Get the Flash Player to see the slideshow.

Man bliver jo næsten overstadig!

Ikke så meget skidt at sige om den afgående uge. Det varmere vejr har bidt sig fast, godt nok med tåge og hård vind, men det er alt andet bedre end endnu en uge med sne og frost.. Det har været en stille uge mest af alt, nok mest fordi jeg har været det…

Jeg er træt i øjeblikket, måske er det den lange vinter der sætter sine spor. Ikke at det gør så meget, når jeg ikke har overskud til så meget andet end at vende det hele til “indvortes” brug, så går tiden med lange tankerækker og afslapning i bøgernes verden. Lige nu er det Hypnotisøren der får min opmærksomhed, den startede lidt tungt, men er efterhånden et spændende kapitel.

Vintertid er også tid for de små sysler, og som fluefisker er der nok at tage af mens vi venter på endnu en sæson, hvor fluerne skal dyppes i jagten på Salmo Trutta og salar. Jeg har ikke rigtigt kunne komme i gang denne vinter, undskyldninger har der været nok af, men ikke nogle gode grunde.. Det var kun indtil en dag hvor mine gode ven Rasmus ringede, han havde fået en idé om at samle det gamle hold fra starten af 90′erne.

Dengang var vi en flok kåde drenge med mod på livet som fluefiskere, men helt uden erfaring. Vi drog lidt rundt på de danske kyster i håb om en havørred, og fandt også en elv i det sydsvenske som vi besøgte et par gange eller tre i jagten på laks. Fisk blev det ikke til, men vi havde en masse gode oplevelser i telt, med kogegrej og whisky nok til at slå en hest omkuld!

Med tiden skiltes vore veje, studier og arbejde bragte os til alle dele af landet og der har kun været pletvis kontakt siden. Nu viser det sig, at den ene har kontakt til et gods i det vestjyske, hvor Skjern å snoer sig gennem landskabet, og det er lykkedes ham, at skaffe et privat stykke af åen til premieren d. 1 april – hvor skønt!


Fluer i enhver afskygning

Nu havde jeg ligesom en deadline der var til at få øje på… Der har derfor været en hektisk aktivitet i mit køkken med alle mine hår og fjer, det har egentlig været ganske hyggelig at komme igang igen… Der er et forfærdelig svineri efter fluebinding, det er meget flygtige materialer af hår og fjer, og de finder hvile alle andre steder end der hvor de er tænkt. Ungernes hund har også været forbi nogle gange, og han har en forkærlighed for indfarvede rævehår, så dem har jeg fået ryddet ufrivilligt op i… Alle mine anstrengelser skulle gerne ende op i en jysk laks eller to, men meget mere om det på et senere tidspunkt, og på et mere passende sted http://www.webfisker.dk/

Det har også været ugen, hvor det Ikea åbnede en forretning i Aalborg igen. Der har vist tidligere været en her, men det var længe inden jeg flyttede til byen. Der har været en stor hype omkring åbningen af det store varehus. Ikke mindre end 37.000kvm skulle der være under tag, og vælger man at gå hele turen rundt i varehuset er det en tur på 1.6km eller der omkring.

Jeg har altid været en stor tilhænger af deres produkter, dels er de billige, men også ret bruger venlige på børneværelser. Kvaliteten er så som så, men de har gerne en levetid som passer til et børneværelse..


Ikea Aalborg

Martin og jeg aftalte at tage en tur derud på åbningsdagen, godt nok havde det lige været månedsskifte, så børnepengene sad løst hos mødrene, men der var åbent til kl. 21, og der måtte de fleste da være taget hjem. De var der nu stadig i stort tal da vi mødte op ved 20 tiden, men vi fik os da pressen ind, og jeg fik købt et par rammer til nogle af de fotos jeg går og tager ind i mellem…


Ikea Aalborg – udvalg i alt!

Det var samtidigt en oplagt chance for at prøve min nye linse som mine overskydende skattepenge havde betalt, og den er alle pengene værd. Det er en vidvinkel som jeg næsten tror kan fange to søndage i en uge hvis jeg anstrenger mig.


Mit hus ser lidt anderledes ud gennem sådan én linse

Resten af ugen er gået forholdsvist upåvirket hen, jeg havde et enkelt møde i Aabenraa med min netværksgruppe. Sjovt jeg har aldrig været i den by før, og troede det var et lille hul, men den er nu forholdvis stor, og ligger kønt placeret mellem bakker og skov.

Fremme ved weekenden, hvor der absolut ikke er sket ret meget. Frederik skulle træne lørdag morgen kl. 8 på AaB’s anlæg, og det undrer mig efter at have set AaB’s superliga mandskab tabe i dag, at de ikke forsøgte sig med nogle af spillerne på Frederiks hold, de har i det mindste vilje og gejst!

Søndag startede sent, jeg elsker at sove længe. Frederik sov hos sin kammerat Marcus sammen med en håndfuld tøser, forstå det hvem der kan. Så Josefine og jeg havde en stille morgen – hun synes nemlig også det er herligt at sove længe. Derefter dækkede hun morgenbordet mens jeg hentede Frederik, det var både med servietter og vintergækker, hun er sgu herlig.

Lidt senere gik rygterne om en odder i et vandløb nogle få hundrede meter herfra. Det var ikke uden skepsis jeg hørte dem, det er sjældent at se en odder, og så tæt på bebyggelse havde jeg ikke hørt de skulle være. Jeg trak i tøjet sammen med Josefine og begav os ned over markerne til vandløbet.


Gæslingerne har også fået varmen

Vi fandt hurtigt vandløbet som gik tungt med al smeltevandet fra sneen, der  forsvinder hurtigt i øjeblikket..


Sne i både vand og på brinker

Odderen så vi ikke noget til, men fandt da hulen hvor den holder til, så noget er der om snakken… Det undrer mig lidt, at den har fundet vej til dette lille vandløb, der må være mangel på gode steder. Jeg har ikke set hverken fisk eller andet liv i den bæk, men et eller andet må trække den her til..


Ungdommeligt vovemod bliver man våd af…

På vejen tilbage ville Josefine i sin forårs kådhed springe over en grøft. Hun tog tilløb flere gange og satte i et stort spring halvvejs over grøften. Det lykkedes mig at fange det meste af hoppet, men desværre ikke det sidste stykke ned i det kolde vand..

Related Posts with Thumbnails

Om Forfatteren

Lidt af det hele, og mest af alt... Jeg er som du kan se af mine indlæg, et tænkende menneske, nyder at leve og være til på godt og ondt. Jeg reflekterer meget over de ting der sker i mit liv, og har brug for at udtrykke mine tanker. Hjemmesiden hér er mit værktøj til dette formål.

Send En Kommentar



Du kan bruge disse XHTML tags: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <blockquote cite=""> <code> <em> <strong>