Get the Flash Player to see the slideshow.

Hamlet og en cup….

Jeg kom hjem fra Københavner turen sent lørdag, og nåede lige at lande, vaske tøj og vande blomster inden turen igen gik den modsatte vej… Søndag satte jeg mig i bilen sidst på eftermiddagen, og kørte den samme vej, bare med modsat fortegn. Jeg skulle begynde på næste modul af min “power” uddannelse som jeg tidligere har skrevet om..

Istedet for at tage en flyver meget tidligt mandag morgen, stresse til og fra lufthavnen, og så alligevel komme for sent, havde jeg besluttet at tage bilen, og så køre i go tid søndag, få en god nats søvn på hotellet hvor kurset skulle køre, og møde frisk op om morgenen… Den tanke kunne jeg godt have sparet mig, jeg nåede lige på den anden side af Storebæltsbroen, inden jeg ramlede ind i en kø som efter radioens RDS, skulle være op til to timer lang… Godt en time senere og 10 km længere fremme så jeg årsagen til den lange kø… Det var skiltning om et bejarbejde som endnu ikke var begyndt, hvor herligt….

Jeg landede på hotel Frederiksdal i Kgs. Lyngby kl. 2130. godt brugt og lettere irriteret over ventetiden.. Jeg chekede ind for at finde ud af, at de havde givet mig et forkert værelse i forhold til det bestilte. Efter at have talt med rolig nordjysk røst til receptionisten, fik jeg mit værelse som aftalt, det er sgu da ikke min skyld de ikke har ryger værelser, så jeg havde bestilt et med altan…Og det fik jeg!

Jeg pakkede ud, og gjorde det lidt hjemligt, jeg har altid nogle små rutiner som jeg bruger i den retning.. Derefter gik jeg på opdagelse på hotellet, ville forsøge at finde de lokaler vi skulle være i dagen efter. Jeg gik stille og roligt rundt i gangene, indtil et stort dyr af en sort tjener anråbte mig på en ubehøvlet måde “Hey! Hvad skal du her!” Jeg fortalte ham pænt, at det kom egentlig ikke ham ved. Han forsøgte igen at puste sig op til respekt, så udnyttede jeg chancen for at få udløb for den spildte tid og energi i bilkøen, og han blev sat på plads! Let om hjertet, glad og tilfreds gik jeg tilbage til mit værelse… Jeg er ikke sikker på klovnen har glemt mig endnu, men jeg takker for muligheden,  for at få afreageret…

Mølleåen ved Frederiksdal
Mølleåen løber lige forbi Frederiksdal

Jeg stod op til en solrig morgen med kaffe på min altan, hvilken herlig måde at starte sin dag på. Jeg glædede mig til at møde de andre medkursister igen, det havde været både gode og lærerige dage sidste gang, da vi var samlet på Bautahøj.

Temaet var et andet denne gang – stemme og kommunikation. Underviserne var også nye, CC som han insisterede på at blive kaldt, er erhvervspsykolog, og Dorte Koch kom fra Statens teaterskole, og de er bestemt to vidt forskellige mennesker… CC er en rigtig professortype med brillerne langt nede på næsen, og Dorte er rigtig meget skuespillerinde, store armbevægelser og et meget farverigt sprog.

Vi havde alle fået en hjemmeopgave inden vi skulle afsted. “Find et metafor der beskriver dig som person og din måde at kommunikere på i tale“, jeg bad min chef om hjælp, og han fandt to metaforer som han serverede med et glimt i øjet. En lurenpasser og en østers, hans argumenter passede meget godt… Jeg selv havde valgt stenograf udfra egenskaber som præcis, kortfattet og korrekt… 

Disse metaforer skulle så præsenteres for plenum til stor morskab for alle… Én havde prædikatet psunami, en anden vandfaldet, og sådan gik det slag i slag… Formiddagen forløb meget hurtigt, og vi deltes i to grupper for at øve de ting vi havde lært. Jeg havde til min gru set, at der i undervisningslokalerne stod videokameraer, og tanken havde strejfet mig, om det nu var meningen, at vi alle skulle filmes…Det skulle vi!

Efterfølgende kan jeg ikke komme i tanke om et ret meget værre skrækscenarie, end at skulle præsentere et emne for en gruppe tilhørere, og så samtidigt blive filmet, så man senere kan se og høre sig selv dumme sig.. At høre sin egen stemme på den måde er en noget anderledes oplevelse synes jeg, men bestemt også lærerigt.

Undervisningslokalerne på Frederiksdal hotel
Undervisningslokalerne kunne ikke ligge mere hyggeligt

Jeg bliver altid næsten fysisk træt når jeg skubbes ud i den slags udfordringer som et eller andet sted mest er mental karakter. Heldigvis blev undervisningen ind i mellem afbrudt af “walk n’ talk” ture, hvor vi to og to skulle drøfte et emne.

