Get the Flash Player to see the slideshow.

Stilstand i vinterland..

En uge i stilstand og tomgang må man sige… Vinteren ser ikke ud til at skulle forlade Nordjylland på denne side af maj måned… Jeg kan ikke gøre så meget ved at det er vinter, selv om det efterhånden er belastende.. Hver gang det svinder lidt i sneen, kommer der straks nye forsyninger og lidt til..

Derinde et sted ligger mit hus...
Som i kan se, døjer jeg med mos i græsset…

Det er efterhånden svært at finde plads til al den sne der skal skovles væk, og jeg priser det højt, at jeg ikke har fortov der skal holdes fri, men kun min indkørsel. En enkelt gang er det lykkedes mig at køre fast i indkørslen, troede jeg kunne skubbe mig gennem sneen ud til vejen.. Det gik også meget godt indtil jeg havde skubbet så meget sne, at bilen gled ovenpå og derefter hang på maven med alle 4 hjul frit i luften..

Sønder Tranders Bygade i sneen
Hovedgaden i Sdr. Tranders

Selv mine børn begynder at se sneen som en begrænsning af deres frihed, de hopper ikke lige på cyklen og kører ud til deres legekammerater, og den korte tur over til mig, kræver både skibukser, støvler og vanter..

Jeg forsøger at tage det positivt.. Min græsplæne gror ikke på samme måde som ved denne tid sidste år.. Føtex har næsten altid billig Sushi, da ingen kunder kan komme frem og købe den..

Selv om det er svært ikke at drømme sig hen til maj måneds virilitet i vækst og grønne farver, så er det vist nu livet leves og på de præmisser der gives.. Jeg kan godt blive temmelig rastløs når jeg primært skal bevæge mig rundt i mit hus og de rammer det giver.. Jeg forsøger at have en positiv indgang til at vejret nu er som det er, og ikke lade mig begrænse mig alt for meget af snedriver og kulde..

Søndag havde jeg alene for mig selv, Gitte var i Silkeborg og mine børn med deres mor i Søhøjlandet, så det var alene op til mig, at aktivere min energi til noget brugbart. Vejret var for engang skyld i det rigtige hjørne. Efter flere dage med uendelig megen sne, skinnede solen som om den aldrig havde lavet andet..

Jeg skyndte mig at trække i det varme tøj, startede bilen og kørte ud i det blå. Jeg havde en plan om at besøge Lundby Krat og få indviet min nye linse der, hvor der er masser af gode motiver for både øje og sind.. Jeg nåede dog ikke så langt, landevejen var nogenlunde ryddet for sne, men indkørslen til parkeringspladsen var lukket. Uden mulighed for at parkere vendte jeg bilen igen og ville køre mod Grønlandshavnen, hvor der også altid er noget at “skyde” på..

Pandekagehuset i Lundbybakker
Pandekagehuset i manipuleret belysning..

Fandt dog en lille plads til bilen ved det gamle hyggelige pandekagehus, hvis funktion eller ejerskab jeg ikke kender.. Ligegyldigt hvilket tidspunkt på året, så er der et eller andet over det hus og dets placering dybt i skoven..

En gang i mellem rammer jeg et portræt som gør mig glad, ikke så meget i øjeblikket hvor jeg trykker på aftrækkeren, men bagefter når jeg får læst billederne ind på min computer, så viser de en helt masse andet som jeg ikke selv så.. Det er der jeg rammer øjeblikket på den bedste måde, en brøkdel af et sekund giver mig et motiv gennem linsen som holder sig lang tid efterfølgende..

Pandekagehuset i Lundbybakker
Fra en lidt anden vinkel

Jeg tog mange billeder af  huset nu jeg var der. Ikke så meget fordi det er smukt, men mest fordi lyset var smukt, og jeg havde kæmpet mig gennem store snedriver for at nå der til..  Solen skinnede ind gennem skoven fra syd, og det gav en rigtig skygge virkning i den nye sne, hvor end ikke rådyr eller haren havde sat sit aftryk..

