Get the Flash Player to see the slideshow.

Livet det er livet værd..

Døden er en underlig størrelse, selv om det eneste der er givet for os når vi bliver født, er døden, så rammer den altid pludselig og ofte med stor smerte. Klinisk set beskrives døden som en irreversibel proces, dvs. en proces, der kun kan foregå i én retning og ikke kan vendes. Altså ingen fortrydelsesret, og det er nok der den rammer mest..

Jeg var til bisættelse i fredags, min moster hos hvem jeg har tilbragt en stor del af mine ferier som barn, døde efter længere tids sygdom. Selv om det ikke kom som en overraskelse for de nærmeste, så er det alligevel forbundet med stor sorg.

Sorgen er forbundet med en erkendelsen af det uigenkaldelige tab,  og sorgen kan hos nogle føles dybere og mere påtrængende, som dagene går. Den tomhed der er, hvor et andet menneske engang var, må være en underlig følelse.

Jeg har efterhånden været med til en del begravelser, det siger lidt om min tiltagende alder… Fælles for dem alle er, at de pårørende rykker tættere sammen i sorgen og hyldesten af den nu afdøde. Det sætter altid en masse tanker igang hos mig, lever jeg mit liv rigtigt, lever jeg mit liv med en taknemmelighed for livet. Den Selvfølgelighed det er at leve,  forsvinder, og jeg bliver lidt mere ydmyg.

Johannes Møllehave siger, at man skal leve, så selv bedemanden bliver ked af det når man dør. Og det er meget rammende, jeg vil ikke herfra uden at kunne sige, at jeg fik det ud af livet som det bød mig, og som jeg forvaltede på bedste vis, at jeg levede så jeg havde værdi for andre, og ikke kun mig selv…

Jeg tror det er vigtigt, at kunne erkende, at jeg kun har livet til låns, og deri finde den taknemlighed og ydmyghed som gør, at jeg kan møde livet på livets præmisser…

Min moster havde selv planlagt bisættelsen, hun satte sit eget præg på dagen.. En af de sange eller salmer der blev sunget kendte jeg ikke, men den var ganske smuk og tankevækkende…

At livet det er livet værd
på trods af tvivl og stort besvær
på trods af det der smerter,
og kærligheden er og blir
og hvad end hele verden si’r
så har den vore hjerter.

Sådan gik min fredag med noget ganske sørgeligt, men alligevel meget livskræftende…

Resten af weekenden var voksentid, voksentid er fantastisk ligeså vel som tid med min børn er fantastisk. Det er i mine weekender uden børn, at jeg tankes op til også at nyde min børn fuldt, når de er hos mig. Jeg kan bruge en hel weekend på mig selv og mine egne egoistiske lyster.

Gitte og jeg havde set frem til denne weekend, og havde planlagt derefter. Vi pakkede derfor bilen lørdag formiddag efter en stille start på dagen. Jeg havde bestilt endnu en tid hos Skiarena i Århus for at få pudset formen af, og rettet fejl til inden en ny sæson på pisterne.

Det er nogle år siden Gitte har stået på ski, så hun var lettere nervøs for om nu også hun kunne huske hvordan det var, at holde sig oprejst med et par planker under fødderne..

Gitte samler mod til "pisten"
Gitte samler mod til “pisten”

Det gik nu ganske godt, og hun væltede kun den ene gang. Ligesom både jeg og Martin var hun vildt begejstret for den lærdom hun fik med derfra, og mente bestemt at vi skulle tage en time mere nu vi alligevel var der. Det blev nu ved snakken, fornuften og det faktum at vore lår føltes som vingummibamser, trak den anden vej. Men hvor har jeg lært meget på de to lektioner jeg nu har været gennem, langt mere end jeg turde håbe på. Det er en super god måde at få sit skiløb rettet til, og selv om mit ego havde lidt svært ved at formålet i, at jeg igen skulle lære at køre i plov, så kan jeg nu se hvordan min teknik har ændret sig radikalt. Jeg bruger langt mindre energi på at styre mine ski og skiløbet føles langt lettere.

Gitte ville gerne fortsætte ind til centrum af Århus for “kaffens skyld”, men Århus centrum en lørdag eftermiddag er ikke hyggelig! Så det blev til et kort stop hos MacD, hvor vi tankede lidt føde på kroppen ovenpå strabadserne, det var ikke den mest romantiske måde at klare det på, men alene tanken om det andet, fik min burger til at smage fremragende.

Vi havde planlagt endnu et stop på dagen, det havde heldigvis også indflydelse på, at vi ikke kom ind til centrum af byen. I Mariager findes en stor salthorst i undergrunden, den har haft stor betydning for området i flere hundrede år. I dag er det ikke så tydeligt, men der produceres omkring 600.000 tons salt fra  horsten hvert år.

Saltminen i 138 meters dybde.
Saltmine

Mariager er centrum i Danmark for udvindelsen af salt, og derfor var det ganske naturligt, at opføre Danmarks Saltcenter i de omgivelser. Saltcenteret består af en udstlling omkring produktion af salt, en kunstig saltmine, en café og et saltbad.

