Get the Flash Player to see the slideshow.

Sol og sommer i tomgang..

Sommeren er vist kommet til Danmark, det føles ihvertfald sådan. Høj varme og fugtighed afløses af heftige tordenbyger og blæst. Et eller andet sted er det nok den sommer type jeg holder mest af.. Når al varmen bliver for meget, så kommer regnen og frisker det hele op, sænker temperaturen og giver fornyet energi..

I øjeblikket sker der ikke ret meget på job, sommertiden med ferie sætter sit præg på de aktiviteter der er, ganske kedeligt, men sådan er det jo.. Heldigvis har vi jo nok at se til derhjemme.. Gittes lejlighed pakkes i kasser og flyttes godt 20km nordpå til mit råderum. Det er en udfordring at få passet to hjem sammen i et, og så samtidig bevare særkendet fra begge hjem..

Med tanke på vejrudsigten og i horisonten 30 grader, foreslog jeg, at vi glemte flytningen i weekenden og slappede af. Vi har længe haft en stående invitation hos min gode ven Preben som har til huse helt ude ved vestkysten, ganske få kilometer fra den by jeg er opvokset i..

Jeg havde en idé om at overnatte i min fiskehytte som så ofte før, men da der hverken er kontakt til føntørre eller kaffemaskine og intet toilet, blev den tanke hurtigt forkastet. Jeg trives fint i den slags, når det kun er for en kort bemærkning, men Gitte er ikke på samme måde så afslappet i forhold til rammerne..


Udsigten fra min fiskehytte – den lille havfrue.

Løsningen blev, at tog turen ned langs vestkysten  på en dag, og så slutte festen hos Preben med spisning og hygge, hvilket jo heller ikke er nogen dårlig løsning, det kræver bare lidt planlægning undervejs.

Vi kørte hjemmefra midt på formiddagen i høj sol, jeg sigtede efter Hanstholm, og ville derfra køre ned langs kysten. Trafikken var tung, det var den første store udrejse dag i Danmark, så cmapingvogne og andet fyldte vejene godt.


Svaleunger ved Vejlerne

Vi nåede ned til Vejlerne inden jeg fandt det passende at træde af på naturens vegne. Oplagt derfor at stoppe ved udkigscentret og tage en pause der. Jeg har ikke megen forstand på fugle, men kunne da genkende nogle gæs der gik rundt ude i marsken eller hvad den slags nu hedder. I centret var der en vældig leben af halvtamme svaler, og jeg benyttede muligheden til at hilse på dem med kameraet..

Videre ned forbi Hanstholm langs kysten som er meget gold og barsk. Det er en del af den nye nationalpark og ligger derfor uberørt hen, ganske smukt på sin egen måde.. Næste stop Klitmøller, hvor jeg i mine yngre år dykkede en del ret ud for kysten. Det er en lille hyggelig fiskeby, hvor der i dag næsten ingen indtægt er fra fiskeriet, men derimod rigtig meget fra turismen.


Stjerneskud i solen

Der er ikke så meget at se i byen, det er stranden der trækker folk til. Vi parkerede bilen ved røgeriet og besluttede at spise vores frokost der. Der er et eller andet med fisk når man er i en by med stolte traditioner for fiskeri, velvidende at den fisk vi spiser, hverken er mere frisk eller nyfanget, end den vi kan købe i supermarkedet. Alligevel er det nu ganske hyggeligt at sidde i solen og spise sin frokost..


Stranden ved Klitmøller er ganske malerisk

Vi kørte videre ned til havet efter den gode frokost. I tidligere tider var her et paradis for surfere som kom fra det meste af Europa for at ride på bølgerne. Dengang parkede de på stranden i gamle VW transportere som knapt kunne hænge sammen, og så tilbragte de hele sommeren ved stranden, når ikke de blev smidt væk af den lokale betjent.

I dag er det ikke så meget anderledes, transporterne holder der stadigt på tyske plader, surferne kan med rette kaldes bumser og det er mig en gåde de kan bo i de biler..


Stranden ved Vorupør

Videre til næste by langs kysten. Denne gang Vorupør som nok er den største af de små fiskerbyer. Her er jeg kommet en del gennem tiderne. Vi dykkede meget ud fra molen, og kunne på et godt dyk nå hele vejen rundt. I dag er molen sandet til på den sydlige side, dengang var der 4 – 6 meter dybt, sjovt så hurtig naturen kan ændre på forholdene..

Vi delte en is på en af de store betonklodser der står på stranden. Klodserne er et del af de spil der stadig trækker fiskekuttere på land som et af de få steder, hvor den slags stadig praktiseres. Udover isen var der ikke meget mere at nyde i byen, allerede så kort inde i ferieperioden, er byen pakket ind i turister som det nærmest kun kendes fra Løkken eller Blokhus.

Modsætningen i Vorupør findes nogle få kilometer sydpå – Stenbjerg. Her findes et lille fiskeleje som gennem mange år er blevet foreviget af forskellige malere.  Vi skyndte os at køre dertil i håbet om lille færre turister. Det var der også, men der var også optakt til en eller anden form for marked, og de holdt stormøde i et af husene da vi kom. Gitte lignede et stort spørgsmålstegn, den dialekt havde hun ikke hørt før.


Maleriske huse i Stenbjerg.

