Get the Flash Player to see the slideshow.

Copenhagen re-tour 2010

En succes kan aldrig gentages ofte nok, og sidste års tur til staden som turist, havde Gitte og jeg stor fornøjelse af. Eneste ændring i forhold til sidste års tur var, at Gitte insisterede på at vi skulle flyve derover. Det skulle være mere hyggeligt og billigere – jeg giver ind i mellem op for kvindelig logik, og indvilgede i denne løsning. Fredag middag til søndag aften – det burde give os tid nok til at se det vi nu skulle. Programmet var ikke helt så hårdt sat sammen som sidst. Vi havde planlagt nogle få ting hjemmefra og resten måtte give sig som det sig kom.. Planmæssig afgang fra Aalborg, et hurtigt skifte til et S-tog og de sidste 600 meter til fods med et par kufferter slæbende efter. Vi var fremme ved 15 tiden fredag eftermiddag.


La Glace – første stop på turen

Skandic hotel ved søerne er placeret så centralt, at det meste kan findes i gå afstand derfra. Inden klokken var 16, havde vi fundet et bord udenfor La Glace, og vi fik hver en kalorie bombe at starten turen på – det fås ikke bedre, og helt sikkert heller ikke mere fedende, det var starten på en syndens weekend, hvad mad angik..


Studenter pr. tradition i Storkespringvandet

Vi nød det tiltagende gode vejr i solen, mens vi drak kaffe og spiste kage. Efterfølgende gik vi ned af Strøget mod Kgs. Nytorv i et kylder af mennesker, turister, fastboende, studenter og alt hvad hjertet ellers kan begære af godtfolk og ikke mindst skidtfolk var samlet omkring Strøget. Sidste år var vi afsted en måned tidligere, og var en verden til forskel fra det leben vi oplevede nu. Vi vendte en tur i Magasin – Gitte manglede et eller andet til at forskønne sine øjne med – Mac tror jeg det hed, jeg mente ellers at vide det er en burger…


Flyvende hunde – vandhunde forstås

Op af Strøget igen, indtil vi ramte Baresso midt på Strøget med udsigt over det meste. Her gik jeg og troede, at vi havde samlet alle de rumænske tiggere i Aalborg, men herovre findes de også i stor stil. Til forskel skal siges, at der skelnes mellem rigtige tiggere og så de rumænske.Sidstnævnte må i de fleste tilfælde gå tomhændede rundt med mindre de kan stjæle et eller andet, de har bestemt ingen sympati i København.

Tilbage på hotellet – vi havde fået en snert af storbyens dufte. Et hurtigt bad, og så ud på gaden igen. Gitte ville spise på Hard Rock – og hun ville have en burger – intet mindre! Undervejs havde jeg købt billetter på hotellet til aftenens koncert i Tivoli, en koncert vi begge så frem til – Kashmir skulle spille på plænen til vores store overraskelse og glæde – det var en ekstra bonus på turen.


Kashmir – The aftermath

Det viste sig, at Hard Rock havde mere end 1 times kø for spisende gæster, så vi fortsatte mod tivoli håbet om en burger der. Udvalget er stort i Tivoli, restauranterne ligger side om side, jeg har været på en del af dem. Kendetegnende for de fleste er, at maden er dyrere end den er god, så jeg havde ikke de store forhåbninger.

Vi fandt ret hurtigt et sted med junkfood – Gitte skulle have sin burger! Ind i mellem er det fedt med en svedig burger, og det passede mig glimrende med sådan en kolesterol bombe.

Vi nåede ikke ret meget længere på den tur i tivoli. Plænen var ganske få skridt fra stedet, hvor vi spiste, og der var allerede temmelig fyldt en time inden koncerten skulle gå igang.

Et eller andet udvalgt band sørgede for opvarmningen, en flok knægte i stil med Kashmir fik en halv times tid til at varme os op.


Kasper Eistrup giver sig hen i musikken

Jeg har i flere år lyttet til musikken fra Kashmir, men endnu aldrig set dem live. Overraskelsen var stor da jeg oplevede en varme og en glæde i deres optræden og musik, som deres cd’ere ikke just bærer præg af. Meget af musikken er lidt melankolsk og tungsindig at lytte til, men oplevelsen er en helt anden live.

Vi nød i den grad at være tilstede i den lille intime verden det lykkedes bandet at bygge op. Hyggeligt, nærværende og afslappet er meget godt kendetegnende for en koncert der varede i nærheden af to timer non stop. Publikum var blandet, knægte på 12 år stod og rockede med deres fædre..

