Get the Flash Player to see the slideshow.

Landsby idyl og en tur ned af memory lane..

En uge hvor vejret meget godt viser yderlighederne af det danske vejr… Det hele starter med regn, blæst og tordenvejr, dernæst vender det hele og jeg sidder nu og sveder mens jeg gemmer mig for solen… Tror godt jeg kan vende mig til at have fri hver mandag, det har været en hektisk weekend, så en ekstra fridag redder mig fra stress over alt det jeg ikke har nået..

Vi har fået en ny hobby i familien – drager! Ret tilfældigt mødte vi min nabo under en gåtur. Han havde taget sine børn med ned på marken, og en stor drage. Vi fik lov til at prøve og var jo selvfølgelig straks solgt. Ud til Biltema og købe et par af slagsen. En spidsdrage og en posedrage til få penge. Det er mange år siden jeg sidst har fløjet med drage, dengang var det jo bare én snor og en drage lavet af to krydsede pinde, sådan er det jo selvfølgelig ikke i dag.. Undrede mig godt nok lidt over de kraftige snore der fulgte med, men de har sin berretigelse fandt jeg ud af… Josefine blev trukket hen af marken første gang hun prøvede, så megen træk er der i sådan en lille drage, det er imponerende og ganske sjovt.. Det er jeg sikker på vi nok skal få en masse tid til at gå med denne sommer, når bare der er vind nok…

Søndertranders er en lille idylisk landsby hvor der sjældent sker en helt masse. Alle passer sig selv og mødes et par gange om året til byfest, fastelavn eller et andet af de arrangementer der afholdes i parken… Tirsdag aften havde vi så nærmest undtagelsestilstand, alle var på gaden og snakken gik ivrigt. Det hele startede med to store brag, og kort tid efter en masse sirener fra politi og brandvæsen, så kan selv det bedste realityshow ikke holde folk i sofaen… Det viste sig, at der var sprunget to gasflasker i et udhus ved et af de gamle stråtækte huse midt i den tætteste bebyggelse.

Aladinvej i undtagelsestilstand
Brandbiler overalt

Jeg var lidt i syv-sind da jeg gik derover, skulle jeg tage mit kamera med, det er jo en tragedie for en familie når ens hus brænder. Jeg tog det med, og fandt hurtigt ud af, at jeg ikke var den eneste. De lokale nyhedsmedier gik rundt med kameraer, naboer og ikke mindst ejerne af huset som også selv tog billeder af branden. 

Brandfolk
Smilende brandfolk, hverdag for dem

Klokken var omkring 22. så det var i det sidste lys jeg nåede derover. Røgudviklingen var massiv og jeg kunne hverken se huset, eller andet. Ret hurtigt fik de dog styr over flammerne, og det viste sig kun at være udhuset der havde været i brand. Heldigt må man sige, for det stråtækte hus ligger kun 5 meter derfra, og så havde det været en helt anden situation.

Det kan godt være der generelt mangler betjente på gaderne, men det er så ikke min oplevelse. Jeg talte ikke mindre end 8 betjente og 4 biler, som alle var vidne til brandslukningen… Det så ud som om de hyggede sig, de manglede bare kaffen og snobrød…

Ellers har det store tema i denne uge været Skolefesten for gamle elever i den folkeskole, hvor jeg burde have fået min lærdom. Jeg gik de første 9 klasser i Hurup Skole som også dengang var en stor skole. For 10 år siden samlede de alle 9 og 10 klasser gennem tiden til en stor fest, jeg var også med. Det er temmelig mange elever at tromme sammen, så den lokale hal blev inddraget til festlighederne. Siden er der så blevet holdt en fest for 5 år siden, hvor jeg af en eller anden årsag ikke havde fået en invitation, og derfor ikke mødte op…

Jeg kan sagtens huske den første fest for 10 år siden, dengang havde jeg ikke været i Hurup i mange år, så det var med et stort smil og mange minder jeg kørte gennem byen til skolen. Det var en lidt syret oplevelse, alt virkede meget mindre end jeg huskede det, min verden var blevet større. Vi mødtes dengang i det klasse værelse vi havde haft de sidste år på skolen, men der var nu ikke megen glædens genkendelse over det, jeg fik at vide, at jeg måtte være gået forkert… Ellers var alt ved det gamle, skolen var som jeg huskede den, møbler og bøger næsten de samme, det virkede næsten uvirkeligt…

Klassebillede fra 1982
Jeg fandt det gamle klassebillede på væggen

Denne gang var det en helt anden oplevelse, jeg kørte ned på skolen til åbent hus, men der var nu ikke mange af de gamle elever, og det eneste jeg kunne genkende var læreværelserne, hvor jeg har været rigtig mange gange,  indgangen var også den samme, jeg husker tydeligt alle de gange Inspektør Fredgaard tog imod elever der kom for sent, jeg var en af dem… Hele den gamle skole var revet ned, og en ny kommet til i stedet, og sammen med den gamle skole forsvandt mine minder på godt og ondt.  Jeg ledte efter en gammel runesten som jeg stadig husker meget tydeligt, den var kommet frem under udbygning af skolen mens jeg gik der, men jeg fandt den nu ikke… 

