Get the Flash Player to see the slideshow.

Visdom kan være smertefuldt…

Man jager et bæst og fanger et menneske.. En fængende overskrift på den seneste bog der har fundet vej til mit soveværelse og min læselampe. Det er en erindringsbog af Bent Isager-Nielsen, tidligere chef for det danske rejsehold.

Alle mennesker kan slå ihjel. Det er en af de erkendelser jeg har taget med mig fra tyve år på rejseholdet. Men det betyder ikke, at alle mennesker bliver mordere.

Et meget stærkt citat fra bogen som på godt og ondt beskriver de oplevelser han har haft som chef for rejseholdet. Han fortæller om hvor livsbekræftende det er at arbejde med yderlighederne i mennesket, hvordan mennesker drives ud over kanten, fremfor mennesker hvis største bekymring er busforsinkelser og manglende signal til mobil telefonen.

Man jager et bæst, og fanger et menneske

Han fortæller om bevæggrunde for drab, hvordan følelser og drifter kan føre et menneske ud i uhyrligheder. Forskellen på de som dræber eller lemlæster, og “os” almindelige mennesker findes i fortiden fortæller han. Alle de gerningsmænd/kvinder han har haft kontakt med, er alle almindelige mennesker, men med den forskel, at de ikke har fået den samme opvækst og tryghed som lovlydige borgere. En morder er ikke et vanvittigt og ondt menneske, det er alene et menneske som ikke har lært at takle følelser og drifter udfra en normal adfærd, de mangler den opdragelse og de sociale relationer som burde være en selvfølge for ethvert menneske, forskellen i at være morder og ikke morder findes i den ballast vi har fået med fra barndommen. Der kan man da tale om skæbne..

Han er også en tur forbi det at straffe et menneske for dets gerninger, fængselsstraf er i mine og andres øjne en selvfølge for de som bryder den danske lovgivning, men jeg har nu altid ment, at straf ikke skal udføres som hævn, det vil være at sig sætte sig i niveau med forbryderen. For mig handler straffen om at give det menneske de egenskaber det mangler for at begå sig normalt i samfundet. Straf skal udover straffen have en menneskelig dimension, så den dømte har en mulighed for at forbedre sig, straffen i sig selv giver jo ingen værdi.. Han taler om straf som en måde at vedligeholde det samfund vi lever i “med lov skal land bygges“. Retssamfundet bevarer sin troværdighed gennem at straffe, deri er jeg så ikke helt enig…

Alt i alt en spændende bog som også giver stof til eftertanke..

Ulykker har det med at komme i stimer, og dårligt havde jeg rejst mig fra betændte øjne, inden jeg igen gik rundt med en anden smerte. Hele denne uge har jeg gået rundt med en syngende smerte i højre side af ansigtet. Den startede egentlig for en tid siden, men jeg er som de fleste mænd begavet med evnen til at negligere egen sygdom.  I weekenden tog det til, og mandag måtte jeg bide i græsset og bestille tid hos en tandlæge. Fredag var det tidligste jeg kunne komme til, så måtte jeg jo bide smerten i mig om man så kan sige..

Tirsdag var jeg i København til et kort møde, jeg holdt dagen kørende på panodil og ipren. Onsdag havde jeg en aftale med Gitte om en hyggetur til Århus, hun skulle i supervision med folk fra sin uddannelse. Spørg mig ikke hvad supervision er, men det er noget med at mødes i et mørkt baghus og afprøve gestaltterapi på hinanden, meget givende siger hun. Jeg havde en lidt en anden plan med at tage til Århus, mit kamera er nu snart et halvt år gammelt, og den begyndende brugsslitage er sat ind. Søgeren har en tendes til at samle på støvkorn, og den automatiske fokus har det med at gå ud af fokus. Det første skal renses ud og koster 500.-, det andet kunne jeg få justeret på garantien, det er åbenbart noget de fleste kameraer har et problem med.

I Århus ligger et firma som er vidt berømt for deres gode kvalitet af service på Canon’s kameraer, så jeg havde bestilt tid der. Principielt kunne jeg jo godt have sendt mit kamera med posten, men jeg har det svært ved at skulle overlade mit dyre legetøj i hænderne på det danske postvæsen som har en evne til at ødelægge hvad ikke kan ødelægges, hvis ikke det forsvinder undervejs.

