Get the Flash Player to see the slideshow.

Rester af et øjeblik og en evighed

Marts måned og forår siger man, man er i den her sammenhæng ikke særlig troværdig, det er koldt derude og lugter stadig rigtig meget af vinter, og så alligevel… fuglene er aktive på en helt anden måde, sneen fylder mindre og temperaturen sniger sig over frysepunktet ind i mellem, men kun for at fryse ned igen når det opdages.. Jeg kan se en plet af min græsplæne som nu er smeltet fri af sneen, det er første gang i 3 måneder, så det går den rigtige vej.

Min hverdag den sidste uge har været som vejret, der sker ikke en masse… Et enkelt afbræk i rutinen i form af et møde i København, hvor det også lykkedes mig at få handlet en linse til Martin.. Ellers sker der ikke en masse…

Historier har det med at skrive sig selv, og en ligegyldig tur ind til Aalborg midtby for at handle, endte op med at fortælle en historie som jeg ikke havde set eller tænkt. Jeg tog med Gitte ind til byen lørdag formiddag, vi skulle have gæster til frokost, og skulle i den forbindelse have handlet ind til en række små retter. Solen tittede frem, og det er jo signal til mig om at tage mit kamera med.

Godt nok er kameraet stort og tungt, men jeg har efterhånden fået møbleret min ene skulder, så den kan bære et kamera i remmen uden, at jeg skal tænke en masse over det.. Jeg parkerer altid ved SID bygningen, der er et hav af frie parkeringspladser som jo næsten er en luksus nu om dage..

Af bagvejen kommer jeg så ind til gågaden, forbi Gøglerbåden og skumle baggårde, men det er jo også bag facaderne, at livet leves og historierne opstår..


Temgesic – narkomaners “i-mangel-af-bedre”

Gitte fik øje på resterne af indpakning til medicin, hun er pilletriller og fagmand på området, så jeg fik en forklaring på årsag og virkning af disse piller. Opløst i en guldbajer kaldes de “turbo bajer” – en hurtig måde at opnå et “high” og et bindegalt et af slagsen.. Pakningen havde kun ligget der nogle få timer, så en eller anden har “hygget” sig i løbet af natten… Hvilken skæbne har brug for at komme gennem natten på den flugt…

Vi nåede ikke ret meget videre inden vi kom forbi en mørk skyggefuld port, hvor der også havde udspillet sig en historie i løbet af natten… Et kondom lå smidt ved siden af resterne af en dybfrossen pøl af pis.


Sex uden tillid – beskyt dig mod din partner…

Kondomet og tissetåren havde fundet hvile i løbet af natten.. Hvilke skæbner har hygget sig her i natten, og hvorfor er det nødvendigt at forsørge sin lyster i en nat, hvor temperaturen har været nede på 12 graders frost.. Hvordan kan noget som i virkeligheden er ganske smukt, blive forvandlet til noget så grimt og følelseskoldt.. Et behov for penge byttes med et behov for udløsning..

Vi fortsatte mod Salling af gågaden, hvor facaden er pæn, tøjstativer og reklamer vidner om en velstand som er milevidt langt fra det kvarter vi lige var gået i gennem.. Kontrasterne er tydelige når man har øje for dem..

Udenfor Salling stod en hjemløs og solgte “Hus Forbi“, det er de udstødtes talerør siges det. En Avis koster 12.- og sælges videre til 20.- Differencen går alene til sælgeren, som så kan få sig et flydende eller fast måltid. Typisk er det misbrugere der sælger de aviser, og at kalde dem udstødte er vist en tilsnigelse.. En misbruger udstøder kun sig selv, det er hans valg ikke andres. Undskyldninger er der nok af, men ingen gode grunde… Et misbrug er blot en forlængelse af dårlige oplevelser..


Hus forbi – køb det før din nabo

Jeg har stor sympati for de mennesker, det er sjældent en negativ oplevelse at stoppe op og tale et par ord med dem, men  jeg har ikke på nogen måder ondt af dem, det er deres liv og livsstil, de har måske ikke selv valgt det i sin tid, men de har heller ikke valgt at træde ud af det..

En time senere og jeg havde begge hænder fulde af indkøbsposer med alt hvad ganen kan begære – stadig med mit kamera over skulderen.. Det gode vejr skulle nydes, så vi fandt en plads i næsten sol ved Baresso. Jeg nyder at sidde udenfor og betragte de mennesker der kommer forbi, de har alle en historie selv om den ikke altid er så tydelig..

