Get the Flash Player to see the slideshow.

Warszawa – Polen 2009

Kulturpaladset i centrum
Kulturpaladset i Warszawa

Det er en nu sen aften i Polens hovedstad Warszawa. Jeg har været længe undervejs, startede ud fra mit hjem kl. 16:30 i eftermiddags, og landede her på hotellet kl. 23. Godt træt og brugt efter den lange rejse. Det hele startede for nogle måneder siden, hvor det rygtedes på min arbejdsplads, at det kursus vi i sikkerhedsafdelingen havde fået arrangeret, havde en vis værdi. Derfor blev vi kontaktet af den daglige leder af vores udviklingshus i Polen, som mente, at vi helt sikkert skulle besøge dem i Polen.

Vi fik ret hurtigt praktikken på plads, og det viste sig, at der folk nok til to kurser. Kurserne er normalt af to dages varighed, så 4 kursusdage + 1 dag til forberedelse, og en hel arbejdsuge ville være brugt i den polske hovedstad. Siden har jeg haft travlt med en masse andet, så jeg har ikke fået forberedt mig en helt masse på, at skulle besøge Polen udover det rent faglige, men der skulle jo også gerne være lidt tid til at se, hvad byen har at tilbyde.

Lige nu er jeg blank, men regner med at lade mig inspirere af dagen i morgen, måske giver det hele sig selv når det er lyst. Jeg har dog lige siddet og søgt lidt på nettet omkring Polen. Det første jeg læste var, at man skulle passe på med de uautoriserede taxier her i byen. Det var lidt sent, for sådan en har jeg lige kørt med, han sørgede selv for drikkepenge, da han pludselig ikke havde mønter til at veksle, så lidt har jeg da allerede lært..

Den egentlige årsag til min søgning kan ses i ovenstående billede, der er taget lige udenfor Hotel Intercontinental, midt i centrum, hvor jeg bor. Jeg har nu fundet ud af, at det er en gave fra Stalin efter afslutningen på Anden Verdenskrig. Det polske folk fik valget mellem en metro, og et palads. Folket valgte metroen, men Stalin var jo ikke diktator for ingenting, så han omstødte valget til et palads. Byggeriet har Polen så siden selv måtte betale.. Tal lige om en mand med vilje og storhedsvanvid…

Mit værelse på 24'de etage
Mit hotelværelse på Intercontinental

Tror bare jeg hopper i seng, og ser hvad morgendagen bringer, jeg er træt…

Mandag d. 19-10-09

Verden ser lidt mere overskuelig ud efter en god nats søvn, og et par kopper kaffe til morgenmad. Jeg har sovet som en sten her på 24′de etage, hvor der absolut ingen larm er. Et kig ud af vinduet giver mig intet overblik over byen, der er så tåget, at jeg ikke kan se 50 meter frem.

Jeg skal have lidt morgenmad inden jeg begiver mig ud i byen for at finde “Warzaw financial center“. Om alt vil, skulle jeg gerne være tilbage her inden aften, med mindre jeg ved en fejl er havnet i en eller anden Gulag…

En del senere samme dag… Jeg havnede ikke i nogen gulag, men det har været en lang og begivenheds fuld dag. Jeg mødte ind som aftalt på “Warzaw financial center” for at finde ud af jeg var den eneste der var mødt frem. Ret hurtigt efter kom vores underviser fra Finland, og så manglende vi kun den danske chef for afdelingen hernede. Han skulle ankomme fra København, og være hos os kl. 10. Et par timer senere havde jeg stadig ikke hørt fra ham, og hans telefon var død…

Kursuslokalerne var bestilt hos Regus og var for så vidt fine, men de 10 computere vi havde bestilt, var der ingen spor af… Endelig fik jeg fat i lederen som skulle komme fra Danmark, han var tilbage i Københavns lufthavn, efter at have cirklet over Warszawa i over en time, hvor de ikke kunne lande pga. tåge… Sådan endte en arbejdsdag, hvor intet gik som planlagt, og dagen var i den henseende nærmest spildt…

Tåge over Warszawa
Tåge over Warszawa

For at det hele ikke skulle være spildt, så pakkede jeg tasken og gik på sightseeing i centrum. Første stop var det store kulturpalads, alene det at finde en indgang tog det meste af en halv time, det er et gigantisk byggeri, som iøvrigt tog 5000 tvangs indskrevne russere 5 år at bygge. Skønheden er mest tydelig på afstand, tæt på virker det hele meget beskidt og slidt. Blandt folk i Warszawa siges det, at tårnet har den bedste udsigt i byen, fordi det er det eneste hvor man ikke kan se bygningen :-)

