Get the Flash Player to see the slideshow.

Nu må de fede svede og de tykke søge skygge…

En fantastisk koncert udført af 5 aldrende rock pensionister, satte jo næsten standarden for en forrygende weekend! Det tog mig lidt tid inden jeg ramte jorden igen, og lørdag brugte jeg alene for mig selv på sofaen og langt væk fra enhver larm, mine ører og krop trængte til afslapning…

En hel dag på den måde efterlader selv mig med en smule rastløshed, så klokken 22:30 lørdag aften fik jeg den glimrende idé, at rejse mig fra sofaen, pakke mit fiskegrej og drage mod Lindenborg å som så mange gange tidligere har beriget mit liv med store oplevelser i enden af en fluestang. Jeg har været alt for de dårlig til at finde tiden de sidste par år, til ture med fluestangen i åen, og det er længe siden jeg har haft en havørred på fluen… Alt muligt andet har taget min tid, foto fylder jo en del i mit liv, løb og motion også, arbejdet har taget den resterende tid, men i år skal det være anderledes har jeg bestemt, jeg har brug for den ro det giver mig…

Jeg har været afsted en enkelt gang tidligere i Lindenborg denne sommer, men udover en afstressende aften i naturen fangede jeg intet, jeg vidste det allerede da jeg tog afsted, men jeg skulle ud og have lidt luft under vingerne, lidt ren energi og en rolig og afstressende aften uden forstyrrelser. Denne gang var det anderledes, selv efter et par års fravær med fiskeriet, så har jeg stadig den der 6′de sans som udvikles over mange års fiskeri. Og min 6′de sans fortalte mig, at det var tid..

Jeg havde en go fornemmelse da jeg holdt ved åen, og den fornemmelse skulle vise sig at holde stik. Jeg havde ikke fisket mere end 10 min og få meter, inden jeg rejste den første havørred mod fluen, men den var vist mest irriteret over at min flue kom dansende forbi dens territorie, så den forsvandt igen uden at røre fluen. Jeg fiskede videre lidt mere årvågen, og var næsten i bund af det korte stykke jeg fiskede på, hvor træer spærrer for min videre færd ned langs åen.

Et par hidsige hug forplantede sig fra fluen, og min første fight med havørred i et par år var en realitet. Det sker altid det samme, jeg får gummiben og adrenalin sus når det sker, hvilken herlig fornemmelse.. En kort fight senere og jeg kunne lande en fin havørred, jeg skyndte mig med let hjerte tilbage mod bilen, der findes ofte flere fisk, når der først er set eller fanget en. Men da jeg stod ved bilen kom først andemor svømmende forbi med en masse ællinger, dernæst odderen, så var den fest overstået. Jeg er ikke sikker på ænderne skræmmer fisken, men odderen gør, for han vil hellere end gerne æde dem, charmerende er han nu alligevel. Jeg har skrevet lidt mere om fangsten på mit nye websted, hvor jeg leger lidt med design, kik forbi webfisker.dk og check det ud.

Hunfisk med lus, 2kg og 55cm
Frisk fra havet i åen

Søndag var det Frederiks 12 års fødselsdag, underligt som tiden går hurtigt, det er jo kun kort tid siden vi legede med tog og lego. I dag er det mest hårvoks og MSN han bruger tiden på, og jeg har bestemt ikke hans store interesse, jeg er mest af alt et sted hvor han får god mad og et sted at sove..  Jeg havde købt et fladskærms tv til ham, den slags koster jo efterhånden ingenting, og selv jeg synes det er ret sjovt, når enten Wii eller pc’en kobles til den store skærm. Ethvert skydespil får lige en dimension mere, når det hele udspilles på en stor skærm..

Søndag aften pakkede jeg bilen til endnu en tur på mit kursus i “Power og gennemslagskraft“. Det var 3′de modul vi skulle igang med, og vi har nu efterhånden lært hinanden at kende indgående, så jeg glædede mig til et par dage i godt og lærerigt selskab. Kurset blev denne gang afholdt i Middelfart på hotel Sixtus som har panorama udsigt ud over Lillebælt.

Hotel Sixtus i Middelfart
Hotel Sixtus i Middelfart

Jeg kom lige efter kl 21, og mit hotelværelse var et af de der kliniske nogen, hvor der ikke måtte ryges (det siger selv, lærerstanden ejer hotellet), så jeg havde ikke det store behov for at flette tæer med mig selv på værelset, jeg gik en tur i området og kom i tanke om, at Fyn faktisk er en del af Danmark jeg ganske sjældent har besøgt. Øen ligger der som en plet på vejen når jeg skal til Sjælland, og så er det jo kun motorvejen jeg ser..

