Get the Flash Player to see the slideshow.

Mennesker på min vej…

Jeg er en eftertænksom gut, bruger meget mine oplevelser gennem livet til at reflektere over, at lære af. Jeg tror ikke så meget på tilfældigheder, og når jeg mødes af situationer, mennesker og forskellige oplevelser, forsøger jeg at hente visdom ud af “tilfældigheden”.

Når jeg ser tilbage på de skelsættende ting der er sket i mig liv, så er konklusionen, at jeg ikke har valgt disse ting, de har valgt mig. Nogle vil sige, det er en passiv måde at leve på, “enhver er sin egen lykkes smed” osv… Jeg kan ikke være mere uenig, jeg kan i nogen grad påvirke mit liv i den retning jeg ønsker, men i bund grund er mit spor lagt, udgangspunktet og bestemmelsesstedet er kendt, lidt som en rejse fra et sted til et andet. Målet er givet, men hvordan jeg rejser dertil er lidt op til mig, det er processen der er vigtig – ikke målet, det er i rejsen oplevelserne ligger, ikke ved endestationen…

Mit liv er som en bjergbestigning, selv om jeg ved at jeg ikke når i mål, så er det tinderne jeg stræber efter – det perfekte. Mens jeg går opad bjerget forsøger jeg at sætte hvert skridt det rigtige sted, så min fod får godt fæste, dette er processen… På vej mod toppen stopper jeg op ind i mellem på en klippehylde, for at bearbejde den del af processen jeg lige har gennemgået, ser tilbage og ned af bjerget på den lille del af rejsen jeg har gennemført, der kan jeg se hvor langt jeg i virkeligheden er nået. I processen føles hvert skridt ikke langt, men i pauserne kan jeg se det som et langt skridt. På klippehylden kan jeg se op af bjerget, se den næste udfordring lige for, det er ikke på klippehylden jeg flytter mig, det er i processen dertil og derfra. Et liv skabes ikke i stilstand og harmoni, men undervejs mod nye mål…

Jeg fik tilsendt nedenstående tekst af en veninde jeg har, hun måtte jo mene, at den passede godt til min filosofi, og det har hun så evigt ret i..

People come into your life for a reason, a season or a lifetime. When you know which one it is, you will know what to do for that person. When someone is in your life for a REASON, it is usually to meet a need you have expressed. They have come to assist you through a difficulty, to provide you with guidance and support, to aid you physically, emotionally or spiritually.

They may seem like a godsend and they are. They are there for the reason you need them to be. Then, without any wrongdoing on your part or at an inconvenient time, this person will say or do something to bring the relationship to an end. Sometimes they die. Sometimes they walk away. Sometimes they act up and force you to take a stand. What we must realize is that our need has been met, our desire fulfilled, their work is done. The prayer you sent up has been answered and now it is time to move on.

Some people come into your life for a SEASON, because your turn has come to share, grow or learn. They bring you an experience of peace or make you laugh. They may teach you something you have never done. They usually give you an unbelievable amount of joy. Believe it, it is real. But only for a season.

LIFETIME relationships teach you lifetime lessons, things you must build upon in order to have a solid emotional foundation. Your job is to accept the lesson, love the person and put what you have learned to use in all other relationships and areas of your life. It is said that love is blind but friendship is clairvoyant. Thank you for being a part of my life, whether you were a reason, a season or a lifetime.

Læser jeg teksten og tænker tilbage på de mennesker der har sat sit aftryk i mit liv og min personlighed de sidste par år, så er teksten lysende ægte. Intet er statisk i denne verden, og intet menneske er mit til eje. Med den påstand for øje, så er det muligt at se på de mennesker jeg har haft i mit liv med taknemlighed og ydmydhed. Jeg har oplevet kærlighedens eufori og ladet mig rive med, jeg har oplevet kærligheden forsvinde, og så alligevel være taknemlig over den oplevelse den har givet. Jeg har haft et menneske tæt på, som mest af alt har lært mig noget om mig selv, derfor fylder personen stadig mit sind med positiv energi og glæde, jeg vil altid gå ind i et andet menneske, alene udfra den lærdom det måtte give mig, den oplevelse det vil være, selvom horisonten kan være kortvarig. Relationen til det andet menneske vil jeg kæmpe for at bevare, for det beriger mit liv, også når udfaldet bliver et andet end det jeg gik ind i mennesket med…

Jeg har også mødt et andet menneske som i den grad var et fatamorgana, en uvirkelig skabning i et virkeligt liv. Et menneske der kunne fordreje mit sind i en retning jeg ikke selv havde set. Et menneske uden reele værdier og en dagsorden der stadig er udenfor mit fatteevne. Et sådan menneske kunne tidligere have fyldt mig med bitterhed og vrede, følelse af stor uretfærdighed og bedrag.
I dag, hvor jeg har oplevelsen på afstand, så fylder det mig istedet med ydmyghed, for det viste mig en vej som jeg ikke skal gå, en vej jeg måske ubevidst har søgt, så jeg derved har fastfoldt mit fokus i en retning som er forkert. Det var en kort og intens oplevelse, men resultatet og lærdommen stor. Det er en oplevelse der vil have indflydelse på mit liv lang tid fremover, så er det sgu svært ikke at være en smule taknemlig! Oplevelsen og mennesket hjalp mig ind på rette spor igen, og jeg kan se, at jeg går den rigtige vej… Det har givet glæden, kærligheden, ydmygheden og taknemligheden nye vækstbetingelser i mit liv.