Loftudsmykning i spiret.
En meget russisk lysekrone

Selv om stedet er en turist seværdighed, så var alle skilte og henvisninger på polsk, jeg måtte gætte mig frem. Jeg skulle forbi 3 kioske alene for at få en billet til toppen med elevatoren. Det ene sted skulle jeg købe billet, men først efter at afleveret min taske et andet sted. Derefter var der en kiosk der tog mod billetten inden elevatoren, og sidst men ikke mindst, skulle elevator føreren se billetten… De mangler ikke arbejdskraft herovre. Oppe på toppen af tårnet var der en temmelig god udsigt over byen, men så heller ikke meget andet. En stor lysekrone skulle vise lidt pompt og pragt, men virkede lidt for tarvelig russisk.

Ret hurtigt nede igen, fortsatte jeg ud i gaderne, gik rundt som en anden turist og fulgte bare strømmen af mennesker, uden at vide hvor de skulle hen.

Gadehandlere i Warszawa
Gadehandlere i Warszawa

Hvis centrum af byen er som et billede af resten af byen, så er det ikke lige skønhed der rammer mig først. Det virker beskidt, slidt og trøstes løst. Bygningerne er firkantede og aldeles ucharmerende, opført i beton, og helt uden detaljer. Jeg futtede lidt rundt på må og få, havnede til sidst ude i et stort indkøbscenter af navnet Acadia. Det er et massivt stort sted med utallige forretninger, helt indrettet efter vestlig stil, og med vestlige varemærker. Jeg endte op med at bruge resten af dagen derude.

Junkfood er også nået til østeuropa
De store amerikanske junkfood kæder er alle at finde i samme center.

Og som med alt andet i øjeblikket, så er det første der skuer mit øje, en stor forretning med skiudstyr. Jeg springer ombord og checker udstyr og tøj ud. Priserne er fordelagtige indtil vi kommer til mærkevarene, så er det helt samme priser som hjemme i Danmark. Sådan er de fleste forretninger jeg havner i, alt hvad der ikke lige er på udsalg, koster næsten det samme som hjemme, så har det ligesom ikke så megen formål at shoppe sig fattig. På et tidspunkt havner jeg i et parfumeri, selvfølgelig med en indkøbsliste fra Gitte. Det er svært ikke at føle sig som idiot og små pervers, når man står der i al sin mandighed, og ser på mascara og eyelinere! Heldigvis viste det sig hurtigt, at de kendte mærker faktisk var dyrere end hjemme, så jeg var hurtigt ude igen.

Pissoir på polsk
Pissoir på polsk

Undervejs havnede jeg på et toilet, hvor jeg søgte en kumme at forlade i. Den russiske fortid lader sig ikke helt forglemme, og arkitekturen minder mest om noget der er bygget til masserne frem for den enkelte. Det var lidt sjovt at se et pissoir, hvor der var plads til at 10 granvoksne mænd kunne tisse side om side, jeg tror aldrig rækken har været brugt i fuld udstrækning, men sjovt at se.

Kaffen er god herovre, men de foreslår altid mælk i en “americano“, sådan har jeg aldrig fået den tilbudt før, om det så har været i Sydafrika, USA eller England. En americano er en expresso dobbeltshot med kogende vand oveni, ikke andet!  Kage er til gengæld langt billigere end i Danmark, den største og mest beskidte chokolade kage jeg længe har fået, kostede mig 12,-  Det er jo fantastisk!

Roomservice
Roomservice

Det var sent inden jeg igen var tilbage på hotellet, det lykkedes mig at komme fra det store center, uden at have brugt en zloty på andet end kaffe. Energien var ikke til at spise ude, så jeg bestilte hurtigt en burger over telefonen, og kastede mig i sengen med en kop kaffe fra kedlen. Jeg havde godt nok set en del Sushi restauranter undervejs på min tur gennem byen, og den ene af dem, reklamerede endda med “body sushi”. Min fantasi kan kun gætte på hvordan en maki rulle serveres sådan et sted. Gad vidst om man spiser med mere end én chop stick.. Det må blive en anden god gang…

En lang dag sluttede med en tur i poolen på 43′de etage, udsigt over hele byen i sagte belysning fra stearinlys og blid musik fra højtalerne, Med sådan en afslutning på en dag, kan i morgen kun blive god :-)

Tirsdag d. 20-10-09

Tågen er væk, men desværre erstattet af regn… Jeg er glad for jeg ikke skal bo her i længere tid, godt nok er der både motionscenter og pool på hotellet, men morgenbordet kræver flere timers workout hver dag, hvis alle de kalorier skal brændes af. Saftige polske pølser og bacon, ostebord, sushi, pandekager og vafler, ja jeg kan blive ved, udbudet er enormt! Det hele akkompagneret af en lyslevende harpespiller som sender de blideste toner ud i rummet, hvor herligt.

