Get the Flash Player to see the slideshow.

Regndans i en tørvetriller tid

Intet er så skidt, at det ikke er godt for noget andet siges det… Og det er da også med slet skjult glæde, jeg har set på den begyndende regn. Det har været tørt længe og året er så fremskredet, at de første havørreder vender snuden mod de danske åer for at finde netop den gydebanke, hvor de selv i sin tid blev gravet ned i grusset som et befrugtet æg.

I slutningen af maj og starten af juni, trækker de første og mange gange de største havørreder mod vore vandløb, det er altid en tid der ventes med spænding. Hele vinteren er gået med at vente, binde fluer og pudse grejet af til en ny sæson med forhåbentlig en masse spændende oplevelser.

De sidste par år er det ikke det store jeg har fået gjort ved fiskeriet, det er lidt som om Grønland, den fantastiske natur og det paradisiske fiskeri deroppe, tog pusten lidt fra mig i forhold til det hjemlige fiskeri. I år kan jeg dog mærke at lysten er vendt tilbage, jeg har uro i kroppen, er rastløs og sender ofte tanker på tur i gamle minder om de oplevelser jeg har haft derude ved strømmene. Jeg bliver let fraværende og ser ofte mod himlen efter et vejrskifte som måske kan gøre en forskel i forhold til den eftertragtede havørred.

Tirsdag aften mens der stadig var sol og stille vejr, pakkede jeg grejet til åen for første gang i næsten et år. Jeg skulle afsted, bare i en time . Mine tanker gik til perfekte vind og vandforhold, smukke fluekast og masser af fisk, virkeligheden viste sig en anden, men heldigvis ligeså så fredsfyldt..

Lindenborg Å i det sidste sollys over Louisendal
Lindenborg å ved Louisendal

Jeg var heldigvis den eneste der havde fundet frem til åen den aften, normalt er det næsten kølignende forhold ved Lindenborg Å, oplandet er jo stort. Jeg havde på forhånd besluttet at gå helt i top på foreningens stykke, en tur på 2 – 3km langs åen.

Åen løb helt stille, lidt for stille efter min smag, der var ingen fisk der viste sig, og slet ikke noget der tydede på havørred, åen var lav og klarvandet. Nå skidt jeg var taget afsted for at fiske, ikke for at fange fisk. For mig er det altid en undskyldning for at komme derud, at det så lykkes ind i mellem, at få en havørred til at tage fluen, er kun bonus.

[kaltura-widget wid="fh3hj9laaf" width="400" height="365" addpermission="" editpermission="" /]
Lindenborg Å ved Louisendal i skumringen af den sidste sol…

Jeg nåede helt i top og startede affiskningen af det stykke jeg lige havde gået langs. Rusten var til at tage og føle på, fluen hang fast i græsset ved bagkast, og klaskede hårdt i vandfladen når det lykkedes at få den i åen… Der gik et par timer på den måde, jeg var fuldt koncentreret om at få det hele til at gå op i en højere enhed, glemte helt at det var havørreden jeg var på jagt efter.. Det vigtigste formål af dem alle lykkedes dog fint, jeg glemte fuldstændig tid og sted, fik tappet vigtig energi på tanken, og pakkede sammen i kulden fra den klare nat, med et smil på læben og appetit på mere, jeg havde helt glemt hvor skønt det er at være fluefisker, derude hvor der er højt til loftet..

Onsdag lugtede af vejrskifte, og allerede om formiddagen begyndte det at regne, jeg havde ikke forestillet mig, at det skulle fortsætte sådan frem til fredag aften, men jeg blev så klogere… Onsdag aften var der Kvindeløb i Aalborg, en tilbagevendende tradition som jeg af naturlige årsager aldrig har deltaget i, men denne gang havde jeg så fået muligheden for at være tilskuer til at se rigtig rigtig mange kvindeben af forskellig “støbning”.

Aalborg Atletik - Kvindeløb 2009
Aalborg atletik stadion

Der er delt godt 6000 start numre ud, så der burde være nogle tusind til sådan et løb, og jeg kunne da godt se, at det var under helt andre former end det mandløb jeg har deltaget i. Største forskel er jo selvfølgelig antallet af løbere, mandeløbet er vel i nærheden af max 1000 løbere, men er så også kun 2 år gammelt. Ruten er også radikalt anderledes, kvindeløbet er jo nærmest en bjergetape ved siden af, og i smukkere omgivelser..

Løbet startede kl. 1930 for de første løbere, og de startede selvfølgelig i regnvejr. Det sidste hold blev sendt af sted vel en time efter, og da regnede det stadig. En stor del af løbet foregår af skovstier, godt jeg ikke var den sidste i det pløre…

På vej mod Mølleparken i regn
Der er fart på de forreste

En skøn blanding af motionister, kaffeklubber og elite sportsudøvere var samlet til løb. Det var en temmelig kaotisk start, hvor der ikke var ret megen kontrol over noget som helst, lige pludselig føg det med løbere rundt om os tilskuere, jeg nåede lige at tage et par billeder inden hele var overstået, og så kunne jeg gå mod bilen som holdt rigtig tydelig ulovligt parkeret, hvad en ældre herre også mente at skulle fortælle mig… Han fik besked på, at politi hjemmeværnet søgte frivillige, så han burde gå derned i stedet for at genere mig…

Det jeg ikke lige havde tænkt på var, at jeg holdt midt i det hele, og ligegyldig hvilken vej jeg søgte at komme derfra, så var den fyldt af løbere som bestemt ikke havde til sinds, at lade en bil ødelægge deres tid på ruten… Det endte med at jeg igen parkerede oppe ved Mølleparken, og stod og ventede på at løberne skulle komme forbi. Ganske tilfældigt passede det med, at jeg parkede lige inden de førende løbere kom op over den sidste store stigning inden nedturen begyndte mod mål.