Vi startede næste morgen kl. 09:00, og næsten alle mødte friske op. Vores underviser på dette modul, viste sig at være en midaldrende kvinde med pondus og direkte tale, venlig, men også meget kontant i sin kommunikation, det var svært at gemme sig.. Udover en lægeuddannelse havde hun erhvervet sig en helt række humanistiske uddannelser og kurser som gav hende temmelig megen indsigt i andre mennesker, og sikkert også i sig selv. Mathilde Feldstedt hedder hun, og er selvstændig praktikker i alt hvad berører det menneskelige sind. Besøg hendes hjemmeside her: www.feldstedt.dk. Det blev et af de mere lærerige moduler for mig, jeg kom allerede under kniven indenfor de første par timer… Det tog hende ca. 5 min at beskrive min personlighed, styrke og svagheder, jeg var nærmest målløs i rigtigheden af hendes udsagn, og det var ikke alt sammen positivt.

Undervisning på Sixtus
Færdige efter en lang dag

Sådan gik dagen med personlig branding, som i høj grad handler om at sælge sig selv på en ægte og ærlig måde, og det kan man ikke uden at kende både gode og svage sider… Jeg blev “dømt” til at være den fødte leder med megen attitude og karisma, men også med en evne til at forsøge, at undgå mit ansvar, og det fik jeg så temmelig meget på puklen for… Jeg var også typen der havde brug for at få sat grænser, dernæst at afprøve dem for at finde ud hvordan jeg skulle aggere. Disse udsagn måtte jeg tygge en del på, inden jeg fandt accept for hendes påstande.  Det er en noget anderledes oplevelse, at få beskrevet, hvorledes jeg opleves af andre mennesker, især når det er så langt fra min egen oplevelse af mig selv… Der var nogle kameler jeg måtte sluge, men heldigvis med bistand og hjælp fra resten af holdet..

Vi arbejdede ud fra 4 roller eller definitioner af mennesker som udgangspunkt. Vi kan alle selv genkendes i en af de 4 roller, selvfølgelig ofte med overlap til en af de andre roller, men der vil primært være en rolle som passer bedst til ens personlighed. De 4 roller er:

Forfølgeren: Jeg er ok, du er ikke ok, hvis ikke du tilpasser dig til mit behov. Det er en meget aggressiv rolle, styrende og dominerende, bestemt ikke konfliktsky.

Redderen: Du er ok, men jeg er ikke ok, med mindre jeg får din accept. En meget serviceminded personlighed som dækker over en uhyggelig konfliktskyhed.

Offer/indirekte forfølger: Jeg er ikke ok, du er ikke ok med mindre du gør dig fortjent til min accept. Offeret føler sig uretfærdig behandlet, udnyttet og forfordelt.

Helten: Jeg er ok, du er ok. Tager ansvar for sit eget liv, situation og behov.

Jeg havde jo selvfølgelig ikke svært ved at genkende mig selv i rollen som forfølger, heldigvis langt mindre end tidligere. I dag er jeg meget mere interesseret i dialogen og udveksling af synspunkter for at finde den bedste løsning… Med tiden arbejder jeg mig forhåbentlig langt mere  over i helte rollen, skiftet er for mig ihvertfald tydelig idag, langt mere end for nogle år siden..

Eksemplet på de to roller som kendetegnes ved redder og offer blev illustreret ved beskrivelsen af lobby virksomhed. Jeg tror der er megen sandhed i den påstand, det er svært for mig, at se noget positivt i både Round table eller andre af de lobby “klubber” der findes rundt omkring. For det meste er det kun et spørgsmål om at hytte egne interesser og så i øvrigt gøre det på andres bekostning… Svage mennesker i min verden… Jeg har svært ved at dele stue med en person der konstant går i offerrolle, det er hele tiden op af bakke, tilliden er svær at opbygge, og personer med den karakterstik føler sig næsten altid truet af min personlighed, så jeg bliver som oftest pillet ned, når jeg vender ryggen til.

Danmark er efter undersøgelse befolket af “reddere”. Dvs. behagesyge mennesker som hele tiden forsøger at please andre, Janteloven har helt sikkert megen medskyld i den adfærd…

I løbet af de to dage følte jeg mit grundlag lige så stille skride, jeg var i den grad ude på dybt vand og måtte finde et andet fundament at gå hjem med. Jeg er langt mere bevidst om hvilke signaler jeg sender, og hvad jeg har at tilbyde. Jeg fik megen ros undervejs, men fik også de knubs jeg kan lære noget af. Det var et par dage som drænede mig for mental styrke, og da vi nåede til enden af anden dagen, synes jeg der var langt til Sdr. Tranders og min egen sofa.

Jeg kørte mod Nordjylland igen sen eftermiddag, havde en kort afstikker til en privatfest jeg var inviteret til, heksen skulle jo sendes til Bloksbjerg, og da jeg kender flere af hendes støbning ville jeg selvfølgelig være med.. Det blev en hyggelig aften i selskab med en masse gamle venner som jeg ser alt for sjældent, men når det sker, så er det altid med et hjertelig gensyn.

