Get the Flash Player to see the slideshow.

Glansbilleder i virkeligheden…

En uge er gået efter at vi kom hjem fra Østrig, og det har været pivkoldt lige siden. En enkelt dag, hvor solen skinnede og viste at den stadig er der, og stadig kan varme er det blevet til…

Jeg holdt mandagen fri, så jeg kunne få styr på alle de småting der nu hober sig op når jeg er bortrejst. Vasketøj og potteplaner, og den slags. Derefter startede arbejdsugen som den sluttede inden jeg tog afsted. To dage i Silkeborg, og en enkelt tur i København er det også blevet til, jeg skal bestemt vende mig til igen, at stå op mens det er mørkt… Ferie er vanedannende skulle jeg mene..

Weekenden var derfor meget velkommen, jeg landede i Aalborg lufthavn kl. 17:15 og skulle hjem til mine børn som jeg kun pletvis har set siden jeg kom hjem fra Østrig. Jeg glædede mig til at bruge en hel weekend sammen med dem, men sådan skulle det ikke gå – mere om det senere.

Det fede ved at have to så skønne børn er, at de ind i mellem overrasker mig når jeg mest af alt har brug for det. Jeg kom hjem til to travle poder som havde travlt med at lave mad, og ikke nok med det, så havde de også lagt alt mit vasketøj sammen, det var bare at sætte mig til bords og nyde spaghetti med pølser og ketchup – hvor skønt og hvor heldig kan man være med sine børn!

Resten af fredag brugte vi på sofaen i selskab med et par poser chokofanter, og X-faktor, lige hvad jeg trængte til og helt sikkert også hvad de havde brug for – vi fik indhentet noget af det forsømte..

Isbold på AaB's træningsanlæg
Frederik i målet – en iskold lørdag morgen

Lørdag morgen og op kl. 7. hvilket ikke lige var det der stod øverst på min ønskeseddel, men Frederik skulle til fodboldtræning. I øjeblikket findes der kun en fodboldbane her i området der er ryddet for sne, og det er AaB’s kunstbane på Hornevej. Der er mange om budet, så Gistrup havde fået tildelt spilletid kl. 8 og et par timer frem.

Man skal være glad for sin sport, hvis man vælger at stå tidligt op for at spille fodbold i 10 graders frost, men Frederik synes det var super, så afsted det gik.

Lørdag havde børnenes mor så fødselsdag, jeg havde ikke lige forestillet mig, at det derfor var national helligdag, men sådan forløb dagen næsten.. Jeg så mine børn sammenlagt ca. 4 timer lørdag til min store undren, selvfølgelig skulle de fejre dagen med deres mor, men derfra til at bruge hele dagen var så langt fra aftalen. Gitte og hendes børn kom som aftalt lørdag, det var lang tid siden vi sidst havde været samlet alle sammen.. Det blev så næsten en lang dag med ventetid, hvor vi mest af alt ventede på mine børn, så vi kunne komme i gang med de planer vi havde aftalt for weekenden..

Det lykkedes mig at få os alle samlet til kl. 14 og en køretur ud i det gode vejr, men det holdt hårdt…

Konik Polski heste i Dokkedal.
Psst! Prøv lige at se ham idioten bag hegnet med sit kamera…

Som så ofte før gik turen til Dokkedal, hvor der på den ene side er hav, og på den anden side af vejen er der fredet plantage og et udsigtstårn. Der har vi før set både kronhjort og kongeørn, men denne gang blev det kun til et enkelt rådyr, samt de udsatte dyr.

Konik Polski
Kønne er de og ganske nysgerrige

Vejret ændrede sig radikalt i det øjeblik vi satte os ind i bilen. Væk var solen og tunge skyer trak ind fra øst, og øst var også den retning vi havde… Vi nåede ned til havet samtidigt med at vinden tog drastisk til, det var bidende koldt, men vi havde været forudseende og havde trukket i skitøjet, så det gik..

Afsted over isen mod havet
Afsted mod en truende horisont

Fascinerende og lidt skræmmende at se, hvor hårdt vinteren havde sat sit præg på havet. Der var blottet for liv, hvor vi ellers plejer at se masser af fugle..

