Get the Flash Player to see the slideshow.

En ny vinkel på virkeligheden

Efter en uge med madpakker, tøjvask, madlavning, madpakker, tøjvask, madlavning og tresomhed istedet for ensomhed, så trængte jeg til en weekend uden nogen som helst aktiviteter.. Vidst er det skønt at være sammen med sine børn, men efter en uge kan jeg godt mærke en vis mæthed i at være serviceprovider for de her små bæster som hver har egne vaner såsom tandpasta over hele badeværelset, tøj i hele huset, Hannah Montana på max lydniveau osv osv osv..

Jeg sluttede arbejdsugen med en tur til København og et leverandørmøde, hvilket passede mig meget godt, jeg trængte til et afbræk… Samtidigt havde vejrguderne lovet forårsvejr og tocifrede varmegrader, jeg pakkede mit kamera og tog det med, det kunne jo være jeg fik lidt tid i overskud til at tage et par fotos..


Vejen til indenrigshallen i Københavns lufthavn

Sjovt som min virkelighed ændres når jeg ser den gennem et kamera… Jeg ved ikke hvor mange gange jeg har bevæget mig rundt i Københavns lufthavn, men det er mange.. Når jeg har mit kamera med mig, så er det med helt andre øjne jeg ser på mine omgivelser – alt bliver lidt mere nærværende og jeg stopper op…


Facaden på min arbejdsplads når jeg er på øen

Mennesker reagerer altid på et kamera, enten går de i en stor bue udenom af respekt for fotografen og det perfekte foto, ellers glor de vildt og skyer ingen midler – vader som regel tværs gennem det perfekte foto. Under alle omstændigheder, så skaber et kamera altid en opmærksomhed som jeg helst ville undvære.. Jeg havde et par timer på min arbejdsplads inden mødet, så jeg tog mit kamera under armen og skød et par fotos.


Udsigten til 9′de sal og svævende mødelokaler

Videre til mit møde hos leverandøren som bor meget centralt i byen lige ved siden af Imperial Hotel. Jeg har været der en del gange efterhånden, og har endnu ikke oplevet at taxi chaufføren kendte adressen, så det kan være lidt af en prøvelse at forklare en “nydansker” på nordjysk, hvor jeg gerne vil hen.. Mødet inkluderede en god frokost, og da jeg senere på eftermiddagen stod på gaden igen, skinnede solen det bedste den havde lært, og endnu bedre, så havde jeg lidt tid i overskud inden jeg skulle hjem igen.

Jeg benyttede mig af det gode vejr, tog jakken over armen og begav mig ned af Strøget i håbet om en hvid sommerkjole eller to… Dem så jeg nu ikke så mange af, men det var et temmelig fyldt Strøg jeg gik ned af.. Udover japanske turister var der fyldt af tricktyve, tiggere og andet skidt folk som udelukkende er der for pengenes skyld.. På et tidspunkt gik jeg forbi en tigger som sad med et papskilt, hvor der stod “Hjælp! Jeg mangler penge til rejsen hjem”, skrevet på en måde, så der kunne være tale om en Google oversættelse… Den unge kvinde reagerede selvfølgelig kraftigt da jeg fandt kameraet frem, det har jeg set en del gange efterhånden… Hun skældte ud på rumænsk eller noget i den stil, jeg smilte til hende mens jeg tog et  par billeder, og så fik jeg fingeren… Godt så, jeg ville gerne betale en bycykel til hende, så hun kunne komme lidt af vejen hjem… En anden tigger jeg så, skiftede plads 4 gange under min færd ned af Strøget, hver gang i nærheden af en hæveautomat..


Smøge ved Strøget

Til sidst endte jeg nede ved Kgs. Nytorv som for en gangs skyld er under ombygning, det har den efterhånden været i en del år nu, jeg drejede fra og gik ned i Metroen i stedet.


Indgang til Metroen fra Kgs. Nytorv

Jeg har altid været begejstret over Metroen og dens indretning, meget stilren og kølig. Heldigvis helt fri for grafitti, snavs og suspekte  personer, selv om den dagligt transporterer tusinder af passagerer.  Jeg nåede  ikke langt i min fotosafari dernede, inden der kom en lokal vagt og smed mig ud – det er privat område, og du må ikke filme her! Øh nå, det så mig ikke særlig privat ud med alle de mennesker… Skidt jeg fik hvad jeg kom efter, og gik ud igen, tog den nærmest taxi til lufthavnen og flyet hjem.. Sådan gik en fredag på bedste vis i solskinsvejr og med mit kamera som guide..