I dag skulle vi gerne få styr på alt det vi ikke fik styr på i går, jeg kan godt have mine bange anelser, men lad nu se…

Vi fik heldigvis styr på det hele, og kurset kørte over al forventning, så det var med en vis lettelse jeg afsluttede første kursus dag. I morgen giver vi den gas igen…

Vi har nærmest haft regn det meste af dagen, så det er ikke udenfor jeg har brugt ret megen tid i dag. Jeg fandt dog et center som ligger ganske tæt på hotellet og fik et par timer til at gå der. Og det lykkedes mig at finde tøj som var billigere end hjemme i Danmark, så nu er jeg den lykkelige ejer af 2 nye t-shirts og et bælte, og det til under 200.-

Jeg havde en lidt pudsig oplevelse i en større butik, hvor de havde tøj til begge køn. Jeg gik i mine egne tanker, og kiggede op, og lige foran mig stod en lyslevende nonne, klædt som i det 15′de århundrede, i sort tøj og helt pakket ind. Et stort kors på brystet, og så kiggede hun på Jeans.. Det virkede temmelig kontrastfyldt, en middelalderlig religion i et moderne indkøbscenter..

Hard Rock Café Warzaw
Hard Rock Café i Warszawa

Dagens højdepunkt fandt jeg i Hard Rock Café i deres gigantiske burger med 250 gram bøf, masser af ost og bacon. Endelig et sted at sidde ned, hvor jeg bare kunne sidde og kigge på de mennesker der gik forbi. Sjovt som vaner ændres hurtigt, herovre kan man næsten ryge overalt, og de første gange jeg sad indendørs på en café med en cigaret, sad jeg næsten med røde ører og følte mig meget skyldig… Lidt godt er der da kommet ud af, at Stalin satte landet 50 år tilbage i tiden :-)

Guitarvæg på Hard Rock Café
Cool væg med et væld af halve guitars

Jeg sad og kiggede lidt på trofæerne på væggen. En håndskrevet sætliste fra en af Elvis’s koncerter, en af hans brugte skjorte fra en film. Iron Maidens trommesæt, Freddy Mercury’s bukser osv… Selv om jeg ledte fandt jeg dog ikke hverken Gasolin eller Lars Lilholt udødeliggjort på væggen…

Et overbelyst foto af undertegnede...
Tror jeg skal gå mere i sort, jeg ser så slank ud i den farve…

Endelig et sted hvor jeg følte mig nogenlunde hjemme, en international atmosfære, hvor flere taler engelsk end polsk som jeg stadig ikke fatter en brik af. Nu sidder jeg igen på hotelværelset, og har planlagt en stille aften med en bog. Jeg har dog en aftale med et løbebånd på 43′de etage om et par timer, når jeg er færdig med at slå mave..

Onsdag d. 21-10-09

Trætheden begynder at sætte ind, det er hårde dage hernede, selv om jeg kan slappe af på mit værelse, så er et ikke det samme som at være hjemme i vante omgivelser. Det trøstesløse regnvejr er deprimerende, og levner ikke megen mulighed for at komme udenfor en dør, eller se på nationale minder…

Vi kom igennem det første kursus i dag, og har fået larmende god kritik fra kursisterne, det gør det lidt lettere at acceptere, så er det ikke spildt, at vi har gjort så meget ud af det. Jeg fejrede begivenheden ved at tage ud i et center og købe mig en ny vinterfrakke, den trængte jeg til, og det lykkes mig at finde et sted med en nogenlunde pris, så mon ikke der er lidt sparet også..

Wartburg
Nyt og gammel på gaden, 4×4 BMW foran en gammel Wartburg

Der er vagter over alt hernede, der er ingen kontorbygninger, butikker eller andet, hvor der ikke står en stor vagt og checker at alt går rigtigt for sig. Og her i centrum fyldes gaderne med politibetjente der patruljere på gå fødder, det virker lidt som overkill, da der ikke som i mange andre større byer er tiggere, sprittere og andet godtfolk som man kan føle sig truet af, men de må jo være her et eller andet sted, ellers havde de vel ikke så travlt med at patruljere..

