Get the Flash Player to see the slideshow.

Gitterly og det hele sander til…

Skal love for det er blevet efterår på mange måder, synes der er alt for mange ting der ramler ned over ørene på os lige nu. Vi har brugt en hulens masse penge på den her familiesammenføring, og havde vel egentlig troet, at det var det.. Det var det så ikke, Statsamtet eller statsforvaltningen som de kalder sig nu om dage, kan ikke gemme sig bag et nyt navn, og viser igen sin evne til at ødelægge det meste, det koster os en del penge i husholdningen.. Opvaskemaskinen er også gået sig en tur, og det lakker mod enden efter 10 års opvask, sådan en koster jo også penge.. Min bil er kaldt til syn, den slags koster sikkert også penge…


Hotel gitterly

Prikken over i’et kom så i søndags efter en dejlig tur til Lønstrup og Rubjerg Knude.. Jeg har i hele mit liv kun fået en fartbøde, og den var 3 kmt over det tilladte.. Nu har jeg så fået to, og sikkert også et klip i kortet.. Vi løb ind i tæt trafik omkring Løkken på vej hjem, en række biler parkerede med ca. 60kmt  midt på vejen, og jeg ville gerne hjem.. Jeg tænkte, at en hurtig overhaling ville hjælpe mig på den anden side af den prop, og som sagt så gjort. Jeg gav den gas og passerede alle biler i et hug. Lige da jeg kom forbi den sidste bil, så jeg blinket fra politiets blitz – sucks!

Normalt holder jeg mig pænt på den rigtige side af et klip, men jeg bliver selvfølgelig fanget lige efter jeg har accelereret op i fart for at overhale en helt flok biler.. Og betjenten holder jo selvfølgelig parkeret, hvor der er et langt lige stykke med god plads til at overhale i god fart, godt gemt bag gavlen på en gård som ligger helt ud til vejen..

Nå ja glemte også lige, at Gittes tidligere udlejer også har snydt hende for indskuddet, han påstår, at det tager godt 30 timer at male en lejlighed… Jeg kan male mit hus på mindre tid.. Derfor vi har ingen problemer med at få brugt vores penge i øjeblikket, de bruger sig selv på alt muligt umuligt og ligegyldigt.. Mens jeg sidder her og skriver, har jeg haft besøg af en opvaskemaskine-reparationsmand som efter at have brugt en time på maskinen kun kan komme frem til, at vandtanken er utæt på min opvaskemaskine… Efter han er gået, tager det mig så ca. 3 minutter at afmontere vandtanken, og kan ved selvsyn se, at vandtankten ikke fejler noget.. Mon han forventer at jeg betaler for det servicebesøg…

Alt i alt har september været en dyr måned, men det tager nu ikke fornøjelsen væk fra en god weekend, den første weekend i lang tid, hvor Gitte og jeg har været hjemme på samme tid, og helt uden børn. Den slags fordrer jo et tidsforbrug på ren afslapning, forkælelse og nærhed.


Forskellige oste fra Salling

Af en eller anden årsag, så er der altid mad som tema når vi skal hygge og slappe af. Gitte fyldte posen med oste i Salling fredag eftermiddag, så fik vi en del af fredag aften til at gå i selskab med godt brød, pesto, tapernade og masser af ost… Det kan godt være vi bliver fede, men vi hygger os med det!

Vi har ikke helt det samme forhold til at slappe af har jeg ligeså stille fundet ud af. Den bedste både jeg kan slappe af er, ved at begrave mig i dynerne med en god bog, og så bruge mindst hele formiddagen derinde. Gitte har den helt modsatte oplevelse af den slags fritid – vi skal være aktive! Derfor bliver en weekend hurtigt et kompromis mellem at fede den, og være aktive..

Jeg brugte en stor del af lørdag gemt i en bog mens Gitte var på arbejde. Søndagen startede på samme måde, så en tiltagende uro i Gitte fortalte mig at der skulle ske et eller andet, og derfor foreslog jeg Rubjerg knude, uden at vide, at det var så dyrt i skjulte skatteindtægter fra politiet..


Rubjerg Knude – resterne af fyret

Jeg har været nogle gange på Rubjerg knude gennem årene, og stedet ændrer sig dramatisk år for år. Hvor der i mange år lå et fyrtårn med tilhørende bolig og værksted, så er der nu kun tårnet tilbage, og det har bestemt også set bedre tider. Huset omkring tårnet er væltet for flere år siden, jeg tror myndighederne væltede det pga. risiko for sammenstyrtning, det var i forvejen næsten begravet i sand.

Selv om jeg er kommet på stedet flere gange, så har jeg aldrig haft et kamera med på den seriøse måde, og der er jo ellers nok af motiver på stedet. Denne gang havde jeg checket vejrudsigten, og skiftende skydække og masser af vind, måtte da give basis for gode fotos. Jeg kan godt lide billeder med fygende sand, det giver en dramatisk virkning.

