Get the Flash Player to see the slideshow.

Glædelig iJul

En tid siden jeg sidst har været her, ikke fordi jeg har holdt vinterlukket, men jeg har travlt med en masse andet… Jul og sån… Skiferie og sån… Nyt legetøj og sån.. Masser af gode undskyldninger og alt for lidt tid.

December har været hektisk, ikke så meget arbejdsmæssigt selv om der også der har været nogle momenter af travlhed, men mest har det været julegaverne der har fyldt min tid ud.

Til min store begejstring har det været en hvid jul, første gang de sidste 14 år så vidt jeg er orienteret. Alle taler om global opvarmning, men det er lang tid siden vi har haft så kold en december. Pisterne i Østrig er åbnet en måned før end normalen, og i Beitoshölen er der allerede over 1 meter sne.

Den første sne faldt i december...
Den første sne i december

Mine julegaver til ungerne i år hænger sammen med vores skiferie. Jeg har brugt megen tid på at finde ud af, om det var for tidligt at ekvipere dem med egne støvler og ski, eller jeg endnu engang skulle leje.

Jeg kvier mig lidt ved at leje til dem igen, det koster en bondegård og de penge kunne ligeså godt bruges på udstyr som de kan bruge de næste år også. Derfor har jeg brugt energien på at finde støvler og ski som passede til mit budget…

December var også måneden, hvor jeg tog højde for den tåbelige multimedie skat som vores regering har indført. Med den ene hånd siger de at Danmark skal være førende indenfor IT og teknologi, med den anden hånd beskatter de så de muligheden for at blive det… Jeg bliver ramt af skatten uden mulighed for at snige mig udenom, reelt set er det jo en lønnedgang som min arbejdsgiver ikke kompenserer. Derfor har vi i år haft mulighed for at købe en masse forskelligt IT udstyr over bruttolønnen, så skatten forbliver status quo.

iMac 27" - så bliver gadget effekten ikke større
Gadgets for drenge og voksne mænd

Jeg bestilte som det første en ny iMac computer, jeg har hørt meget godt om Apples design af computere, men har ikke den store kendskab til deres styresystemer, nu havde jeg en mulighed for at prøve det af..

Siden hen har jeg fundet ud af, at Apples udstyr ikke er gavnlig for parforhold, jeg begravede mig i dyret nogle dage til Gittes store fortrydelse, og jeg kan ikke påstå at jeg var mentalt til stede i de dage, men spændende var det… Min foreløbige dom over dyret er, at det er en umanerlig lækker maskine, lydløs og designmæsigt en perle. Skærmen er det skarpeste og detaljerige jeg har set, men styresystemet brugte jeg kun et par dage på inden det fik sin dødsdom..

Vel er det blæret, og vel er der mange grafiske effekter, men vil man som jeg pille lidt dybere i sin computer, så er Mac OS ikke styresystemet.. Heldigvis er der mulighed for at installere Windows 7 på maskinen, så der er jeg endt op…

Nogle dage senere fik jeg anden del af mine indkøb – En iPhone til Gitte… Nu er det så mig der er luft… Hun er fuldstændig begravet i den telefon, og jeg kan kun aktivere lyde som hmmm, jooeh og ok fra Gitte, som ellers er meget talende.. Det har helt sikkert været en jul i gadget effektens tegn…

Tilbage til julen som er omdrejningspunktet for december… Hverken jeg eller Gitte skulle have vores børn juleaften, så vi aftalte at holde julen til middag i stedet, og inviterede de nærmeste ind til julefrokost inden vi gav os kast med gaverne…

Jeg var mindst lige så spændt som vores børn, ramte jeg rigtigt med mit “skiferie” tema, eller var det helt ved siden af..

Skihit!
Svært at gemme et par ski i en pakke..

