Get the Flash Player to see the slideshow.

Post traumatisk sommer…

Jeg har været rigtig doven, også herinde. Mest fordi der er sket meget lidt i mit liv den sidste tid, det er lidt som om den manglende sommer har sat sit præg på mit humør. 3 ugers ferie burde have fyldt mig med overskud, men udover de regnede væk, så gik de også alt for hurtigt.

Det bliver hverdag igen på flere måder… Lige pludselig befinder jeg mig tilbage i den samme trummerum på arbejde, møder, morgenflyet til København, noget at stå op til som det jo hedder. Hverdagen herhjemme kom også for tæt på en overgang synes jeg, 3 ugers ferie med mine børn efterlader jo ikke megen plads til egoistiske tiltag, og det slider når jeg er vant til at gå rundt i min egen lille verden, hvor jeg kun skal tage hensyn til mig selv. Jeg er priviligeret på den front synes jeg selv, jeg ved godt mange ikke mener at en splittet familie kan være optimal for børnene, men jeg bilder mig ind, at både jeg og børnenes mor har stor gavn af det pusterum vi giver hinanden når vi tager vores del af ansvaret hver især. Jeg nyder i den grad når mine børn er her, men jeg nyder det bestemt også når de ikke er her.

Når jeg går her alene, så kan jeg få alle de ting gjort som jeg ikke kan gøre når de er her. Det betyder jo, at jeg ikke skal tænke så meget på det praktiske når vi er sammen, vi kan slappe af og nyde hinanden langt bedre. Friheden til at være mig selv har jeg så i dagene ind i mellem, hvor de har det mindst ligeså godt hos deres mor. Nå men i sidste ende, så blev det jo til, at jeg næsten havde mine børn i en hel måned, og det efterlader et manglende frirum til mig selv. Ovenikøbet har jeg så også den glæde at kunne sige, at jeg er i parforhold, den slags forpligter på en eller anden måde. Vi skal også have plads til at dyrke hinanden, have tiden til at dykke ned og lære hinanden at kende. Parforhold er også hverdag med en masse praktiske tiltag, men den hverdag skal også skubbes til side ind i mellem, så vi får tid til at nyde hinanden og ikke have en masse andet der også tager energi og tid.

Jeg vil jo gerne som de fleste andre, have det hele med. Der har jeg så ikke været god nok til at vælge og ikke mindst vælge fra, jeg har drænet mig selv for energi og overskud til at passe på mig selv. Når jeg forsøger at favne det hele, så har noget af det en evne til at glide ud mellem hænderne på mig, sådan skal det jo være, men det er ikke altid let at acceptere… Har jeg ikke haft det fornødne tomrum eller frirum til at lade mine batterier op, så bliver det hele kun sådan lige ved og næsten, meget utilfredsstillende for mig, men også for dem jeg har tæt på, det hele bliver et stort alibi, deri min lærestreg.

Inden jeg selv ved af det, så reagerer min omverden, mine børn og kæresten. Jeg ser det ikke ske, mærker godt nok en manglende energi, men også en manglende lyst til at leve livet derude hvor det foregår, jeg trækker mig og isoleres, hvor livet ikke kræver noget af mig, jeg har ikke noget at tilbyde… På et tidspunkt revner ballonen, jeg er den sidste der ser det, men når det sker, så går der nogle dage hvor jeg går rundt i min egen verden og tygger lidt på hvordan jeg har det, og hvad jeg skal gøre..

Ved ikke om det er generelt for mænd, men det er det helt sikkert for mig, jeg er ikke i kontakt med mine følelser konstant, når jeg oplever noget, når der sker noget i mig, så sker det ikke på et øjeblik, jeg går lidt i en stemning af rastløshed, og i løbet af nogle dage, så mærker jeg en åbning og en årsag, jeg kan dermed handle, men ikke før.. Derefter går der nogle dage med at handle på åbningen, det er her jeg lærer noget om mig selv.

Denne gang har jeg så fundet ud af, hvor langt mine arme rækker, og at jeg ikke skal favne bredere end de er. Ellers når jeg ikke at få det hele med selv om jeg prøver, jeg opnår højest at se de små brudstykker af et hele… Ting tar tid, og det må jeg sande at de også gør ved mig, jeg kan ikke gå fra en hverdag i alenehed, til en hverdag hvor jeg er omgivet af mennesker hele tiden. Skiftet tager tid, og det ligegyldigt om det er mennesker jeg holder meget af, mine rytmer og vaner brydes, det er dem der giver mig ro…

Nå men så blev jeg så klog, heldigvis er der styr på det hele igen, kajakken er vendt og mit humør igen stigende til sit normale stade. Og det har da heller ikke været ren grædekone det hele, selv om det kan lyde sådan. Jeg fik en tidlig fødselsdagsgave af kæresten min, mest fordi at gaven tyvstartede og ikke kunne flyttes… Tina Dickow var i byen, eller sagt på en anden måde, så skulle hun spille i Skovdalen. Jeg havde ikke lige set, at Thomas Helmig også var inviteret og af underlige årsager fyldte mere til koncerten end Tina..

