Get the Flash Player to see the slideshow.

Hvor blev de af… 10 år

Josefine havde fødselsdag i søndags, og det blev jo selvfølgelig fejret på behørig vis. 10 år og den første runde fødselsdag, jeg er ikke sikker på hun selv tænkte en masse over det, men jeg synes tiden går forfærdelig hurtig..


Jeg har ikke selv flagstang, men lånte naboens..

Sådan en dag den starter jo næsten altid længe inden det er blevet lyst. Jeg kan sagtens selv huske spændingen og den helt umulige opgave det var at sove længe. Og alle børn i huset havde fået øjne inden jeg selv tog hul på endnu en ny dag.

Gittes ældste datter har lige rundet sin  9 års fødselsdag, så vi aftalte at slå dem sammen, og så invitere til samlet fest. En oplagt mulighed for Gitte til at lave to lagkager i stedet for en, af en eller anden årsag, så er hun nærmest lykkelig når hun får lov til at bage – det være sig boller, kager eller på mig.


Morgenbord i godt vejr og afslappede former..

Jeg havde købt et stort et stort skrummel af et spejl i Ikea som hun skulle have i gave. Sådan et er umuligt at pakken ind, så det blev i stedet taget frem og præsenteret som en gave med et billede af den smukkeste pige i verden.. Et par inliners blev det også til.


Lille spejl på væggen der, hvem er smukkest i landet her

Efter morgenbordet gik det stærkt! Rengøring af mine vinduer er hade projekt nr. 1. Støvsugning kommer ind på en klar 2′den plads. Netop derfor sker det ganske sjældent at jeg giver mig i kast med disse vinduer.. Der er jo også lidt fornuft i ikke at ridse dem alt for meget under rengøring, så holder de længere. Jeg gik i gang med vinduerne, og Gitte ofrede sig indvendigt med rengøring og fik slået en dej eller to op..

ungerne så vi ikke meget til i den periode, sjovt nok har de det med at forsvinde når jeg truer med rengøring på deres værelse..


Josefine pynter lagkage

Vi nåede det hele inden de første gæster kom kl. 14. Derefter gik det hele op i hat og briller, cacao og kagemand.


Det er som det ses, en meget alvorlig sag at holde børnefødselsdag…

To kagemænd, to lagkager og 50 boller blev sat på bordet – Gitte og min mor havde haft nok at se til! Det er ikke hver dag Babette holder gæstebud i Sdr. Tranders. Havde jeg ikke haft deres kompetencer i køkkenet, så havde der sikkert stået Gistrup bager på kagemanden, og bollerne var lavet af færdigpakker fra Føtex. Nogen siger jeg er forkælet…


Verden set fra min mors kaffekop


Det er mig med hårspændet

Det blev sent inden jeg fik tømt huset for kvinder, børn og husdyr. Efter sådan en dag er sofaen ekstra tiltrækkende, men jeg nåede da en tur i løbetøjet inden jeg kom dertil.

10 år er længe siden, og husker dagen, hvor Josefine blev født ganske tydeligt. Min mor skulle passe Frederik mens vi kørte på sygehuset, jeg tror næsten hun havde flere veer end Josefines mor..

For 10 år siden åbnedes Storebæltsbroen, det var også året hvor vi for alvor flyttede ind i det hus, hvor jeg nu bor. Et projekt der startede i 1998 og først sluttede lige inden indgangen til 2000 og Josefines fødsel..

Related Posts with Thumbnails

Om Forfatteren

Lidt af det hele, og mest af alt... Jeg er som du kan se af mine indlæg, et tænkende menneske, nyder at leve og være til på godt og ondt. Jeg reflekterer meget over de ting der sker i mit liv, og har brug for at udtrykke mine tanker. Hjemmesiden hér er mit værktøj til dette formål.

Send En Kommentar



Du kan bruge disse XHTML tags: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <blockquote cite=""> <code> <em> <strong>