Get the Flash Player to see the slideshow.

Zol, zommer og zoo

Ok overskriften er målidt poppet, men to ud af tre er da meget godt, både sol og zoo fik vi fyldt dagen med, og det var egentlig ungernes idé efter at Tv2Nord i aftes viste klip af den nye isbjørne unges første tur udenfor hulen. De ville i zoo, og da vi ikke havde andet på tapetet, var det hvad vi gjorde. Og det var ikke fordi jeg er en specielt føjelig far, men jeg havde jo gjort mig tanker om at dagens vejr var godt til foto, lyset måske hårdt nok, men motiver er der jo nok af i Zoo, og det tætteste jeg kommer eksotiske dyr med mit kamera.. Kunsten består jo så i, at få billederne til at se naturlige ud uden hegn og tremmer, og det er ikke altid let, tanken om at kravle lidt tættere på motivet ved at forcere barikaderne, er ikke fjern, men den slags er farligt har jeg hørt..

Isbjørne far vandrer hvileløst rundt
Isbjørne far vandrer hvileløst rundt

Vi tog tidligt afsted, så er det lettere at finde en fornuftig parkeringsplads uden det udvikler sig til et bymaraton, og kl. 11 parkerede vi udenfor indgangen. Børnene har deres eget sæsonkort, det er hurtigt tjent ind igen, hvis man besøger stedet mere end den ene gang om året.

Vi skridtede ret hurtigt over mod isbjørne anlægget for at se om ungen var ude, men der var nu ikke noget spor af den. Faderen gik dog rundt i anlægget og så lidt rastløs ud, om det var fordi han lige er blevet far, eller det var fordi det snart var fodringstid er ikke til at sige, men jeg synes at kunne genkende adfærden udfra begge scenarier..

En isbjørn kan også nyde solen, men ikke leve på en sten..
Isbjørne kan også nyde solen

Videre til rovdyr anlægget som må være enhver fotograf’s mareridt, så tæt på de smukke dyr, men alligevel så langt væk på grund af hegn og tremmer… Det er næsten umuligt at få et ordentlig billede af rovdyrene.

Løver i solen
Løver i solen

I dag ingen undtagelse, løverne opholdt sig i det fjerneste hjørne op af beton murene for at få del i solen, dermed var illusionen af savanne helt væk, og jeg skulle have telen ud på de yderste millimeter for at nå derind..

En af de unge tigre
En ung og nysgerrig tiger

Tigrene udviste samme adfærd, de lå allerlængst væk og nød solen bag et træ og var helt umulige at nå. Heldigvis var en af ungerne nysgerrig og gik rundt og rodede. På et tidspunkt forsvandt han ned i vandgraven som var tømt for vand, så der ikke dannedes en isbro til friheden. Ude af øje bliver man lidt usikker på hvor dyb sådan en vandgrav i virkeligheden er, og i tankerne kunne jeg se, at han hoppede op til os, jeg slog koldt vand i blodet, der stod et par mødre med barnevogne, og så længe de ikke gik i panikangst over deres afkom, så var der helt sikkert ikke nogen fare…

Middagsmaden til rovdyrene
Middagsmad i form af kanin, gris og hestekød

Vi gik videre forbi det gamle cafeteria som er ved at blive revet ned til fordel for et nyt og bedre… Her sank ungernes humør så, hvordan skulle de nu få burgere og pommes frites… Og her gik jeg og troede det var på grund af dyrene vi skulle i zoo. De var pludselig helt vildt sultne og kunne ikke gå et skridt mere, men jeg kunne jo kun sige “jamen hvad skal jeg gøre“.

Et Baobab træ fra savannen
Et baobabtræ fra savannen

Aalborg gør tigtig meget for at fuldende illusionen af dyrenes verden, jeg kan kun imponeres over de initiativer og den fantasi de udviser… Baobab træet så jeg i Sydafrika da jeg var dernede, det kan bliver over 1000 år gammelt og er helt hult. Zoo havde lavet deres eget som også var hult, og havde indrettet det med forskellige udstillinger..

