Get the Flash Player to see the slideshow.

Højhælede skøjter, pizza ski og en gammel by…

En børne weekend er næsten overstået, og tak guderne for det. Jeg troede ikke man kunne foretage sig så mange forskellige ting på en weekend, hvor nøgleordet alene var børn.  Jeg er nu næsten sikker på at mine børn har været understimuleret de 6 år jeg har været alene med dem.

Jeg har forsøgt at udfylde deres rammer på bedste vis. Og de mere fysiske af slagsen, har det ikke knebet med, men jeg kan godt se, at jeg måske har holdt for meget “slap af” weekend med dem, end forsøgt at stimulere deres oplever trang.

Det har været en weekend, hvor der er blevet plads til en børne fødselsdag, juletræs indkøb og iklædning, skiløb og et besøg i den gamle by, og det kun på knapt 50 timer.. Jeg glemte fredag aften, hvor jeg lavede mad til 5 børn og 2 voksne…

Nå skidt, det har også været en hyggelig weekend med tiltagende juleri, som sagt huset var fuldt fradag aften, så den gik hurtigt. Op igen lørdag morgen, eller det vil sige, jeg blev først vækket kl. 9:30 af Josefine som glædede sig til at se, hvad der var i den pakkekalender jeg har fået af Gitte, jeg kan ikke lige huske om det var et Wunderbaum juletræ, eller hånddessinfiktionsvæske (findes det ord?)…

Lidt vand i håret og en hånd igennem, så var jeg klar til et hurtigt indkøb i Føtex, og et juletræ fra spejderens bod i Gistrup. Togturen sprang jeg over da børn og lånebarn havde gang i alt muligt andet. Et stort træ kostede 250.- og passede lige ind i min stue. Synes måske nok det var en smule smådyrt, men da han så havde klippet det nederste af træet af, så jeg kunne få plads til stjernen også, da var træet forvandlet til et mellemtræ og kostede derfor kun 175.- hvor herligt!

Belæsset med indkøbsposer i bagagerummet, og et juletræ på taget som jeg holdt fast med en hånd, kørte jeg retur mod Sdr. Tranders i adstadigt tempo, hvilket mine hånd satte pris på… Dog var den temmelig kold og blå efter de 3 km som turen er…

Julies 7 års fødselsdag
Julies 7 års fødselsdag

Lørdag var også dagen, hvor Julie fejrede sin 7 års fødselsdag. Hun ringede glædestrålende og fortalte mig, at hun havde fået “højhælede skøjter”… Et eller andet sted har hun ret, skøjter beregnet til kunstskøjteløb har en hæl, hvilket ishockey skøjter ikke har, så er den på plads, og så kan man undre sig nok så meget over, at piger i en alder af 7 år allerede er bevidst om høje hæle..

jeg og ungerne var hjemme igen fra fødselsdagen ved aftenstid, jeg havde i ånden forestillet mig, at jeg skulle bruge et par timer på sofaen i et forsøg på at fordøje al den kage jeg havde spist eftermiddagen igennem… Sådan skulle det ikke gå, juletræet skulle pyntes, så jeg måtte finde pynten frem og have sat en fod på træet..

Jeg fandt også de to lyskæder frem som altid giver mig mareridt.. Klog af skade tænder jeg dem i en times tid mens de ligger i kassen. Først når jeg er sikker på at fugten er brændt af og alle pærer virker, går jeg igang med at montere skidtet på træet..

Der er altid en eller to pærer som giver problemer, så det tager et stykke tid at skrue sig igennem 96 lampefatninger inden den løse forbindelse er fundet… Der gik et par timer på den måde, inden jeg havde fundet de løse forbindelser og havde fået monteret kæderne nogenlunde på træet. Derefter gik der kun få minutter inden et kylder af unger havde pyntet træet.

Søndag startede lige så hektisk som lørdagen sluttede, fire børn løb rundt og ledte efter deres adventsgaver uden succes… Det viste sig at forældrene havde en overraskelse til dem, og efter morgenmaden pakkede vi bilerne og kørte mod Århus og Ikea. Hele vejen ned sad de og sukkede, Ikea er bare så kedelig, og det var først da vi parkerede ved Skiarena Århus, at det gik op for  dem, at deres gaver ikke nødvendigvis skulle pakkes ud, men istedet bestod af en oplevelse..

Støvler og ski passes til...
Der instrueres og passes ski til..

Alvoren gik op for dem alle fire, og det var ikke uden en anelse frygt, at de iførte sig skistøvler og ski. Heldigvis var det en sød instruktør som havde helt fod på børn, og hun fik ret hurtigt vist dem forskellen på at stå på ski i pizza og pommes frites stil..

