Get the Flash Player to see the slideshow.

Virus, spyware, crimeware, adware og malware….

Kært barn har mange navne, og i dette tilfælde mange forskelligartede funktioner… I forlængelse af indlægget om “sikkerheden på din pc”, vil jeg i nedenstående fortælle lidt om de trusler der i høj grad er til stede på Internettet, som du bør tage alvorligt.

Virus:

Min første oplevelse med virus er helt tilbage i 80′erne, i den virksomhed jeg arbejdede for på daværende tidspunkt. Vi installerede et lille program på deres kontorassistenternes pc’ere, så når de i et dokument skrev en sætning, så var det efterfølgende punktum udløsende for en lille figur der vandrede ind over skærmen og “spiste” hele den sidste sætning, ret morsomt og til stor frustration for pigerne

Med tiden ændrede virus sig, og fik en lidt anden karakter. Virus spredtes dengang via de medier der nu var tilgængelige - disketter, så omfanget var begrænset, men bestemt mere skadeligt end den gadget jeg omtalte. Ofte blev harddisken slettet, eller helt ødelagt..

Xerox er en anerkendt leverandør af kopimaskiner og printere. En af deres ingeniører  fik den snedige idé, at udvikle et program der søgte efter printere og kopimaskiner på firmaets netværk. Når programmet fandt en printer eller kopimaskine installerede den sig selv, og opdaterede styresystemet på enheden, hermed var den første orm skabt. En orm er en programstump som lever sit eget liv, den spreder sig via funktionalitet i de enheder det lykkedes at inficere.

Midt i 90′erne begyndte det at gå stærkt med udviklingen af virus, mange havde nu adgang til en computer, og der blev skabt en trend med at sælge sig på nettet overfor sine nørdede venner, ved at udvikle sin egen virus, desto større ødelæggelse, desto større respekt.. Jeg har på den konto oplevet at netværk med flere tusind maskiner blev lagt ned på ganske få timer, det var lidt uhyggeligt og helt uden anden formål, end at genere brugerne og promovere udvikleren.

I dag er virkeligheden en noget anden, virus er for nedafgående, teknologien forældet, det er ikke sejt længere. Hvor vi tidligere oplevede 60 nye viraer om dagen, så ser vi dag sammen mængde på en måned, og de er alle genkendelige og simple, så selv det dårligste antivirus produkt kan fange det..

Der er dog stadig behov for et antivirus program på din maskine, der selvfølgelig opdateret dagligt. Alle kendte viraer er i omløb endnu, samt de få nye der bliver skabt.

 Malware:

“Malware” er en sammentrækning af de engelske ord malicious software (på dansk: “ondsindet programkode”).  Ordet dækker over de skadelige programmer der er kommet til som afløsere for virus. Malware navnet er efterhånden erstattet af udtrykket “crimeware” som dækker de fleste typer af ondsindede programmer, herunder adware, spyware og malware.

I kraft af Internettets store udbredelse og anvendelse, blev der skabt et grundlag for at markedsføre mere målrettet mod de mennesker der brugte Internettet. Dertil blev skabt et lille program “Tracking Cookie” som holdt øje med hvilke sider man besøgte, og sendte oplysningerne ud til virksomheder der ernærede sig ved at reklamere på Internettet. Ikke skræmmende i sig selv, men alligevel, jeg bryder mig ikke om, at andre holder øje med min adfærd på Internettet.

 Dette lille program skabte grobund for en helt anden type programmer som i dag er forretningsgrundlag for et kæmpe netværk af kriminelle som tidligere skaffede sig penge ved fysisk kriminalitet såsom bankrøverier og indbrud. Bander fra Rusland og Brasilien har tidligere delt “markedet” mellem sig, men nu begynder Kineserne også at gøre deres indtog.

Virkeligheden i dag er, at disse kriminielle er så teknologisk dygtige, at de formår at udnytte enhver svaghed på Internettet til at skabe sig en forretning. De udsender små programmer med kode der alene har til formål at stjæle dine værdier. Tidligere sendtes de ud via vedhæftede filer i emails, men det er der efterhånden styr på. Derefter gik de over til at indlejre programmerne i gratis software som kan downloades via Internettet, og lad mig påpege, at intet i verden er gratis, og slet ikke på Internettet…

 

Is he aiming at you...

Is he aiming at you...

Den seneste trend er, at de søger efter hjemmesider med sårbarheder som kan udnyttes. Findes en sårbarhed, indlejres programmet usynligt for både udbyder og bruger. Jeg kan i den forbindelse nævne, at både Ekstra Bladet.dk, Computerworld.dk og Forskningsministeriet.dk har været udsat for udnyttelse på den måde. Undersøgelser viser, at op mod 40% af danske hjemmesider har været udsat for dette fænomen, så selv om du “opfører dig pænt” på Internettet, så kan du ikke være tryg, det er lidt ligesom sex, at uden beskyttelse, får du enten en økonomisk lussing efterfølgende, eller en virus :-)

Disse små programmer installeres sig selv på DIN PC i det skjulte, du vil ikke overhovedet mærke deres eksistens. Herefter går de igang med at overvåge ALT hvad der sker på din pc. De emails du sender og modtager, de dokumenter du skriver og opbevarer, chat programmer og sågar webcams overvåges og alt interessant opsamles.. Hele din pc kan kopieres uden du overhovedet vil bemærke noget, og du vil først finde ud af det, når dine personlige oplysninger eller private billeder fra soveværelseret er offentliggjort for alle, eller sælges til højestbydende.

Related Posts with Thumbnails

Om Forfatteren

Lidt af det hele, og mest af alt... Jeg er som du kan se af mine indlæg, et tænkende menneske, nyder at leve og være til på godt og ondt. Jeg reflekterer meget over de ting der sker i mit liv, og har brug for at udtrykke mine tanker. Hjemmesiden hér er mit værktøj til dette formål.

Send En Kommentar



Du kan bruge disse XHTML tags: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <blockquote cite=""> <code> <em> <strong>