Get the Flash Player to see the slideshow.

Beitoshølen 2009

Søndag d. 27/12-2009

Det  var en meget tidlig søndag morgen vi stod op 6 mand stærk. Vi skulle køre mod Frederikshavn allerede kl. 7:30 og skulle have pakket bilen inden. Siden kom Maria – Gittes veninde til, og som rosinen i pølseenden Martin..

Jeg havde svært ved at forestille mig, at al vores oppakning kunne være i vore 2 små biler, men det viste sig ikke at være noget problem, skiboksene tog deres del af ski og udstyr.

8 mand og oppakning kørte mod Frederikshavn i tåge og kulde, og ramte havnen den forventede time inden afgang… Ungerne var selvfølgelige spændte som små loppper, det havde jeg på fornemmelsen, at 9 timers færge tur nok skulle kurere, og jeg fik senere ret..

Højt humør i tåge ved Stena i Frederikshavn
Højt humør inden afgang i Frederikshavn

Færgen lægger fra land kl. 9:30 og vi fandt et sted på den ret fyldte færge, hvor vi alle kunne sidde i samlet flok. Ungerne blæste rundt på færgen og fik ret hurtigt undersøgt hvert et hjørne, og hvert et dæk..

Hygge på færgen
Hygge på færgen – vi fandt et sted med gratis refill af kaffe

9 timer på en færge, hvor alt er dyrt og usundt er rigtig lang tid, men ungerne tog det alle i stiv arm. Vi fik handlet lidt i den ”toldfrie”, ungerne fik købt lidt slik og vi andre forskellige dufte.

En færgemorfar...
Jeg tog en lur inden den lange køretur i sneen

Klokken var 18:30 da vi kørte i land til et helt andet og snedækket landskab. Min navigation viste os ud af byen efter et par omveje som den ikke kendte, Oslo er altid under ombygning og det er umuligt at lære en vej at kende, inden den igen drejer en anden vej rundt i en ny rundkørsel, en ny bro, eller en ny tunnel.

Vi nåede dog helskindet ud på E16 og vejen mod Beitoshølen – 238km sagde navigationen. Vi nåede dog ikke ret meget mere end 50km inden min bil begyndte at opføre sig underligt, først døde fartpiloten, dernæst begyndte forvarmer lampen at blinke og intstrumenterne viste fejl og gav sjove lyde. Vi holdte ind til siden, og da fandt jeg ud af, at selv når bilen var slukket, så lyste bremselyset.

Fedt! Lige startet på en rigtig lang tur gennem Norges fjelde og sne, og så har jeg problemer med bilen. Vi kørte videre og stoppede så ved den første tankstation, hvor jeg evt. kunne få skiftet en sikring, hvis det var det der var problemet.

Jeg checkede samtlige sikringer, men ingen var defekte, så er gode råd rådne… Der var ikke andet for, end at vi kørte videre, alternativet var at overnatte på en Shell station…

Heldigvis gik alt op i en højere enhed efter nogle kilometer, alle advarsler ophørte og bilen var igen normal… Jeg er lidt utryg ved om den nu er i orden, men det kan kun tiden vise..

230km op i gennem frosne Norge er rigtigt langt, gennemsnits farten er vel ikke mere end 60kmt. Vejene er alle spejlglatte med et hjulspor i hver retning som forhjulene kan styres igennem..

Jeg havde alle tøserne i min bil, og Martin resten, vi åd kilometerne med stædighed og stabil fart. Temperaturen faldt undervejs fra de -7 i Oslo til -22 i Beitoshølen.

Kl. 23 fandt vi hytten i Beitoshølen, hvor vi skulle hente nøglen til vores Panorama lejlighed. Vi fandt hurtigt nøgle og lejligheden, og derfra gik det stærkt med at få pakket ud og fodret ungerne af, så vi alle kunne komme i seng og være friske til første dag på ski.

Vores hyggelige panorama lejlighed på fjeldsiden
Vores lejlighed på fjeldsiden, hyggelig og varm med en meter sne på taget

Mandag d. 28/12-2009

Der var stilhed i hytten da jeg vågnede kl. 7:30, stadig mørkt udenfor. Jeg listede ovenpå og satte en kop kaffe over mens jeg røg en smøg under emhætten.