Det var sent inden vi ramte sengene på vores hotelværelse – indtil nu havde turen været en succes.

Tidligt op næste morgen, Gitte har nærmest en lille ceremoni når hun giver sig i kast med morgenmaden på hotellet, jeg tror ikke der er ret meget hun ikke har smagt, man må sige hun får noget for pengene.. Det er helt ok med mig, men det tager bare så skrækkelig lang tid, og jeg er rastløs på den tid af dagen – der skal ske noget..

Vi tog herefter en taxi til Amalienborg for at se prinsens nye gemakker. Det er billigere at køre i taxi, end det vil være at have en bil holdende på betalings parkeringspladser når den ikke bruges.. Heldigvis havde Gitte købt billet på nettet, så da dørene åbnedes kl. 10, så gik vi direkte ind istedet for at stå i den lange kø..


Riddersalen, hvor Frede skal holde sine fester..

At vi ikke skulle stå i kø betød jo også, at vi nærmest havde det for os selv.. Til min overraskelse viste det sig at der er forbud mod fotografering, det har jeg ingen forståelse for, min skattebillet er også belastet af denne renovering, og heldigvis har jeg fundet ud af hvad ordet “selvudløser” på mit kamera betyder… Jeg er derfor ikke skyld i, at mit kamera selv-udløste nogle billeder undervejs…


En garder er ingen gardering mod selvudløsere..

Vi gik alene rundt på de to etager et stykke tid, og fik syn for sagen. Der er ingen tvivl om at Frederik og Mary har sat deres eget præg på renoveringen selv om det må være svært at “finde plads”, når der er tale om så gamle fredede bygninger, hvor det meste er bevaringsværdigt..

Jeg synes de er sluppet meget godt fra et tilføre et moderne islæt til disse gamle bygninger, og valget af kunstnere kan jeg kun nikke anerkendende til, selv om jeg nok i et tilfælde ville vælge et andet motiv end netop en dansk soldat der sprænges i luften i Afghanistan.


Der er kommet ny kunst på væggene

Det svært at få ret meget mere end 20 min. til at gå med rundturen uden guide, nogle få skilte undervejs fortæller lidt af historien bag renoveringen, men ellers ikke noget jeg ville rejse langt for at opleve igen.. Vi fortsatte til Marmorkirken lige ved siden af.


Marmorkirken i al sin pragt

Jeg har et eller andet med Marmorkirken, synes det er en af de smukkeste kirker herhjemme, meget speciel i sin udformning, og helt anderledes og majestætisk end andre. Det er en imponator ud over alle grænser, og jeg forstår til fulde hvorfor det tog så længe at bygge den i sin tid..


Man føler sig meget lille i kirken

Jeg er ikke specielt troende, men når jeg står i den kirke, så føler jeg mig meget lille og ydmyg – der er ikke så langt til ham deroppe.. Stemningen er meget speciel, og selv om det er en åben kirke med adgang for alle, så er der stille og plads til eftertænksomhed.. Gitte satte sig straks på en af bænkene, og jeg fandt min vidvinkel frem og skød en masse skud af det smukke interiør..


Alteret.. Billedet taler vel for sig selv..

Jeg fik hanket op i Gitte inden hun helt forsvandt i de øvre luftlag, hun så helt afslappet ud da vi gik derfra…


Gitte spiser tyrkisk mad – bemærk de brugte tallerkener

Videre ind til byen det gik af de små veje med et par besøg i forretningerne undervejs. Vi fandt en Tyrkisk restaurant hvor buffeten var billigere end drikkevarene, og spiste vores frokost der. Endnu en gang masser af friturestegt mad…


Rundetårn

Rundetårn stod også på vores liste over ønskede oplevelser, det er mange år siden vi har været der, og oplevelser har det jo med at ændre sig undervejs, så oplagt at se det igen. Fremme ved tårnet drejede vi ind i Trinitatis kirken, hvor vi kunne høre orgelet spille. Kirken er bygget til Professorer og studerende ved universitetet og er meget anderledes i sin indretning.


Orgelet i Trinitatis kirke

Vi nåede at få nogle minutters koncert fra orgelet inden der blev stille igen – herlig optakt til et besøg i tårnet.


