Get the Flash Player to see the slideshow.

Højt at springe – vi trimmer næsehår…

Synes jo et eller andet sted, at marts er forløbet hurtigt. Det har været en dramatisk måned vejret taget i betragtning. Det startede med snevejr og hård frost,  lige nu smelter sneen i 10 graders varme, det er lige før jeg ikke selv kan følge med, jeg render stadig rundt i vintertøj.

Endnu en stille uge, hvor de lyse timer bare øges og optimismen følger med. Min have ligner en sumpet mose, det har været en hård vinter for planterne. Flere af mine stedsegrønne er brudt sammen under sneens vægt og græsset er et gråt pløre… Gad vist om min hængekøje finder anvendelse i år..

Fredag tog jeg hul på 7 dage sammen med mine børn, deres mor er på forretningsrejse til Thailand, og jeg har så fået muligheden for at tilbringe masser af tid med poderne på den konto, og det er jo herligt.


Is på letmælk..

Sådan en begivenhed bør jo fejres, og da der er åbnet en ny isbar i centrum, så var det jo oplagt at starte der. Jeg ved ikke hvad det er med piger og is, men det er åbenbart en stor begivenhed når den slags sker – vi har jo allerede Paradis Is?? Vi drog i samlet flok ind til midtbyen efter arbejde fredag, og nød en is lavet på letmælk.

Fredag var også dagen, hvor jeg tog det ultimative skridt mod at blive en ældre herre, eller gammel om man vil… Med alderen er vi jo nogle mænd der får øget hårvækst, ikke alle er så heldige og jeg priser mig da også lykkelig for min store hårpragt ovenpå hovedet. Andre steder er det ikke så belejligt, og her er det ikke ryggen eller længere nede jeg tænker på, men i næse og ørene!

Godt hjulpet på vej af min bedre halvdel som ikke kan se det gavnlige i at have hverken næse eller ørehår, købte jeg en såkaldt næsehårstrimmer. Det er kort fortalt en barbermaskine udformet som en blyant, der så kan bruges til at grave dybt i både ører og næse.. Jeg kan kun grue for hvordan det kommer til at gå med mine øjenbryn, som jo nok med tiden antager betydelige dimensioner og i en snæver vending kan bruges som værn mod sne og andet…

Fredagen var også dagen, hvor Frederik tog skridtet ind i de-næsten-voksnes-rækker. Han har længe plaget om en ørering – jeg tog ham på ordet, selvom han var en smule tynget af situationen… Og hvad med hans mor, hun kunne jo ikke spørges når hun var helt nede i Thailand, hvilket jo var meget belejligt..


Frederik – Nu med hul i øret

Jeg bliver helt sikkert gjort arveløs af min forældre, og bliver sikkert også bonget det dobbelte i børnepenge af drengens mor, men drengen er glad nu, og  har høstet ganske meget “Street respect” hos de andre drenge, som finder ham både nice og svedig..

Herefter gik det hurtigt, og jeg gik ind i en weekend, hvor jeg mest af alt agerede serviceorgan… Frederik skulle til fodbold kl. 2030 – 2300 fredag aften og Josefine skulle bruge det meste af lørdagen på forberedelse af den årlige gymnastik opvisning i Gistrup hallen. Ind i mellem køreturene frem og tilbage, fandt jeg huller til madlavning og rengøring. Sådan en weekend bliver lidt hektisk og ret uinteressant..

Belønningen var til at få øje på… HEEEELLLEEE søndagen fik vi så lov til at tilbringe i Gistrup hallen med fane indmarch, gymnastikopvisning og en horde af forventningsfulde forældre..


Josefine springer højt over hesten

Josefine skulle deltage i to opvisninger, selvfølgelig placeret i hver sin ende af dagen, så vi fik det hele med. Far-søn gymnastik er en klassiker, mænd i trikot med gymnastik sko er mig ikke særligt potente, men de har helt sikkert nogle stærke kvinder i ryggen som forstår at skabe “naturlig” interesse hos deres mænd for at skabe bånd til deres afkom. Hvad er der nu galt med en kamp på Aalborg stadion samme med sønnen???