Morgen hygge i lejligheden
Morgenhygge med huer på

Nu sidder jeg, og alle ungerne springer rundt som lopper, vi har lige spist og er så småt ved at være klar til pisterne.

Bilen teede sig heldigvis og jeg havde ingen problemer med at starte, så vi kørte alle 8 til skicentret og forsynede os med liftkort til 2 dage, og typisk norsk, så koster kortet som er obligatorisk 100.- oveni…

3000.- for 5 personer i 2 dage er en slags penge, men det bliver helt sikkert også 2 herlige dage.

Klokken var omkring 11 da vi begav os ud på pisterne, børnebakken fandtes lige op af skicentret,  Frederik og Josefine var væk inden jeg fik set mig omkring. Jeg nåede dog at få fat i dem begge inden det gik alt for stærkt og vi aftalte at dele bakken op i små bidder indtil de havde den rigtige fornemmelse under skiene, og de var i stand til både at svinge og bremse på deres nye ski.

Børnebakken i Beitoshølen
Børneområdet i Beitoshølen er let overskueligt

Gittes 2 børn er helt nye på ski, så de fik fuld opmærksomhed fra alle voksne. Lige som med Frederik og Josefine sidste år, så var de på grådens rand inden der var gået 5 min.

Mor og børn
Mor giver børnene gode råd på børnebakken

Martin hankede op i Amalie som helt sikkert aldrig mere ville køre på ski! Jeg tog Julie under armene, hun er lidt mere frygtløs, men havde samtidigt lidt svært ved at få skiene til at stå i ”pizza”, hvilket ikke er en god kombination for så går det til sidst meget hurtigt.

Jeg tog hende mellem benene og kørte nogle ture ned af, og det lykkedes at få gråden standset. Lidt efter lidt fandt hun sig fortrolig med skiene og jeg kunne næsten slippe hende de sidste meter ned af pisten. Gik det for stærkt, så satte hun sig på røven, det er jo meget klogt..

Martin havde godt styr på Amalie, og inden der var gået en time, tog hun selv liften et stykke op, og kørte selv til bunden uden at vælte.

Mine poder ytrede ønske om at det skulle være lidt mere farligt, så vi tog liften til top og kørte sammen ned over børnebakken som sine steder er ret voksen. Jeg kan imponeres over  hvor hurtige børn lærer nyt. Efter nogle få timer på ski kørte de ganske overlegent ned over pisten, krydsede uden problemer rundt i trafikken.


Frederik og Josefine ned af børnebakken med mig halsene efter

De kørte yderligere nogle ture uden mig mens jeg kørte med Gittes børn, tror det er meget godt, at jeg ikke halser efter dem som nervøs forælder.

Under alle omstændigheder mente de sig modne til en tur på de andre pister som så lidt mere voksne ud.. Jeg kørte med dem en sidste tur ned over børnebakken med det resultat, at Josefine faldt på et iset stykke og slog det ene knæ.

Vi tog en time out og gik til bilen for at dele en cola sammen, sådan lidt for at få oplevelsen og forskrækkelsen på afstand – det lykkedes.

Vi var nu 4 voksne som var nogenlunde velbevarne på ski, og nu 4 børn som havde ild i røven – vi gav slip og lod dem køre som de nu havde lyst til.

Tiden går hurtigt på de norske pister, og vi var et stykke ude på eftermiddagen inden vi fandt plads til det første pitstop på cafeteriet lige ved pisterne.

Cafeteriet lokker med sin varme chokolade med flødeskum til
Varm chokolade gør godt helt ud i tæerne

En kop varm chokolade gør underværker i kulden, og vi fik et skud energi til resten af eftermiddagen. Solen begyndte tidligt på eftermiddagen at kravle ned bag fjeldet og kulden skubbede sollysets varme væk, og temperaturen faldt hurtigt nogle grader, og med det samme bed kulden i de få bare områder vi havde på kroppen.

Klokken 15 stoppede tøserne med forfrosne tæer, cafeteriet med den varm chokolade lokkede mere end pisterne fart og kulde.