Hurup Skole
Hurup skole

Vi skulle mødes hos en gammel klassekammerat inden festen, så jeg kørte ud til min ven Preben som er et af de få mennesker jeg stadig har kontakt med fra den tid, fik en hurtig vask og skiftede tøj. Vi var 13 der havde tilmeldt os festen, ganske pænt tilslutning taget i betragtning, at vi kun var 20 elever ved udgangen af  9′de klasse. Jeg bankede på ved adressen jeg havde fået tilsendt sammen med invitationen, og kunne straks genkende Kurt da han åbnede døren, hvor herligt! Den næste ½ time dukkede de sidste frem, og vi brugte et par timer på at snakke gamle minder. Siden vort sidste møde er Facebook jo kommet til, og de fleste af os har fået kontakt til hinanden, og har fået sat ansigt på, så der var ikke de store overraskelser i den retning.

Gamle klasse kammerater
I skyggen med gamle minder

Vores klasselærer som også havde fået invitationen, dukkede også op. Hun gik pænt rundt og hilste på os alle, og kunne genkende os alle, jeg gav hende hånden, og hun sagde – “dig glemmer jeg aldrig“, jeg må have efterladt et godt indtryk, eller var det mon det modsatte… Sjovt nok glemmer jeg heller aldrig hendes stemme..

Klasselærer og kammerater
Hygge i skyggen…

Det er 27 år siden, at vi deltes, nogle fortsatte i en anden klasse, andre valgte handelskole eller gymnasium, og jeg valgte luftforandring, eller det vil sige andre valgte den for mig.. Selv om der er gået 27 år, så er rollerne stadig tydelige. Vi er alle sammen nøjagtig som vi var dengang, livet har gjort os lidt blødere og erfaringer har gjort os lidt mere farverige, men vi faldt lynhurtigt ind i de samme gamle roller, sjovt men også lidt tankevækkende… Er jeg i bund og grund den samme som jeg var dengang for 27 år siden… Sikkert, men forhåbentlig også lidt mere moden og vis.

Pigerne i solen
Tøserne var underlige dengang…

Jeg er altid lidt splittet når jeg vender tilbage til min fortid, der er gode minder i mellem, det er der jeg har haft min opvækst, men det er også i Hurup jeg har følt mig mest udenfor fællesskabet. Jeg var utilpasset og anderledes som jeg husker det. Jeg savner ikke byen og min skolegang et sekund, jeg passede ikke til skolen, og den var bestemt ikke indrettet til mig. Byens unge samledes enten om fodbold eller håndbold, der i lå det accepterede fællesskab. Et andet og mere rodløst fællesskab var opbygget omkring grillbaren i midtbyen, der holdt jeg til. Vi var lidt mere grænsesøgende og lidt mere ligeglade med autoriteterne, det passede godt til hvordan jeg følte mig.. Jeg afsluttede min folkeskole tid i Vestervig med en 10. klasse der var meget forskellig fra min 9′de klasse. Jeg blev mødt uden fordomme og negative forventninger af andre, det var starten på mit skifte til et andet og bedre liv. Jeg blev accepteret for den jeg var, og alle rygtesmedene fra Hurup nåede ikke helt derud..

Vi sluttede en hyggelig eftermiddag og tog i samlet flok mod festen i Hallen, og vi fik et bord sammen med alle de gamle elever, hvilket jo kan undre en…. Det var vildt underligt at sidde i en hal stuvende fuld af mennesker på nogenlunde min alder, og så ikke kende mere end en håndfuld, resten havde jeg ingen anelse om hvem var. 

Glade mennesker fra en svunden tid
Spisning og dans i hallen

Vi fortsatte under spisningen med at dele oplevelser fra fortiden og gled så ligeså stille over i at snakke om nutiden, og hvor vi hver især er i dag. Maden var anrettet på nogle borde i lokalet, og hver gang jeg gik efter mad, mødte jeg en eller anden som jeg ikke havde talt med i mange år.  I løbet af aftenen fordeltes vi lidt rundt omkring, alle var vi stødt på gamle bekendtskaber, hvor der lige skulle samles op på de sidste mange år.

Da festen sluttede kl. 02 var vi alle spredt for alle vinde, og jeg hoppede i bilen og kørte ud til Preben i Vestervig, hvor jeg hurtigt faldt i søvn med et smil på læben, det havde været en herlig dag. Jeg håber skolen kan holde fast i det gode initiativ, så vi fremover også kan ses på den måde. Jeg vil helt sikkert gerne med igen om 5 år.

