Get the Flash Player to see the slideshow.

Dødsygt..

Dødsygt er vel den bedste overskrift på den seneste tid, jeg kan ikke på nogen måde se noget som helst positivt i influenza, heller ikke selv om det er lang tid siden jeg sidst har været ramt. Jeg har brugt det meste af en uge i seng og sofa. Ind imellem nogenlunde frisk og oppegående, andre gange ynkelig og indadvendt. Influenza har ikke noget formål udover at tage livet af gamle eller svage mennesker – regeringen burde gøre et eller andet!

Vi har alle haft turen, og vi går alle og snøfter lidt med eftervirkningerne, hoste og uoplagthed, manglende overskud til at håndtere de udfordringer der lige nu er nok af i vores hverdag. Der er ingen der siger livet skal være retfærdigt, men hvorfor er det ikke tåberne i Statsamtet der rammes af den slags, så kan de da i det mindste ikke gøre skade i den periode, hvor de er sengeliggende.


Læg mærke til tungen..

Jeg har dog en enkelt sneget mig ud af min seng for at se Frederik spille fodbold. Holdet er gået fra at spille 7-mands fodbold til 11-mands. Det er et stort skifte, ikke mindst konditionsmæssigt, da de skal løbe langt mere end tidligere.

Frederik er målmand, så han kan snige sig lidt udenom, men alligevel så må han også føle, at der gåes mere til stålet i de kampe. Han er ret frygtløs når det kommer dertil, og har flere gange efterladt modstandernes angriber grædende i græsset, når de har været i infight om bolden, det gør jo en far stolt sådan noget – ingen tudefjæs i ham..


Læg mærke til tungen..

Om det er fordi bolden skal sparkes meget længere ved målspark ved jeg ikke, men fakta er at han tager tungen til hjælp, hvilket jeg først fik øje på med telen.. Jeg har aldrig set Peter Schmeichel bruge den detalje..

Selv om de har fået stryg i de fleste kampe, så er det langt mere seværdigt for os tilskuere, og der bliver gået til den – også udenfor banen, hvor forældrene er ved at falde over hinanden for at råbe af dommeren.  Det vender jeg mig så aldrig til, synes det er lidt plat og upassende.

Jeg har hørt noget med, at de fleste mænd bygger hule, når de skal bo med en kvinde.. Et sted, hvor de kan trække sig tilbage og få lidt ro i hovedet. Et sted, hvor det er ok ikke at snakke eller have en mening om det meste..

Sådan et “helle” har jeg også fået lavet mig, min garage er i sin dunkle belysning et oplagt sted at gemme sig. Jeg har flyttet en pc derud, samt rigget mit fluebinding til, så jeg kan rode og svine, når lysten kommer over mig.. En endnu større detalje er muligheden for i fred, at kunne ryge uden at forgifte andre end mig selv..

Det er faktisk ganske hyggeligt derude og mine tanker er begyndt at gå i retning af et mobilt studie til foto også. Portrætfotografering har jeg aldrig gjort en masse ud af, jeg har ikke haft mulighederne og det udstyr der skal til.

Gitte skubbede tankerne endnu videre, da Amalie skulle bruge portrætfotos i skolen – “kan du ikke bare lige tage et par fotos” Man kan ikke bare lige tage et par fotos, så jeg brugte lidt tid på at opfinde et studie ud af ingenting. Og med et hvidt lagen, en klipsemaskine, et par lamper og en blitz, lykkedes det mig alligevel at strikke noget brugbart sammen..


Amalie i Studie Nordland

En af de største udfordringer i et portrætfoto er, at fange modellen naturligt og afslappet. Derfor tager jeg næsten altid billeder på afstand, så modellen ikke ser mig. Afstand har jeg ikke i min garage, så jeg måtte forsøge at gøre det lidt anderledes.

Amalie er i forvejen en lidt privat pige som bestemt ikke synes det er fedt at udstille sig på den måde, så jeg allierede mig med Josefine som gennem en del år efterhånden har måtte finde sig i at være ufrivilig model for mig. Hun er derfor ret afslappet når det kommer der til, så jeg startede med at bruge hende i “legen”.


Alt for megen slagskygge

Et af de største problemer ved anvendelsen af blitz er, det meget hårde lys der kommer fra en sådan. Blitzen kaster nogle hårde skygger og det er ikke pænt. Udfordringer er at justere kamera, blitz og model, så der godt nok er bløde skygger, men ikke som i ovenstående foto, hvor der helt tydeligt er en slagskygge bagved Josefine..

Jeg legede en del med at finde den rette vinkel på blitzen og den rette lyssætning, ret svært og trivielt..


Josefine uden skygge..

Det endte med, at Amalie helt glemte sin frygt, og jeg fik taget nogle billeder. Godt nok er de langt fra perfekte, baggrunden ikke hvid, skyggerne er for tydelige og motiverne ikke helt hvor de skal være, men jeg har fået blod på tanden til at lege yderligere. I den forbindelse er jeg sikker på, at eBay kan hjælpe mig, der findes helt sikkert en masse kinesisk ragelse til ingen penge som kan bruges, så jeg får lidt bedre forhold at lege under..

Tiden går bedre når man laver noget sjovt, men der er alligevel lang tid til maj, hvor det igen går den rigtige vej.. Jeg kan mærke jeg ikke har lyst til hverken efterår eller vinter i år, synes jo lige den sidste hårde vinter har sluppet sit greb. Heldigvis har jeg lagt et par redningsplanker ud undervejs, der er bestilt skiferie i både december og januar. Jeg har desuden et par ture til noget så forskelligt som Stockholm og Monaco i embeds medfør..

Jeg har en tese om, at modgang avler medgang, så jeg tror bare jeg vil læne mig tilbage og vente på medgangen :-)

Related Posts with Thumbnails

Om Forfatteren

Lidt af det hele, og mest af alt... Jeg er som du kan se af mine indlæg, et tænkende menneske, nyder at leve og være til på godt og ondt. Jeg reflekterer meget over de ting der sker i mit liv, og har brug for at udtrykke mine tanker. Hjemmesiden hér er mit værktøj til dette formål.

Et Svar til “ Dødsygt.. ”

  1. For hulan Jens… din sygdomsbeskrivelse gav dagens bedste grin ;-)

    Det er et par usædvanligt yndige piger du har dig der. Slagskyggen kunne måske fjernes ved at flytte modellen en meter eller to væk fra baggrunden, hvis du har plads til det. Jeg har en slaveblitz som jeg sætter bag modellen og som kaster lys på baggrunden og dermed slipper jeg for slagskyggen. Men det optimale vil selvfølgelig være at kombinere slaveblitzen med en softboks men hvem har lige plads til at have sådan en stående.

Send En Kommentar



Du kan bruge disse XHTML tags: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <blockquote cite=""> <code> <em> <strong>