Gøjs gir den gas ud af skoven
Gøjs gir den gas ud af skoven

Det forekom mig, at der ikke var så megen skønsang i de lyde jeg hørte fra løberne, men det havde jo så også været 2½km op af bakke. Make up’en var der heller ikke megen tilbage af, men imponerende indsats de  lå for dagen…

Torsdag og fredag regnede jo nærmest væk, min regnmåler er gået i stykker, så jeg ved ikke hvor meget vand vi har fået, men det er temmelig meget, så meget at jeg på et tidspunkt talte 4 ænder på min græsplæne..

Lørdag var det “store familiedag” i Fårup Sommerland, det er efterhånden en tradtion, at vi mødes deroppe en gang om året til en hyggelig eftermiddag med børnene som centrum for begivenhederne. Heldigvis var vejret fuldstændig modsat de foregående dage, da vi kørte mod Fårup skinnede solen fra en skyfri himmel, og sådan var forholdene resten af dagen, nogle havde sågar medbragt badetøj..

Gæt en storebror...
Gæt en storebror….

Resten af Nordjylland havde fået samme glimrende idé, så vi holdt i kø allerede ved frakørslen til Blokhus… Vi mødtes alle på parkeringspladsen og startede med en kop kaffe inden vi skulle give os i kast med alle forlystelserne. Mine søskende hører ikke til blandt de mest fysisk udøvende mennesker, men der er altid en attraktion, hvor vi alle tager turen.. Træstammen er af en eller anden årsag genstand for stor morskab, jeg er jo heldigvis altid fotograf, og må ofre mig for fællesskabets forlystelse…

Jeg vil ikke kommentere min mors udtryk....
Jeg vil ikke kommentere min mors udtryk…

Ganske imponerende vandsprøjt...
Et eller andet sted i vandsprøjtet sidder de…

Våde som hunde...
Ekstratur – Ekstratur!

Frederik havde sin kammerat Marcus med, de er efterhånden så store, at de kan gå for sig selv bevæbnet med en mobil telefon, så de ikke går glip af tidspunkterne hvor resten af familien spiser is og den slags… Frederik er måske ikke helt så stor som han selv tror ind i mellem, for han kom pludselig gående, gennemblødt fra top til tå… Han var faldet i vandet ved “junglestien”, han er lige så uheldig som sin far, altid er det ham der kommer uheldigt afsted. Af en eller anden årsag havde han været så fremsynet at han havde efterladt sin mobil hos en anden mens han gik armgang, så skaden var ikke større end gåturen ud til bilen efter skiftetøj..

Sådan går der jo hurtigt en eftermiddag, og sidst på dagen vendte jeg bilen og kørte den anden vej, børnene havde jeg lånt ud til mine forældre til en overnatning, det sætter begge parter stor pris på. Jeg havde en aftale ved en kammerat som bor i nærheden af Asaa, han er ved at bygge nyt hus hele ude på østkysten ved Melholt. Ikke at jeg forstår ham, han bor det mest fantastiske sted jeg kender, og havde jeg ikke små børn, så havde jeg prompte købt det af ham, men afstanden til Aalborg, hvor skole og venner bor er for stor… Se huset hos Nybolig, det er placeret midt i en fredet plantage  med Gerå løbende ind gennem haven, hvor der både er godt fiskeri, isfugle og gydebanke for havørreden. Det er et forrygende sted, og jeg kan jo håbe det er til salg igen når jeg bliver 60….

Hans nye bolig lader nu heller ikke noget efter. Han købte 10 tønderland jord helt nede ved kysten, gravede som det første en stor sø og satte ørreder ud i den. Nu kan han så gå sig en aftentur med konen under den ene arm, og en fluestang i den anden arm – to fluer med et smæk…

Kongen af Melholt enge...
Koch’s residens…

Huset mangler intet i bekvemmeligheder, og slet ikke plads til kun to mennesker. Der er solfanger på taget og jordvarme til resten, det vil sige at der ingen udgifter er til varme… Jeg var temmelig imponeret, og glæder mig til at få en rundvisning indendørs, han var ikke hjemme da jeg kom forbi, men jeg fandt ham i “mit” hus, hvor han var ved at rydde op….

Related Posts with Thumbnails

Om Forfatteren

Lidt af det hele, og mest af alt... Jeg er som du kan se af mine indlæg, et tænkende menneske, nyder at leve og være til på godt og ondt. Jeg reflekterer meget over de ting der sker i mit liv, og har brug for at udtrykke mine tanker. Hjemmesiden hér er mit værktøj til dette formål.

Send En Kommentar



Du kan bruge disse XHTML tags: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <blockquote cite=""> <code> <em> <strong>