Get the Flash Player to see the slideshow.

Arme riddere og vi sveder videre..

Kontrasterne tid… Udenfor veksler vejret mellem ulidelig fugtig varme og voldsomme tordenskyl, indenfor lidt det samme.. Jeg er alene på arbejde næsten, alle andre holder ferie, og jeg går rundt i nærmest menneske tomme bygninger. Min mailboks er larmende tavs og det er stilstand over alt. Derhjemme er vi godt i gang med at flytte, vi pakker den ene bopæl ned, for at pakke den ud igen i den anden bopæl.

Ind i mellem flyttekasserne finder vi også tid til at handle nye møbler, køleskab og fryser, så vores “infrastruktur” er mere rettet mod en stor familie med fire børn og to voksne. Problemet er indtil nu ikke så meget børnene, men mere hvordan man får flettet to hjem sammen i et nyt, hvor der levnes plads til begges indretning..

Vi er ikke altid enige om hvordan og hvor vi finder plads til det forskellige. Vi er to forskelligheder på alle områder, har forskellige opfattelser af indretning, hygge og indretning generelt. Jeg vil gerne det rene, det enkle og det måske lidt kedelige.. Gitte er mere til det hyggelige, og det betyder ikke så meget hvordan hyggen opnås. Vaser, malerier, gammelt stel fra nu afdøde familiemedlemmer, hvor affektionsværdien er højere end brugsværdien.

Jeg har den mere praktisk indrettede “sans” for detaljen, jeg er meget nøjeregnende med pladsen og anvendelse af “ting”. Jeg kan godt måske se værdien i forskellige ting som har en historie, men jeg kan også se nødvendigheden i at det pakkes væk, når det nu ikke har været brugt gennem flere år..

Heldigvis opnår vi som oftes enighed undervejs, selv om bølgerne godt kan gå lidt højt. Det er da indtil videre lykkedes os, at få plads til Gittes garderobe sammen med min, Gittes køkken udstyr sammen med mit.. 20 flyttekasser, 5 montana reoler, nyt køleskab og frys, senge til børnene er nu på plads. Meget er røget ud, andet på loftet og noget flytter vi rundt på indtil vi opnår enighed i, at det bare ikke hører til i vores nye fælles hjem..

Indtil videre synes jeg faktisk det hænger godt sammen, helheden er synlig og der er ikke den store forskellighed i indretningen..


Regelsæt for pigeværelse

De to ældste piger er gået ind sammenflytningen med stor iver, en køjeseng var startskudet til en skarpsindig analyseren af husreglerne. Det startede med et skilt til badeværelset, så man kunne se om der var optaget, dernæst en række skilte på døren ind til værelset, hvor der står beskrevet, hvem der har adgang til værelset og hvem der ikke har!

Endelig fandt de det også vigtigt at lave interne regler for hvordan deres fælles værelse skulle anvendes. Og jeg kan kun nikke anerkendende til regelsættet, men jeg kan måske godt være lidt tvivlende omkring efterlevelsen. Enighed om tv programmer… Ingen sure underbukser.. Pligterne deles i fælleskab…

Jeg synes det har været hårde 14 dage indtil videre, hvor vi har forsøgt at flytte, ind i mellem de dagligdags ting der nu også skal passes. Hele tiden synes jeg at knokkel arbejdet altid falder, når det er allermest varmt og fugtigt, så jeg har skiftet tøj flere gange dagligt.

Udover flytning og indretning, indkøb og udsmidning, så har jeg også været så letsindig at sige ja til at passe ungernes hund mens de var på ferie i Spanien. Hunden er sød og nem, men det er også en hanhund med en væsentlig lyst til forplantning.. Ikke mindre end 7 gange er den stukket af uden den mindste omtanke. En dør der står på klem er nok til at den forsvinder, der er et par hunhunde i nabolaget der står for tur. Den ene er en stor New Foundlænder som i øvrigt er steriliseret og har vældigt rare ejere. Den anden er en lille grim gravhund med en småskør ejer..

Taget i betragtning, at hunden kun er ca. 40 cm høj, så er New foundlænderen måske en stor nok mundfuld, men dertil, er han ikke kommet endnu – hun lugter jo godt… Gravhunden passer bedre i størrelsen, men der skal den så løbe spidsrod uden om ejeren..

Strejfeturene kulminerede den dag mine børn kom hjem igen. Mens vi ventede på at de skulle komme, benyttede hunden lige muligheden for at stikke af. Da jeg kender tumlen efterhånden, hoppede jeg på cyklen og fulgte efter..

Jeg fandt ham med det samme i gravhundens have, hvor den blev jagtet af havens ejer. Inden jeg nåede at få råbt op, havde han presset den op i et hjørne, hvor han gentagne gange sparkede hunden. Jeg blev ganske rasende og fik ham fortalt, at han kunne forvente samme behandling, hvis jeg så det ske igen..

Jeg fik hentet hunden hjem igen, lettere forkommen og ganske skræmt. Afleverede senere hunden til mine børns mor med en beskrivelse af hændelsesforløbet.. Hun valgte at opsøge klovnen for at fortælle ham det samme som jeg havde sagt, måske bare på en lidt mere blid måde.. Han kunne ikke se problemet, hunden gik i hans have, og han  måtte derfor behandle den som han havde lyst til, inklusive at sparke den med sine træsko..

