Get the Flash Player to see the slideshow.

For”rygende” – det virker!

Der er sket meget i mit liv de seneste 14 dage, men jeg holdt det hemmeligt for alle, endda også for mig selv.. Derfor har jeg også været lidt stille herinde.. Det hele startede med et sundhedscheck på mit job, hvor alt fra kondi til kolesterol tal blev målt.. Resultatet af mine test blev som jeg forventede, jeg røg for meget og mit kolesterol tal var for højt.. Begge dele er arveligt belastede, men den ene faktor har jeg selv indflydelse på, den anden kan jeg medicineres mod..

Jeg gik til min læge, fik mine tal målt igen på en mere korrekt måde, og resultatet var det samme – jeg skulle medicineres.. Det er ok, der er så meget andet der kunne være i vejen, og kan jeg forlænge mit liv ved at spise en pille dagligt, så gør jeg det gerne.. Den del var så på plads, og herefter blev jeg taget med bukserne nede af en sygeplejerske, som lliiiigggee ville tale med mig. Sygeplejersker er jo ikke farlige – troede jeg! Inden jeg så mig om, havde jeg et måleinstrument i halsen som kunne måle tilstanden af mine lunger efter mange års rygning, heldigvis fungerer mine lunger stadig efter hensigten.. Efterfølgende blev jeg massivt bombarderet med alt omkring rygning. Var jeg ikke syg da jeg kom, så var jeg det da jeg tog hjem, og jeg fik kun lov til at gå, efter vi havde aftalt et nyt besøg nogle måneder ude i fremtiden..

Nu har jeg så gået med den aftale i min bevidsthed i nogle måneder, og har skulle forholde mig til, at jeg nok hellere også måtte stoppe med at ryge.. Jeg er typen der helst skal have tid til, at modne store beslutninger, så det var rigtigt set af sygeplejersken.. I perioden er min civile status som eneboer også ændret til samboende, Gitte med følge er flyttet ind, og det er jo godt nok. I den forbindelse har jeg måtte sige farvel til en masse vaner, ændre andre og i det hele taget forsøge, at være åben for nyt…

En af de første vaner der stod for skud var min rygning indendørs, jeg vidste jo et eller andet sted godt, at det både var ulækkert og usundt.. Jeg fortrak til garagen, lavede en hule derude med pc und alles, så kunne jeg sidde i ro og mag og ryge videre som om intet var hændt. Alligevel betød det faktum, at jeg ikke længere kunne ryge indendørs, at mit forbrug faldt en del.. 25 – 30 smøger blev reduceret til 15 – 20 – så langt så godt..

Det værste, eller bedste om nogen vil, så manglede jeg egentlig ikke de 10 cigaretter jeg ikke længere røg..  Det satte selvfølgelig mere gang i de tanker jeg allerede havde fået plantet af sygeplejersken.. I det tiltagende efterår mærkede jeg også kulden, når jeg tidligt morgen eller sen aften løb ud i garagen for at ryge, og to gange influenza lige i rap satte ligesom en naturlig stopper for “lysten” til at ryge, så der i også en begrænsning..

Mest af alt i alle de her tanker, så har regeringens rygelov haft den virkning, at jeg nærmest føler det som et forhindringsløb, at være ryger. Jeg har mange møder i min arbejdsdag, ser mange lufthavne, og har megen ventetid i den forbindelse. Det er nærmest umuligt at være ryger i det scenarie, den afstresning og hygge der skulle være i at ryge, er endt med at blive en belastning, hvor min rygning mest af alt handler om at holde abstinenser på afstand – depotrygning! Hyggen er væk for det meste, og der er vel kun ganske få smøger der har givet mig “noget”…


Rygestop – so what!

Min læge fortalte om rygestop medicin, som skulle tage den værste lyst til at ryge, trangen skulle forsvinde, og der ville kun være vanen tilbage.. Jeg har svært ved at komme med ret mange undskyldninger som ikke er dækket ind af sund fornuft og ansvarlighed, hvorfor ryger jeg egentlig stadig? Ved nærmere eftertanke, så er jeg nået frem til, at som med så meget andet, så handler en beslutning om at blive ikke ryger, kun om frygt – ikke andet!

Frygt er dominerende i de fleste menneskers liv, og jeg tror ikke nogen kan sige sig fri fra, at lade frygt i en eller anden form, styre sit liv. Jeg gik i gang med at finde ud af hvor min frygt kommer fra.. Først og fremmest er det tanken om abstinenser der afholder mig fra ikke at ryge… Dernæst tanken om, at jeg helt og aldeles, ALTID skal lade være med at ryge. Hvordan skal jeg nu hygge mig, slappe af, stresse ned og alt det andet gode jeg forbinder rygning med..

Frygt er en ret simpel mekanisme, og den er vel også ret let, at omgå… Der er jo ingen der siger jeg skal stoppe med at ryge for ALTID, jeg kan jo bare lade være med at ryge i dag, og så se hvordan dagen i morgen er.. Og bliver jeg stresset, skal hygge eller slappe af, og jeg slet ikke finde ud af gøre nogle af disse aktiviteter uden at ryge, så må jeg vel ryge, men det siger også lidt om aktiviteterne..

