Get the Flash Player to see the slideshow.

En fristad i et forkælet land

En travl tid skulle jeg gerne være på bagsiden af nu.. En tur til Polen, en tur til København, et bryllup og en indflytter fest ind i mellem – der har været nok at se til den seneste tid.

Jeg når lige at hoppe af flyet sen fredag aften, for at stå tidligt op og tage til et maraton af et bryllup – så var sidste weekend nærmest væk. Denne weekend lidt det samme, sent hjem fredag fra København og videre til en kombineret indflytter fest/fejring af professorrat..

Tiden går hurtigt på den måde og det er herligt, at der sker en masse nyt, men jeg havde i ånden gerne set, at disse begivenheder var fordelt over lidt længere tid, men sådan er jeg jo nok lidt forkælet..


Min søn i midten med banner og blå cap

Det har ogsår været en tid, hvor jeg er stødt på begrebet “barnevoksen” eller hvad det nu skal kaldes.. Jeg har en søn Frederik der får vide rammer for hvad han må og ikke må – han får tilliden og chancen for at vise sig voksen nok til at gribe chancen. Det er hele tiden en balanceakt mellem at give ham ansvar for eget liv, og at være en beskyttende forælder der ved bedre.

Han er “kun” 12 år gammel, men har en cocky overbevisning om at han næsten er voksen og kan agere derefter. Det har givet lidt bagslag den seneste tid. Først blev han “set” i selskab med en Smirnoff Ice, og siden hen tog jeg ham med bukserne nede på Aalborg Stadion, hvor han næsten hver søndag har sin gang til alle hjemmekampe. Han fik i fødselsdagsgave sidste år et årskort til stadion, mod at han holdt sig langt væk fra de mest rabiate fans og opførte sig pænt..

Jeg har altid et kamera med når jeg går nogen steder, også den søndag, hvor Gitte og jeg var på stadion for at se sæsonens sidste hjemmekamp. Bevæbnet med en tele skød jeg rundt på stadion, også på steder hvor mit øje ikke kunne nå. Stor var overraskelsen, da jeg hjemme på min computer efter endt kamp, kunne se min søn stå midt i gruppen af rabiate fans og romerlys med et banner, han af en eller anden årsag synes han skulle vifte kontrollørene om ørene med.. Jeg tror vi begge er blevet klogere – min tillid er indskrænket og hans frihed til selvbestemmelse er blevet mindre. Ikke mindst er årskortet forsvundet..

Jeg var til konference torsdag og fredag i denne uge – en nordisk konference blandt ligesindede sikkerhedsfolk. Konferencen indeholder altid et socialt arrangement, så vi kan lære hinanden at kende på en uformel måde, og måske senere kan trække på hinandens viden og erfaringer.


Pusher street – en gade uden navn

Det sociale arrangement var denne gang en tur i Christiania og en rundtur med kanalbådene i København. Jeg har kun en gang tidligere været i fristaden, men det er en forrygende perle af en oase midt i byen. Frihed, forskellighed og rummelighed – alt det vores samfund ikke har plads til i vores strømlinede tilværelse af ensrettethed.

Christania er et samfund der opstod af unge flipperes oprør for efterhånden snart 40 år siden. Stedet har altid været en torn i øjet på det etablerede og skiftende regeringer, men jeg synes stedet i dag er mere berettiget  end nogensinde.


Nej til hårde stoffer

En tur gennem Christiania er en tur gennem dufte af hash tåger, hundelort og grillpølser. Vi var så heldige at få en guidet tur gennem området af Piet, som har boet der i 34 år. Han kom der første gang som medlem af teatergruppen Solvognen og har boet der lige siden.


En idyllisk perle i byen

Ligesom de fleste andre havde jeg en idé om, at Christiania er Pusherstreet med al hvad det indebærer af godt og ondt, men min oplevelse af stedet efter en guidet tur er helt anderledes. Der er faktisk ordnede forhold over det meste af området, ressourcestærke mennesker driver stedet på bedste vis, der er ikke så mange tilfældigheder som jeg troede.