Langt ud på isen det gik
Næsten ude ved iskanten

Vi gik på den glatte is helt ud til kanten, hvor isen er skruet op af bølger og strøm, jeg kan ikke huske hvornår jeg sidst har oplevet et hav med låg på.

Isflager skruer sig op
Isflagerne skruer sig op

Ganske sjovt og koldt at begive sig ud på sådan en nordpols ekspedition… Hjemme igen, og min børn var væk… Aftalen var at de skulle spise hos deres mor med indbudte gæster.

Det var så det sidste jeg så til dem den dag. Jeg rykkede et par gange for deres hjemkomst, men så faldt den ene fra og ville gerne blive hjemme hos sin mor, og det var efterhånden så sent, at det kunne være ligegyldigt med den anden.. Sådan gik en lørdag med en kort familietur og en masse ventetid…

Og ungerne havde efterladt deres værelser som var de bombet tilbage til stenalderen, brugt service, beskidt tøj smidt over alt, skoletasker og fodtøj i gangen.. Mit hjem var den største selvfølgelighed i deres bevidsthed og deres mor synes også at det var en selvfølge, at selv om jeg havde huset fuldt i håbet om en hyggelig weekend, så skulle børnene da være hos hende… Øh det var min weekend…

Til sidst blev jeg så gammeldags sur, pakkede deres ting og smed dem over søndag formiddag. Jeg havde ikke tænkt mig at sidde weekenden igennem i venteposition for hvornår det nu passede dem eller deres mor, at de skulle kigge forbi…

Søndag formiddag tog Gitte og hendes børn også hjem, de var forståeligt nok blevet trætte af ventetiden… Det er svært at indvende noget mod det..

Søndagen endte med, at jeg stod med to mødre på sin hver sin side og med hver sin vrede. Den ene var sur over at jeg lod mine børns mors prioritere deres tid i min weekend, og den anden var sur over at jeg havde pakket deres tøj og bedt dem finde et andet sted at optræde med deres forventning om, at jeg  bare sad og ventede på dem når det passede dem at dukke op…

Det eneste jeg havde forsøgt at opnå var tilfredshed hos alle. Børnene ville gerne fejre deres mors fødselsdag, og hun ville gerne fejre den med dem. Gittes børn ville gerne lege med mine, hvilket også er meget naturligt, og jeg ville gerne være sammen med dem alle på nær mine børns mor som skulle have lov til at fejre sin nationale helligdag i fred..

Resultatet blev, at ingen var sammen med nogen, andre blev frustrerede over at skulle dele deres dag hos to med interesser begge steder og nogle brugte en weekend på at vente – resultat,  en spildt weekend….

Lige nu sidder jeg og savner kontakten med mine børn, vi har en snak vi skal have taget omkring det bofællesskab vi har her, hvor vi alle hjælper hinanden med det sure og nyder det søde. Jeg gider ikke være en selvfølgelighed i deres verden, måske et resultat af mit eget ønske om at ville det bedste for dem og begge deres forældre..

Sidder også med en følelse af, at det ikke er det værd… Et par der møder hinanden og har et ønske om at være sammen,  og hvor begge parter har børn som egentlig ikke får noget valg, og “bare” må acceptere det valg deres forældre har truffet for dem, giver en skæv konstellation, hvor det meget let ender op med, at ingen får dækket deres behov, og al den gode tid der skulle være, forsvinder i et langt kompromis.

Jeg ved ikke om konstellationen kan lykkes, men det kræver helt sikkert langt mere arbejde end jeg på noget tidspunkt havde tænkt i min vildeste fantasi… Er det et must at delefamilier partout skal bo sammen, kan man ikke have et godt forhold med to bopladser og så mødes i kvalitetstid, hvor der er plads til alle, og alle ønsker kvalitetstiden sammen.. Jeg ved det ikke, men det er helt sikkert ikke på den måde og med den hastighed jeg har forsøgt at realisere det..

Ting tar tid, og gode ting tager lang tid…

Related Posts with Thumbnails

Om Forfatteren

Lidt af det hele, og mest af alt... Jeg er som du kan se af mine indlæg, et tænkende menneske, nyder at leve og være til på godt og ondt. Jeg reflekterer meget over de ting der sker i mit liv, og har brug for at udtrykke mine tanker. Hjemmesiden hér er mit værktøj til dette formål.