Firmaet hedder CAV og har adresse i Viby, og jeg kørte der til efter at have sat Gitte af. Langt inde i bunden af et lager fandt jeg en britisk herre som sad begravet under en kæmpe lup som var spændt fast til bordet. Og med hænderne i plastik handsker sad han og rodede i de små mikroskopiske dimser et kamera består af, imponerende at nogen er så fingernemme. To timer efter var kamera klar til brug igen, og jeg forlod forretningen i spænding, havde det nu hjulpet på billede kvaliteten….

En facade i Århus
En facade i facaden..

I dag kan jeg se, at pengene var givet godt ud, kameraet tager igen billeder af en kvalitet jeg helt havde glemt, så til alle jer derude med et Canon kamera, få det justeret, resultatet er fantastisk!

Gitte’s seance tog 4 timer, så jeg havde lidt tid til overs, og gik rundt på må og få i midtbyen, der er jo altid nok at se på. Ved domkirken er den store parkeringsplads gravet ud, arkæologiske udgravninger fylder det hele, heldigvis er det hele indrettet så alle nysgerrige kan komme helt tæt på og se hvad der foregår, og det er ganske spændende.

Arkæologiske udgravninger ved Domkirken i Århus
Små mærkater viser alle fund

Der gik hurtigt et par timer på den måde, og jeg hentede Gitte inden vi skulle videre og opleve bylivet sammen. Gitte og jeg har hver sin definition på “hygge”, Gitte mener at det er når vi besøger flest mulige tøjforretninger på kortest mulig tid, og jeg mener det er at sidde på en café og se på alle de sjove mennesker der kommer forbi… Vi brugte derfor rigtig megen tid på at hygge “the Gitte way”, og et kortere stop med min form for hygge…

Café Jorden
Café Jorden – et tidligere in sted i Århus

Det er mig en stor gåde, at nogen kan synes det er fedt at storme den ene tøjforretning efter den anden, dette kombineret med en syngende tinitus  af smerte i en tand, betød at jeg til sidst var meget stille, og meget meget træt…

Udstilling i Magasin
En udstilling i Magasin Århus..

Jeg havde mit kamera med under hele turen, og forsøgte ind i mellem med lidt adspredelse i form af de motiver vi kom forbi. I Magasin var jeg dog nært kommet ilde afsted, da en ung hengiven tøjekspedient med en gage der svarer til en Indisk børnearbejder, i sin fantasi havde set, at jeg var en spion fra en konkurrerende virksomhed. Han overfaldt mig af samme grund, da jeg stod og legede med mit kamera ved en lyssætning. Jeg blev påskrevet om ikke at fotografere, og så fulgte han os resten af turen gennem Magasin sådan lidt på afstand gemt bag tøjstativer og mannequin’er. Ret morsomt synes vi, så jeg gik lidt rundt med kameraet og skød i blinde for at se om der kom en reaktion, den udeblev, hvilket nok var meget godt, da vagterne mindede om ham den lyshårede kæmpe der er bror til Lisbeth Salander.

En skulptur ved Domkirken
En skulptur ved Domkirken

Det blev en laaanngg dag i Århus, vi startede bilen i Sdr. Tranders kl. 08.30 og var retur igen kl. 21:30, dertil skal lægges en voldsom tandpine og en lang række af butikker… Det kræver sin mand, at være partner til en kvinde…

Torsdag var det helt galt med tænderne, jeg måtte aflyse en tur til København, og fik mig presset ind hos tandlægen. Han startede med at konstatere et stort hul i en visdoms tand (hvor kom den fra??), så borede han lidt, fandt ud af at tanden var flækket og alligevel ikke værd at samle på, så ud røg den under stort postyr, men hvilken lettelse… Jeg følte mig som et nyt menneske, godt nok havde jeg stadig ondt, men det var en helt anden smerte som jeg kunne fungere under…

Fredagen blev derfor anvendt til rekreative formål, en shoppingtur og derefter en tandudtrækning sætter sit præg…

Lørdagen var den første uden børn for Gitte og jeg i rigtig lang tid, så vi var i den grad fritaget for enhver ansvarlighed, vi forsøgte at sove længe, det lykkedes fint for mig. Derefter en tur ind til byen for at dalre lidt rundt og få klaret nogle småting.

Oil & vinegar
Oil & Vinegar i Gravensgade

I den forbindelse faldt jeg over en butik i Gravensgade som jeg ikke har set før, fedt koncept for salg af mad olier og vineddike. De har den mest forrygende Jordbær balsamico og en helt række andre lækre ting til køkkenet.. Resten af dagen blev brugt hos mine forældre, hvor Martin og jeg er ved at bygge en drage buggy af vandrør, trillebøre- og cykeldele…

Drage buggy
Speed 2009 kite buggy!

