Get the Flash Player to see the slideshow.

Netop nettet op, og parforhold..

En hektisk uge med ro på, hvis man kan sige det.. Jeg har været alene denne uge på job. Min chef har haft ferie og min kollega er langtidssyg, så jeg har været langt omkring, og har skulle tage stilling til problematikker som jeg intet kendte til på forhånd, men det er nu gået helt ok.. På hjemmefronten er vi også landet, det har været en uge med hverdag mest af alt, en hverdag hvor vi alle ligeså stille har fundet plads til at være, hvor vi nu har det bedst.

Tror det har været en god uge for os alle, hvor vi har fået lidt mere overskud til det meste, har kunne slappe af sammen og være os selv. Eneste sindsoprivende oplevelse var onsdag, hvor Frederik’s fodboldtræner spurgte om ikke jeg havde mulighed for at træde til som dommer i onsdagens kamp, hvor Gistrup drengene skulle spille mod Aalborg Chang. Frederik mente godt nok jeg var en del kikset, da jeg løb rundt i jeans og skindjakke, jeg skulle have haft sort træningsdragt på… Drengene vandt 5 – 1 og Frederik scorede det første mål selv om han var målmand. Den hårde vind, hjalp hans udspark ned til den anden ende, hvor bolden snød målmanden og lagde sig til ro i nettet..

Weekenden bød på godt vejr, og en hurtig aftale med min fætter betød, at vi mødtes i Biltema, hvor vi indkøbte skrubbegarn og diverse, så vi kunne sætte lidt flere garn end sidst, og med forhåbentlig større udbytte. Jeg pakkede mine unger og alle vore waders fredag aften, og vi kørte herefter til Mulbjergene, hvor min fætter har sommerhus ned til kysten..


En familie i waders

Efter mange dage med masser af vind, så var det en befrielse at gå på kysten i nærmest vindstille forhold, solen stod højt og spejlede sig flot i det flade vand. Vi riggede udstyret til, og smed det i båden sammen med ungerne. Der er godt nok ingen grund til at bruge båden, da der ikke er dybere end vi kan vade, men ungerne synes jo det er lidt hyggeligt at sidde der og vippe..


Solnedgang i waders

Problemet med sådan nogle garn er jo, at de er forholdsvis lette at sætte, men næste morgen skal man rigtig tidligt op for at hente dem hjem igen… Alligevel var  der nu ikke nævneværdige problemer med at få dem vækket og trukket i tøjet inden kl. 6:30, så vi mødtes igen med min fætter kl. 07. riggede til med waders endnu en gang, og begav os ud på kysten efter garnene..


Josefine med dagens fangst

Vi nåede ikke at tage mere end 2 meter garn ind, inden den første skrubbe viste sig – go start! Jeg tror vi alle sammen var sikre på, at vi ville vælte i fisk, men resten af garnet var tomt, lige bortset fra brandmænd. Det næste garn havde vi sat lidt derfra, og det måtte da have lidt mere at byde på, men her var resultatet endnu dårligere.. Vi vendte båden og vore waders igen med kun 1 fisk i spanden… Josefine fik ansvaret med at passe på fisken i båden, og hun døbte den “Findus”. Findus eller ikke, hun nød den efter en tur på panden, selv om hun syntes det var lidt synd.. Jeg har et smittende held med fiskeriet i år, i åen er det kun blevet til 1 havørred, og nu ser det ud til, at det samme gælder med garnene… Skidt, ungerne syntes det var spændende og vil meget gerne prøve igen, så det gørvi inden længe..

Nu er jeg jo nok nærmest ikke verdensmester i parforhold, det er en del år siden jeg sidst har kunne prale af, at have været i forhold mere end 3 måneder af gangen – jeg bilder mig ind, at jeg uheldigvis har haft meget besværlige kvinder i min favn, og de 3 måneder derfor er godt gået… Med Gitte forholder det sig dog anderledes, da vi er godt på den anden side af 1 års forhold og nærmer os de to. Det selv om vi i bagklogskabens lys, flere gange har gjort en masse forkert..

Tilfældigvis læser jeg om en Amerikansk forfatter der har skrevet en bog om parforholdets myter “101 myter om parforhold der driver os til vanvid (og lidt om hvad du kan gøre ved dem)“. Lidt nysgerrig er man vel altid.. Der er masser af gode råd om parforhold, især ynder jeg at læse den slags, når det kommer fra tidligere elite sportsmænd eller jægersoldater.. Her er der virkelig tale om mennesker der har tilsidesat alt for at realisere et eller andet, hvilket så skulle gøre dem til eksperter i at rådgive andre om, hvordan de skal leve deres liv – øhh nåeh! De har jo i min verden netop vist hvordan man ikke skal leve, fanatisme og udpræget stædighed bringer ikke noget særligt godt for nogen som helst…

Nå men ham her amerikaneren kunne jo adskille sig fra sine landsmænd og skrive noget klogt, så jeg læste lidt om myterne og og hvad man kan gøre ved dem.. Her er hvad han kommer frem med bla. :