Vi gik lidt rundt og nød de smukke omgivelser, havet og den høje blå himmel. Der er ikke meget at foretage sig i fiskelejet, et enkelt ishus, og så en bar indrettet til markedet – intet andet.


Gitte i sommerkjole

Alene kunne jeg nok godt have fået nogle timer gå på stedet, der er det mest fantastiske lys til foto, og motiver er der nok af. Gitte fik blev tvunget til at agere model et par gange, og så gik jeg lidt rundt og skød med min vidvinkel..


Skorstenen ved det gamle museum

Vi var efterhånden begge to ganske svedige, og jeg havde en plan på plads hjemmefra.. Det næste stop på turen skulle være ved en lille sø ude midt på heden. Stedet kendes kun af de lokale i området, og da jeg var kæreste med købmandens datter i Svankjær gennem et par år for godt 20 år siden, så havde jeg også fået kendskab til “Per Madsens kær” som det hedder.

Det er skønt sted, godt gemt bag klitter og bevoksning. En lille sø med en lille sandstrand der er oplagt til at bade i, ferskvand af helt andre temperaturer end havet nogle få kilometer derfra. Jeg var lidt i tvivl om jeg kunne huske hvor det lå, men vi kørte dertil uden problemer.


Per Madens Kær ved svankjær – Gitte har fundet en plads i solen

Vi var ikke de eneste der havde fået den idé, jeg har aldrig set så mange mennesker der før. I nærheden af 25 børn og voksne badede i søen da vi kom, og jeg kunne høre på dialekten, at de alle var lokale. I gamle dage tog vi til søen om aftenen inden solen gik ned, lavede bål, grillede og badede indtil det blev så mørkt at vi intet kunne se..

Vandet er normalvis meget klar, så man har fin udsigt til sandbunden, men de mange badende havde plumret vandet, så det eneste vi kunne se, var de mange småfisk der svømmede rundt i blandt os. Vi nød det svalende bad med efterfølgende afslapning på det medbragte tæppe..

Jeg er alt for rastløs til at ligge ubrugt hen i flere timer på et tæppe, så inden længe pakkede vi bilen igen og fortsatte mod det sidste stop inden Preben. Jeg ville checke om min pragtfulde fiskehytte havde overlevet endnu en vinter helt ude i yderste klitrække.. Vi tog bagvejen der til, og kørte af små grusveje ud gennem heden og klitområderne indtil vi ramte den sandede “vej” der kører langs kysten til Agger.

Det var en støvet affære og min bil var mere sandfarvet end sort, da vi kom frem til hytten. Vi vendte ganske kort og fortsatte så ind mod Vestervig, hvor Preben bor med sin kæreste..


Preben og Ingerlis i Vestervig

Kaffen stod på bordet da vi kom, og der til lidt læskende, det kunne ikke være mere tiltrængt! Vi hyggede en times tid mens Preben stegte en steg til os i Weberen.. Et hurtigt bad til os begge, og vi var klar til at sætte os til bordet.

Sådan en aften går lynhurtigt i godt selskab, Preben og jeg snakkede foto og pigerne hokus pokus, håndaflæsning og den slags.. Klokken var på den anden side af 23, da vi vendte bilen og kørte den lange vej hjem igen.

Jeg synes det var temmelig godt gået, at vi nåede at se så mange steder på kun en dag, godt nok var det en smule hektisk ind i mellem, men vi nåede det, og Gitte fik set det område, hvor jeg er vokset op.

Søndag vågnede vi ganske sent, og fortsatte hvor vi slap med flytteriet. Jeg fik sat et par reoler op, og Gitte hentede flyttekasser i Støvring..


Mine forældres hus.

Sidst på eftermiddagen skulle vi ud at se på et køleskab som kunne bære mad til 6 personer i Sulsted og det lykkedes mig efterfølgende at skaffe en invitation til aftensmad hos mine forældre, som jo alligevel bare sidder i skyggen og slapper af..


Bevis på at pensionister har al for god tid…

Mine forældres byggeprojekt nærmer sig sin ende, og de er efterhånden kommet så langt, at der nu også er sået græs.. Der  er blevet flyttet en masse jord og sten, hvor der før lå en mark, er der nærmest en prydhave undervejs..


Vores egen lille æblelund

Søndag aften kom kærkomment.. Vi var trætte efter en hektisk weekend, og temperaturen havde fundet et mere menneskelig stadie… Så Gitte plantede sig i en liggestol under æbletræerne, og jeg trak i løbeskoene og fik indhentet noget af det forsømte..

Det var en underlig fornemmelse at løbe ud af Sdr. Trandersvej, der ellers altid er stærkt trafikkeret. På grund af VM finalen i fodbold var jeg ganske Palle-alene-i-verden.. Jeg mødte ikke en eneste bil, løb alene ude midt på vejen i solnedgangen, der var ganske forrygende!

Related Posts with Thumbnails

Om Forfatteren

Lidt af det hele, og mest af alt... Jeg er som du kan se af mine indlæg, et tænkende menneske, nyder at leve og være til på godt og ondt. Jeg reflekterer meget over de ting der sker i mit liv, og har brug for at udtrykke mine tanker. Hjemmesiden hér er mit værktøj til dette formål.

Send En Kommentar



Du kan bruge disse XHTML tags: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <blockquote cite=""> <code> <em> <strong>