Vi 3 drenge havde svært ved at skjule begejstringen, resten af eftermiddagen uden tøser, hvor herligt! Vi gav os kast med alle de pister vi ikke havde fået kørt endnu. Eneste problem var nu, at kulden er hård når ikke solen giver den mindste varme, så vi frøs med anstand de sidste 3 ture ned over pisterne, fingrene var stive, øjnene løb i vand  og knæene blev stive.

Vi nåede lige den sidste tur inden lifterne lukkede kl. 1530, tidligt, men det var også næsten mørkt og jeg tror vi alle var trætte..

Tilbage ved bilerne, gik vi i gang med at pakke bilerne igen, men det er temmelig svært at åbne spænder og åbne jakker, når man ikke kan mærke sine fingre…

Vi kørte retur mod hytten i stilhed, alle var brugte og trætte ovenpå en lang dag i sneen. Det sidste stykke op mod hytten foregår af stærkt kuperede veje med flere hårnåle sving undervejs. Af en eller anden årsag var det nødvendigt med tilløb efter hvert sving for at få fart nok på til den næste stigning. Enhver nordmand ville have hånet vore evner til at køre i sneen, men vi nåede da til toppen og vor hytte.

Sjældent har en sofa bekommet mig så vel, mens ungerne badede og brugte al den varme vand, smed vi andre os hvor der var plads til et legeme og en kop kaffe.

Gitte og jeg forsøgte flere gange at samle mod til at kravle under den kolde bruser, men først efter en tur i saunaen var der varme nok i kroppen til et koldt bad..

Nu sidder vi og slapper af med et stykke drømmekage og en kop kaffe. Maden er spist og ungerne sidder med hver deres Nintendo DS mens vi andre snakker. Energien er ikke til en masse ballade i aften, og vi rammer nok alle puderne inden klokken er 22.

Tirsdag d. 29/12-2009

Klokken var ikke 22 da vi ramte puderne i aftes, alle som en gik vi ud som et  lyst, trætte og slidte. Til gengæld var alle friske i morges, kl. 8 var der liv overalt, ungerne smed sig i sofaen og hyggede med dansk børne tv. Vi voksne dryssede rundt og drak kaffe og forberedte morgenmad og madpakker.

Alt klappede og var klart, så vi kunne være på pisten til åbning, og vi kom som nogen af de første og fandt parkering lige ved siden af pisten.

Temperaturen viste -12 grader da vi første gang tog turen ned over pisten, heldigvis var alle mere fortrolige med ski, udstyr og pisterne, så der var plads til at vi voksne fik lov at tage ud på egen hånd.


Gitte øver sving i astadig fart…

Martin og jeg nåede i løbet af formiddagen at køre på den røde piste lige op af vores lejlighed, og bagefter en tur på bjerget som på afstand så ganske imponerende ud.

En længere tur over 2 lifte skulle der til inden vi stod på toppen med en mageløs udsigt. Vi stod lidt på toppen i solskin og ingen vind, så er Norge smuk.

På toppen af Beitoshølen
På toppen af Beitoshølen

Nedturen derfra var ikke den store oplevelse, et kort fald og derefter et langt transport stykke inden vi igen var i bunden og klar til endnu en tur på en af de andre piste.


Vi lærer mest når vi fejler…

Mine egne børn havde jeg overhovedet ingen styr på, jeg så dem kun kortvarigt når de nåede bunden inden de tog liften op til endnu en tur. Amalie har også fået fart i skiene og tager nu børnebakkens 500 meter helt fra top.

To skibumser holder pause..
To skibumser holder pause..

Julie var stadig lidt forsigtig, og jeg kørte nogle ture med hende på tværs af pisten, så hun selv kunne køre på skiene uden farten blev for høj.

Gitte tog siden over, og der gik ikke længe inden hun havde så meget styr på teknikken, at hun selv kunne tage ture ned af bakken. Med tiden kom modet også til at prøve helt oppe fra toppen.

Gitte i fin stil
Gitte i fin stil

Gitte og Maria – hendes veninde hyggede sig med små korte ture med en masse sving og jævn fart, som de siger, så er det mere naturoplevelsen end farten de er her for..