En herlig aften i godt selskab
Solskin, grillpølser og gode venner

Vejret viste sig heldigvis fra en noget anden side end sidste år, hvor det blæste og regnede, så det mest af alt mindede om efterår.

Michael Falck og hans oneman show
Falck’en stod for underholdningen

Det blev sent inden jeg var hjemme  den tirsdag aften, og onsdagen startede hårdt med en dag fyldt af møder. Jeg har ikke tålmodighed til møder når jeg har været væk i længere tid, der er så mange andre ting jeg skal have indhentet, men torsdag gik lidt på samme måde… Torsdag eftermiddag kom den første reaktion på den intense varme ugen har budt på, jeg trives ikke så godt når temperaturene kommer over 25 grader, og den cola jeg havde liggende i bilen heller ikke… Toppen røg af dåsen uden min hjælp, så jeg har nu cola OVERALT i min bil…

Dåsecola uden cola...
Heldigvis uden sukker….

Det lugtede lidt af, at mit held var ved at rende ud, en fantastisk weekend med AC/DC, havørred på fluen og Frederiks fødselsdag, så nu ud til at tage en drejning. Efter 7 fede år kommer altid 7 magre, så alle herlighederne fra weekenden, fik jeg nu med modsat fortegn… Det lykkedes mig også at ødelægge det ene bagdæk på min bil, sådan et koster den nette sum af 1500.- Efter lidt rodet på nettet og trækken i lidt tråde, fandt jeg dog en løsning der “kun” kostede mig 850.- Jeg ville dog hellere have brugt pengene på lidt andet… Fredag kulminerede de 7 magre år så… Jeg sad med Martin på Mac D. inde i centrum af Aalborg. Vi havde fundet et bord udenfor, hvor vi kunne sidde i solen og indtage vores burgere.. Måltidet tog nu hurtigt en anden drejning, da en eller anden fugl langt oppe, sendte en velformet og tempereret fugleklat afsted… Kombineret med tyngdekraften og god højde, så fylder en fugleklat temmelig meget når den lander, især på min arm! Jeg endte derfor på toiletterne hos Mac D. for at blive vasket, istedet for at sidde udenfor og nyde min burger… Det var forhåbentlig enden på de 7 magre år, jeg tør jo næsten ikke bevæge mig udenfor en dør af frygt for hvad der nu kan ske, men så har jeg da en undskyldning for at gemme mig lidt for solen, hvor jeg kan svede med de fede, og søge skygge med de tykke…

Related Posts with Thumbnails

Om Forfatteren

Lidt af det hele, og mest af alt... Jeg er som du kan se af mine indlæg, et tænkende menneske, nyder at leve og være til på godt og ondt. Jeg reflekterer meget over de ting der sker i mit liv, og har brug for at udtrykke mine tanker. Hjemmesiden hér er mit værktøj til dette formål.

2 Svar til “ Nu må de fede svede og de tykke søge skygge… ”

  1. bewy [url=http://burberrysaleonline2013.webs.com/]burberry outlet[/url] [url=http://burberrysaleonline213.webs.com/]burberry sale[/url] gwem
    [url=http://burberrysaleonline2013.webs.com/]http://burberrysaleonline2013.webs.com/[/url] [url=http://burberrysaleonline213.webs.com/]http://burberrysaleonline213.webs.com/[/url] bjgv
    [url=http://burberrysaleonline2013.webs.com/]burberry outlet[/url] [url=http://burberrysaleonline213.webs.com/]burberry outlet[/url] timd
    [url=http://burberrysaleonline2013.webs.com/]burberry[/url] [url=http://burberrysaleonline213.webs.com/]burberry sale[/url] qnml

    jniz
    ljkz
    pgyu [url=http://burberrysaleonline2013.webs.com/][/url] [url=http://burberrysaleonline213.webs.com/][/url]

  2. pnha [url=http://saclongchamppaschercheap.webs.com/]http://saclongchamppaschercheap.webs.com/[/url] [url=http://saclongchampoutletstore.webs.com/]longchamp[/url] viov
    [url=http://saclongchamppaschercheap.webs.com/]http://saclongchamppaschercheap.webs.com/[/url] [url=http://saclongchampoutletstore.webs.com/]pas cher sac longchamp[/url] ngzc
    [url=http://saclongchamppaschercheap.webs.com/]sac longchamp[/url] [url=http://saclongchampoutletstore.webs.com/]pas cher sac longchamp[/url] uplf
    [url=http://saclongchamppaschercheap.webs.com/]sac longchamp vente[/url] [url=http://saclongchampoutletstore.webs.com/]sac longchamp pas cher[/url] flts

    whku
    ewba
    mcoq [url=http://saclongchamppaschercheap.webs.com/][/url] [url=http://saclongchampoutletstore.webs.com/][/url]

Send En Kommentar



Du kan bruge disse XHTML tags: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <blockquote cite=""> <code> <em> <strong>