Get the Flash Player to see the slideshow.

iDims og rigelig opmærksomhed..

Jeg ved ikke helt hvad det er jeg har rodet mig ud i.. Det ser ud til andre tager FotoNord langt mere seriøs end jeg selv gør. Jeg troede sådan noget foregik i al ubemærkethed, men det kan jeg så sige, ikke er tilfældet..

Det hele startede med skat som ringede mig ned, og jeg var faktisk vældig imponeret over deres service niveau, sådan er jeg jo ikke vant til, at de offentlige instanster er… Dernæst ringede flere uafhængige fagforeninger for næsten hvad-som-helst. Siden er de gule sider kommet til og et par andre ukendte “søgemaskine nøgleords optimerer”, og her til morgen er jeg så blevet ringet op af en virksomhed, som laver løsninger til nystartede virksomheder – hjemmeside – CMS und alles. De havde sågar undersøgt denne side, og et par andre jeg har. Fundet tekster som beskriver, at jeg mangler færdigheder i hjemmeside design, og det kan de selvfølgelig hjælpe mig med..

Tror bare jeg slukker telefonen den næste tid og håber det går over igen.. På den anden side, så kunne det være Obama eller en anden af forholdsvis høj status, ringede for at få en aftale om kvalitetsportrætter..


Endnu en “frivillig” model

Ellers tager jeg den nu med ro på den front, jeg forsøger stadig at få taget de nødvendige billeder til min “første” opgave. Det kan godt drille lidt, når det er naturen der står model, men jeg er fortrøstningsfuld og kommer nærmere målet hver gang jeg er af sted..

Jeg har bestilt legetøj på eBay som jeg også skal bruge til foto.. Det er ganske imponerende, hvad man kan finde på den hjemmeside af billigt kineser skrammel til ingen penge.. Jeg har denne gang fundet nogle stativer til mine flash, forskellige paraplyer og noget at samle det hele med.. Den endelige pris er i nærheden af 500.- Skulle jeg købe det herhjemme som “mærkevare”, så havde det kostet 3000 – 5000.-


Det første klare bevis på FotoNord

Jeg er sikker på både Bille Gates og Steve Jobs ærger sig over, at de ikke gjorde sig den ulejlighed, at gemme det første bevis for deres virksomheder, dengang Microsoft og Apple blev stiftet.. Nu har jeg så gjort det med ovenstående :-)

Jeg har fået en iphone, godt nok ikke nyeste model, men så er den til gengæld gratis, og det er jo næsten bedre… Jeg har haft den i en uge, og kan næsten ikke forestille mig, hvordan jeg har kunne leve uden så længe.

Der er et eller andet med Apple, de produkter de laver, er bare mere brugervenlige og designmæssigt i top.. Det tog mig ca. 1 time at sætte mig ind i den nye telefon, sådan havde jeg det også med min iMac da jeg fik den. Det hele spiller som det skal, ingen ventetider og besværlige knapper, jeg er imponeret!

Der findes et unævnelig antal apps. til sådan en dims, og jeg har brugt mange timer på at lede.. Nu kan jeg så høre musik, se film og billeder fra min trådløse harddisk, direkte på iphonen. Jeg har installeret en wiki-app, så jeg altid kan komme først med svar på de vanskellige spørsgmål – sådan lidt gammelklogt.. Jeg har installeret lysmåler og regnemaskine til dybdeskarphed som jeg kan bruge til foto, jeg kan se hvor mange fly der befinder sig over europa, og jeg kan se hvor de er på vej hen. Jeg kan altid finde en taxi, billig benzin og den bedste restaurant.. Jeg kan være på Facebook, få fodboldresultater live, dele filer med mine venner og fjernstyre min pc via iTunes..

Tænk sig.. For 15 år siden havde jeg kun en fastnet telefon, og et modem til internettet – og jeg overlevede…


Fire in the hole – shit on a string

Vi er nogle drenge ude på job, der har fundet sammen i den fælles hobby det er at fotografere, nogle er mere professionelle end andre, men vi har alle glæden ved at lege og tage billeder, så det er jo herligt..

Vi mødtes for første gang sådan lidt uformelt den anden dag i kælderen, hvor vi arbejder.. Alle toiletter i virksomheden er blevet skiftet til mere moderne og miljørigtige af slagsen.. Det betød, at der stod 12 stk på rad og række i kælderen.. Hvornår har man mulighed for at tage billeder af 12 toiletter på engang, det måtte vi udnytte!

Jeg har endnu ikke haft tid til at redigere resultatet af mine anstrengelser fra den aften, men der er helt sikkert kommet nogle sjove fotos ud af seancen.. Om de er ligeså gode som sjove, kan jeg dårligt forestille mig, men vi havde det sjovt!


En alien læser om kometen på tønden..

Tror man skal være en smule underlig for at synes det er fedt, at fotografere brugte toiletter, men vi havde det nu ganske sjovt..  I det hele taget handler rigtig meget i øjeblikket om at tage billeder.. Det kommer i perioder, vel sagtens i de perioder hvor der er godt lys til at tage billeder – primært forår og efterår..


Endnu et billede fra værftet

Lige nu går jeg og tæller ned til efterårsferie, og et par dage ekstra med ungerne. En tur til Stockholm og yderligere en tur til Monaco i november, falder også på et tørt sted.. Jeg trænger til at se og opleve noget lidt andet.. Indtil går jeg rundt og hygger mig med endnu en influenza, jeg er dårligt kommet mig over den seneste, som mindede lidt om en nærdødsoplevelse.. Der er ikke engang en måned imellem, der burde være grænser for hvor ofte man kan tilrane sig sådant uvæsen. Jeg hoster og hakker, trækker vejret stødvist og har en vældig nasal stemme.. En nasal stemme og en nordjysk dialekt er ikke den bedste kombination når man deltager i møder på øen.. Der er helt sikkert ikke mange der forstår hvad jeg siger, men så er der jo heldigvis heller ikke nogen der siger mig imod..

Related Posts with Thumbnails

Om Forfatteren

Lidt af det hele, og mest af alt... Jeg er som du kan se af mine indlæg, et tænkende menneske, nyder at leve og være til på godt og ondt. Jeg reflekterer meget over de ting der sker i mit liv, og har brug for at udtrykke mine tanker. Hjemmesiden hér er mit værktøj til dette formål.

Send En Kommentar



Du kan bruge disse XHTML tags: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <blockquote cite=""> <code> <em> <strong>