Get the Flash Player to see the slideshow.

Naturlig skønhed…

Jeg har efterhånden nogle års erfaring i at længtes efter foråret, lyset, varmen og det spirrende liv, men hver gang så tages jeg med bukserne nede, denne gang ikke undtaget… Jeg sad her ved mit skrivebord mandag eftermiddag ved 17:30 tiden. Vinduet står altid åbent herinde, da det også er min rygesalon, og det ellers vil komme til at lugte som en sur gammel pibe… Jeg irriteredes over en gennemtrængende lyd der gang på gang forstyrrede mig, og da slog det mig, at det var solsorten der sad og sang, det var stadig lyst udenfor, og ved nærmere eftertanke var det jo også lyst da jeg stod op om morgenen.

Herligt! Jeg kunne mærke glæden over den tid der nu er i vente, ugen har været våd men mild, som alle andre kan jeg mærke min krop og sind reagere på alt det lys, og det er som om det hele dirrer af liv, længe inden frosten har mistet sit greb i natten.. Jeg kan mærke det på min egen bevidsthed, jeg får mere energi og lyst til at give mig i kast med alt der passerer på min vej, mine tanker bobler af positive glade tanker, og jeg kan dårligt vente på at temperaturen når højder, hvor jeg kan bevæge nogenlunde frit udenfor. Tankerne går mod fisketure og oplevelser i det fri, fodbold på Aalborg stadion, kaste mig i bilen og bare køre derud, hvor det hele sker. Selv i mit hus lader foråret sig vise, mine planter er begyndt at sætte blomster, fredsliljen som ellers sjældent blomstrer hos mig, står nu stolt og stærk med en blomst der strækker sig højt og siger “se hvor jeg kan!”. En buket med påskeliljer jeg købte i går, vælter jo nærmest ud af vasen inden jeg får hældt vand på…

Påskeliljer på mit bord
Enkel smuk og indbydende

Mine orkideer går stille med dørene, bevidste om deres overlegenhed i forhold til de fleste andre blomster, sætter de bare en blomst eller to i stilhed, og ved at jeg selvfølgelig vil få øje på dem før alt andet. Jeg betages hver gang af deres skønhed, strålende og frembrusende og alligevel meget skrøbelige, de er noget helt specielt..

Kronen på værket
Næsten vulgært i sin skønhed, men alligevel fængslende

Det slog mig den anden dag, hvorfor er det, at naturen frembringer denne skønhed, har den et formål… Hvorfor bruge energi på at skabe den skønhed, når det samtidig er en sårbarhed som er til at få øje på.. Vi mennesker tragter efter skønhed, vi er grådige i vores forsøg på at opnå det perfekte. Det er der heldigvis en naturlig forklaring på, kun det bedste af det bedste skaber det nødvendige grundlag for videreførsel af den menneskelige race. Der er ikke plads til små svage individer, af samme årsag finder vi det andre steder i naturen med pattedyr og fisk, men hvorfor i alverden er det, at blomster stikker snuden frem og sælger sig selv på udseende og duft.

Den næsten råber på opmærksomhed
Skrøbelig og smuk

Nogle kalder det naturens stemme, H. C. Andersen kalder det naturens ånd, men nogen nærmere forklaring er jeg ikke stødt på. Selvfølgelig har det noget med forplantning og videregivelse af arvemateriale at gøre, men kan en bi se de smukke farver i en blomst, kan de smage duften, eller går de alene efter nektaren fordi de kan se den… Det er en kompleks størrelse, mine første tanker vil være, at engene herhjemme er fyldte med smukke orkideer, men der går også kvæg på disse enge… Var jeg en ko, ville jeg da gå efter det mest lækre, hvorfor tage en agurk når der står en cheese burger ved siden af og råber på at blive spist…

Hvad er formålet med farverne og de lange tråde..
Gule, røde og hvide farver, man er aldrig i tvivl om kernen

Så udover at være et reklameskilt, hvor der står - se mig! Så er det også et skilt hvor på der står – æd mig! Kan det mon overføres til kvinder…

Blomster er en skønhed og en gave fra naturen, de har et eller andet formål jeg ikke lige kan finde, men de har også en anden betydning, de er med til at fastholde et “nu”, hvis jeg har øje for det. Nuets kraft er en bog jeg til stadighed læser i, men det er også en gave at have med. Jeg skal vælge nuet, det vælger ikke mig, når jeg vælger fremtiden og fortiden fra, så er der kun nuet tilbage. Et ganske lille øjeblik som tillader mig at træde til side fra mig selv, fjerne mine tanker og mærke min sindstilstand.  Tanker er kun tilstede i fremtiden og fortiden, de handler aldrig om der hvor jeg er lige nu, de har intet at gøre med den umiddelbare glæde jeg føler ved at se det smukke i en blomst, og det triste i at se den forsvinde. Mine tanker er ikke mit sind, de er et filter der hindrer mig i at mærke mig selv i nuet. Når jeg træder tilbage fra mine tanker, betragter mig selv og den sindstilstand jeg er i, så kan jeg også acceptere følelsen og lade den leve sit eget liv. Følelsen af glæde, og modsætningen i smerte er følelser vi alle er bærer af, men jeg kan ikke forlænge glæden ved at tænke over den, jeg kan glædes over dens tilstedeværelse. Smerten kan jeg fastholde ved tanken, des mere jeg tænker på den smerte jeg havde før, des mere holder jeg bare fast i den og lader den styre min bevidsthed. Hvorfor holde fast i en følelse som ikke er rar… Jeg vælger til hver en tid blomsten og dens tilstedeværelse lige nu.. Sådan er det også med skiløb og kærlighed, nyd det nu, og tænk det ikke ihjel med det der måske sker lige om lidt..

Related Posts with Thumbnails

Om Forfatteren

Lidt af det hele, og mest af alt... Jeg er som du kan se af mine indlæg, et tænkende menneske, nyder at leve og være til på godt og ondt. Jeg reflekterer meget over de ting der sker i mit liv, og har brug for at udtrykke mine tanker. Hjemmesiden hér er mit værktøj til dette formål.

Send En Kommentar



Du kan bruge disse XHTML tags: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <blockquote cite=""> <code> <em> <strong>