Jeg pakkede derfor alt udstyret med tripod und alles, og Gitte blev forfremmet til assistent, hvilket i dette tilfælde betyder, at hun skulle bære rygsækken… Allerede på gå turen op til sandmilen kunne vi mærke, at sandet var temmelig flyvsk. Jeg havde solbriller på, og kunne holde sandet på afstand med disse. Gitte derimod begyndte at tale med fårene i den tro, at det var mig hun talte med.. Jeg overlod hende brillerne, så hun også kunne se den smukke natur…


Resterne af tilsandede fyrtræer..

Fremme ved knuden var det næsten umuligt at se noget, sandet peb om ørene på os, og vi måtte gå med ryggen mod vinden. Jakkerne blev lukket, øjne og ører også, og vi begav os op af knuden..



Gitte sander til….

Der er noget fascinerende i at gå rundt midt i naturens luner, uden anden mulighed end at forsøge at tilpasse sig. Der var ingen tvivl om, at vi ikke hørte til på toppen af knuden, og sandet gjorde alt for at få os ned igen..


Gitte på toppen af Danmark

Den der idé jeg havde med hjemmefra om, at rigge til med tripod og tage nogle stemningsfulde billeder med masser af ro, forsvandt som dug for solen. Jeg skærmede mit kamera på bedste vis, og tog lidt skud i blinde, det var umuligt at se noget som helst.

Vi stod på toppen i ganske få minutter, måtte råbe for at høre hinanden i vinden, og skyndte os i læ bag en klit inden vi begav os ned af igen.. Tilbage ved bilen kunne vi så gå i gang med at rengøre os for sand.. Selv om jeg havde jakke og softshell på, så var min inderste trøje dækket af sand. Bilnøglen jeg havde gemt godt i lommen var fuldstændigt lukket til af sand, jeg var lidt bekymret for mit kamera, men det viste sig at have gået fuldstændig upåvirket gennem sandstormen, havde det været mit gamle, så ville det ikke have overlevet turen..

Vi fandt ind til Badehotel Lønstrup klit til kaffe og æblekage, sad der i det lyse lokale der formeligt osede af atmosfære og gamle sommerhistorier… En af gæsterne var åbenbart musikalsk, for han satte sig ved klaveret og spillede et stemningsfuldt stykke, hvilken afslutning på en forblæst tur! Resten af turen hjem forsøger jeg så at glemme….suk!

I øjeblikket har jeg på arbejde en del spildtid i forbindelse med flyvninger frem og tilbage mellem København og Aalborg, og i den forbindelse har jeg valgt at bruge spildtiden på noget bedre, så jeg er gået i gang med en af de bøger der fulgte med den uddannelse jeg lige har afsluttet. Gitte har også anvendt bogen i sin uddannelse, og den er på et eller plan ret universiel i forhold til coaching og opfattelsen af sig selv som et formeligt emne..

Jeg er ikke færdig med bogen som er skrevet af Ole Vadum Dahl, men har fundet flere passager i bogen som rammer mig meget godt. Coaching – kunsten at leve hedder bogen. Den handler om, hvordan man som person kan forme sig til et bedre og måske mere lykkeligt liv… I den forbindelse skriver han om reaktiv og kreativ. To ord med vidt forskellig betydning, men to ord der også indeholder de samme bogstaver..

Den reaktive person som de fleste af os indeholder, er tilbøjelig til at reagere på de hændelser eller personer de møder, og lade disse være styrende for det udfald mødet giver. Den kreative person som vi også alle indeholder, er tilbøjelig til at være mere målrettet i forhold til at opnå et resultat, at søge den gode følelse  det er at nå et mål..

Lidt tankevækkende er det for mig, at få beskrevet to forskellige sider af mig selv, som jeg selvfølgelig godt kan kende, og måske ikke altid har haft opmærksomhed på betydningen af..

et eller andet sted hænger det meget godt sammen med den uddannelse jeg har taget, hvor power har været et af nøgleordene - selv iscenesættelse. Jeg har nok tidligere ladet andre være bestemmende for min person. En handling, en holdning eller andet som kunne resultere i, at jeg enten holdt mund, eller måske ikke fik sagt netop det jeg havde på hjerte, og derfor ikke fik den indflydelse jeg egentlig havde ønsket..

Det handler et eller andet sted om at tage livet hjem hvor det hører til, og hvor det er lettest at leve. Det er hverken i fremtiden, fortiden, i andre, eller i et overdrevet ego, at livet leves mest rigtigt og lykkeligt. Det er en balancegang mellem 4 yderpoler, hvor midten eller kernen er nuet. Det er vigtigt at finde årsag i sit liv, hvorfor er det jeg handler som jeg handler, skyldes det andres forventning, fortidens sår, håbet om bedring i fremtiden, eller ud fra rent egoistiske årsager som alligevel kun bidrager med en kortvarig tilfredsstillelse, der alligevel ikke varmer i længden..

Related Posts with Thumbnails

Om Forfatteren

Lidt af det hele, og mest af alt... Jeg er som du kan se af mine indlæg, et tænkende menneske, nyder at leve og være til på godt og ondt. Jeg reflekterer meget over de ting der sker i mit liv, og har brug for at udtrykke mine tanker. Hjemmesiden hér er mit værktøj til dette formål.

Send En Kommentar



Du kan bruge disse XHTML tags: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <blockquote cite=""> <code> <em> <strong>