Get the Flash Player to see the slideshow.

Og der blev så stille…

Hvad får to mennesker tiden til at gå med, når de i det meste af en måned har haft så travlt med alt muligt andet end sig selv og hinanden… Lidt en udfordring og et ønske fra os begge. Vi havde brug for at komme tæt på hinanden igen, efter en lang periode med flytterod, praktiske gøremål, og alt for mange børn i alt for lang tid..

Vi havde netop af den årsag valgt at skyde den 3′de ferieuge, så vi begge var børnefri og generelt frie for forpligtelser.. En ferieuge midt i august er et sats i det danske sommervejr, og den regn vi heldigvis ikke fik på campingturen, fik vi så til gengæld i den uge.. Måske der også var et signal i det – vi skulle søge en uge i det nære, uden at være for udfarende..


Gitte nyder regnen i tilkøbt tørvejr..

Vi har haft en sommer som på mange måder har været gavmild, det er ikke meget der er gået vores næse forbi. Jeg mindes et hav af koncerter, Tall Ship Race, en tur til København…osv…osv.. Jeg for mit sæt er mæt på “oplevelser” i den retning, synes efterhånden det hele løber lidt sammen i en lang sommers forskellige tilbud.

Vi har nået fantastisk meget denne sommer, både af praktisk karakter, men har også været gode til at putte lidt nærhed ind i mellem… Bølgerne har gået højt til tider, heldigvis findes modvægten der til også, så der kan skabes ligevægt..

Det var derfor med stor fornøjelse vi tog hul på en uge helt uden anden forpligtelse, end at forkæle hinanden på bedste vis, sove længe, læse og bare slappe af med det vi nu havde lyst til.. Mandagen blev dog afbrudt af arbejde for Gittes vedkommende, så først tirsdag tog vi hul på “ferien”..


Brunch på en stille café, hvorfra man kan se verden stresse afsted, er også ferie..

Det blev en regnfuld dag, hvor vi bla. gemte os i Fields med Mortens gode brunch, og ellers på må og få gik gennem byen og stoppede på centrale steder, såsom Baresso og diverse tøjforretninger..


Gummistøvler er ikke kun gummistøvler…

En enkelt dag med afbræk til Århus for at se på et nyt skrivebord, var det tætteste vi kom på noget der minder turisme. Vi tussede rundt i byen nogle timer, fandt en café, hvor vi fik vores frokost og kørte så hjem igen uden at have købt noget særligt..


Den gamle spillemand med violinen

Historien gentog sig lørdag formiddag, en tur ind til byen, tøjforretninger og kaffe på Baresso. Det er svært at berette en helt masse om ingenting, men ingenting var nok mest af alt det vi havde brug for begge to. Lidt normalitet, hvor vi kunne gøre alt det vi plejer at gøre, finde lidt tryghed i vanlig adfærd, og så bare slappe af sammen..

Selv den gamle spillemand fra Rumænien sad i gågaden som han plejer, han er nu altid så smilende og glad når vi kommer forbi, og hilser altid på os… Et eller andet sted er det svært ikke at få sympati for en mand som ham, han er glad og smilende, sidder ikke bare og tigger med en negativ attitude… Vi nåede til enden af en ferie uge, uden jeg egentlig kan sige, at vi foretog os en helt masse..

Undervejs i den familiesammenføring jeg har været en stor del af, har der ikke været tid eller energi til at fordybe mig i forløbet.. Jeg har aldrig prøvet det scenarie før, og havde kun en vag idé om hvordan det ville være.. Jeg havde slet ikke fantasien til at forestille mig, at noget vi begge gerne vil, kan være fyldt af så modsatrettede følelser..

På det ene sæt handler det om at stå med åbne arme og tage imod al det nye, men samtidig holde fast i egne værdier og vaner, skabe sin egen plads i forløbet.. At rive sin base op med alt hvad der indeholdt i sådan en flytning, er hårdt, både fysisk og mentalt.. Gitte har rykket sine teltpæle op rent fysisk, og har mistet den tryghed og nærhed der er i at have egen bopæl. Jeg har oplevet det samme på en lidt anden måde, men nok med de samme følelser af, at mine vaner og rammer ændres, så også min tryghed og mit nærvær forsvinder i en periode..  Gitte har følt sig som gæst hos mig, og vil nok have det på den måde et stykke tid, og jeg har haft det som værende gæst i mit eget hjem… Mine vaner er også blevet brudt, og jeg mærker det tydeligst i en ny rastløshed – søgen efter “hjem”. Mens vi så vakler rundt på ukendt grund, så skal vi samtidigt forsøge at skabe en ny hverdag for os alle, jeg tror det er en umulighed at undgå konflikter i den sammenhæng..