Rundetårn er et ganske smukt og anderledes tårn


Det gamle das ved bibliotekket i toppen

Rundetårn har været under ombygning de seneste år, hvad  jeg ikke vidste var, at der i toppen havde været indrettet en lejlighed som indtil 2007 har været beboet.. Idag er denne lejlighed indrettet som kontor, og det store bibliotek er lavet om til koncertsal og galleri..

Vi fortsatte videre ind i byen, men jeg var efterhånden lidt ramt af al den gåen rundt i byen, en træt fætter som godt kunne bruge en morfar inden vi skulle finde et sted at spise i byen.. Vi parkerede på Baresso igen, drak en kop kaffe og spiste is, inden vi begav os tilbage til hotellet..


Bindegale på inliners

Det fede ved en storby er, at der altid sker et eller andet spændende, og da vi kom tilbage til hotellet, havde der samlet sig en stor flok ved Planetariet. Der var åbenbart en eller anden konkurrence i inliners som løb af stabelen..

Jeg fik skudt en masse billeder af de vilde stunts inden vi fandt op på værelset, hvor en kærkommen morfar gav fornyet energi til os begge.. Efter et tiltrængt bad, hvor vi fik vasket de værste slagger af, gik turen endnu engang ind til byen – Gitte havde fundet et sted, hvor vi skulle spise vores aftensmad, og den skulle være italiensk!

Igen var det sent inden vi kom i seng, men søndagen var heldigvis forholdsvist fredet i forhold til at skulle se en helt masse. En tur på National museet og måske en tur i fristaden hvis vi nåede det.. Sommeren kom for alvor til os denne søndag, det var et skønt vejr at være Kjowenhawner i.


Nationalmuseet smukke bygninger

Det var næsten for godt vejr til at gå og koge indendørs, og der blev temmelig hurtigt meget varmt på museet..


Guldhornene

Det blev en tur der var overstået på en times tid, men vi nåede da at få set både guldhorn og solvogn..


Solvognen


Uroksen – en uddød race


Et smukt sølvfad fra en svunden tid

Alligevel var tiden så fremskredet, at vi ikke nåede Fristaden – vi skulle hente vore kufferter på hotellet kl. 15 og fortsætte derfra til lufthavnen. Vi nåede dog at skændes så det brager undervejs ind til byen. Vi er ikke altid enige om prioriteterne, og jeg prioriterede ikke en frokost på Nyhavn som den mest fantastiske afslutning på en herlig tur til København. Jeg bliver fornærmet hvis jeg skal betale 150.- for en indebrændt friturestegt rødspætte filet, og så er jeg ligeglad med hvor hyggeligt det er – i øvrigt havde min bedre halvdel styret turen med hård hånd i forhold til det gastronomiske, så var det vel heller ikke for meget at jeg også fik lidt indflydelse..


Levende musik på Nyhavn, hyggen er dyrt købt..

Vi nåede frem til Nyhavn mens bølgerne gik højt, og appetitten var ikke helt der hvor den skulle være, så det endte med vi sad på bolværket.


Studenterne bader i Nyhavn

Nyhavn er et fantastisk sted, masser af glade mennesker og levende musik, men det behøver ikke koste en formue at nyde stedet.. Vi endte på en sandwich bar på Vesterbro, og fik stillet sulten på en velsmagende måde, til 1/3 af prisen.. Resten af tiden blev brugt på at gå rundt i det indre vesterbro, mens vi sigtede  mod hotellet..

Med kufferterne i hånden gik det mod hovedbanen og et tog til Kastrup indenrigslufthavn. Hjemturen startede kl. 15 og vi var først hjemme kl. 1930 pga forsinkelser i lufthavnen, det kunne jeg have gjort hurtigere og mere behageligt i min egen bil..

Alt i alt havde vi en fantastisk tur til staden, det er en god måde at pleje sit parforhold på, og det er bestemt også på sådan en tur man lærer hinanden meget bedre at kende. Vi både fes, bøvsede og skændtes i takt, men det kan jo heller ikke være ren idyl det hele – heldigvis! Intet skabes i harmoni :-)

Related Posts with Thumbnails

Om Forfatteren

Lidt af det hele, og mest af alt... Jeg er som du kan se af mine indlæg, et tænkende menneske, nyder at leve og være til på godt og ondt. Jeg reflekterer meget over de ting der sker i mit liv, og har brug for at udtrykke mine tanker. Hjemmesiden hér er mit værktøj til dette formål.

Send En Kommentar



Du kan bruge disse XHTML tags: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <blockquote cite=""> <code> <em> <strong>