Et Svar til “ Glansbilleder i virkeligheden… ”

  1. Kære Jens.

    Sender dig lige et par tanker jeg får når jeg læser din fortælling om glansbilleder …. Blot en eftertænksomhed som jeg gerne deler med dig… tankerne om begreber er for egen regning og kræver ikke nødvendigvis enighed :o )

    ”…du skal elske og ære”…… for mig ikke blot et begreb det hører den kirkelige handling til, men noget som for mig er mere grundlæggende…i denne smukke sætning ser jeg også en anden men meget vigtig besked – for mig handler eller dækker sætningen ”elske og ære” over begreber som rummelighed, omsorg, anerkendelse og respekt.
    Med respekt mener jeg, respekten for og til livet – respekt til hinanden, vore børn, kæreste, venner, forældre osv. – generelt respekten til andre mennesker hvilket også indbefatter vores ekser…respekt er kærlighed i en anden indpakning – lad mig kalde den for næstekærlighed – ikke at forveksles med den romantiske kærlighed vi har til hinanden – men en anden virkelig dyb og smuk kærlighed – måske i virkeligheden den vi også giver til os selv…i respekten ligger en overbærenhed, mildhed, ydmyghed og måske endog en smule tilgivelse – Respekten kommer grundlæggende kun hvis vi også har den til os selv, først da kan vi gi den til andre …

    For at vende tilbage til sætningen med at ”elske og ære”, så er den sagt til et formodentlig lykkeligt par, på tærsklen til i en ny epoke i deres liv – men kunne ligeså godt blive sagt til et par på vej den anden vej – ud igen – måske med en lille ændring i ordet elske, men dog stadig med essensen fra sætningen… den burde følge os gennem hele livet – fra vi fødes til vi dør…Man skulle koble den i dåbsritualet også… ”du skal elske og ære…” der er vi jo ikke et øjeblik i tvivl om at den holder vand, og oven i købet kan vi koble ”til døden jer skiller” på helt uden kvaler – kærligheden til vores børn forsvinder aldrig! Så privilegerede er vi der er forældre – at mærke denne særlige kærlighed og nærvær… vores fornemste opgave er at passe og pleje dem som de frø de er – dem vi engang selv har plantet – skrøbeligt og forsigtigt – luge om dem og give dem næring…. Når vi gør det giver vi i realiteten også næring til os selv – som en lille ekstra bonus – udfordringen kommer når der kommer flere ”frø” til, og som måske oven i købet ikke er ens egne ”frø” – ja så er det igen man skal huske på den vigtige sætning…. Måske i modificeret udgave men med samme essens..
    En ting livet bla. har lært mig er, at vi unægtelig ikke kan styre andre menneskers adfærd, tanker og handlemønster – kun vores egen – og vi skal heller ikke i bogstaveligste forstand partout ”elske” vores ekser men vi skal stadig leve med dem i kraft af vores ”frø” om end så til de er store blomster engang – så derfor er denne sætningen fra tidligere værd at ha´ med i baghovedet når vi lader os rive med…

    Der er igen der har lovet os at livet skal være let og lige til – rejsen igennem vælger vi selv og bestemt også måden vi rejser på – indimellem kommer nogle gevaldige bump – der giver knuder og laver omveje i den måske ”oprindelige” rejse/vej men med rummelighed, omsorg, anerkendelse og respekt bedre klarer vi de fleste af de bump vejen har – lad os derfor tag læring med derfra til næste bump på vejen og være bedre klædt på – erkende for os selv at vi ikke kan gøre alle tilfredse uanset hvor meget vi bestræber os – i virkeligheden er ingen af os i tvivl om hvad og hvem der er vigtigst på ”listen”… det er ikke vigtig at slå fast med ord – det ved vi godt i vore hjerter…

    Mht. bolig og sammenbragte ”frø” findes plads og rummelighed ikke kun i husets fire vægge men i hjertet … Hjem er hvor hjertet er… boligen er en praktisk foranstaltning – som kommer når tid er….

    :O) Knus på en tidlig morgen hvor tankerne flyver… Gøjs.

Send En Kommentar



Du kan bruge disse XHTML tags: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <blockquote cite=""> <code> <em> <strong>