Med hensyn til abstinenserne, så findes der jo også løsninger på det… Jeg kan jo enten kaste mig over et af de mange erstatningsprodukter i form af nikotin tyggegummi, inhalatorer, e-cigaretter og bla bla som findes på markedet, eller finde på noget andet.. Jeg har en idé om, at jeg ikke vil erstatte en afhængighed med en anden, der er utallige eksempler på, at erstatnings produkterne gør folk lige så afhængige, så jeg fandt på noget andet…

Jeg begyndte på den prøvepakke rygestops medicin min læge havde givet mig, af navnet Champix, og satte et mål om, at jeg ville droppe smøgerne, når jeg var så langt nede i forbrug, at der ikke længere kunne være nævneværdige abstinenser… Der gik et par dage inden virkningen begyndte at vise sig, et par gange tog jeg mig selv i at “glemme” at ryge – hvor underligt! Jeg skyndte mig at indhente det forsømte, og tænkte ikke videre over det.. Efter en uges tid på den måde, så kunne jeg godt mærke, at der var sket en ændring, jeg “gad” ikke ryge som jeg plejer..

Ret let og uden megen holden igen var mit forbrug nu nede under 10 stk om dagen, og jeg kunne mærke et stigende håb om, at det her virkede, hvor forrygende! Der gik en uge mere, hvor der ikke skete så meget udover det mentale arbejde, jeg røg meget begrænset, smed som regel det halve af cigaretten væk når jeg røg, og fandt ikke nogen reel nydelse i det at ryge..

For et par dage siden kom løsningen af sig selv, tirsdag aften inden jeg gik i seng, ville jeg ryge en cigaret halvt ude af terrassedøren – jeg besluttede, at hvis ikke trangen var dominerende næste morgen, så ville jeg forsøge at stoppe det næste døgns tid.. Nu er jeg så næsten to dage inde i min “rygepause”, og jeg er nærmest henrykt over, at det er lykkes mig at slippe for røgen så længe..

Især første dagen var en udfordring, mest af alt usikkerheden på, hvordan det ville være at skulle undvære mine cigaretter en hel dag på arbejde.. Det var en nervøs dag, men når bare ikke jeg sad uvirksom hen, så tankerne fik lov til at dyrke spin på min afhængighed, så gik det faktisk ok. Der var et par gange, hvor jeg måtte ud på en gåtur op og ned af vore trapper fra kælder til anden sal.. Jeg nåede hjem uden at ryge den dag, men var temmelig rastløs resten af eftermiddagen. Jeg plejer altid at koble fra efter arbejde med kaffe og et par cigaretter eller tre, dem skulle jeg så forsøge at undslippe.. Jeg begravede mig i den bog der har fulgt mig de sidste par måneder som jeg tilfældigvis fandt i Føtex til 50.- Endelig ikke ryger af Allan Carr, som nu tilfældigvis er død af lungekræft..

Et eller andet sted, er det bestemt en bog efter mit hoved.. Den behandler ikke rygning ud fra alle dets skadevirkninger, eller alt det andet vi får tudet ørene fulde med hele tiden.. Den handler i bund og grund om den afhængighed nikotinen giver, og alle de dårlige undskyldninger der skal bruges for at holde fast i den afhængighed… Rygning handler ikke om hygge, afstresning, afslapning, socialt samvær eller alt det andet som vi forsøger at koble på.. Det er i bund og grund ganske unaturligt, at fylde sin krop med et giftigt stof som ender med at skabe en afhængighed.. Drop afhængigheden og de dårlige undskyldninger følger efter den – 3 uger kræver det at slippe fri af det åg, herefter er det kun et opgør med egne uvaner…

Jeg valgte at koble hans metode sammen med virkningen fra Champix, og er nu kommet på den anden side af 48 timers frihed fra røg. Dette er sket uden nævneværdige bivirkninger fra hverken nikotinen eller de gamle uvaner. Mit humør har ikke taget skade, og jeg føler ikke jeg mangler noget overhovedet. Tværtimod så breder der sig en følelse af uforståenhed over det faktum, at jeg har brugt så mange år og penge på noget så lige ligegyldigt og sundhedsskadeligt..

Lige nu rider jeg højt på sejrens sødme, det kan være, at det er en helt anden virkelighed jeg vågner op til i morgen, men den tid den sorg. Skulle det gå helt galt, så kan jeg jo altid begynde at ryge igen – jeg er jo ikke gået glip af noget i mellemtiden…

Related Posts with Thumbnails

Om Forfatteren

Lidt af det hele, og mest af alt... Jeg er som du kan se af mine indlæg, et tænkende menneske, nyder at leve og være til på godt og ondt. Jeg reflekterer meget over de ting der sker i mit liv, og har brug for at udtrykke mine tanker. Hjemmesiden hér er mit værktøj til dette formål.

4 Svar til “ For”rygende” – det virker! ”

  1. super med en mand i familien der smider smøgerne væk. Måske du kan påvirke din bror til at gøre det samme?? Godt gået. :)

  2. YES, hvor er det GODT, Jens! Jeg hepper på dig, for jeg véd, det kan lade sig gøre at blive den last kvit :-)

  3. Thumbs up Jens… du vil aldrig fortryde det! Det er ellers en af de ting jeg husker bedst fra vores samarbejde… altså det svineri af aske og tobak du efterlod dig, når du havde serviceret min pc ;-)

  4. Tak for "supporten" :-)

    @Mette: Det må have været din egen aske og tobak dengang :-)

Send En Kommentar



Du kan bruge disse XHTML tags: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <blockquote cite=""> <code> <em> <strong>