Get the Flash Player to see the slideshow.

Dansk sommer og åndelig forvirring..

Den danske sommer er på sit højeste, og jeg skulle efter mine planer sidde i Skagen nu, og nyde det gode vejr.. Men selv Skagen er trist i regnvejr, så lige nu sidder jeg herhjemme og nyder min ferie imellem bygerne..

Heldigvis har jeg nok at bruge tiden på herhjemme også, haven har fået den store tur, hækken klippet, og æbletræerne nippet. Vinen er skåret ned, så druerne kan få rigeligt lys. Det er en underlig sommer, de sidste mange år har mine frugttræer givet store mængder frugt, men æbletræerne bærer vel samlet 20 æbler, der er kun én fersken og blommerne minder om rosiner…

Mine børn er med deres mor og papfamilie i Frankrig på en 14 dages ferie, og de har det gode vejr dernede. Indtil i går var alt i den skønneste orden, men i aftes efter min løbetur, checkede jeg lige, at Pjuske – deres kanin havde det godt. Det har han sikkert, men det er ikke til at sige, for han har gravet sig ud af buret og er ganske borte.. Børnene er dybt ulykkelige, og jeg dybt undrede, for den kanin er ikke den skarpeste kniv i skuffen, og hvordan det er lykkedes ham at slippe fri uden skyggen af tanke virksomhed, aner jeg ikke..

Jeg var til min mors fødselsdag sidste lørdag, den dag plejer at være mit startskud til en ny svampesæson, så jeg afsætter altid et par timer for mig selv, til at checke mine hemmelige steder for spiselige svampe..


På de bakkede skråninger i skygge finder jeg ofte kanterellen 

Endnu en gang viser sommeren sig fra den atypiske side, ikke én svamp fandt jeg, og måtte gå aldeles tomhændet hjem igen, dog med sindet fyldt af gode billeder af den danske bøgeskov..

Mine forældres byggeri af nyt hus, skrider stille og roligt frem, de fleste indermure er sat, og man begynder at ane konturene af det færdige hus. Det kan godt være mine forældre efterhånden er nogle gamle tusser, men de har stadig sans for detaljen, og også i deres nye hus er der kælet for enkelthederne.. Bla. har de lavet et forsænket virtualierum i fejlbrændte mursten som næsten giver præg af en gammel fangekælder på Voergaard slot..

Det skal nok blive et  anderledes og spændende hus, men jeg forstår stadig ikke, hvad de vil med så stort et hus, mit eget kan være deri 2 gange.. De kan jo kun blive hæse af at sidde i hver sin ende og råbe til hinanden…


Udsigten fra det nye hus fejler bestemt ikke noget – Den jyske ås…

 


Jeg tog et billede på byggepladsen som jeg legede lidt med i photoshop – nice!

I søndags var vejret perfekt til en tur i det danske sommerland, og det blev til en tur til Lønstrup. Lønstrup er en perle i Nordjylland, lige så hæslig både Løkken og Blokhus er, lige så skøn og uspoleret er Lønstrup som kun ligger få kilometer derfra.

Selve byen har et lidt kunsternisk udtryk, små gallerier, spisesteder og specialforretninger, absolut en søndagstur værdig..

Byen er i tæt harmoni med naturen og havet i umiddelbar nærhed. Husene i byen er nærmest bygget ind i, eller ovenpå klitterne, ingen golde græsplæner, men masser af marehalm og sand, det er ren eleksir for sjælen..

Heldigvis giver sommeren mig også rig lejlighed til fordybelse, og jeg får læst en del. Min discplin i den retning er ikke god, og jeg kan godt læse 5 forskellige bøger på en gang.. Mest er det bøger der henvender sig til det tænkende menneske, tidligere var det meget Koonz og King, men af en eller anden årsag fanger den slags litteratur mig ikke længere.. Jeg forsøgte at finde det smukke i Drageløberen, men den virkede på mig lidt middelmådig og uspændende, filmen er i samme kategori..