Lørdag havde vi en idé om at starte dagen med brunch i det nye Friis center, men allerede på vejen ind i byen, viste antallet af manglende parkeringspladser, at det nok ikke var i dagen.. Efter at have kørt lidt rundt, havnede vi i kælderen hos Friis, hvor der var 3 timers gratis parkering i anledning af åbningen..

4 timer efter havde vi stadig ikke fået brunch, men dog en kop kaffe med tilhørende kage. Det var et kaos af mennesker i byen og en masse vi skulle nå. Så det blev nogle hektiske timer, hvor vi nåede langt omkring. Det  eneste sted, hvor der var lidt plads var i Salling som nærmest var støvsuget for mennesker – den enes brød, den andens død…

Lørdag aften havde jeg planlagt så snedigt, at mens resten af Danmark så X-Factor, så tog Gitte og jeg i biografen for at se Thomas Vinterbergs nye film – Submarino. Der var også kun ganske få mennesker i midtbyen, så vi havde hverken problemer med parkering eller de bedste pladser i bio..

Filmen er god ingen tvivl om det, men jeg havde måske forventet lidt mere efter som pressen kalder det et comeback… Stemingsmæssigt minder den meget om Nordkraft, lige så dyster og håbløs.. Intet er så skidt, at det ikke kan blive værre… Det er en stærk film med en næsten umenneskelig åbning som kan give enhver forælder mareridt, men filmen bliver aldrig forløst og slutter som den startede med ligegyldighed overfor livet, måske anes et lille håb, men også kun næsten..

Netop i den film vises den sociale arvs store betydning.. Begge brødre er et produkt af en misbrugende mor, og de ender selv med at leve livet filtreret gennem en rus – flugten fra en fortid som de næsten ikke kan bære..


En spire af håb, eller resultat af en times kedsomhed i Photoshop..

Definitionen på Social arv er:

Social arv vil sige, at et menneske overtager viden, holdninger og personlighedstræk fra forældrene gennem opvæksten. I denne brede betydning svarer social arv stort set til det indhold, der lægges i begrebet socialisering, når synsvinkelen er socialisering i familien. Social arv beskriver imidlertid oftest overførelsen af påvirkning fra forældre til børn, når der er tale om negativ arv. Altså hvor børnene bliver bærere af de samme belastende livsomstændigheder og reaktionsmønstre som forældrene.

I filmen så glimrende vist, men man skal måske ikke så langt væk for at se den sociale arv og dens virkninger.. Alle kender vi jo til tanken om, at ville gøre det anderledes end ens egne forældre, for så selv at gentage historien når ens egne børn vokser op…

Jeg har til min gru måtte se, at holdninger og personlighedstræk fra mine forældre som jeg bestemt ikke sætter pris på, gå igen i mig selv og min måde at opdrage på… Heldigvis sker det at jeg selv får øje for det, og får det rettet, andet ses med andres øjne og kræver et vink med et vognstang før de er synlige for mig.. Lidt skræmmende er det, at holdninger og personlighedstræk går igen fra generation til generation, hvis ikke kæden brydes på et eller andet tidspunkt.

I min verden bygger den sociale arv på et fundament af en personlighed og nogle personlighedstræk vi er født med. Et faktum jeg ikke har været bevidst om inden jeg fik børn, men i høj grad har set siden.. Godt nok har mine børn mange træk fra både deres mor og far som er meget synlige, men de har bestemt også træk som ikke kan genkendes… Denne kombination af social arv og medfødt personlighed er en uforudsigelig cocktail som vi dog heldigvis har indflydelse på…

Sjovt nok udlægges den sociale arv som noget negativt, men behøver den at være det? Jeg skulle da mene at viden og holdninger fra ens forældre kan være et gode..

Related Posts with Thumbnails

Om Forfatteren

Lidt af det hele, og mest af alt... Jeg er som du kan se af mine indlæg, et tænkende menneske, nyder at leve og være til på godt og ondt. Jeg reflekterer meget over de ting der sker i mit liv, og har brug for at udtrykke mine tanker. Hjemmesiden hér er mit værktøj til dette formål.

Send En Kommentar



Du kan bruge disse XHTML tags: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <blockquote cite=""> <code> <em> <strong>