Antti Niemii
Vores finske underviser og hacker expert

Apropos vagter, så er vi igennem det samme gedemarked hver morgen. Vores finske underviser træder lidt ved siden af, ved at være  temmelig casual i sit tøjvalg, samt have en lang hestehale. Alle andre som går ind i kontorbygningen har jakkesæt og slips på, så hver gang Antti nærmer sig elevatoren bliver han afvist, og jeg må hver gang sige god for hans tilstedeværelse, det griner vi en del af. Sjovt som et jakkesæt kan skabe illusionen af noget troværdigt…

Endnu en dag er gået uden de vilde eventyr, og jeg har efterhånden fået en vane med at slutte dagen helt i top med jacuzzi og en tur i poolen…

Torsdag d. 22-10-09

Nu dages det brødre…. Yipee!! jeg skal hjem i morgen, trænger til at putte i egne dyner og se danske tv udsendelser, jeg er mæt af Polen og af at bo på hotel. Ikke at der er noget galt med Polen eller hotellet, men det bliver bare nok…

Det har været en dag, hvor det hele har kørt på rutinen, kurset er en gentagelse af det vi har kørt de sidste to dage med succes, bare med et nyt publikum. Jeg tog mig derfor den frihed, at stoppe tidligt og tage resten af dagen fri til at se på den gamle bydel som man bør, når man er herovre.

Jeg pakkede en taske og nærmede mig floden der deler byen i to. På den anden side er der stadig nogle få bygninger tilbage som ikke blev ødelagt under krigen. Stalin’s tropper standsede fremrykningen da de kom til floden, og ventede på at tyskerne fik slået den polse opstand ned. Det kostede halvdelen af befolkningen i byen livet, samt efterlod et stort krater, hvor der engang var by. Tyskerne gik meget systematisk tilværks, de gik ned gennem gaderne med flammekastere og satte ild til samtlige huse, så der intet var tilbage.

Efter krigen blev det besluttet at genopføre en del af byen udfra billeder og gamle malerier. Der blev importeret op med 0.5 mill mursten fra de “befriede” områder af russerne hver dag til byggeriet, som så gik i gang med at genopbygge den ene bydel. Det var den bydel jeg ville se, den er i øvrigt beskyttet af UNESCO.

Torvet i den gamle bydel
Torvet i den gamle bydel, svært at se det hele er opført efter krigen

Der er en lidt trykket stemning i den gamle bydel pga. den grusomme historie der blev skrevet her. Sort -hvide plakater viser undervejs hvordan området så ud lige efter krigen.

Bagsiden af husene
Stemningsfulde scenerier overalt

Desværre er alle informationstavler som alle andre steder i byen, kun skrevet på polsk, så det var begrænset viden der kunne samles op undervejs. Kirker er der nok af, og de er opført med få meters afstand, sikkert fordi de alle har en historie, men den fortabes i det polske sprog..

Altertavle eller noget i den stil
Altertavle eller noget i den stil

Under den ene af kirkerne var det muligt at komme ned i kælderen, her var det stadig de oprindelige gange og gravsteder der var tilbage. Bla. gravsteder fra nogle af de tidligere konger i landet.

En barnekiste under kirken
En barnekiste under kirken

Jeg var inde i flere af kirkerne, og de er alle “aktive”, så der sad mennesker i bøn,  i dem alle. Lidt en sjov oplevelse at gå rundt der med sit kamera og tage billeder. Jeg spurgte mig frem, og der var intet i vejen for at skyde til højre og venstre, men jeg undlod at bruge blitzen, tænk nu hvis nogen troede at de havde set lyset.

Skibet i en kirke
Skibet i en af kirkerne

Endnu en altertavle
Endnu en altertavle og en kirke..

På torvet mødte jeg en herre som forsøgte at sælge “kunstværker” han selv havde lavet af bark fra træer. Udover at han var ganske hyggelig og festlig, så havde han et eller andet med fugle. Duer var der nok af, men dem havde han ikke den store interesse i. Spurvene derimod var han venner med, jeg har aldrig set håndtamme spurve før, men han viste mig hvor stor tillid de havde til ham..

Spruven spiser af hånden
Spurven spiser af hånden

Hver gang jeg kom for tæt på med linsen, så strøg de ud til alle sider, men han kunne næsten gøre hvad som helst uden de reagerede, sjov oplevelse.

