi checker tidligt ud, og bruger resten af dagen i byen, se om vi kan finde lidt shopping der er værd at bruge penge på…

Sen aften, og den sidste i Sydafrika… Vi har været på Waterfront, gået lidt rundt, spiste vores aftensmad, hvor vi startede for 10 dage siden – Hildebrandts… Lidt vemodigt at skulle sige farvel, men vi er også mætte og trænger til at komme hjem i vante omgivelser. Dette bliver de sidste ord i får herfra inden jeg pakker det hele, så vi kan komme hurtigt ud herfra i morgen..

Det har været en fantastisk tur, vi har oplevet langt mere end vi turde håbe på hjemmefra. Vores tur har måske nok været lidt utraditionel, da vi ikke har valgt de klassiske turiststeder så som “Garden route”, men jeg tror ikke vores oplevelser har været mindre, men helt sikkert billigere.. Sydafrika er et let land at rejse i, kontrasterne store, og oplevelserne er hvor du selv søger dem.

Sydafrika er den lette måde at opleve Afrika på, det er nærmest et europæisk land i Afrika. Samtidigt er det også problemet, Vi har ikke oplevet den afrikanske kultur, eller oplevet det Afrika der beskrives i film og bøger. Det hele virker lidt som en Hollandsk satellit stat med billig sort arbejdskraft… Det er langt at rejse 10000km for at opleve et europæisk turiststed som ligeså godt kan opleves i Spanien eller Italien…

Det er en lidt blandet følelse jeg tager med herfra, jeg har nydt hvert sekund, men kunne ikke tænke mig at kommer her igen.. Godt nok er Apartheid afskaffet for 12 år siden, men der er lang vej endnu… De sorte lever stadig under skræmmende forhold, og de hvide skummer fløden.. Vi har kørt gennem hele byer der var hegnet ind og med væbnede vagter, de eneste sorte der kom der ind var tjenestefolk… Udenfor alle større byer, findes de kendte “townships”, eller slumkvarterer som de kaldes. Det er udelukkende opbevaring af de sorte når de ikke fungerer som arbejdskraft. Der er lang vej endnu, men heldigvis skyder nye townships frem af næsten moderne standard…

Nu vil jeg hjem til Frederik og Josefine, den danske vinter, min egen seng og resten af det der gør mig glad i hverdagen..

Tak for denne gang og en hilsen til søens folk, tak fordi i fulgte mig, næste gang bliver det jo nok Asien om alt vil :-)

Onsdag d. 19 december
Jeg har godt nok skrevet de sidste ord, men syntes alligevel prikken over “i”et skulle med. Den sidste dag havde vi indtil kl. 16 tid til at opleve de ting vi ikke havde set tidligere, bla. var en tur på taffelbjerget et stort ønske fra os begge, men vejret havde drillet os undervejs, og bjerget havde været dækket af skyer, så en tur derop ville være spild af tid. Til vores held viste den sidste dag sig at være rigtig til formålet, og Niels havde fået fat i en lokal guide/taxi chauffør som ville køre os rundt den sidste dag for små penge…

 

Vi startede tidligt på Green Market og fik handlet de souvenirs vi skulle have med hjem. Vi var ved at dus med at købe ved de aggressive sælgere og der blev ikke givet ved dørene, dog var Niels tæt på at blive rullet, da han ved en hæveautomat blev omringet af 3 afrikanere som ville hjælpe ham med at indtaste pin kode og hæve penge. Heldigvis var vagterne i området meget opmærksomme på netop den slags, og ret hurtigt fik de Niels hjulpet ud af situationen…

Vi fortsatte med guiden hjælp til Taffelbjerget som er et 1200 meter højt plateau der ligger midt i hjertet af Cape Town. Udsigten derfra er fantastisk, og turen dertil, går enten på gåfod eller via en kabeltrukket kabine…

 

På toppen af bjerget ligger plateauet, som med tilrettelagte stier tilbyder timevis af vandring rundt i den særprægede natur og den fantastiske udsigt.

 

Der er et rigt dyreliv på plateauet, alt fra antiloper til små kolibrier, sparsomt bevokset med små pile lignende buske pga. de lavere temperaturer i højden.

 

 

Turen på taffelbjerget var en perfekt afslutning på en fantastisk tur til Sydafrika, vi nød i den grad stilheden og renheden langt oppe over byen… Vores guide ventede ved foden af bjerget, og vi kørte videre mod Waterfront, hvor han ville vise os nogle søløver der lå og solede sig på bolværket…

 

De sidste par timer af vores tid brugte vi hver for sig på Waterfront, Niels gik en musik forretning og handlede cd’ere, og jeg besøgte et stort akvarium. Herefter gik det mod hotellet og vores oppakning – lettere forsinket da Niels’s ur gik i stå undervejs, det gav lidt panik da min ene kuffert samtidigt var forsvundet på hotellet… Jeg tror ikke de 3 små sorte kvinder i receptionen har glemt mig endnu, men de fandt min kuffert med pas og penge :-)

 

Nu sidder jeg så her to dage efter vores hjemkomst og er stadig lidt mærket af den lange hjemrejse som føltes væsentligt længere end udrejsen. Jeg skal lige vende mig til gråvejret og de noget lavere  temperaturer, men det er skønt at være hjemme igen…

Kh Jens

Related Posts with Thumbnails

Om Forfatteren

Lidt af det hele, og mest af alt... Jeg er som du kan se af mine indlæg, et tænkende menneske, nyder at leve og være til på godt og ondt. Jeg reflekterer meget over de ting der sker i mit liv, og har brug for at udtrykke mine tanker. Hjemmesiden hér er mit værktøj til dette formål.

Send En Kommentar



Du kan bruge disse XHTML tags: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <blockquote cite=""> <code> <em> <strong>