Get the Flash Player to see the slideshow.

En god dag at starte…

En søndag eftermiddag med superliga fodbold i radioen, er vel ligeså god som enhver anden dag at starte en dagbog på.  Og nu er FCM foran mod AaB :-(

Jeg har truet med det længe, men har først fundet energien til det nu. Har ingen anelse om hvor jeg ender, men bare det er underholdende…

 Det er min weekend med børnene som jeg ikke har set meget til, Josefine er nærmest bosiddende ved naboens Signe, og Frederik er rastløs. Lige i øjeblikket har han besøg af sin kammerat Marcus og de har brugt eftermiddagen på at samle flasker og bænkebidere.

I går var jeg til fodbold med Frederik, Gistrup skulle spille mod Gug i Gug. Det er anden gang i år jeg ser dem spille, og de er klasser bedre end sidste år. Sammenspillet fungerer langt bedre og den taktiske forståelse ser ud til at være kommet siden sidste år. Resultatet síger ikke meget om kampen som de tabte stort med 9 – 5, men resultatet er misvisende. Gistrup kunne ikke mønstre mange spillere, og der var kun 1 spiller til udskiftning. Gug havde 5, det betød at trætheden i anden halvleg var til at få øje på – der gik 6 mål ind…

Det fede var at Frederik blevet kåret til MOM “Man of the Match” og han var i særklasse holdets bedste, 4 mål ud af 5 og flere uudnyttede chancer. En stolt far :-)

 Jeg kan tydeligt mærke at foråret er brydningernes tid, støvet fra vinteren slås af, og det hele summer af liv. Der sker mange ting i mit liv lige nu, ikke alt bryder jeg mig om, men det er udenfor min indflydelse. Andet har jeg stor indflydelse på, og det vælger jeg at fokusere på. Jeg skal nok nå det der bliver mig budt, og om mit liv går den ene eller vej har jeg ikke så meget indflydelse på, jeg forsøger at nyde turen undervejs.

 Jeg er af samme årsag en smule rastløs og har lyst til sceneskift i forhold til mange ting, men klog af skade ved jeg, at det er en følelse jeg skal leve gennem uden at handle for meget på den. Tiden plejer som regel at give mig den bedste løsning selvom den ofte ligger langt fra den løsning jeg selv ville have valgt.

 Weekenden har været god, meget har jeg nået og en influenza har jeg også trukket til mig. Nåede dog at få løbet min “lørdagstur” inden snottet stod mig ud af hovedet. Jeg har altid en fed følelse efter en løbetur, det giver en skøn lethed i kroppen og i sindet. Et godt sted at tænke mine tanker i samråd med Sepultura og Volbeat på MP3 afspilleren.

Der er to milemæle i mine fire årstider, forår og efterår, det er hér jeg vasker og pudser mine vinduer. To gange om året hvor jeg bider balderne sammen og keder mig vildt. I dag var dagen og nu må der gerne gå et halvt år inden jeg skal på den igen.

Havemøblerne er sat ud, nu skal de bare vaskes af, men det må vente til min influenza letter lidt..

Jeg gik en tur med mit kamera i haven i dag, fik taget lidt billeder med min macro. Meget symbolsk for mit forår, så har æbletræet fået en kold modtagelse på sin optimistiske start på sæsonen. Alt for hurtigt fremme med bladene som nu giver brændte fingre – snydt af varmen i marts, men det får nok ingen betydning for resten af sæsonen… Det må være dagens morale :-)

Related Posts with Thumbnails

Om Forfatteren

Lidt af det hele, og mest af alt... Jeg er som du kan se af mine indlæg, et tænkende menneske, nyder at leve og være til på godt og ondt. Jeg reflekterer meget over de ting der sker i mit liv, og har brug for at udtrykke mine tanker. Hjemmesiden hér er mit værktøj til dette formål.

Send En Kommentar



Du kan bruge disse XHTML tags: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <blockquote cite=""> <code> <em> <strong>