Related Posts with Thumbnails

Om Forfatteren

Lidt af det hele, og mest af alt... Jeg er som du kan se af mine indlæg, et tænkende menneske, nyder at leve og være til på godt og ondt. Jeg reflekterer meget over de ting der sker i mit liv, og har brug for at udtrykke mine tanker. Hjemmesiden hér er mit værktøj til dette formål.

2 Svar til “ Visdom kan være smertefuldt… ”

  1. Søde Jens…
    Ja en dejlig tur til Århus. Men kan nu ikke heeelt genkende den – var det 4 butikker vi var i?! og forslag med 2 gange café var vist også mit – hvilket jeg iøvrigt sætter rigtig højt på min liste over hyggestunder – men Århus er jo noget andet end Aalborg og derfor skal man da give sig selv muligheden for indblik udover deres befolkningsmæssige forskelle – mon ikke det er en “tude-kiks” der har sneget sig ind – ;o) så rummer jeg den også gerne – forskellen på mænd og kvinder….

    Supervision er en lærende, støttende og udviklende pædagogisk metode, hvor en fagperson hjælper en anden fagperson med at få indblik i egne faglige og personlige barrierer i forhold til sit arbejde med andre mennesker. Supervisor er ikke arbejdsmæssigt involveret i super- visandens konkrete klient eller problemstilling. Formålet med supervisionen er, at give supervisanden et større personligt og fagligt overblik, samt at medvirke til supervisandens faglige og personlige udvikling.
    Supervision er et kontraktmæssigt engagement mellem supervisor og supervisand – og kan strække sig over en nærmere aftalt kortere eller længere periode. Tænkte at det blot et mere nuanceret billed til din og andres forståelse – måske?!… smiler.

    Knus fra din kæreste. :o )

  2. Hej Jens.
    Nu er det vist på tide at jeg får takket dig for din meget underholdende og velskrevne hjemmeside. Har fulgt den længe, da du berører mange emner jeg også finder interessante.
    Jeg blev opmærksom på din hjemmeside i anden forbindelse, – ja og så har det ellers hængt ved siden.Du skriver så fantastisk gribende og levende.
    Det glæder mig meget på dine vegne at du har fundet dig en dejlig kæreste.
    Lidt spøjst,… men jeg føler altså at jeg kommer til at kende dig, når jeg nu har fulgt med her på siden og moret mig over dine sjove oplevelser bla. på ski og har funderet en del over de mere alvorlige ting. Så derfor gør det mig glad at vide, at du har fundet en kvinde til pladsen i dit hjerte.
    Du fortjener det… for du virker til at være et utroligt godt og meget specielt menneske…. Og hun lyder til at være pladsen værdig.
    Så rigtigt dejligt at i har fundet hinanden… og et STORT TILLYKKE til jer begge.

    Lige nu er responsen på det du har skrevet ” ih guder hvor du dog på utroligt mange måder minder om min egen kæreste og soulmate. Og må lige nu også blankt indrømme at jeg meget nemt kan finde Gitte i mig selv….. griner!!! ….Og hvor er det dog pragtfuldt (når man vel og mærke har en god humoristisk sans) engang imellem at få holdt et spejl op foran sig selv.

    - Og ja…… Du har fuldstændig ret.Det kræver sin MAND at være partner til en KVINDE…..

    Men se du Jens….. Det er derfor at kvinder, som Gitte og jeg selv, bevidst har valgt en MAND istedet for en dreng…

    Og et eller andet sted også det der gør det interessant for dig (og min egen kæreste) at få den ekstra dimmention med ved at vælge en KVINDE frem for at vælge en pige.. smiler!
    … Og ja vi er indbegrebet af periodevis slidtage på diverse forretningers gulvbelægning i vores jagt efter den perfekte nederdel og de helt perfekte matchende højhælede til outfittet…. Og ja vi mangler jer til at bære en posen i ny og næ… for vi er desværre kun blevet udstyret med 2 hænder…. smil! Hermed bevist at VOR HERRE og skaber er…. en MAND…. griner!!!
    men vi er langt mere end det…. og det er i også…. og i ved det.

    Og hvis du ligner min egen bedre halvdel… (Og det tror jeg du gør)Så vil du ikke undvære det eller bytte…. smiler!

    Tusind tak for mange underholdende stunder.
    Jeg håber at du bliver ved at skrive længe endnu.

    Mange hilsner

    Majbritt

Send En Kommentar



Du kan bruge disse XHTML tags: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <blockquote cite=""> <code> <em> <strong>