Get the Flash Player to see the slideshow.

Suspended animation..

Fedt udtryk på linie med “Leather tramp” :-) Det er begge udtryk jeg har fra filmen jeg så den anden aften “Into the wild”. Jeg så den igen i aftes, og det er en på alle måder fed film som sætter tanker i gang om min egen eksistens.

 Jeg har været lidt stille de sidste par dage, jeg tog et tilbagefald i forhold til influenzaen, var delvist sengeliggende onsdag, men helt torsdag. Jeg har det bedre i dag, men det betød, at der ikke skete en hujende fis i mit liv – jeg hader at være syg, har slet ikke den nødvendige tålmodighed til at vente på at blive rask igen, jeg gruer for hvordan min løbe kondition er når jeg kommer igang igen…

Jeg har været langt omkring i dag, en tur gennem byen på vej til lufthavnen og retur. Gik fra bussen og hjem og alle steder vejer flagene om kap med den strålene sol, hvor er det herlig at vinteren er væk og foråret endeligt har bidt sig fast. Det er konfirmationernes tid, og der er fest flere steder her i omegnen. Når jeg tænker tilbage på min egen konfirmation, er det helt andre unge mennesker der siger ja i dag. Valgene er langt flere end de var da jeg stod i samme sted. Ordet “Nonfirmation” var ikke en del af mit ordforråd, der blev højest hvisket i krogene om de få der ikke blev konfirmeret.

Under mit besøg i lufthavnen tidligere på dagen, fordrev jeg ventetiden med et magasin fra “Monarch”. Monarch bør alle der har haft sin gang på de danske motorveje kende. De er om nogen eksponenter for hvor dårlig cafeteria mad kan smage…

Af en eller anden årsag udgiver de det her magasin som mod forventning ikke indeholder ret meget stof om deres egen fortræffeligheder, men derimod en række indsigtsartikler om forelskelse, kvinder og vintage biler.

Lederen i bladet hedder “Jeg vil ha’ dig – nu!” En artikel om de 3 faser i forelskelse. Og da det er en artikel til begge køn, så handler det ikke så meget om de lallende følelser vi går rundt med i situationen, men meget mere om faserne, kemien og hvorfra reaktionerne kommer fra.

Tidligere troede videnskaben, at forelskelse sad i det limbiske system – det område af hjernen, hvor følelserne håndteres. Det gør den så ikke…. Det drejer sig langt mere om kemi og frigørelsen af forskellige stoffer, bla. skyldes den glæde der forbindes med forelskelse stoffet “dopamin”

Nå men tilbage til virkeligheden, for det er selvfølgelig ikke forelskelsen jeg som mand finder interessant i denne artikel, men det er alene det faktum, at kvinder producerer et hormon af´navnet “oxytocin” et stof der appellerer til “lad-os-holde-sammen” tingen i et forhold. Mænd har kun dette hormon i ringe grad, og det er derfor naturligt for en mand, at søge andre græsgange :-D Dog udskiller mænd hormonen i forbindelse med sex og udløsning, derfor må moralen være, at vil en kvinde holde på en mand, så skal han have sex morgen, middag og aften, eller sagt på nordjysk “morgensutter, middagslur og aftengumler” :-)

Sæt igang piger!

Martin og jeg tager til Århus i morgen, han har en lejlighed der skal indrettes, og jeg har nogle tænder der skal rettes, og min gode ven Poul Martin er tandlæge i Århus. Derfor slår vi to fluer med et smæk og får en tur ud af det..

Forårs flaske

Related Posts with Thumbnails

Om Forfatteren

Lidt af det hele, og mest af alt... Jeg er som du kan se af mine indlæg, et tænkende menneske, nyder at leve og være til på godt og ondt. Jeg reflekterer meget over de ting der sker i mit liv, og har brug for at udtrykke mine tanker. Hjemmesiden hér er mit værktøj til dette formål.

Send En Kommentar



Du kan bruge disse XHTML tags: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <blockquote cite=""> <code> <em> <strong>