Get the Flash Player to see the slideshow.

Halv fuld eller helt tom…

Endnu en uge lakker mod enden, de fleste har haft efterårsferie, men jeg har ikke alt for mange feriedage på kontoen, så jeg forsøger at holde igen. Jeg er nu næsten sikker på mine poder ikke har lidt skade af den grund.. Nogle dage sammen med deres mor, og som rosin i  pølseenden, nogle dage hos mine forældre, hvor de ihvertfald ikke går sultne i seng. Første spørgsmål fra Frederik da jeg afleverede dem: Farmor har du lavet æblekage?

Jeg rejser til Polen i dag, og er væk indtil fredag. Jeg både glæder mig til at se og opleve Warszawa, men ved også det bliver nogle hårde dage, men meget mere om det i næste indlæg. Af samme årsag takkede jeg nej tak til en konference i Vancouver, som afholdes i umiddelbar forlængelse af mit ophold i Polen.

Nu sidder jeg så og skal have nogle timer til at gå, inden jeg hopper i en taxi og indleder min rejse, som helst skulle være ovre i aften ved 22 tiden. Jeg er altid rastløs i timerne op til en rejse, ved egentlig ikke hvorfor, og det er altid bedst at lade mig være alene i den tid, der er ikke megen underholdning i mig i de timer.. Jeg brænder lidt tid af her…

Jeg fik nedenstående tekst af min sensei i kloge ord. En påfaldende tekst som rammer mig og skaber eftertænksomhed..

En ældre kinesisk kvinde havde 2 store krukker på en stang, som hun bar over nakken. En af krukkerne havde fået en sprække, mens den anden var perfekt, og altid leverede en fuld portion vand.

Efter en lang tur fra bækken til huset, var den utætte krukke kun halvt fuld.

I 2 år skete dette dagligt. Kvinden kom hjem med kun en og en halv krukke med vand. Naturligvis var den perfekte krukke stolt over sit resultat. Men den stakkels utætte krukke skammede sig over sin præstation og var ulykkelig over, at den kun kunne gøre halvdelen af, hvad den var skabt til at gøre.

Efter 2 år, som den kaldte en bitter tid, talte den med kvinden nede ved bækken. Jeg skammer mig over mig selv, fordi sprækken på min siden gør, at vandet lækker hele vejen tilbage til dit hus.

Den gamle kvinde lo. Lagde du mærke til at der er blomster i din side af stien men ingen på den anden side? Det er fordi jeg længe har kendt til din læk, så jeg har sået frø på din side af stien. Hver dag når vi går tilbage, har du vandet dem.

I to år har jeg kunnet plukke disse smukke blomster til at dekorere bordet med. Hvis ikke du var, præcis som du er, så kunne disse skønheder ikke have groet her og smykket huset.

Vi har alle vore egne unikke fejl – men det er sprækkerne og fejlene vi har, som gør vores liv så interessant og givende

Tag alle mennesker for hvad de er og søg det gode i dem.

Tror mange af os har forsøgt at stræbe efter det perfekte i både sig selv, og dermed i andre mennesker. Jeg har brugt mange år på den disciplin, men har heldigvis forsøgt at lære en livsstil efter devisen “lev og lad leve”. Ingen er perfekt og slet ikke jeg, det er en befrielse at komme til den erkendelse. Og når det sker, så oplever jeg, at mit liv ændres, jeg får langt mere energi til at leve mit liv på godt og ondt, men også med en accept, at det er godt nok det jeg gør. Det er en kamp at stræbe efter det perfekte, og det er en kamp der altid tabes. Det er en kamp, hvor alt forsøges kontrolleret, min egen hverdag, andre menneskers handling, og livet generelt. Det er forfærdelig hårdt…

Det sjove er, at når jeg giver slip i min perfektionisme, min kontrol, så oplever jeg, at jeg lige pludselig har en masse mere at tilbyde, og de mennesker jeg omgives af, blomstrer også pludselig. Det alene fordi jeg lader dem og ikke forsøge at kontrollere. At tilgive andre deres fejl, handler mest af alt om at turde tilgive sig selv. Tilgivelse har intet med perfektionisme at gøre, og de modsatrettede størrelser harmonerer ikke i det samme menneske, der er alt for megen fordømmelse forbundet med perfektionisme. Sigende tekst synes jeg….