Søndag vågnede jeg tidligt, resten af huset sov stadig branderter ud, så jeg listede ligeså stille ud i bilen, og begav mig mod Agger. Fiskerhytten på Agger havn, som jeg ofte gennem årene har brugt som base, når jeg var på de her kanter, skulle være vært for min morgenmad. Jeg stoppede ved bageren i Agger og fik et par rundstykker med, gasapparatet i hytten havde gas nok til et par kopper kaffe.

Fiskerhytten ved Agger
Fiskerhytten ved Agger

Godt nok er det ikke den smukkeste hytte jeg har set, men det passer meget godt med den indsats der bliver gjort for at holde den ved lige. Hytten savner enhver bekvemmelighed, men der er tag over og ingen vind, udsigten er ganske forrygende og nok den eneste grund til at jeg bliver ved med at komme der. 

Udsigten fra hytten
Limfjorden når den tager sig ud fra sit bedste

Døren var brudt op, nogle havde set efter værdier, men var helt sikkert gået tomhændede derfra. Jeg satte kaffe over, dækkede op til morgenmaden, og så sad jeg der i skygge for solen og hørte på fjordens lyde af fugle og både der sejlede forbi, mens jeg drak min kaffe, spiste et par rundstykker og læste Jyllandsposten, hvilken herlig måde at starte min dag på… Sådan går der jo hurtigt et par timer, og jeg lukkede af huset igen, pakkede mine ting og kørte en tur ud af Agger tange, helt ud til færgelejet. Vandet var blik stille, jeg så en koloni af sæler på en banke, samt rigtig mange fiskehejrer, tror aldrig tidligere jeg har set dem i flokke. Videre mod Agger og en tur op vejen langs stranden, jeg skal altid lige ud og hilse på Vesterhavet som har givet mig så mange gode oplevelser med fiskestangen.. 

Næsten sydlandsk stemning ved høfde 88
Sydlandsk stemning ved Vesterhavet

Fiskerhuset inde midt i Agger by
Fiskehuset i Agger by

Det undrer mig lidt, at turisterne endnu ikke har set sig lune på dette område, det har langt smukkere og mere forskellig natur, end alle de andre turiststeder langs vestkysten. Agger er ikke ligefrem en by i fremgang, der bliver færre og mindre forretninger for hver gang jeg kommer der, det er lidt ærgeligt synes jeg, der er basis for meget mere.

Klokken var på den anden side af middag inden jeg var færdig på min rundtur, så jeg vendte bilen og kørte mod Preben igen… De måtte da have fået styr på de værste tømmermænd… Det var der nu ikke meget der tydede på, både min lillebror og Preben lå på sofaen og så en ligegyldig aktion film.

Min lillebror og Preben
Min “lille”bror og Preben ved computeren

Jeg drak en kop kaffe samme med de to kvæstede drenge, og kørte så hjem mod Aalborg igen, det havde været et par hårde dage, sofaen og junk food trak gevaldigt i mig. Hvilken pinse det har været, masser af sol og varme, mødet med gamle venner og finalen på sofaen med afslutning på en elendig superliga sæson. 

Jeg glæder mig til næste klassefest, til den tid vil jeg være næsten 48, det lyder lidt skræmmende når jeg stadig føler mig som en på 26….

 


Related Posts with Thumbnails

Om Forfatteren

Lidt af det hele, og mest af alt... Jeg er som du kan se af mine indlæg, et tænkende menneske, nyder at leve og være til på godt og ondt. Jeg reflekterer meget over de ting der sker i mit liv, og har brug for at udtrykke mine tanker. Hjemmesiden hér er mit værktøj til dette formål.

5 Svar til “ Landsby idyl og en tur ned af memory lane.. ”

  1. var det mon en dame ved navn ,fru Lebahn , der aldrig glemte dig ?
    det var nok fordi du sørgede for at skolegangen ikke blev kedelig

    mor

  2. Hej Jens! -godt skrevet / især afsnittet om den gamle skole i Hurup, som jo bare ikke var der mere. Var også til festen(årgang 1978) og var lige så begejstret som dig. Jeg er nysgerrig efter at vide, hvor i Hurup du boede som dreng, samt hvem dine forældre er.
    venlige fynske hilsner
    Henrik.

  3. Hej Henrik

    Tak for det :-) Ja det var en god fest, glæder mig til næste..

    Vi boede i fuglebakke kvarteret, nærmere bestemt Lærkevej 2. Mine forældre hedder Hanne & Jørn Larsen

    Vh Jens

  4. Hej igen!
    Jørn Larsen- var han maskinkonsulent? Hvis ja – så har du en stor-
    bror – Jan, som jeg gik i klasse med??

    vh Henrik

  5. Tampen brænder….. :O)

    Jørn Larsen var maskinkonsulent.

    Jan er min storebror, og aldersmæssigt passer det vist meget godt. I dag bor han i Fjerritslev området, har kone og 3 børn.

    VH Jens

Send En Kommentar



Du kan bruge disse XHTML tags: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <blockquote cite=""> <code> <em> <strong>