Jeg faldt over en tekst den anden dag, som lidt rammer sandheden om det samfund vi lever i idag. Teksten lyder:

“Afmagt og åndelig forvirring er et tegn for vor tidsalder. Mange af os har forkastet gamle ideer uden at have antaget nye. Mange mennesker kravler på hænder og knæ gennem livet, for det meste fordi de nægter at stole på andre end sig selv. Mange føler, de bærer sig tappert og selvstændigt ad, men i realiteten skaber de blot kaos for sig selv. Ængstelse og mindreværdskomplekser er blevet den største af alle moderne lidelser.”

 For mig er der meget sandhed i den tekst, jeg har selv mærket det på min krop, og levet i den rastløshed det er, ikke at have et mål med mit liv. Hele tiden en søgen efter lykken uden at vide hvad den er. Hele tiden ærgerrig efter mer mer mer, udfra en tro på at de ting jeg omgav mig med, ville give mig lykken.. Heldigvis fik jeg et vink med en vognstang, jeg valgte at konfrontere den tro jeg hele tiden har haft med mig som de fleste andre. Alle har vi et håb og en tro på, at tingene ændrer sig til det bedre, når det ser allermest sort ud. Jeg valgte at bryde den forlegenhed og det tabu “tro” i dag er.

Tro er ikke en særlig stor del af det samfund vi lever i, for 100 år siden var troen alt rådende i samfundet, vi levede vort liv baseret på tro. I dag er troen helt forsvundet ud af de mål og kvaliteter vi søger i vort liv.. Hvad har vi sat i stedet for?

Folkekirken har i mine øjne i den grad fejlet sit budskab, ikke en meter har den flyttet sig gennem de sidste 100 år, det er ikke hér jeg finder min tro. Der er ikke megen kærlighed i en gudstjeneste, hvor det mere drejer sig om præstens ord, end at samme åbner op for en tolkning af det skrevne ord som passer langt bedre ind i det samfund vi lever i.. Det eneste nye jeg ser i folkekirkens hvidkalkede kirker, er den teleslynge der er sat op til de ældre. Og det er netop her problemet er… Kirken taler til den ældre generation, ikke dem som skal bære den videre…

Vi lever i et samfund, hvor en stor del af befolkningen er på lykkepiller og anden antidepressiv medicin, alkoholforbruget vokser og vi søger roen alle de forkerte steder. Men roen findes i os selv, lykken findes i os selv, ikke i noget udefrakommende. Det er så vigtigt at stoppe op, mærke efter, finde ud af, hvad det er der gør mig lykkelig og harmonisk. Det er svært for vi bombarderes med en million indtryk hver eneste dag om hvordan vi skal leve vort liv, tro sælger desværre ikke, og kan ikke produceres med et økonomisk overskud.

Jeg er ofte alene, men jeg er aldrig igen ensom, ligegyldig hvor jeg er, så har jeg mig selv og min tro med. Det er for mig en kæmpe forskel i forhold til hvordan jeg tidligere har levet…

Hov! faldt lige over den her på youtube:

 

Det er ren nostalgi – intet mindre! Jeg kan stadig huske da jeg hørte den sang første gang, jeg var 11 år.. Jeg var på ferie hos min fætter Morten i Storvorde, vi gik og fiskede ved Lindenborg å en varm eftermiddag, da jeg hørte sangen gennem et åbentstående vindue i et hus lige op af åen, og var helt solgt. Morten havde sangen derhjemme på sin kassettebåndoptager, og resten af ferien hørte vi sangen mange gange

 Siden så jeg Meat Loaf til “open air” koncert i Mølleparken Aalborg, det var inden udendørs koncerterne var rigtigt slået igennem, og Grøn koncert var i sin spæde opstart. Han sparkede røv dengang, og kravlede rundt på højtaler anlægget.

Related Posts with Thumbnails

Om Forfatteren

Lidt af det hele, og mest af alt... Jeg er som du kan se af mine indlæg, et tænkende menneske, nyder at leve og være til på godt og ondt. Jeg reflekterer meget over de ting der sker i mit liv, og har brug for at udtrykke mine tanker. Hjemmesiden hér er mit værktøj til dette formål.

Et Svar til “ Dansk sommer og åndelig forvirring.. ”

  1. Hej.

    Hvor er billed 3 & 5 taget ?, i hvertfald et smukt sted i danmark.

    mvh. Dann

Send En Kommentar



Du kan bruge disse XHTML tags: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <blockquote cite=""> <code> <em> <strong>