En kosak eller hvad de nu hedder herovre
En kosak, eller hvad de nu hedder…

Jeg ved ikke hvor stort området er, men jeg brugte et par timer der, og synes jeg kom igennem det meste. Der er ikke tale om et aflukket område, det er en integreret del af byen, så der holder biler i gaderne, og alle huse er beboet. Stikker man næsen ind i en baggård kan man se moderne byggeri lige bag ved.

Jeg tog en af de lokale taxier, hvilket er lidt af en oplevelse. Der er kun to taxiselskaber i byen der har lov til at køre med passagerer til officielle steder såsom lufthavn osv. De resterende biler som ikke kører for disse selskaber,  er alle kasserede pga. dårlig stand. Jeg troede at taxier i Sydafrika var i dårlig stand, men hernede kan det næsten være med livet som indsats, at sætte sig ind i sådan en, men de er til gengæld billige.

Tilbage i midtbyen gik jeg op til indkøbscenteret hvor jeg har været flere gange tidligere. Denne gang havde jeg dog kamera med, og jeg havde en idé om at tage nogle billeder af indgangspartiet. Den nye arkitektur i Warszawa står i stærk kontrast til beton kasserne som blev bygget under kommunismen.

Det nye Warszawa
Det nye Warszawa

Jeg er vældig imponeret over hvor nytænkende og moderne de nyopførte bygninger er. De lader sig bestemt ikke stå tilbage for andre europæiske storbyer, og kan vel bedst sammenlignes med noget af det byggeri der findes i London langs floden.

Indkøbscenter indefra
Banebrydende arkitektur

Jeg besluttede mig for en kop kaffe med et stykke kage til, det er nu alligevel skønt at kunne sidde indendøre, og stadig få lov til at ryge en cigaret uden at blive umenneskeliggjort… Jeg endte tilbage på hotellet ved aftenstid, smed mig på sengen og læste lidt, inden jeg trak i løbetøjet. Jeg nuppede 5km, 125 meter over Warszawa’s gader og sluttede med en tur i poolen.. Aftensmaden blev igen indtaget på Hard Rock Café, jeg har fået smag for deres burgere… Lige om lidt har jeg tænkt mig at smide mig på sengen og se fodbold, inden jeg tager den sidste nattesøvn i Polen for denne gang.

Sådan skal Warszawa også opleves..
It’s good to be the king…

Polen eller Warszawa som jo har været den by jeg har opholdt mig i, er et mærkelig samsurium af nyt og gammelt. Det er en moderne by, men med et tungt efterslæb helt tilbage fra krigens tid. Overalt lader de mange års undertrykkelse og kommunistiske regime sig se. Byen er ikke pæn, charmerende eller har andet der ville trække mig hertil som turist.

Det er en hektisk storby som de jo for det meste er, man skulle tro, at når byen er så ny som den i realiteten er, så ville infrastruktur og den slags være up-to-date, men den virker temmelig kaotisk, der holder biler overalt, der er køer overalt.

Nu har jeg været her, og kan sætte et kryds på kortet…

Related Posts with Thumbnails

Om Forfatteren

Lidt af det hele, og mest af alt... Jeg er som du kan se af mine indlæg, et tænkende menneske, nyder at leve og være til på godt og ondt. Jeg reflekterer meget over de ting der sker i mit liv, og har brug for at udtrykke mine tanker. Hjemmesiden hér er mit værktøj til dette formål.

Et Svar til “ Warszawa – Polen 2009 ”

  1. Kære Jens.

    Det er så skønt, at når jeg vågner om morgenen i vores seng at selvom du mangler kan jeg lige mens kaffen laves alligevel følge med i dit liv – og så virker det som om du er knap så langt væk fra mig – men uhh hvor ville jeg da gerne være med på tur – det bliver en anden gang – en anden ting som jeg også nyder er hvor sjovt det er at få indsigt i nogle af de forskelle der er mellem kvinder og mænd – feks. var min overbevisning at kvinder var nogle shopaholic´s ihvertfald de fleste af dem meeeeennnn hold da op skat den overbevisning har du ændret – du er jo en “kvinde” af fineste kaliber griner – så nu er det er slut med at tude når du kommer med mig til Århus på shopping… du er jo meget mere “hardcore” end jeg :o ) meeen når det så er sagt så er det snart fredag og jeg får dig hjem igen….. glæder mig rigtig meget til at se dig skat. Knus – kram og nyd din torsdag. (for i morgen er det fredag) :o )

Send En Kommentar



Du kan bruge disse XHTML tags: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <blockquote cite=""> <code> <em> <strong>