Get the Flash Player to see the slideshow.

Vårvise på en søndag eftermiddag…

En gang imellem rammer jeg bare en af de dage der får mig til at smile og føle mig rigtig godt tilpas. I dag var en af de dage, vejret, menneskene omkring mig, og de begivenheder der fyldte dagen er alle mindeværdige.. Ikke at de hver for sig er enestående oplevelser, men som et hele gør de mig rigtig glad. 

Vågnede tidligt – alt for tidligt! Nåede at se solen gjorde alt for at kaste lys på en ny dag, men det var sommertid og jeg var træt, så efter lidt stille røg, røg jeg under dynen igen og sov et par timer til. Og med skiftet til sommertid, så betød det, at klokken var 10 inden jeg fik øjne igen.

Den gode dag startede egentlig i fredags, jeg har jo fået bonus, og jeg synes de penge skulle bruges til at forkæle mig selv med, istedet for at betale af på den endeløse række af regninger… Fredag eftermiddag blev jeg så den lykkelige ejer af et Canon EOS 50D – et rigtigt kamera! Jeg er målløs over kvaliteten af det kamera, og hvad det kan. Og så tager det nogle fantastiske billeder, jeg har begravet mig i manualen weekenden igennem, skudt 10 mio billeder, og jeg er blevet langt klogere på hvordan det skal vende… Jeg har næsten desperat løbet rundt fredag og lørdag for at finde det rette motiv, men det har været næsten umuligt at finde noget der kunne retfærdiggøre den maskine…

 

Det er blevet forår og dermed trampolin vejr
Josefine på spring!

Ungerne kan også mærke foråret, de har krudt i røven, og driller hinanden konstant og til vanvid, derfor skulle trampolinen jo også pakkes ud, så de kunne bruge noget af deres krudt der…

Nå tilbage til dagen i dag, den startede jo lovende med solskin og fuglekvidder udenfor, og jeg fik lov til at starte dagen blidt, ungerne havde selv fundet rundstykkerne og var mætte da jeg stod op, så jeg gemte mig med en kop kaffe og fik lov til at komme til mig selv på en nænsom-søndags-måde..

Josefine skulle på café med et par andre piger ved middagstid, og jeg hørte af omveje, at Linda fra X-Factor skulle optræde på Gammeltorv, så hvorfor ikke gøre en tur ud af det efterfølgende… Josefine blev hentet af sin mor, Frederik og jeg fik et par timer i ro, hvor han bla. uden at kny, gjorde rent på sit værelse – et forvarsel om en god dag…

Nyt kamera, og lir på en café
Nyt kamera, og lir på en café

Vi besluttede at tage på café og spise middagsmaden der, inden vi skulle til koncert med Linda… En ung pige af huset tog med.. Det var allerede en tætpakket by vi kom ind til to timer inden koncerten gik i luften, men vi fandt da et bord på Café Ministeriet

Alle skulle se Linda med X-faktor
Kaos på gammeltorv, alle ville se Linda

Ved ikke om det var det gode vejr, men hele midtbyen var fyldt op af glade mennesker, og det var temmeligt umuligt at bare komme lidt i nærheden af scenen der var sat op til anledningen.. Josefine stødte til lige inden Linda gik på, både hun og Frederik forsøgte flere gange at kæmpe sig op mod scenen, men forgæves. Det endte med at jeg stod med Josefine på skulderen nede bagved, og vi fik alle et glimt at Linda.. Det var en kort koncert, 4 eller 5 numre, så var hun igennem reportoiret fra X-factor, og hun sluttede af med vinder sangen som alle jo næsten kender, selvom den først blev offentliggjort fredag aften..

Giraffen! Alias Linda fra Færøerne og vinder af X-faktor
Linda fra Færøerne, og vinder af X-faktor

Et af numrene hun sang kan jeg stadig huske første gang jeg hørte tilbage i 80′erne. Det var under et DR1 show, hvor en ganske ung og totalt ukendt Sissel Kyrkjebø gjorde sin entré med Sebastian, og sang så det gav mig gåsehud, pylrekød og ståskind. Vårvise hed sangen, og den kan stadig fylde mig med glæde over skønheden i den enkle sang.. Linda er en dygtig sangerinde, ingen tvivl om det, men Sissel er på alle måder et hak bedre, og jeg foretrækker den oprindelige version af sangen. Hør den herunder som den blev spillet dengang tilbage i 80′erne..

Download:

Dejligt med lidt ståskind en søndag eftermiddag på Gammeltorv.. Vi fortsatte mod Café Baresso for at få en kop kaffe/cacao, men der var stopfyldt, og vi endte ved elevatoren ned til udstillingen af Gråbrødre kloster dybt under jorden ved Salling.. Det var oplagt at gå under jorden i det menneske mylder der var i Aalborg midtby, så vi smed 20.- i møntindkastet og tog elevatoren ned… Et perfekt sted at prøve mit kamera af – uden blits…

Jeg er sikker på han havde hovedpine inden han døde..
Dødsårsagen er ret tydelig…

Det er både en makaber, men også spændende udstilling af udgravningen. Man går rundt i ruinerne af det gamle kloster og kirkegården, der stikker knogler ud af væggene, og der er udstillet forskellige genstande der er fundet under udgravningen af området.

Resterne af fundamentet under klostret
Fundamentet under det gamle kloster

Museet sælger ikke sig selv særligt godt på overfladen, det er kun elevatortårnet der er tydeligt, og man kan let overse det. Men jeg og ungerne har været dernede mange gange de sidste 4 – 5 år, og det er altid spændende og lidt uhyggeligt ..

Benknogler og kæbeparti stikker ud af jorden
Tænder og benknogler stikker ud af væggen

Oppe på overfladen igen gik vi lidt rundt, og byttede den overfyldte Café Baresso ud med en Paradis is, som skulle være det ypperligste, det tydede køen ihvertfald på… Den smagte nu også ganske glimrende, men lakrids isen kan ikke anbefales..

Udsigten over Aalborgs tage
Udsigten over Aalborgs tage

Og hvad gjorde så den dag til noget særligt, det hele og ingenting, men den var noget særligt og gjorde mig glad..  Heldigvis skal alt ikke forklares, men bare tages ind med taknemlighed, livet er foranderligt og fremtiden ukendt, så det er med at fange de gode ting når de opstår, enten i mig, eller i noget udenfor…

Det har været en ganske særlig, herlig dag sammen med dem jeg holder af…

Related Posts with Thumbnails

Om Forfatteren

Lidt af det hele, og mest af alt... Jeg er som du kan se af mine indlæg, et tænkende menneske, nyder at leve og være til på godt og ondt. Jeg reflekterer meget over de ting der sker i mit liv, og har brug for at udtrykke mine tanker. Hjemmesiden hér er mit værktøj til dette formål.

Send En Kommentar



Du kan bruge disse XHTML tags: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <blockquote cite=""> <code> <em> <strong>