Stor stor koncentration
Koncentrationen er stor

Den næste time gik så med at instruere poderne, så de ikke alene kunne styre skiene, men også bremse, hvilket jo ikke er uden betydning..

Der er mange måder at lære på...
Et godt greb i håret, så kører det..

Den time i Skiarena er godt givet ud er jeg sikker på. Har de bare fået ligeså meget ud af det som jeg, så vil den første tur ned over pisten falde lidt mere heldigt ud.  Alle børn var ellevilde efter den tur, og det kan nu kun gå for langsomt med at komme afsted..

Vi pakkede bilerne igen og fortsatte mod endnu en overraskelse som de dog gættede undervejs. Det er vel efterhånden en del af julehyggen, at man tager til den gamle by i Århus, det gjorde vi også..

Indgangen til den gamle by
Kø til den gamle by

Det er nogle år siden jeg har været der, og husker ikke der var så lang en kø, men det er vel meget naturligt i julens tid.. Heldigvis fandt vi ret hurtigt en parkeringsplads tæt på, så vi ikke både skulle bruge unødig tid på parkering og på kø.

Den gamle skole
Den gamle skole

I julen er det et arbejdende museum, og det gør det hele lidt mere livagtigt og hyggeligt. Skolen var fyldt med børn som selvfølgelig fik en tur med spanskrøret.

Skomager værkstedet.
Skomagerværkstedet

Jeg havde i ånden set, at jeg kunne få taget nogle spændende fotos dernede, men det var temmelig svært at finde mere end 2 kvm. uden mennesker. Et enkelt sted lykkedes det mig dog at få et nogenlunde frit udsyn til et gammelt hus.

Den gamle vandmølle
Den gamle vandmølle

Ovenstående billede er taget med stor tålmodighed, hver gang jeg troede at nu var den der, så vadede der en familie ind i billedet.. Til sidst måtte jeg give op og tage billedet som det var. Senere har jeg så fjernet en temmelig overvægtig familie med Photoshop, de stod i døren…

Gammel idyl
Manipuleret til idyl..

Jeg kan godt forstå den gamle by er populær op til jul, hyggen er til at få øje på, ungerne elsker det og vi ældre tager del i glæden. Det giver en ekstra dimension når der er “levende” mennesker i husene, og når de gør tingene som dengang, iklædt det samme tøj som den gang.

Der bages fedtebrød i den gamle ovn
Der bages fedtebrød i den gamle ovn

Aalborg er vel repræsenteret i den gamle by, en række historiske bygninger er skånsomt pillet ned og genopført på stedet. C.W obel er også rigt præsenteret dernede med en lille butik som viser hvordan en cigar skal rulles.

C.W. Obel's cigarer
Fra dengang rygning var en nydelse

I gamle dage var øl og brændevin langt højere skattet end i dag, det hang sammen med at vand ikke var til at opbevare på samme måde uden det blev dårligt. Der har helt sikkert gået en masse branderter rundt som i dag bedre er hjulpet med kildevand fra flaske..

Det gamle bryggeri
Det gamle bryggeri

Sådan gik en lang søndag, og den var både trættende og minderig. Med god samvittighed kravlede jeg under dynen søndag aften, velvidende at det var min sidste hele weekend med børnene inden jul. Nu mangler jeg bare at få de sidste gaver på plads, inden det igen bliver børnenes fest med en undertone af skiferie i Norge..

Related Posts with Thumbnails

Om Forfatteren

Lidt af det hele, og mest af alt... Jeg er som du kan se af mine indlæg, et tænkende menneske, nyder at leve og være til på godt og ondt. Jeg reflekterer meget over de ting der sker i mit liv, og har brug for at udtrykke mine tanker. Hjemmesiden hér er mit værktøj til dette formål.

4 Svar til “ Højhælede skøjter, pizza ski og en gammel by… ”

  1. Jeg har været på samme fototur og også fotograferet den gamle vandmølle

    http://vovhund.dk/fotosiden/240706simpleviewer/index.html

    - jeg har dog ikke fjernet den “fede” familie i forgrunden ;-)

  2. PS: Mangler der i øvrigt ikke lidt snevejr herinde ;-)

    PPS: Jeg er opgraderet til sidste nye WP version. Gjorde det manuelt og det virkede (satsede på jeg havde larsen-back-up, hvis det mislykkedes ;-) )

  3. Hej Mette

    Tillykke med fødselsdagen, kan du blive ved med at holde dig i 40′erne? :-)

    Ja jeg har godt set dit halvfesne snevejr. Mit er med rigtige snefnug ;-)

    Gode billeder du har taget, jeg ville også gerne have den linse.

  4. Du kan selv være “fesen”… og jo, jeg er i 40′erne læææænge endnu, at du ved det!

Send En Kommentar



Du kan bruge disse XHTML tags: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <blockquote cite=""> <code> <em> <strong>