Pandekagehuset i Lundbybakker
I sort/hvid er det næsten endnu mere hyggeligt..

Det tog mig nogle få minutter at tage billeder af huset, og endnu længere at kæmpe mig tilbage til bilen i meter høje driver, men efterfølgende ville jeg have gået meget længere for at få så gode billeder i kassen..

Pandekagehuset i Lundbybakker
Det oprindelige motiv uden redigering..

Jeg kørte videre mod Grønlandshavnen, hvor der nu ikke var de mest indlysende motiver.. Videre ind mod byen langs Portlands fabrikker.. Et enkelt motiv sneg sig ind, men ellers ikke noget der råbte på at blive fotograferet..

Skorstene ved Portland
Skorstene i sidevind..

Jeg sluttede min safari med en kop kaffe hos Martin som havde besøg af sin ene datter..

En solsort puster sig op for at holde varmen
Jeg hilste på en solsort undervejs

Istedet for at tusse rundt i huset, så havde jeg fået en masse ud af dagen alene ved at søge øjeblikket derude. Selv om temperaturen nærmede sig – 13 grader inden jeg var hjemme igen, så er jeg sikker, at det er sundere at opleve vejrudsigten derude hvor den har betydning i stedet for at se den på tv…

Piet Hein har skrevet mange gode “gruk”. Et af dem kan jeg særligt godt li…

At leve i nuet er livets teknik
og alle folk gør deres bedste,
men halvdelen vælger det nu, som gik,
og halvdelen vælger det næste.

Og det forrige nu og det kommende nu
bliver aldrig i livet presente,
og alle folks levetid går sågu
med bare at mindes og vente.

For det nu, som er gået, er altid forbi,
og det næste bliver aldrig det rette.
Næ, sørg for, at det nu, du lever i,
én gang for altid er dette.

En enkel tekst om det enkle – at leve i nuet, hvorfor gør det sværere end det er.. Det at leve i nuet kan være modstridende mod andres ønsker.. Jeg oplever en trang hos andre til at planlægge lykken langt ude i horisonten, male et glansbillede af lykken og så stædigt holde fast i det billede uden at forholde sig til virkeligheden netop nu, og de udfordringer det giver.

Ord som “Det finder vi nok ud af” udlægges til “det vil jeg ikke”, jeg tager ikke tingene så tungt, forsøger at indrette mig på den hverdag der presser sig på mest af alt. Justerer gerne min hverdag så jeg kan få det hele til at hænge sammen. Denne justering ville jeg have svært ved at udføre, hvis jeg stædigt holdt fast i en forventet lykke et stykke ude i fremtiden.. Jeg har tidligere levet et liv, hvor virkeligheden måtte tilpasse sig mine forventninger og ikke omvendt. Det er hårdt arbejde og resultatet bliver næsten altid middelmådigt og et stykke fra det ønskede…

At leve på den mådejeg gør nu, kan udlægges som en-laden-stå-til, og den ludlægning lever jeg fint med, så længe mit liv alligevel flasker sig i en god retning. En retning som måske ikke var det jeg havde i tankerne, men som viser noget helt andet og sjældent dårligere end mine tanker havde forestilt.

Livet er det der sker mellem for-lidt-siden og om-et-øjeblik.. Jeg har til sinds at få det hele med, og lever helst ikke på en forestilling om hvordan tingene burde have udviklet sig i mit hoved en gang i fremtiden..

Related Posts with Thumbnails

Om Forfatteren

Lidt af det hele, og mest af alt... Jeg er som du kan se af mine indlæg, et tænkende menneske, nyder at leve og være til på godt og ondt. Jeg reflekterer meget over de ting der sker i mit liv, og har brug for at udtrykke mine tanker. Hjemmesiden hér er mit værktøj til dette formål.

Send En Kommentar



Du kan bruge disse XHTML tags: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <blockquote cite=""> <code> <em> <strong>