En zebra i vintersolen
En zebra i vintersolen

En stor del af området i zoo er udlagt som savanne, så de store dyr kan gå frit rundt.  Idag var det kun zebraerne, girafferne gik rundt i deres egen indhegning.

Giraf ungen fra sidste år
Giraf ungen fra sidste år

Girafferne er altid sjove, de er nysgerrige og ikke bange for mennesker, så man kan komme helt tæt på, og så tror jeg de er altædende, de var i gang med at pelse resterne af nogle juletræer da vi besøgte dem.

Surikat holder øje
Surikat

Surikaterne er alle børn yndlinge tror jeg, de er søde og meget nysgerrige, og vi har flere gange oplevet af de har gravet sig ud af det aflukke de går rundt i, så løber de rundt blandt alle os besøgene og skaber glæde..

Pandaerne sover i solen
Pandaerne sover i solen

Vi gik videre mod legepladsen, og selv om Frederik bedyrede, at han altså ikke legede på den slags mere, og derfor måtte advare mig. Alligevel gik der ikke længe inden han stod i toppen af klatrestativet.

Frederik forsøger at være max cool på toppen
Max cool på legepladsen

Ligesom med alt andet, så er der ingen tilfældigheder på legepladsen, en stor del af området er indrettet med forskellige instrumenter så børnene kan måle sig med dyrene, og det er lidt tankevækkende, at en chimpanse med en arm kan trække det der svarer til 300kg, og jeg kan lige snige mig op på 107kg med begge hænder og med benene til hjælp.

Josefine den padde
Josefine er vild med skildpadder

Et sikkert hit hver gang er indhegningen med geder, selv om de ildelugtende og altædende og derfor gerne spiser snørrebånd og halstørklæder, så er der altid masser af børn som skal ind og klappe dem.

Gedekid
Gedekid

Vi gik videre og endte i skolestuen, hvor der i anledning af ferien var forskellige øvelser til børn. Global opvarming var temaet, og både drivhus effekt og Co2 udledning blev afprøvet på en måde, så også børn kan forstå det, og det er jo dem der skal videreføre vores planet, så måske et godt sted at starte, vores generation flytter jo nok ikke en helt masse på udsigterne til klimaændringer..  Jeg imponeres igen over personalets indleven og entusiasme i alt hvad de gør, og jeg tror de havde flere julelys i øjnene, end hos de børn de forsøgte at inddrage i deres eksperimenter.. Begge mine børn bekendtgjorde efterfølgende, at de vil være dyrepassere når de bliver store, så det er ikke helt forgæves..

På vejen ud efter en lang eftermiddag kom vi forbi den enlige kamel han som gik rundt alene i et aflukke. Dyrepasserne var ved at træne ham med godbidder og en fløjte, han har åbentbart en ting med at han skal bide i alt og alle når bare de kommer tæt nok på. Om det virker ved jeg ikke, men han havde stor respekt for fløjten.

Hvad pukler du for
Med slet skjult arrogance bliver jeg set an

Aalborg Zoo er altid et herligt sted at besøge, og af en eller anden årsag er der altid godt vejr derude, måske fordi vi altid tager derud når solen skinner. Men det er en perle i byen, og er altid god for nogle timers tidsfordriv.

Related Posts with Thumbnails

Om Forfatteren

Lidt af det hele, og mest af alt... Jeg er som du kan se af mine indlæg, et tænkende menneske, nyder at leve og være til på godt og ondt. Jeg reflekterer meget over de ting der sker i mit liv, og har brug for at udtrykke mine tanker. Hjemmesiden hér er mit værktøj til dette formål.

Send En Kommentar



Du kan bruge disse XHTML tags: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <blockquote cite=""> <code> <em> <strong>