Alligevel var der en person der faldt ud, tilfældigt var det ikke. En tigger havde fundet sig en plads lige foran hæveautomaten ved Nørresundby Bank.


En sigeuner tigger velfærd…

Der går mange historier om disse tiggere som i mine øjne er røv irriterende, de gør alt for at appellere til min dårlige samvittighed og medlidenhed.. Fakta er, at når de anholdes af politiet, så har ofte 20 – 30.000.- i kontanter på sig. De er her kun af en årsag – danskerne giver dem penge, og når de har en returbillet til Rumænien, så kan de ikke udvises.. Det er heller ikke tilfældigt at tiggeren står ved hæveautomaten, det er et af de få steder hvor der findes kontanter.. Det tog mig lang tid at fange dette foto, hun gjorde alt for ikke at blive fotograferet. Har vi danskere brug for at undskylde for vor velfærd, så er der langt bedre måder at gøre det på..

Sådan kan en kort tur ind til byen blive til en historie der nærmest inviterer til at blive fortalt, skæbner og beretninger om forfald går igen med andre skæbner og fortællinger som fortæller om succes. Jeg synes det er fede kontraster som giver stof til eftertanke – ligegyldigt bliver det aldrig… Har vi fattigdom i Danmark, sikkert, men i hvor høj grad er den selvvalgt… Skal jeg være taknemlig for det liv jeg er givet, eller er det min egen fortjeneste.. Er det tilfældigt, at jeg ikke står på gaden og sælger Hus forbi, er det tilfældigt, at jeg ikke har et liv, hvor det er nødvendigt at dosere virkeligheden med medicin eller købesex… Jeg har ingen anelse og ved heller ikke om det er vigtigt, når bare jeg er taknemlig for det liv jeg har på godt og ondt..


Skaber vi selv vores skønhed, eller er den os givet..

Søndag uden børn og i høj sol er jo nærmest skabt til en tur i det blå og voksentid. Vi pakkede bilen og kørte mod mine forældre og fik frokosten med, inden vi fortsatte mod Skagen og grenen helt i top. Skagen er et fantastisk sted når man savner lyset. Fra to sider falder det ind og spejles i havet og temperaturen er altid lidt varmere end i resten af Jylland.

Jeg havde selvfølgelig skumle bagtanker om en masse fede fotos i solen og havde taget det tunge udstyr med til de store vidder. Det kunne jeg nu godt have sparet mig, selv om solen varmede, så lå der en let dis over alt som ikke er særlig gavnlig for langdistance fotos.. Vi gik en lang tur ud til grenen sammen med alle de andre som havde fået samme glimrende idé. Her i blandt nogle kjøwenhavnere som begejstret udbrød, at de skulle bade en fod i hvert af de to have – Skagerrack og Vesterhavet… Javel så, geografien og begreberne trykker ikke derovre..

Et enkelt motiv blev det til, men det blev i mine øjne også et fantastisk et af slagsen. Midt på stranden og helt alene, lå en sten og solede sig i sandet..


Sindsro, stilhed og et liv i skyggen…

Et meget meget enkelt udtryk som fortæller det hele. Vores fortid og dermed vore erfaringer, fordomme og overbevisninger følger os som en skygge. En skygge som er meget større end det selv vi er lige nu.

Billedet af et øjeblik i ro, stilhed og af evigheden.. Kunne stenen fortælle sin historie, så ville den sikkert fortælle om et langt liv med en omskiftelig tilværelse.. Lige nu tager den varme af solen, men i fortiden kan den sikkert have befundet sig på bunden af det kolde hav uden lys… Formen er fast, men skyggerne ændrer sig hele tiden.. Min egen ligegyldighed er også tydelig, jeg er her kun for en kort bemærkning sammenlignet med denne sten, selv om verden er foranderlig, så er den fast i sin form, mens jeg i min korte tid her, er meget flagrende, søgende og rastløs… Stenen udstråler for mig ro, en urokkelig fast form som er næsten uforanderlig.. Den er en del af det univers jeg også kalder mit.. Sådan et billede gør mig glad og stille..

Related Posts with Thumbnails

Om Forfatteren

Lidt af det hele, og mest af alt... Jeg er som du kan se af mine indlæg, et tænkende menneske, nyder at leve og være til på godt og ondt. Jeg reflekterer meget over de ting der sker i mit liv, og har brug for at udtrykke mine tanker. Hjemmesiden hér er mit værktøj til dette formål.

Send En Kommentar



Du kan bruge disse XHTML tags: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <blockquote cite=""> <code> <em> <strong>