Frokostpause i sneen
Frokostpause i sneen. Der var ingen problemer med at holde maden kold

Belært af gårsdagens tur, havde vi en pose med forplejning stående ved bunden af pisten. Her mødte vi så når det passede ind, drak lidt væske, spiste nødder og boller så vi ikke løb tør for energi i løbet af dagen.

Selv om tiden går alt for hurtigt på pisterne, så var det nødvendigt med et par pauser undervejs på cafeteriet med varm chokolade og mulighed for at følelse tilbage i fingre og tæer.

Resten af eftermiddagen var kaos, der var rigtig mange på pisterne og vores børn forsvandt blandt de mange. Ind i mellem lykkedes det at mødes i bunden, og derefter tog vi i samlet flok til toppen og kørte ned, hvilket kan være temmelig hård kost for en nervøs forælder..

Flere gange så jeg mine børn komme flyvende ned af pisten i en fart som ikke er for børn, jeg lukkede øjnene og håbede…

En enkelt gang forsvandt Josefine i en sky af sne, jeg var sikker på hun havde brækket alle lemmer og halsen, men inden jeg nåede derned, så var hun på skiene igen og væk!

Vi strakte eftermiddagen til solen var helt væk og mørket sænkede sig, børnene stod i køen og ventede på liften, da de lukkede. Martin og jeg nåede lige at komme med som de sidste fra en anden lift, og kørte alene ned over pisten.

Vi fortsatte på skiene ned til bilen, hvor resten af folket stod og frøs i anstand.  Et par af tøserne tabte energien og  græd mens de kæmpede med frosne fødder og fingre som de samtidigt forsøgte at få støvler af med.

Tirsdag og torsdag er der mulighed for at køre om aftenen på lyspisten fra kl. 18 – 20. Vi havde overvejet at tage en aften på den måde, men da vi kørte fra skicentret viste mit termometer -15 grader, så den idé droppede vi igen.

Vi vil i stedet forsøge at få pakket hurtigt i morgen, og så tage et halvdags hejskort. Kortet udløber kl. 13, det giver os tid nok til at komme til Oslo og færgen som vi skal med kl. 1930

Nu sidder vi alle og venter på Maria’s lasagne som dufter skønt fra ovnen. De fleste af os har været gennem først saunaen, og siden bruseren.

Gitte og Maria drikker rødvin, Martin sover og jeg sidder her med skiftesvis  en kop kaffe og lidt smugrygning under emhætten..

Lasagnen var fantastisk og bølgerne gik højt under maden. Børn har også konkurrence gén, og når Josefine vandt, så var det alene fordi hun kørte meget mere Pommes Frites end de andre som stadig kører i pizza. Hmm tågesnak for uindviede, men alle der har haft børn med på skiferie ved hvad det betyder..

Jeg er så småt gået i gang med rastløsheden, det er en lang køretur vi skal ud på i morgen. Ikke så mange kilometer, men de 238km føles lige så lange som turen til Østrig, det går ikke særlig stærkt og man skal hele tiden være meget forsigtig og årvågen på de glatte veje. Jeg kan kun håbe på, at alt flasker sig, at bilerne fungerer som de skal i kulden, og der ikke er snestorm eller andet der sænker trafikken…

Jeg lukker ned for denne gang og skriver de afsluttende ord om turen når vi kommer hjem, jeg er træt i hovedet, mæt i maven og gennemgående tilfreds med livets tilstand lige nu..

Onsdag d. 30/12-2009

Vi er nu hjemme igen efter en god skitur til det norske. Onsdag startede lidt tidligere end de andre dage, Maria var taget med en taxi ind til nærmeste lufthavn tidligt om morgenen,  hun skulle hjem til nytårsfest i Malmø. Resten af holdet gik straks igang med at pakke ned efter morgenmaden. Hele hytten var rengjort og bilerne pakket, da vi kørte ned til skicentret og købte et halvdags liftkort til os alle.

Et sidste farvel til panorama udsigten...
Her kommer vi gerne igen

Temperaturen var faldet yderligere i løbet af natten, og selv om solen skinnede fra en skyfri himmel, så lå temperaturen i nærheden af – 20 grader, og det var rigtig koldt at sidde i lifterne.

Temperaturen betød også, at vi nærmest havde pisterne for os selv, det var simpelthen for koldt for de fleste.