Det ottekantede hus

Jeg synes det er fedt der i dag stadig er et åndehul af ægte liberalisme tilbage i Danmark, selv om vores regering som på råber sig at være liberalistisk med alle midler forsøger at få stedet lukket eller ændret så det passer ind i et røvkedelig og kulør forladt samfund.

Deltagerne i konferencen fra de andre lande var alle vildt begejstrede. En ældre amerikansk herre jeg talte med på et tidspunkt, var klar til at realisere alt i U.S.A. for at udleve sin pensionist tilværelse i fristaden.

Hjemme igen fredag til aften, og afsted til en nu fest – sent i seng og næsten tidligt op for at komme til karneval i Aalborg. Jeg plejer begejstret at følge optoget gennem midtbyen, og så springe over den noget dyre indgangsbillet til Kildeparken, hvor der alligevel kun er støv og fulde folk.


Karneval på Nytorv

På en eller anden måde lykkedes det os at undgå det indledende optog til min store fortrydelse. De første dansegrupper er altid de bedste, det er alle de professionelle grupper fra udlandet som helt igennem er gennemførte i valg af kostumer og musik.


Væske skal der til

Vi måtte “nøjes” med den efterfølgende hale af deltagere fra Danmark som på bedste vis klæder sig ud i fantasifulde temaer. På Boulevarden fandt vi en plads bag afspærringen og fulgte optoget det meste af en time.


En af de mange letpåklædte piger

Af en eller anden årsag er det mest det kvindelige islæt der kaster hæmningerne til et karneval. Der levnedes ikke megen plads til fantasien hos mange af de kvindelige deltagere, og hver gang de fik øje på et kamera, kastede de sig frem som en anden linselus, og bad om at få taget et foto..

På et tidspunkt blev Gitte overfaldet af et par ungersvende som mente jeg måtte tjene mange penge siden jeg kunne score sådan en sild! Og så ville de i øvrigt gerne vide hvilken balsam jeg bruger – go humor..


En drabelig herre


Tænk sig – hun var ædru

Sidste års karneval efterlod mig lidt forarget, folk var simpelthen så berusede at hele fornøjelsen forsvandt. I år derimod synes jeg det hele virkede meget mere sobert, og der har vejret sikkert sin del af skylden. Sidste år var det varmt og solrigt, i år lidt mere blæsende og overskyet.


Forklædte AaB fans med romerlys


En vikinge mø eller noget…


Hvad mon hun er udover glad..


Heldigvis ikke min datter


Måske hendes søster

Sådan går en eftermiddag hurtig, og vi gik småfrysende derfra. Jeg synes det er fedt at overvære optoget, men er sgu nok blevet for gammel til at bidrage til festen i Kilden.


En værdigt trængende

Noget af det jeg har oplevet som tilskuer mens jeg har været på farten i ind- og udland, er regeringens reform med baggrund i den finansielle krise, og jeg må sige den næsten gør mig flov.

Jeg har en oplevelse af, at danskere er et helt igennem forkælet og selvoptaget folkefærd som ikke kan se ud over sin egen næsetip. Vi har alle været en del af opturen, men når prisen nu skal betales – og det er ikke bankernes skyld! Så har vi så travlt med at flytte ansvaret over på andre.

Vi har en hyklerisk opposition der med den ene hånd siger, at vi skal udbygge den offentlige sektor fordi det er det eneste rigtige at gøre, og med den anden hånd, lader deres børn gå i private skoler – i skal ikke gøre som vi gør, men som vi siger…

Jeg har endnu til gode at kunne se hvordan Danmarks betalingsbalance bliver forbedret ved at vi investerer i en offentlig sektor som i forvejen er verdens dyreste.