Skovdalen synger med...
Skovdalen er altid hyggelig med masser af stemning under bøgene

Tina Dickow er i mine øjne en fantastisk sangskriver og sangerinde. Tøsen er ikke vel ikke blevet 30 år gammel endnu, men skriver tekster med en livserfaring som en på 75. Hun rammer mig rent med de meget enkle tekster og den rene klare stemme. Hun synger på en for mig ret intelligent måde, hun formår at lege med sin stemme, skifte toner og bruge sin stemme som et instrument sammen med resten af bandet…


Tina Dickow i Skovdalen

Er ikke helt sikker på jeg forstår hvordan de er kommet frem til, at hun skulle være opvarmning for tude Thomas, men sådan var det til min store skræk. Tina spillede en time og jeg var lige kommet godt i gang med at nynne da det hele var overstået… Øv… Der gik så yderligere en time inden “hovednavnet” gik på, så stod vi der midt i det hele, spiste chokofanter og drak kaffe. Den næste time var forfærdelig! Jeg har aldrig set Thomas live, men der er ingen tvivl om at han har fat i publikum, bare ikke mig. Der er intet, og jeg gentager absolut intet i hans musik der fanger mig, det er mest af alt uinteressant og ligegyldigt. Han dækker en gren af den danske musik verden, hvor Big Fat Snake og Kandis også hører til, jeg kan ikke holde det ud, og det irriterer mig ind til marven… Gitte skrålede sammen med de andre, det var jo nærmest fællessang, og jeg forsøgte at holde gode miner til slet spil, der var jo ingen grund til at ødelægge hendes oplevelse….. Jeg var træt da vi gik hjem, og jeg lovede mig selv, at selv om Tina skulle spille i Skovdalen igen, så blev det enten uden mig, eller uden Thomas, vi dur bare ikke sammen…

Resten af weekenden blev brugt sammen med mine børn i regnvejr. Det er lidt svært at fylde en hel weekend ud med aktiviteter når vejret ikke inviterer til udendørs aktiviteter, men på et tidspunkt fandt vi da ud af, at vi skulle bowle, så vi fyldte bilen og kørte ned til havnen, hvor Seaport Funcenter holder til. Jeg har ikke bowlet i mange år, så jeg havde smugtrænet med ungerne på vores Wii, ikke at det er helt det samme, men en ganske god erstatning.

Frederik forsøger sig med en strike
En koncentreret Frederik

Det blev en herlig time, hvor vi alle havde ambitioner og vinder mentalitet mere end vore evner rækkede til.

Der er lige før Josefine følger kuglen
Josefine sigter efter en strike

Ind imellem regnbygerne har jeg også udnyttet vejret til at lufte fluestangen, om ikke andet, så er vejret perfekt til havørredfiskeri, og det vidner mine fangster også om. På min anden hjemmeside er jeg begyndt at skrive en fiskedagbog over samtlige fisketure jeg har været på. Det har lidt været efter samme devise som herinde, jeg tror det er sjovt at vende tilbage om nogle år, og se hvordan min virkelighed var dengang.. Kig forbi http://webfisker.dk/, hvor der er beskrivelser og billeder af en sæson som har været rigtig god for mig og andre. Jeg kan dårligt huske, hvornår det har været så let at fange en havørred, og jeg har sjældent været afsted uden at se eller mærke fisk..

Regnen har også været god for min have, jeg er ved at drukne i frugt på mine træer, æbler og blommer så det er en lyst. Jeg er sågar begyndt at koge min egen blommegrød for at det hele ikke skal gå til spilde. Min mor har også været forbi, og har fyldt bilen med frugt.

sommerfugle i haven
En sommerfugl fra haven

Josefines klasse bad til vejrguderne og inviterede til sommerfest søndag, og heldige var vi med vejret, solen skinnede fra en næsten skyfri himmel det meste af dagen. Hesteskoen er et område i Rørdal, tæt ved Aalborg Portland. Jeg har aldrig brugt området særlig meget, hvorfor ved jeg ikke, for det er skønt derude ved fjorden, og området er arrangeret med både borde og bænke, shelters til overnatning, og sågar toiletter.

Sommerfest ved fjorden
Fjorden ligger stille hen

Alle børnene havde en travl dag, der var masser af krabber i fjorden som skulle fanges, en del rejer og en masse småfisk blev det også til. Imens sad mødrene og snakkede over middagsmaden og kaffen, og jeg forsøgte at finde en plads midt i det hele… Skiftesvis krabber og knævren…

Krabbefangst ved badebroen
Mangen en krabbe endte i en spand

Børnene havde helt sikkert en god dag, mødrene fik brugt deres talegaver og jeg fik taget en masse billeder, så alt i alt en god dag..

Related Posts with Thumbnails

Om Forfatteren

Lidt af det hele, og mest af alt... Jeg er som du kan se af mine indlæg, et tænkende menneske, nyder at leve og være til på godt og ondt. Jeg reflekterer meget over de ting der sker i mit liv, og har brug for at udtrykke mine tanker. Hjemmesiden hér er mit værktøj til dette formål.

Send En Kommentar



Du kan bruge disse XHTML tags: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <blockquote cite=""> <code> <em> <strong>