Get the Flash Player to see the slideshow.

Generelle betragtninger om sikkerhed og DIN PC…

security

Går vi lidt tilbage i tiden til starten af 90′erne, var pc’en stadig en uhåndterlig størrelse for de fleste, det krævede særlig viden, at installere et styresystem som kunne give en grad af brugervenlighed. I samme periode læste Bill Gates og Microsft skriften på væggen, de så en mulighed for at bringe anvendelsen af IT ud til menig mand.

Microsoft havde kun et mål for øje, nemlig at udvikle et styresystem som kunne bruges af alle uden særlig viden. De første versioner af Microsoft Windows kom på gaden på det tidspunkt.

Brugervenlighed var den eneste forskel på Microsoft Windows og de styresystemer som allerede fandtes. Det er den samme parameter der gør sig gældende i dag – Microsoft leverer et styresystem som alle kan bruge, og misbruge. Og her findes problemet, og det er et problem..

Microsoft leverer et styresystem som er brugervenligt, det svarer lidt til, at du bygger et hus, og for brugervenlighedens skyld, sætter du hverken døre eller vinduer i, det skal være sådan, at alle og enhver lettest muligt kan komme ind og ud af dit hus. Tanken er jo nærliggende, men hvad med alle de som vi ikke ønsker i huset, de kan jo også komme og gå som det passer.. Sådan har det været med Microsofts styresystemer op gennem årene, og sådan er det delvist endnu..

I dag har Microsoft læst lektien, og tilbyder nu en “form” for sikkerhed i styresystemerne, men slet ikke i en grad som dækker behovet, de har nemlig stadig brugervenlighed som kendetegn, og de to ting hænger ikke helt sammen.

Når du i dag køber en computer med Microsoft’s styresystemer, følger der ofte prøveversioner af forskellige sikkerhedsprogrammer med. De er som regel tidsbegrænsede og udløber efter 90 dage. Jeg kender ingen der vil købe et hus med dørlåse som virker i 90 dage, og derefter bliver deaktiveret… Låsene sidder der stadig, men kan ikke bruges…. SÅDAN er virkeligheden…

Du køber jo heller ikke en bil med bremser og airbags som prøveversioner der iøvrigt deaktiveres efter 90 dage, det er en ren utopi! Ikke desto mindre fralægger Microsoft sig ethvert ansvar, du må selv sørge for sikkerheden, og den er ikke gratis..

Derfor er det vigtigt, at når du køber eller reinstallerer en maskine, så er et operativsystem ikke en statisk ting som med minimal pleje klarer sig selv. Et operativsystem skal vedligeholdes, der kommer næsten dagligt rettelser som fjerner fejl og sårbarheder. Dine sikkerhedsprogrammer skal opdateres dagligt. Lidt en påstand når mange anvender piratkopier af både operativsystem og sikkerhedsprogrammer som ikke kan opdateres, men der er ingen let vej uden om.

Skrækscenariet er til at føje øje på, jeg forstår ikke “folk” er så lemfældige med deres pc, og ikke mindst de fortrolige data der ofte er på en sådan. Jeg og andre med bare en minimal forståelse for IT, kan uden nævneværdig indsats overtage kontrollen med din pc uden din viden. Det er så omfattende, at sikkerhedseksperter og analytikkere mener, at næsten samtlige maskiner på Internettet har haft uønskede gæster. Jeg ved ikke med dig, men jeg syntes ikke det er en behagelig tanke, og jeg er villig til at gå langt for at beskytte mit privatliv.

Det går nok” og “der er jo intet sket” er typiske kommentarer jeg møder, men sådan tænker vi jo ikke omkring vores hjem og det privatliv vi har der… Situationen er akurat den samme på de maskiner der er tilkoblet Internettet, tænk dig om! Det er langt lettere at overtage din maskine uset, end det er at bryde ind i dit hus… Billeder, dokumenter, login til netbank osv… Tåler dine billeder offentliggørelse på Internettet? Holder du øje med hvem der anvender din netbank, og hvad med dine dokumenter, er de læst af andre… Du aner det ikke…

Jeg hjælper dig gerne med at få styr på DIN sikkerhed… :-)
CA Internet Security Suite 2008

Related Posts with Thumbnails

Om Forfatteren

Lidt af det hele, og mest af alt... Jeg er som du kan se af mine indlæg, et tænkende menneske, nyder at leve og være til på godt og ondt. Jeg reflekterer meget over de ting der sker i mit liv, og har brug for at udtrykke mine tanker. Hjemmesiden hér er mit værktøj til dette formål.

Send En Kommentar



Du kan bruge disse XHTML tags: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <blockquote cite=""> <code> <em> <strong>