Prisen skal så betales ved yderligere skatter i verdens i forvejen højeste skattetryk – de rige skal betale! Hvem er de rige i den her sammenhæng? Jeg har svært ved at pege på en befolkningsgruppe som har en indtægt der kan dække det underskud vi præsterer i øjeblikket.

Jeg har en tro på, at de mennesker der betaler en høj skat i Danmark også er de mennesker der yder mest til samfundet, men i øjeblikket høres kun de mennesker som trækker den modsatte retning.

Hvorfor er det en selvfølgelighed, at man skal have en belønning fra staten for at få børn… Har man ikke som udgangspunkt råd til at få barn nr. 3, så kan det da ikke være statens problem, og slet ikke min skattebillet.

Kan man ikke finde job på 4 års understøttelse, så er man nok også placeret forkert, villigheden og motivationen til at gøre noget andet selv, er der ikke. Det kan aldrig blive mit eller statens problem, at forsørge en befolkningsgruppe der fedter sig gennem på andres bekostning – og 4 år er rigtig lang tid at være jobsøgende – fingeren ud og hjælp til med at skabe dit eget liv..

Hvorfor skal man have fradrag for at støtte en politisk forening, hvor det primært ikke er efter eget valg, men som tvang for at fastholde et job. Igen er det ikke statens opgave at støtte en politisk fagforening.

Jeg betaler min skat omend ikke med glæde, så med en forventning om at de bruges på en ansvarlig måde til gavn for mig, mine børn og de svage i samfundet som trænger til hjælpen. Efterlønnen er et godt eksempel – giv den til en befolkningsgruppe som er nedslidt efter et hårdt langt arbejdsliv, og ikke bekvemmeligheds pensionister som skal bruge tiden på at spille golf.

I stedet for at sidde og pille i egen navle og begræde tingenes tilstand, så se lidt på hvad du selv bidrager til fællesskabet med, det er ikke altid de andre skyld, hverken de rige eller regeringen. Vi har alle ret til et ordentlig liv, men det er ikke det debatten drejer sig om. Jeg har intet til overs for en familie med 8 børn som sidder hårdt i det – de har selv bragt sig i den situation. Heller ikke overfor en arbejdsløs som skal bruge 4 år på at finde et nyt job. Der er så mange andre i det her samfund som taber undervejs, hjælp hellere dem i stedet..

1/3 af Danmarks befolkning skal om få år betale for den sidste 2/3 – det hænger slet ikke sammen, hvis vi alle forventer en stat som bærer os gennem livet.

Det kan virkelig gøre mig harm når jeg skal høre på forkælede danskere og deres grædekone mentalitet – kig i egen barm og find svaret der.

Jeg har et godt liv, er sund, rask og tilfreds. Jeg har selv skabt det, og når jeg har haft brug for det, så har jeg også kunne få hjælpen, sådan skal det også helst være fremover – et overskud i samfundet skal bruges på de der trænger, og ikke på bekvemmelighed.

Related Posts with Thumbnails

Om Forfatteren

Lidt af det hele, og mest af alt... Jeg er som du kan se af mine indlæg, et tænkende menneske, nyder at leve og være til på godt og ondt. Jeg reflekterer meget over de ting der sker i mit liv, og har brug for at udtrykke mine tanker. Hjemmesiden hér er mit værktøj til dette formål.

Et Svar til “ En fristad i et forkælet land ”

  1. Jeg kan kun erklære mig enig i at frihed under ansvar er vejen frem med de unge mennesker – og svigter de den tillid man viser dem… ja, så skal må nødvendigvis ryge nogle privilegier!

    Nanna er nu 16 og er helt bevidst om, at den store frihed hun nyder er noget hun selv har skabt, ved at overholde de regler/aftaler vi har – og den tillid har hun endnu ikke svigtet.

    Hende er jeg vist sluppet ret heldigt fra :-)

Send En Kommentar



Du kan bruge disse XHTML tags: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <blockquote cite=""> <code> <em> <strong>