Saltbadet var den primære grund til vort besøg, jeg har været der en del gange tidligere, og det er en rigtig god oplevelse at svømme rundt i en pool, hvor vandet er mættet med 30% salt, det er lidt som “det døde hav”, hvad attraktionen også kaldes..

Vandet er 37 grader varmt, og man kan uden problemer smide sig på ryggen og slappe af som var det i en vandseng. Vægtfylden af vandet er tæt på et menneskes kropsfylde, så det er bare at sætte sig ned i vandet som på en stol…

Saltmine i Mariager
Saltmine i Mariager

Udover det er en meget behagelig og afslappende oplevelse, så har det også en helsende virkning på hudsygdomme. Eneste minus er, at den høje koncentration af salt betyder, at ethvert sår eller irriteret område på kroppen eksponeres for salten, og det kan godt svide..

Vi brugte et par timer på at få lidt velvære ind i kroppen igen efter skiløbet i Århus, og det er næsten sådan at man vakler derfra, træt i hele kroppen og rigtig veltilpas.  Det var ikke svært at finde sofaen da vi kom hjem igen..

Related Posts with Thumbnails

Om Forfatteren

Lidt af det hele, og mest af alt... Jeg er som du kan se af mine indlæg, et tænkende menneske, nyder at leve og være til på godt og ondt. Jeg reflekterer meget over de ting der sker i mit liv, og har brug for at udtrykke mine tanker. Hjemmesiden hér er mit værktøj til dette formål.

2 Svar til “ Livet det er livet værd.. ”

  1. Kære Jens.

    Philip Kapleau har smukt formuleret – For at blive genfødt timevis og dagligt i dette liv er det nødvendigt at dø – at give af os selv fuldt og helt til øjeblikkets krav, så vi fuldstændigt “forsvinder”. Tanker om fortid, nutid eller fremtid, om liv og død, om denne verden og den næste overskrides i nuets overflod. Tid og tidsløshed forenes – dette må være evighedens øjeblik. Sådan er hver eneste af vores handlinger – et valg om enten at give liv til livet eller tage det…. hvis vi udfører hver handling helhjertet, tilfører vi liv til livet og hvis vi kun gør tingene halvt slår vi det ihjel..(fantastisk tænksomt)…smiler.. jeg kan med sikkerhed sige at du, Jens gør tingene helt – og at jeg ved du lever…

    Jeg prøver, at vælge at bo i mine dage, at lade mit liv åbne mig og derigennem gør mig mindre “bange” og mere tilgængelig – med et åbent hjerte. At forblive i nuet – det er svært, derfor skriver jeg prøver, jeg øver mig.

    For hvert år jeg lever, bliver jeg mere og mere bevidst om at spild af livet bla. består af den kærlighed man ikke får givet, hverken til sig selv, (i virkeligheden den vigtigste)eller til andre mennesker, men sandelig også de kræfter vi får brugt i bestræbelserne derpå – måske pga. den selviske forsigtighed der gør sit ihærdige forsøg i at bremse os mennesker hvis udfald gør mange intet tør risikere…(livet).

    Vi får ikke lov til at vælge hvordan vi dør eller hvornår, men vi kan beslutte/vælge hvordan og hvornår vi vil leve – NU – er det andet – men sjovt nok er det først når vi virkelig ved og forstår at vores tid her på jorden er begrænset, og at vi ikke kender sluttidspunktet, at vi kan begynde at leve hver dag til det yderste, som var det den eneste dag vi havde.
    “Jeg tror på at livet bør leves så intenst og helt at tanker om et andet liv eller et længere liv ikke er nøgvendigt”(M. Stoneman Douglas) – når det så er sagt er det for mig det nære, der er det vigtigste – for mig er døden den del i livet er med til at bringe mig og mit fokus tilbage, til livet – den gør mig ydmyg når jeg engang i mellem vandre afsted og glemmer de nære værdier …. det i sig selv er smukt – at blive mindet om, at det er mig der er tilbage og derfor har valget, om at vælge livet – om jeg ønsker det eller ej…. jeg er sikker i mit valg… for Livet det er livet på trods af tvivl og stort besvær… i tråd med Dostojevskij der skriver om “Hvad er livets mening er? – det er at elske det, hindsides al fornuft og logik”…. så kan det vel ikke gå helt galt med den tilgang….

    Stort knus og tak for af du indvier “os” i dine tanker – her var lidt af mine – fra mig til dig – Gøjs. (Gitte).

  2. det var meget smukt skrevet af både dig og Gitte og sætter mine tanker igang igen og mange ting bliver vendt engang mere .Jeg tænker så tit på at sorg gør mig ydmyg ,men samtidig er sorg også meget egoistisk , for det er jo et savn som man slet ikke kan leve med ,syntes man uden at tænke på alle de gode timer vi har haft sammen . Og så prøve at leve som om hver dag er den sidste .

    et par ord fra mor

Send En Kommentar



Du kan bruge disse XHTML tags: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <blockquote cite=""> <code> <em> <strong>