Det blev sent mandag aften inden vi var gennem den dags program, og vi sluttede i fællesskab med spisning i restauranten. De fleste andre valgte at få desserten i baren, jeg valgte at nyde en kop kaffe på mit værelse i stedet, og så gå tidligt i seng, træt og slidt..

Tirsdagen startede ligeså udfordrende som mandagen sluttede. Øvelserne gik på at træne vor “stemmemotor” ved at sige sære lyde og læse højt af Hamlet. Det at bruge stemmen rigtigt, er så åbenbart ikke noget man bare lige gør, jeg fandt ud af, at jeg taler ved hjælp af brystmuskulaturen, men det er helt forkert, jeg skal bruge åndedrættet, trække vejret med mavemusklerne, det giver langt mere styrke og fasthed i stemmen.. Resultatet var meget tydelige ved os alle, og der var en mærkbar forskel på de præsentationer vi lavede før og efter.. Det hele blev jo selvfølgelig filmet igen..

Jeg er i dag den lykkelige ejer af to dvd’ere med mine egne præsentationer… Om de nogensinde kommer op af skuffen igen er meget tvivlsomt, tror nærmere de bliver makuleret…

En gammel vandmølle ved Mølleåen
En vandmølle med opstemning ved Mølleåen

Hjemturen gik bedre og noget hurtigere end udturen, jeg landede i Sdr. Tranders tirsdag aften, og nåede at smide mig på sofaen et par timer inden jeg skulle i seng igen.. Heldigvis var onsdag sidste arbejdsdag denne uge, så jeg haltede mig gennem helt uden energi… Den sidste uge havde tæret hårdt på mine resourcer, og jeg trængte til at slappe af…

Mine gode ven Rasmus insisterede heldigvis på en fisketur onsdag aften, gedderne burde være sultne i mosen efter endt gydning, det skulle selvfølgelig udnyttes…

Tosomhed i flyderingen..
Sejle op af åen…

Det blev sent inden vi tomhændede vendte hjem igen, det var temmelig koldt og gedden gemte sig godt i mosens uklare vand…

Flyderingsfiskeri når det er bedst..
Tror ikke fiskeri fås ret meget mere hyggeligt..

Dejlig lang weekend at se frem til, sove længe og bare slappe af… Hvad jeg havde glemt i skyndingen var, at Frederik skulle deltage i LKB Cup. Det er en årlig begivenhed som trækker mange glade fodbold børn til Gistrup, og ikke mindst en masse håbefulde forældre der bruger oceaner af tid på at vente, og meget lidt tid på at se fodbold… Åbningsceremonien startede allerede kl. 8:45 torsdag morgen, hurra for at sove længe… Så jeg stod tidligt op, og iførte mig min håbefulde forælder kostume med masser af tålmodighed… Sådan en cup er inddelt så, hvert hold kommer til at spille 2 – 3 kampe på en dag, strækkende fra 9 morgen til 8 aften… Det gør planlægning i al anden henseende totalt umulig… 

Det sluttede lørdag, da de ikke kvalificerede sig til de afsluttende kampe, men jeg synes det var et hæderligt resultat, at begge hold kom i top 10, på henholdsvis en 6′de og en 8′de plads..

Jeg havde børnene delvist gennem alle dage, men det var temmelig svært at holde dem hjemme… Når ikke Frederik spillede fodbold, så havde han travlt med det seneste medlem af familien, som kom til tirsdag… De var sammen med deres mor, kørt hele vejen til Fyn for at hente en ny mand til huset. A-nan er en nu 9 uger gammel Tibetansk Terrier som allerede har skæg…

A-nan er en Tibetansk Terrier
Er jeg ikke farlig!

A-nan er en fantastisk dejlig lille hund som tager alt det nye i stiv pote, ubesværet og uimponeret, selv om han savner sine søskende og mor ind i mellem. Ungernes mor har aldrig haft hund før, så jeg tror hun bliver overrasket over alt det arbejde der skal til, og hvor meget det begrænser ens frihed til at tage hjemmefra. Men det er godt for både Frederik og Josefine, den fylder alt i deres bevidsthed, og jeg er sikker på de nok skal få stor glæde af ham. Jeg er glad, når bare jeg kan få lov at fotografere ham ind i mellem…

Det jeg troede skulle være en afslappende weekend, fyldtes hurtigt med en masse andet, og det er jo også godt nok, jeg når det nok alligevel….

Rapsmarkerne omkring Sdr. Tranders kirke
Ude godt, men hjemme bedst… Rapsmarkerne står i blomst omkring Sønder Tranders..

Related Posts with Thumbnails

Om Forfatteren

Lidt af det hele, og mest af alt... Jeg er som du kan se af mine indlæg, et tænkende menneske, nyder at leve og være til på godt og ondt. Jeg reflekterer meget over de ting der sker i mit liv, og har brug for at udtrykke mine tanker. Hjemmesiden hér er mit værktøj til dette formål.

Send En Kommentar



Du kan bruge disse XHTML tags: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <blockquote cite=""> <code> <em> <strong>