Jeg var nød til at gemme ungernes pakker alle andre steder end under juletræet, da et par ski ligegyldigt hvordan de pakkes ind, ikke levner noget tilbage til fantasi og gætværk. Det var nogle halvskuffede børn der kiggede under træet og så ganske få pakker…

Det endte jo selvfølgelig lykkeligt i sidste ende, telefonerne glødede til venner som skulle informeres om gaverne, især de lyserøde ski faldt i pigernes smag…

Det er mest af alt børnenes fest, så da de igen forsvandt, havde Gitte og jeg eftermiddagen for os selv, hvor vi hyggede og slappede af med hver vores gave. Sidst på eftermiddagen kørte vi op til mine forældre, hvor min søster’s familie havde valgt at holde julen.

Onkel Jens...
I sikre hænders hos onkel Jens – eller…

Jeg har aldrig haft den store succes som onkel for min søsters ældste datter på 2, men seneste skud på stammen er ganske tillidsfuld, og når jeg nu skal stå fadder til hende d. 3 januar 2010, så var det jo oplagt at vi brugte lidt sammen, så vi kunne lære hinanden at kende…

Julemanden havde desværre meldt afbud, og så måtte jeg træde til, men julemandsdragten passede en 12 årig, så skægget sad i panden og huen i nakken.. Gitte trådte til og børn i den alder ved ikke at,  julemanden ikke er en høj smuk blondine, så det var en succes og Gitte nød rampelyset..

Gitte leger julemand..
Gitte som julemand

Sådan gik juleaften ret hurtigt, og klokken var i nærheden af 2 inden vi kravlede i seng, det havde været en stille og rolig dag, lige som vi helst vi have det begge to…

Første juledag og skiferien begyndte at komme tæt på… Til min skræk så jeg at tagbøjlerne til skiboksen ikke passede til min bil, så vi jagtede  byen rundt, men der var lukket alle steder, venner og bekendte havde ikke den slags liggende… Det hele løste sig dog i løbet af aftenen, hvor jeg med hjælp fra en vinkelsliber fik afhjulpet problemet..

I dag har været hektisk, op tidligt og afsted, endnu engang op til mine forældre, hvor det er tradition at familien samles på denne dag hvert år. Og vi var der alle, så en skøn blanding af børn og voksne gik om bord i min mors buffet…

Gitte og Frederik krammer i sneen..
Gitte og Frederik krammer i sneen

Ikke fordi vi i forvejen var specielt gammelsultne, men det store madorgie hører sig jo til sådan en dag. Heldigvis er der plads til begejstring, så vi trak efterfølgende i tøjet og gik udenfor i det gode vejr.

Min bror havde rigget en traktor til med en bobslæde efter, og alle børnene fik efter tur en omgang på marken. Voldsomt så det ud, men vi havde det sjovt.

Gruppevaskning i sneen
Tre på stribe bliver vasket i sneen

Det var skønt at komme udenfor i det gode vejr, og alle opførte sig som kåde kalve når de lukkes på marken om foråret. Sidst på eftermiddagen pakkede vi igen bilen og kørte hjem, vi havde ligesom en skiferie der skulle pakkes til…

Og nu sidder jeg her først på aftenen med tasker, ski og støvler om ørene, gad vidst hvordan vi får pakket alt det ind i vore 2 små biler i morgen… Godt nok har vi to skibokse, men alligevel.. 8 menneskers oppakning fylder en del, men mon ikke vi finder ud af det.

Færgen sejler kl. 9:30 og så har vi 4 dage med højt humør i sneen på de norske pister. Vi glæder os alle som små børn og især for børnene er tiden lang, men vi når det nok..

Næste gang jeg skriver herinde, skulle det gerne bliver med en opdatering fra vores tur til Norge…

Solnedgang i sneen
Solnedgang i sneen

Related Posts with Thumbnails

Om Forfatteren

Lidt af det hele, og mest af alt... Jeg er som du kan se af mine indlæg, et tænkende menneske, nyder at leve og være til på godt og ondt. Jeg reflekterer meget over de ting der sker i mit liv, og har brug for at udtrykke mine tanker. Hjemmesiden hér er mit værktøj til dette formål.

Send En Kommentar



Du kan bruge disse XHTML tags: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <blockquote cite=""> <code> <em> <strong>