1. Du kan ikke gøre mig lykkelig (det er mit job)

2. Du kan ikke gøre mig ulykkelig (det er også mit job)

3. Du kan ikke give mig noget, som jeg ikke allerede har

4. Du kan ikke redde mig fra mit liv

5. Vi har ingen fremtid sammen (kun dette øjeblik)

6. Du kan ikke garantere mig noget som helst andet end at du ikke kan garantere mig noget som helst

7. Du vil være tro mod mig, indtil du ikke længere er tro mod mig

8. Uanset hvad jeg vil have at du gør – gør du præcis det du gør alligevel

9. Uanset hvor hårdt jeg prøver, kommer du aldrig nogensinde til at ændre dig (what I see is what I get)

10. Du elsker mig – og det betyder ikke, at du vil gøre det, jeg vil have, du skal gøre

Se nu kommer der så lidt fornuft ind i det, og jeg kan kun anerkende det den gode mand skriver.. Alt for mange tillægger parforholdet alt for meget… Et parforhold kan ikke redde et allerede kedeligt liv, eller ulykkeligt for den sags skyld.. Det du bærer rundt med i din hverdag, vil i bedste fald forblive status quo, og i værste fald, forstærkes yderligere.. Uden at sætte navn på, så kender jeg flere der sidder med hænderne i skødet og venter på ham der drømmeprinsen skal komme forbi og skabe et liv for dem.. Jeg har set undrende til, uden at forstå det.. Hvorfor er det man tror, at andre kan skabe det, man ikke engang selv formår at skabe for sig selv..

Når man så sidder i det hersens forhold og venter på at det skal blive bedre, nu hvor man har fundet en partner der kan hjælpe lidt til på den front, så er man jo også nød til at se lidt ud i fremtiden for at finde det håb, der gør det hele lidt bedre… For det sker ikke lige nu, sikkert heller ikke i morgen, så det er bedst at skue lidt ud i fremtiden og håbe på noget brugbart der…

Når man har sidder der et stykke tid, så går man i gang med at finde den andens fejl, og for mange kvinders vedkommende, så er det naturligt, at man forsøger at hjælpe sin partner til at blive et bedre menneske og en bedre partner… Nu går det da helt galt! De fleste mænd vil nemlig ikke hjælpes til at blive et bedre menneske, de er langt hen af vejen ligeglade og tilfredse.. Eneste reaktion er, at man graver hver sin skyttegrav, skyder lidt på hinanden og skaber absolut intet andet end negativ opmærksomhed..

Jeg har intet problem med at genkende mig selv i de ovenstående “10 bud“, jeg er rigtig god til at grave skyttegraven dybere, istedet for at grave mig ud af den, men jeg har til forskel for nogle af dem jeg “kender”, gjort mig nogle tanker om hvad et forhold gerne skal indebære for mig, og hvad jeg har at putte ind i forholdet.. Jeg tror det er vigtigt at have nogle realistiske forventninger til et parforhold.

Tryghed som den primære årsag til et forhold er ikke ukendt, men i mine øjne kan man ikke skabe tryghed i andre, uden at have den i sig selv.. Tryghed er også af praktisk karakter, og der er selvfølgelig en økonomisk tryghed i at være to om udgifterne, men den faktor skal helst ikke bære forholdet..

Kærlighed vil vi alle have, men så få finder den.. Igen er det en faktor man ikke kan forvente et forhold skaber, den skabes i dig selv og til dig selv. Først derefter kan den finde vej til en partner..

Jeg vil et forhold med forskellighed, et forhold med frihed til hinanden, og dermed respekten og tolerancen til at lade den anden leve sit liv. Mit forhold er en base, hvor jeg kan prøve mig selv af i nogle retninger jeg ellers ikke ville have set. Mit forhold er mit udgangspunkt til alt det andet der findes derude, det er her jeg kan mødes og reflektere over de ting der sker i mit liv. Det er her jeg kan vende, både gode og dårlige oplevelser, det er her min modgang kan bæres af to mennesker, indtil jeg igen får medgangen og kan give lidt af den tilbage..

Kærligheden, fællesskabet og trygheden opstår ikke i forholdet, den opstår i mig selv, og jeg kan herefter bringe den ind i forholdet, og skabe noget langt stærkere og større. Det er her tosomhedens styrke er, den kan bære mig igennem modgangen, medgangen er jo let at komme overens med..

Parforholdet er ikke et redningsnet, men et sikkerhedsnet…

Nå ja, jeg har været ude og lege med gravemaskiner. Sdr. Tranders er ved at blive omdannet til en byggeplads. 26 boliger er de i gang med at bygge heroppe på højen, og yderligere 30 bagved, når byggeriet af det nye super sygehus går igang…


Her kan man da tale om en skovl!


En endnu større skovl!

Related Posts with Thumbnails

Om Forfatteren

Lidt af det hele, og mest af alt... Jeg er som du kan se af mine indlæg, et tænkende menneske, nyder at leve og være til på godt og ondt. Jeg reflekterer meget over de ting der sker i mit liv, og har brug for at udtrykke mine tanker. Hjemmesiden hér er mit værktøj til dette formål.

Send En Kommentar



Du kan bruge disse XHTML tags: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <blockquote cite=""> <code> <em> <strong>