Get the Flash Player to see the slideshow.

Familiesammenføring og forskelligheder..

Den første uge efter ferie er som reget tæt på at være forfærdelig, det er hårdt at komme op i omdrejninger igen, og overskudet til en helt masse er fraværende.. Heldigvis går vi ind i endnu en ferie uge, hvor Gitte og jeg vil forsøge at indhente noget af det forsømte..

Den første uge har også været en anderledes uge for os alle, det var den første uge, hvor vi skulle prøve vores familiesammenføring af. Det er svært at have forestillinger om, hvordan et sådan setup vil spille. Vi har selvfølgelig hver især haft en idé om den ideele verden i den sammenhæng, men virkeligheden er jo alligevel ofte et stykke fra glansbillederne…¨

Vi nåede dårligt hjem fra vores campingferie, inden vi igen skulle herfra.. Den årlige fætter & kusinefest skulle løbe af stabelen om lørdagen, hvor vi kom hjem fra ferie fredag, så det var et spørgsmål om at få pakket ud, vasket og klaret alle de andre praktiske ting, inden vi igen pakkede bilerne og kørte nordpå til mine forældre, hvor festen skulle afholdes..


Hele årsagen til festen – Mormor Gunhild

Jeg kan ikke huske hvornår denne tradition startede, men det er efterhånden nogle år siden, og det er en alletiders god måde, at holde lidt fast i den store familie jeg kommer af.. Jeg har i dagligdagen ikke en masse at gøre med min familie, i min barndom boede vi langt fra resten af familien, så der har ikke været den store tilknytning. Mine fætre og jeg har dog delt ferier ind i mellem, og jeg har mange gode oplevelser fra den tid..

I de første år lå fokus på os, der var afkom af min mormor’s døtre, så kom vore børn til, og for nogle få er der nu tale om en rolle som bedsteforældre, og min mormor er dermed tip oldemor.. Min mormor ligner sig selv, lidt stille og forsagt følger hun dagens gang uden de store armbevægelser. Hun er blevet gammel, og husker ind i mellem ikke hvem jeg er, men i år huskede hun mig glimrende, andre år ikke – sjovt som hukommelse kan svinge..


Tøser på den gamle bænk

Mine børn har været med altid, men det er først de senere år, at de knytter kontakter. Frederik har en aftale med min fætters knægt inde i centrum af Aalborg, lidt sjovt at tænke på, at jeg som knægt legede med min fætter på gården i stedet.. Sådan er det en dag af både historisk og nutidisk værdi, og mine børn glor undrende på mig, når jeg fortæller om de forskellige mennesker, og hvilken betydning de har haft i mit liv..

F.eks var det min fætter Morten der lærte mig at ryge, og det var også ham der lærte mig at fiske i Lindenborg å i sin tid.. Vi aftalte på dagen en fisketur fra hans sommerhus ved Muldbjergene, hvor vi skulle sætte garn på kysten – vi er stadig drenge af sind, og da vi i lørdags skulle hente garnene efter at have sat dem i fredags, var spændingen lige så stor som dengang. Jeg havde Frederik med i projektet, han forstod ikke meget af det vi gjorde, men da vi skulle hente garnene, fejlede spændingen ingenting, og han nærmest løb ud til ud i vandet til garnene.. Resultatet var 4 skrubber, 1 makrel og uendeligt mange fjæssinger..

Sådan har jeg beretninger om de fleste af mine fætre og kusiner, og mine børn har svært ved at forestille sig, at vi også har været børn engang..


Pandekager over ild..

Min mormor bliver ikke yngre, eller det gør ingen af os for den sags skyld. Enkelte er faldet fra undervejs, men jeg håber da det er en tradition vi kan holde levende mange år ud i fremtiden..


Hygge i skyggen

Sådan en dag går alt for hurtigt- også denne, men vi fik da hilst på hinanden, og snakket om hvad der er sket det seneste år..

Det blev mandag igen, og dermed hverdag for os alle.. Mine børn startede ugen hos deres mor, så jeg stod op til kun larmen fra Gitte og hendes børn en meget tidlig mandag kl. 6:30.. Jeg er absolut ikke morgenmenneske, og vil helst, at alt foregår meget stille i ro og uden en masse støj. Ikke fordi jeg er morgensur eller noget i den stil, jeg sætter bare pris på at dagen starter stille. Sådan er det ikke med de 3 tøser der er flyttet ind, der er fart på fra starten, og energien høj.

Hvor jeg før kunne sidde med lidt kaffe og røg og komme til mig selv, evt. med TV2News i baggrunden, så er mit røg nu fortrængt til garagen, TV2News afløst af Hanna Montana, og stilheden erstattet af hektisk aktivitet mellem de to badeværelser.. Intet negativt i det, men jeg skal bestemt vende mig til al den aktivitet..

Den største forskel på Gitte og jeg i den sammenhæng er, at jeg er vandt til at have en stor del af ugen for mig selv – uden børn, og det er lige den modsatte verden for hende, hun er vandt til at have børn en stor del af tiden. Det giver sig udslag i, at meget af hendes hverdag foregår gennem børnene og med børnene i centrum naturligvis. Jeg derimod har boet alene i 7 år, og af omstændighederne tvunget til at skabe indhold i mit liv uden børn en stor del af tiden.. Begge dele har sine fordele for den enkelte, men det er også en modsætning der er til at få øje på..

Jeg er meget udfarende i sommerhalvåret, det er her jeg henter min energi til de lange vintre som ofte foregår hjemme. Gitte er mere bundet af sine børn, og kan ikke uden videre smide hvad hun har i hænderne fordi vejret er til udendørs aktivitet… Jeg har levet et egoistisk liv på den front, og har næsten kunne gøre som jeg har lyst til, når jeg har sørget for mine børn de dage, hvor de er hos mig..