Hvor er det fedt at leve og mærke, at jeg lever! :-)

Nå det var en sidebemærkning i et ellers fredsommeligt liv, jeg har lagt underdrejet med influenza siden onsdag i sidste uge, det har været en hård omgang syntes jeg nok, og jeg har tilbragt det meste af weekenden på den allermest kedelige måde – på sofaen! Uden megen tanke for andet end at sove… Jeg er jo mand, og vi bærer den slags med stolthed og ro, så jeg tror faktisk ikke der er andre udover mig selv der vidste at jeg var døden nær…

Jeg lå der i min ynkelighed og så livet gå forbi døren uden min deltagelse, det var jo en smule trist, men der var da små lyspunkter i denne tilværelse som gjorde det tåleligt, dels var der en der distraherede mine tanker på den fede måde, men der var også noget ganske naturligt som bankede på.. Udenfor i min have er der et leben af fugle og deres afkom, det er såre let at tiltrække den slags, jeg fordrer vinteren igennem på mit foderbræt, det er jo hyggeligt. Men jeg fortsætter med denne fordring forår og sommer igennem, det er med til at holde på fuglene. Al den frugt jeg ikke når at spise ryger også ud på plænen til stor fornøjelse for solsorte osv..

Den her søndag kunne jeg se der sad en lille uldtot udenfor min terassedør, det var en af vipstjernes unger som sad og krøb lidt sammen for vinden. Jeg løb ind, hentede kamera og kravlede på maven hele den lange vej gennem stuen og hen til døren, hvor jeg listede telelinsen frem og fik taget nogle gode billeder af fuglen som kun sad ½ meter derfra…


Sød ser den ud :-)

Det er snart fredag, og dermed ferie…  Jeg har en aftale med Martin om en tur sydpå til Toscana, men det ser ud til at løbe i vasken, da Martin er på Nibe festival og først er sent hjemme søndag, så er det for sent… Snakken går derfor om en tur til Normandiet for at dykke på skibsvrag fra WW2, eller tage til Skagen og fede den i det gode lys deroppe… Lad os nu se hvor vi havner, verden er åben så vidt jeg husker.. 

Related Posts with Thumbnails

Om Forfatteren

Lidt af det hele, og mest af alt... Jeg er som du kan se af mine indlæg, et tænkende menneske, nyder at leve og være til på godt og ondt. Jeg reflekterer meget over de ting der sker i mit liv, og har brug for at udtrykke mine tanker. Hjemmesiden hér er mit værktøj til dette formål.

4 Svar til “ Mennesker på min vej… ”

  1. Kære Jens
    Jeg synes man er kommet langt i sit liv, når man kan skelne sine oplevelser, følelser, reaktioner som du gør. Jeg synes det er en god erkendelse, at selvom man har mødt mennesker i sit liv, der har gjort ondt, så giver det en rigdom – FORDI man har gjort oplevelsen til sin erfaring. Får man ikke oplevelsen overført til en erfaring, tænker jeg, at man endnu engang vil møde et menneske og få en oplevelse, som ligner det tidligere og der gør det samme ved en. Oftets reagerer vi på samme måde og knokler rundt i sine følelsers vold og afmagt.
    Jeg tror på at de mennesker vi møder på vores vej, dem møder vi fordi vi skal lære noget. Får vi ikke gjort oplevelsen til en erfaring og ikke kan slippe de mennesker, på trods af, at de ikke gør “det-bedste” for os, så er det fordi vi ikke er færdig med at lære, hvad oplevelsen/mennesket giver.
    Og alt det beskriver du jo så ganske flot i din tur op af bjerget :-)

    Kærligst Lisbeth

  2. Pointen er jo, at det ikke er andre der har valgt, hvilke mennesker jeg har delt mit liv med, heller ikke de mennesker der har givet mig dårlige oplevelser. Det er alene min gerning, så skulle jeg være bitter, vred eller oprørt, så er det jo over mig selv, jeg har selv valgt at gå ind i den person, og lade personen gå ind i mig, relationen er alene min sålænge jeg ønsker den… Så, ja jeg har netop valgt personen, fordi vedkommende skulle lære mig noget om mig selv.

  3. super-dejlig side – jeg vender tilbage med jævne mellemrum og suger til mig af brugbart materiale…tak

  4. Hej Dorte

    Tak for de søde ord :-)

    Godt nok skriver jeg mest for mig selv, mest af alt for at for at få mine tanker udtrykt. At andre sætter pris på det, er jo kun en bonus der varmer..

Send En Kommentar



Du kan bruge disse XHTML tags: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <blockquote cite=""> <code> <em> <strong>