Jeg har fået en måske ukendt bonus i sammenføringen, alle Gittes lærebøger står nu  på en reol i soveværelset, lige op af min seng.. Det er en farverig pallette af forskellig faglitteratur hun skal igennem i sin uddannelse som psykoterapeut.. Noget af det falder mig helt uinteressant, mens andet er mig et nyt og spændende bekendtskab..

Jeg har en god fornemmelse af hvor Gitte er rent mentalt i sin uddannelse og litteratur, det fylder selvfølgelig en del i hendes bevidsthed, og vi drøfter det iblandt.. Jeg har dog ikke samme interesse i fordybelse af det som hun har..

Ind i mellem falder jeg dog over noget som gør mig nysgerrig.. Jeg har ikke altid handlet særlig klogt eller voksent når vi har haft konflikter undervejs i sammenføringen, nye følelser er dukket op og jeg har ikke altid forvaltet dem korrekt og som jeg gerne vil.. Det er hamrende irriterende, at se sig selv handle irrationelt, når man ellers synes at have god fod på sig selv og sin adfærd.. Det er mit valg hvordan jeg reagerer på situationer og mennesker, det kan aldrig blive andres ansvar..

Jeg har stået undrende over min barnlige opførsel ind i mellem, og tænkt, hvorfor jeg handlede som jeg gjorde. Det bragte mig forbi reolen med de kloge bøger, og jeg faldt over begrebet “Det indre Barn” – det måtte være den jeg skulle have fat i..

Nu har jeg brugt lid til på at læse i den bog, og kan til min gru se at jeg passer på de fleste af de karakteristika der beskrives i bogen.. Hvad værre er, så kan jeg se at det meste af jordens befolkning har de samme egenskaber.. Det er både lærerigt og tankevækkende at læse om, hvordan min opvækst har betydning for mine handlemønstre idag..

En sjov tanke slog mig undervejs… Hvordan er det lykkedes mig og en masse andre, at blive et nogenlunde velfungerende menneske i en verden, hvor den slags viden er ny og ikke en del af bevidstheden før en gang midt i 90′erne.

Jeg er vokset op i en tid, hvor børneopdragelse var noget man gjorde uden at tænke over det, menneskelig forståelse af sindet var bestemt ikke en del af min opdragelse..

Det var åbenbart heller ikke så usundt at leve dengang, eller farligt for den sags skyld.. Jeg spiste dagligt smør, og drak sodavand, men blev ikke fed eller fik “livsstilssygdomme”. Jeg var omkring 14 år gammel inden jeg havde min første sikkerhedssele på, og det var kun når jeg sad på førersædet..

Cykelhjelme fandtes ikke og jeg væltede alligevel på cyklen uden katastrofale følger..  Solcreme fandtes ikke, huden skaldede bare af når jeg havde fået for megen sol..

Vi drak vand af søer, vandpytter og vandløb når vi legede, fordi vi ikke havde en Evian flaske med.. Telefon brugte jeg en gang om ugen, tv’et var tændt en times tid efter aftensmaden.. Jeg blev ofte drillet i skole, men aldrig mobbet, det kom først senere til..

Mine forældre havde bestemt ingen indsigt i sig selv eller andre for den sags skyld, men alligevel er de kommet nogenlunde helskindede gennem tilværelsen og kan nu sidde i en pensionist tilværelse med nogenlunde sindsro..

Jeg har også overlevet uden alt for mange mén, og sidder i dag i en helt anden tilværelse, hvor det er naturligt at søge indsigten, og hvor alle “søger sig selv”, forsøger at forstå.. Den bevidsthed vi opnår ved selvindsigt, skal jo bruges til et eller andet, men hvordan?

Jeg kan sagtens læse mig frem til, at min barnlige adfærd i forhold til konflikter skyldes “miserable” opvækstforhold, det skaber et vist kendskab og en smule forståelse, men hvordan skaber jeg en varig ændring i forhold til at fjerne den barnlige adfærd… Det er et åbent spørgsmål, og jeg tror ikke der er lette svar..

Jeg må forsøge at få styr på mit indre barn… Og jeg som troede at børneopdragelse var et næsten overstået kapitel…


Det har været en hård, men forhåbentlig frugtbar sommer…

Related Posts with Thumbnails

Om Forfatteren

Lidt af det hele, og mest af alt... Jeg er som du kan se af mine indlæg, et tænkende menneske, nyder at leve og være til på godt og ondt. Jeg reflekterer meget over de ting der sker i mit liv, og har brug for at udtrykke mine tanker. Hjemmesiden hér er mit værktøj til dette formål.

Send En Kommentar



Du kan bruge disse XHTML tags: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <blockquote cite=""> <code> <em> <strong>