Det er ikke svært at se konflikten i den konstellation, og den er der, indtil vi begge glider ind i en fælles hverdag, hvor yderlighederne i vores fællesskab pudses af og helt forsvinder.. Jeg vil alligevel nok altid søge mit eget selskab i en eller anden udstrækning, sådan er min natur. Gitte vil nok også være bundet til at hjemmet og sine børn, fordi det er sådan hendes hverdag er, men med tiden ældes hendes børn også, og de vil være langt mere udfarende end nu..

Kanterne er også til at få øje på, og vi har dem alle med os.. Der er nogle nye roller der skal fordeles, en masse vaner der skal accepteres eller lægges væk.. Grænser fjernes og andre sættes op, respekten skal skabes blandt os alle som det unikum vi er.. Det rum vi trives i er der ikke fra starten, det skaber vi selv undervejs, og det giver og vil give en masse konflikter og frustrationer fremad..

Vi er netop gået ud af en måned med flytning, ferie og børn en stor del af tiden, vi er trætte og slidte efter nogle hektiske uger, meget er nyt og der en masse indtryk der skal på plads, samtidigt med at vi forsøger at vi hver især forsøger at skabe tryghed i noget nyt..

De fysiske rammer er de samme for mig, men den største forskel i det hele, er hvad der nu er indenfor de rammer.. Mænd og kvinder er forskellige, det er vist klart for de fleste, men at forskellen skulle være så stor, havde jeg aldrig drømt om.. Detaljer, detaljer og detaljer, alt bliver detaljeret i en grad jeg ikke troede var muligt, alt skal diskuteres og vendes. Intet overlades til tilfældigheder, og intet forbliver usagt.. Hvad for mig er et klinisk rent toilet, bliver af mine nye “kvinder” beskrevet som noget af det værste de har oplevet.. Den kaglen der følger med, larmen ved spisebordet og generelt hele det væsen der følger med piger, er for mig og sikkert også mange andre mænd ubegribelig og langt hen af vejen overflødig…MEN heldigvis for forskellen, måske er der et rigtig godt kompromis midt i det hele, og jeg kan kun håbe på at finde det undervejs..

Indtil videre har det været en oplevelse på alle måder, noget er skidt, andet er bestemt godt og udfordringer er der nok af, så et skridt af gangen…

Related Posts with Thumbnails

Om Forfatteren

Lidt af det hele, og mest af alt... Jeg er som du kan se af mine indlæg, et tænkende menneske, nyder at leve og være til på godt og ondt. Jeg reflekterer meget over de ting der sker i mit liv, og har brug for at udtrykke mine tanker. Hjemmesiden hér er mit værktøj til dette formål.

3 Svar til “ Familiesammenføring og forskelligheder.. ”

  1. Kære Jens. Tak for de pæne ord om kvinder – sikke en tuden – kunne da godt tænke mig at høre om du også kan sige tre positive ord. :-)

  2. Jeg har tilladt mig at springe over det meget familiære stykke i dit indlæg, da det var en smule uvæsentligt for mig, men jeg lappede til gengæld alt det andet i mig, da jeg kan genkende en pokkers masse.

    Jeg har levet som alenemor i mellem 2 og 3 år (hvem tager egentlig tid på sådan noget, når det er så hyggeligt?) og nu, hvor jeg stadig bor alene med yngstebarnet på 10 år, men samtidigt har en kæreste som er her meget af tiden, så skal jeg bestemt også vænne mig til de nye ting der sker på hjemmefronten.

    Der er mange ord som bliver sagt, der er en fysisk kærlighed jeg næsten kan drukne i (fordi jeg ikke har så stort et behov for fysisk nærvær som han) og der er et hensyn at tage, som jeg ikke er vant til. Jeg skal vænne mig til rigtig mange af de ting, som du selv nævner i dit indlæg, så jeg sidder egentlig kun og nikker samtykkende, fordi jeg kan genkende uhyggelig meget af det. Men sådan er det vel altid, når 1 bliver til 2 eller flere. Kanterne bliver forhåbentligt blødere med tiden, som man selv får lagt særhederne fra sig, for de vil uvægerligt være der, når man har været vant til kun at være sig selv.

    Heldigvis er jeg så heldig, at min brandmand accepterer uden spørgsmål, når jeg giver udtryk for at trænge til luft og egotid. Jeg ELSKER at være mig selv og det er min måde at lade op på og det ved han. Så er der så meget mere gejst og energi, når han er kommer tilbage.

    Tak fordi du skriver så åbent og ærligt. Det er sådan en blog jeg vil komme til at holde af og følge fra sidelinjen, kan jeg mærke :-)

    PS. jeg sku' hilse fra Mette :-D

  3. Hej Anita :-)

    Tak for repsons og dine oplevelser med familiesammenføring.

    Det er jo netop forskellen som jeg sætter så stor pris på, den kan gøre et forhold dobbelt så stærk, hvis man forstår at bruge forskellene. Sådan er det også med forskelligheden i behov for enerum og selvstændighed, det kræver tolerance og respekt, selv om man ikke altid forstår det grundlæggende i den adfærd.

    Gitte har heldigvis også en stor forståelse for, at jeg "går-en-tur" en gang i mellem, stikker af i naturen og plejer mig selv på den måde som er rigtig for mig.

    PS: Flotte Dahlia du har :-)

Send En Kommentar



Du kan bruge disse XHTML tags: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <blockquote cite=""> <code> <em> <strong>