Hunden er stadig mærket efter oplevelsen, og jeg går og overvejer om ikke idioten skal anmeldes for dyremishandling…


Snedkeren arbejder

For at hele sommeren ikke skal gå med surt slid og flytning, så har vi heldigvis indlagt pauser med passende mellemrum. Gitte fik sine børn kortvarigt hjem efter 14 dages ferie med deres far, inden de igen skulle afsted med bedsteforældrene. Vi benyttede muligheden til at hellige os dem og lidt afslapning.

Lørdag var der som noget nyt, middelalder dage i Kildeparken. Samme fænomen har vi flere gange besøgt på Voergaard slot, hvor der hvert år samles flere hundrede mennesker som forsøger at leve efter datidens normer og meget autentisk.


En kriger med sin væbner

Gitte er så begejstret for disse middelalder dage, faktisk så meget at hun mener vi skal bruge vores sommerferie på at bo i de nomader der omgiver dagene… Jeg har det ikke helt på samme måde.. Jeg kan ikke helt finde begejstringen i at sove på et leje af halm med fåreskind som dyne, kvinder med hæklede undergevanter og hår under armene.. Kjole og bukser er heller ikke lige mig, og så er der i øvrigt ikke plads til min iMac..

Havregrød og kål er ikke en af mine livretter, og jeg kan heller ikke helt se hvilken funktion vi skulle have sådan et sted.. Jeg vil være selvskrevet som oldermand, men der er ikke noget tinge… Gitte er oplagt som sandsiger eller anden hokus pokus, men alligevel, hvem vil bo i telt med en heks..


Falkoneren var der også med sine jagtfugle

Alligevel kan jeg godt deles Gittes begejstring i, at det er ganske spændende at besøge sådanne arrangementer, se hvordan man gjorde dengang. Måden at leve på var helt sikkert mere simpel, men jeg tror ikke det var lettere.


Endnu en rovfugl

Vi ankom sen formiddag og betalte en temmelig høj pris for at komme ind – 75.- for voksne. På Voergaard er prisen 35.- og det er et langt større arrangement. Skidt det går vel til en god sag..  Det meste af parken var hegnet ind og fyldt med telte, bålpladser og andet der sendte os nogle hundrede år tilbage i tiden..


Bueskydning for voksne og børn, det er ikke så let som det ser ud..

Skydebaner, kamparena til riddere, landsby med arbejdende værksteder og i det hele taget var det ganske godt dækket. Selv en tatovør var der fundet plads til..


Levende håndværk

Gittes børn har bestemt arvet mors begejstring, og synes alt var fantastisk spændende… Den ene handlede kaninskind mens den anden så gøglerne optræde. Der går hurtigt nogle timer på den måde, og vi besluttede at spise vores frokost der.


Arme ridder i den varme…

Det er ikke nogen let sag at spise frokost i middelalderen.. Fladbrød, arme ridder eller en pølse med hjemmelavet ost.. Vi blev da mætte og ungerne mente de arme riddere var så gode, at de måtte have af flere gange..


En ridder af kvindeligt islæt

Jeg synes det er ganske imponerende hvor meget deltagerne lever sig ind i de roller de nu har.. Ridderne kommer hertil med heste, rustning og alt det andet der følger med til at være ridder, sågar væbnerne er på plads…

På et tidspunkt kom vi forbi et telt, hvor vi kunne høre et barn græde inderligt og langvarigt.. Det viste sig så siden hen, da vi hørte forældrene snakke med barnet, at det handlede om retten til at spille Nintendo… Det er svært at leve i fortiden uden nutidens nødvendigheder..


Riddere i kamp

Jeg har lidt svært ved at forstå den begejstring hvor med de lever sig ind i deres roller, det må være lidt det samme som dem der tumler rundt i skovene og leger rollespil. Jeg finder det en smule fjollet og ganske uforståeligt , men hatten af for at de gør det, ellers havde der jo ikke været den slags arrangementer.. De to riddere som kæmpede voldsomt på hest dannede par, og inden de begav sig i kamp med hinanden, fik de lige kysset til afsked og givet hinanden et kram, for efterfølgende at forsøge at smide hinanden af hestene.. Underligt….

En ny uge truer med endnu mere flytning, Tall ship race og middelalderdage på Voergaard..

Related Posts with Thumbnails

Om Forfatteren

Lidt af det hele, og mest af alt... Jeg er som du kan se af mine indlæg, et tænkende menneske, nyder at leve og være til på godt og ondt. Jeg reflekterer meget over de ting der sker i mit liv, og har brug for at udtrykke mine tanker. Hjemmesiden hér er mit værktøj til dette formål.

Et Svar til “ Arme riddere og vi sveder videre.. ”

  1. Smiler og giver Gitte helt ret.Vi har det temmelig sjovt til middelalderdagene i Aalborg. I skulle nu overveje at prøve at være med næste år. Man kan aldrig vide ven…måske at du mod forventning bliver bidt af en gal middelalder. Det er vi mange der er blevet.

Send En Kommentar



Du kan bruge disse XHTML tags: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <blockquote cite=""> <code> <em> <strong>