Vi havde tid og plads til at hygge os ned over pisterne

Vi holdt en enkelt pause i cafeteriet med varm chokolade, de små fødder og fingre havde svært ved at klare kulden selv om lysten til ski var stor. Ellers blev det en formiddag hvor legede en masse og drillede hinanden…


Bambi på glatis…

Vi sluttede turen af med nogle lange ture i samlet flok ned over pisterne, ingen af os ville slippe den gode sne før vore liftkort udløb..


Julie er kommet langt med sit skiløb på 2 dage…

Vi sluttede kl. 13 og alle unger nærmest smågræd da vi skulle af skistøvler og ski, det gjorde så ondt i de forfrosne hænder og tæer. Gitte tog dem derfor under armene og gik i cafeteriet mens Martin og jeg pakkede skiene ned til den sidste del af rejsen hjem…

Klokken var 13:30 da vi forlod Beitoshølen, det burde være tids nok til at nå færgen i Oslo kl. 19:30. Temperaturen faldt yderligere undervejs, og nærmede sig – 30 grader da vi kørte i de mørke dale som skjulte sig for solen.

Gode vejforhold til hjemturen..
Gode vejforhold til turen hjem.

I modsætning til opturen, så var vejene nu nærmest fri for is og sne, og vi kunne let holdt en fart af 70kmt. Undervejs holdt vi et par rygepauser, men det var nærmest for koldt til at stå ude i kulden. Bare det at bilen holdt stille i nogle få minutter i tomgang, var nok til at motortemperaturen faldt så meget, at der er ikke var varme nok i bilen til at holde vinduerne isfri..

Vi fortsatte vores hjemtur i god tid, og ramte udkanten af Oslo ved 17 tiden, dog blev vi stoppet på vejen af en elg der syntes, at den skulle krydse i myldretidstrafikken, ungerne råbte og skreg så det var en lyst – endnu en oplevelse blev føjet til…

Vi kørte lidt rundt i den indre by og ledte efter et sted at spise aftensmad inden vi skulle ombord på færgen, og fandt en Burger King til udelt begejstring for alle..

Resten af turen hjem var triviel, færgen sejlede som den skulle og vi kørte fra borde i Frederikshavn næste morgen kl. 07:30 i lidt mere tempererede forhold selv om mit termometer viste noget så udansk som -14 grader..

Martin kørte efter rundstykker, og vi andre pakkede ud, og så sluttede vi hvor det hele begyndte 4 dage før..

Efterspil:

Norge er et smukt land, og det er kun en smuttur inden man kan stå i sne til maven. Desværre er færgeturen temmelig lang og kedelig, og det kan godt virke lidt dræbende selv om man har børn. Jeg tror nok vi vælger Frederikshavn – Göteborg næste gang, så må vi bare tage de ekstra kilometer med, der burde være sparet nogle timer den vej..

Norge er oplagt som rejse mål for småbørns familier, skistederne er forholdsvis små og overskuelige, og så er det ganske hyggeligt.

Nu har jeg været i Norge nogle gange efterhånden, og det har efterladt et aftryk af, at det altid er meget koldt, og det kan godt lægge en dæmper på lysten til at køre på ski, især for de mindste.

Priserne i Norge er ikke som i Alperne, alt er dyrt og selv om vi havde alt med hjemmefra, så er prisen på liftkort og cafeteria besøg stadig en meget stor post i et budget…

På trods af lang rejsetid, kulde og voldsomme priser, så har vi haft en rigtig god ferie som vi alle kan snakke om lang tid fremover. Der er heller ikke så megen tvivl om, at vi kommer igen, og vi snakker allerede nu om at holde nytår deroppe næste år..

Related Posts with Thumbnails

Om Forfatteren

Lidt af det hele, og mest af alt... Jeg er som du kan se af mine indlæg, et tænkende menneske, nyder at leve og være til på godt og ondt. Jeg reflekterer meget over de ting der sker i mit liv, og har brug for at udtrykke mine tanker. Hjemmesiden hér er mit værktøj til dette formål.

Send En Kommentar



Du kan bruge disse XHTML tags: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <blockquote cite=""> <code> <em> <strong>