Støvdragere fra en lilje
Støvdrager fra en lilje i blomst

Jeg skød giraffen den anden dag, synes selv jeg er svine heldig! Jeg bruger meget tid på at tænke skiferie i øjeblikket, og de mennesker jeg deler mit liv med, oplever mig nok også sådan lidt ramt i den retning. Martin er jeg dog sikker på at have accept fra, han har det nemlig på samme måde. Den sindsstemning forventningens glæde efterlader, gør at jeg ser ski alle vejne, eller ihvertfald noget der har med sne at gøre.. Jeg bruger også meget tid på at kigge skikataloger, ser efter gode tilbud på skitøj, oser som en anden kvinde, men er indtil videre ikke blevet mere fattig af den grund…

Den anden dag gik jeg gennem Salling efter en tur ved frisøren, og hvad skuer mit øje! En horde af mennesker kæmper om nogle tøjstativer i stueetagen, og da jeg kommer tættere på, kan jeg se, at det er kollektionsprøver fra Helly Hansen der er på udsalg.

Jeg tager tilløb og springer ind i mængden, kaster mine hænder ind på må og få, og havner på den anden side af pøblen med to sæt skitøj i min størrelse.

Kollentionen fra Helly Hansen
Kollektioner fra Helly Hansen

Nu har jeg altid været at den tro, at Helly Hansen primært lavede tøj til erhvervsfiskere, arkæologer og skolelærere, men begge sæt jeg havde beslaglagt var temmelig fede! Et hurtigt kig på prisskiltet og den nedsatte pris, viste mig, at købte jeg begge sæt, så ville jeg spare i nærheden af 8200.- Det var jo helt fantastisk, det er det fedeste skitøj jeg har været i nærheden af længe, måske ikke helt i klasse med Kjus, men dog tæt på. Nu går jeg så kun og venter på sneen!

lidt efterårsferie er det dog blevet til weekenden, jeg må tilstå Gitte har langt mere fantasi i retning af, hvad børn gerne vil og synes er sjovt. I denne weekend har de derfor både været i teater og har lavet græskarhoveder. Jeg undveg teateret til fordel for oprydning i have og garage, jeg fik sat alle havemøbler ind for vinteren, og ville egentlig også skifte dæk på bilen, det er tid til vinterdæk. Det viste sig dog, at det ene dæk havde tabt pusten til fordel for en skrue som sad dybt begravet i slidbanen, så jeg venter lidt endnu..

Græskar hovedet holder uhyrene væk..
Drabelige ser de ud…

Det er lidt lettere at være barn i dag. Græskar køber man i supermarkedet, og de er væsentlig lettere at udhule end de kålrabi vi gravede op af bondens marker når han så den anden vej.

Porten ind til Sønder Tranders Kirke
Gatekeeper – Porten ind til Sdr. Tranders Kirke

Related Posts with Thumbnails

Om Forfatteren

Lidt af det hele, og mest af alt... Jeg er som du kan se af mine indlæg, et tænkende menneske, nyder at leve og være til på godt og ondt. Jeg reflekterer meget over de ting der sker i mit liv, og har brug for at udtrykke mine tanker. Hjemmesiden hér er mit værktøj til dette formål.

Et Svar til “ Halv fuld eller helt tom… ”

  1. Læste ordene fra din sensei. Meget kloge ord – og tror at du har ret i din eftertanke. Det satte ihverttilfælde gang i mine egne reflektioner over samme emne. Det er aldrig af vejen med lidt udviklende tankevirksomhed. Så tak for det.

    Ha´nu en god tur til Polen.
    Et godt råd..Lad være med at veksle penge på gaden. 9 ud af 10 gange bliver man snydt og får de gamle udgåede penge som der ikke kan købes for. Kender to der har prøvet det stunt. De blev efterfølgende mødt af et stort overbærende grin fra en ekspedient i en forretning. Men guld, rav og krystal og briller er superbilligt i Polen.

    Forresten… tillykke med karrieren som modelfotograf… flotte billeder. Hmm…men du havde jo også et godt motiv…
    Okay altså… indrømmet… du er ikke helt uden evner med det kamera. Og du har lov til at være stolt.

    Rigtig god tur
    Majbritt

Send En Kommentar



Du kan bruge disse XHTML tags: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <blockquote cite=""> <code> <em> <strong>