Josefine leger DanseDaisy

Skidt, det er en lille pris at betale for at min datter både har været aktiv hele vinteren, samt hun synes det er sjovt. Min egen stolthed over hendes præstation var heller ikke usynlig, og hvor hendes vilde stunts på ski stammer fra, er nu også ret tydelig.. Jeg benyttede mig af muligheden og fik leget mig gennem dagen med forskelligt fotoudstyr og en masse praktiske øvelser i den forbindelse..


Min smukke datter som breakdancer

Ind i mellem alle disse oplevelser og gøremål, fik Gitte og jeg set en enkelt film. Sorte Kugler af og med Anders Matthesen. En film der har fået store roser med på vejen, men bestemt ikke fra mig.

Jeg er normalt stor tilhænger af Anden, han har stor humor og et kæmpe talent. Dette kombineret med et sundt menneskesyn, filosofi og eftertænksomhed, gør ham interessant i mine øjne.

Denne gang har han dog formået at ramme noget absolut ligegyldigt. Vist er der skarpe kommentarer og go humor undervejs, men selve plottet for filmen er så tyndt, at den bliver temmelig flad.

Ret basalt handler den om, at kaster du sorte kugler fra dig som symbol for dårlig energi og manglende hjælpsomhed og empati, så får du dem i hovedet igen på et tidspunkt.. Modsat har vi så de hvide kugler som så er illustration for al den gode energi du udsender – smil til verden og den smiler til dig..

Jeg ved ikke om han undervurderer den danske befolkning, men jeg tror da de fleste er klar over, at man spejles i andre mennesker… Er du sur, tvær og fuld af mistillid, så er det den type mennesker du møder og søger..

Den kan man så tænke lidt videre… I biblen står der “Til den som meget har, skal mere gives, og fra den som intet har, skal også dette tages“, og så bliver den jo lidt mere svær.. I en verden, hvor alt handler om materialisme, så vil den straks blive vendt til, at de velhavende bliver mere velhavende, og de fattige mere fattige – helt i Socialdemokratiets ånd…

Jeg tror nu ikke helt det hænger sådan sammen, jeg opfatter det som meget vise ord, skrevet af en klog mand tilbage i tiden, så kan vi diskutere hvem den kloge mand er, men i den her sammenhæng er det ret ligegyldig..

For mig handler den sætning alene om, at det menneske der tænker på sine medmennesker, der har et overskud til at hjælpe – altid vil modtage mindst lige så meget retur som han giver. Og i den modsatte ende finder vi jo ham uden overskud som næsten ikke magter sig selv, han modtager meget mindre end det han giver, hvilket er ingenting..

Sådan er det jo lidt urimeligt… Ham som intet har, kunne måske rejse sig, hvis han modtog lidt af det gode fra andre, og ham som har alt, ville jo nok kunne undvære lidt af alt det gode…

Jeg har ofte tænkt på det når jeg har været nede på bunden, træt af det hele og uden overskud til ret meget andet end at stå ud af sengen. Det er i sådanne situationer jeg har haft mest brug for et smil, et klap på skulderen eller en hvilken som helst anden positiv tilkendegivelse. Det er bare aldrig i sådan en situation jeg får den, det jeg udstråler med sorte rande under øjnene, vrede og ligegyldighed, er ikke det der tiltrækker glade mennesker.

Når jeg så modsat er i perlende godt humor, har let til smil og reagerer med stort overskud, så mødes jeg pludseligt af det samme hos andre. Og vist er det rart, men nøgternt set ret unødvendigt..

Verden er finurlig, sjælden retfærdig, men altid eksponent for det jeg selv står for… Med den i baghovedet, så er det let at se hvorfor medlemmerne af Dansk “Folke”parti altid er så paranoide… De tror verden er omgivet af andre som dem selv.

Og parforhold…?

Related Posts with Thumbnails

Om Forfatteren

Lidt af det hele, og mest af alt... Jeg er som du kan se af mine indlæg, et tænkende menneske, nyder at leve og være til på godt og ondt. Jeg reflekterer meget over de ting der sker i mit liv, og har brug for at udtrykke mine tanker. Hjemmesiden hér er mit værktøj til dette formål.

Et Svar til “ Højt at springe – vi trimmer næsehår… ”

  1. Du holder aldrig op med at overraske mig Jens… på den positive måde :-)

Send En Kommentar



Du kan bruge disse XHTML tags: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <blockquote cite=""> <code> <em> <strong>