Get the Flash Player to see the slideshow.

Alderdommen sætter sine spor..

Jeg tror godt, jeg kan vende mig til Monaco og det liv der leves der… Synes det hele har gået meget stærkt siden jeg kom hjem, og dagene bliver tydelig kortere for hver dag.. Det er en årstid, hvor jeg helst ser dagene gå hurtigt, jeg gider ikke mørket, kulden og alt det andet der følger med til vinteren…


Den første sne allerede i november.. Vi ender som nordmænd..

Det manglende lys de næste måneder gør også, at det som fotograf nærmest er umulig at finde brugbart lys til udendørs foto. Og indendørs skal der skrues godt op for det kunstige lys, ikke just gunstige forhold, og det gør også, at min lyst til foto kører på vågeblus..

Ungerne derimod er ligeglade, og tænker ikke videre over de korte dage, og det manglende lys. Tværtimod var der stor jubel lørdag morgen, da vi stod op til et sneklædt landskab.. Og jeg som ikke engang har fået have møblerne sat ind endnu..


Ungerne hygger sig med at bygge en snemand

Den sidste tids absolutte højdepunkt har uden tvivl været min fars 70 års fødselsdag.. Underligt at han bliver så gammel, det må jo også betyde, at jeg bliver ældre, hvilket jeg slet ikke forstår! Dagen blev fejret med en åbenhus invitation til hele vendsyssel, og lørdag formiddag pakkede vi derfor bilerne og begav os nordpå i sneen..


Fuldt hus!

Jeg kendte mange af de besøgene, men der var også en helt række lokale som jeg ikke har den fjerneste idé om hvem er.. Det gode ved den slags åben-hus arrangementer er, at man aldrig ved hvem der tager mod invitationen når den annonceres offentlig.. Så jeg og de fleste andre gloede en kende, da der trillede en Puch Maxi med tilhørende mælkekasse på bagsmækken ind på gårdspladsen..


Han kørte mæt derfra…

Kedeldragten var nyvasket, og maven klar til omsætning! Han faldt lidt udenfor, men tog det i stiv arm, og kørte helt sikkert mæt derfra. Han har vist 2 kedeldragter efter hvad jeg hørte, en til pæn brug og en anden til hverdagsbrug…


Is falder altid et tørt sted, selv om det sneer udenfor..

Endnu en begivenhed som ex ryger.. Lidt omvendt vil jeg sige, for mine brødre og min far er alle startet med at ryge igen, så nu går jeg med den gode samvittighed, og de med den dårlige.. Jeg har svært ved at forstå, at man efter flere års fravær af røg kan vælge at blive ryger igen.. Jeg nyder at være røgfri, savner sjældent mine øjeblikke med cigaretten, og slet ikke i et omfang der kan retfærdiggøre alle de dårligdomme der følger med..

Jeg har nu været røgfri i 5 uger og har sparet 1700.- og ca. 850 smøger siden, det er voldsomme tal synes jeg.. Selv om det kun er 5 uger, så virker det som en verden siden, jeg har svært ved at forestille mig, at skulle ryge 30 gange om dagen igen, bruge 2 timer på det og i det hele taget være styret af, at finde et sted og tid til at ryge den næste cigaret..

Det værste er, at det næsten har været for let. Afhængigheden har i den grad været styret af min frygt for det ukendte – hvad er der bagved et rygestop, hvordan skal jeg hygge, hvad når jeg bliver stresset og hvad med abstinenserne..  En helt masse frygt, og en masse spørgsmål som egentlig  kun kan besvares ved at prøve… Èn dag er nok til at få svaret på de fleste spørgsmål, men alene den ene dag har jeg ikke haft modet og styrken til at prøve.. Det er da en afhængighed  der er til at få øje på..

Jeg er ikke helt fri af vanen endnu, det slår mig da en gang imellem når jeg gør et eller andet, hvor jeg plejer at ryge. Der er en aflæring i at gøre det samme som jeg plejer, men at gøre det uden røg.. Hver gang jeg gør en handling for første gang uden røg, så skal jeg lige tackle vanen og sige nej tak. Men jeg er ikke bange for de tanker der kommer og det er nok vigtigt.. Istedet for at skynde mig at skubbe dem væk, så tager jeg dem frem, ser på dem og mærker hvor de kommer fra. Så kan jeg pakke dem væk med en aktiv handling, og på den måde forsvinder de stille, istedet for at jeg kommer til at føle det som et afsavn..

Af samme årsag bliver jeg heller ikke selskabsryger, jeg er ikke stoppet med at ryge fordi det er usundt, jeg er stoppet fordi jeg ikke har lyst til at ryge længere, med tryk på “lyst”. Jeg kan sagtens vende mine tanker til, at det er et stort savn ikke at ryge længere, men jeg kan også vælge at se på alt det trælse der følger med, se bag afhængigheden og vide, at det ikke er naturligt at ryge, det er ikke nødvendigt for at have et godt liv, og det er bestemt heller ikke sundt.. Hvis jeg skulle ryge til forskellige “højtider”, så ville det for mig være det samme som at sige, at jeg den resterende tid går rundt med et savn. Derfor har jeg også valgt nikotin præparaterne fra, det er ikke et spørgsmål om at holde nikotin abstinenserne på afstand, det er alene et spørgsmål om at tage et opgør med den forestilling og den afhængighed jeg har gået rundt med..

Nok om det jeg er en glad ikke ryger, og vil helst fortsætte med det resten af livet – host host..

Nå ja alderdom er ugens tema her… Gitte har også fødselsdag, faktisk i dag for at det ikke skal være løgn.. Det gør hende til den ældste kæreste jeg nogensinde har haft, hvilket jeg ikke glemmer at drille hende med.. Men det siger måske mere om mig..


Fødselsdagsfest for husets ældste blondine

Vi nåede dårligt hjem lørdag, inden vi gik igang med at planlægge næste dags fødselsdag. Af alle gaver, så er gaven til ens kæreste den sværeste… Heldigvis har vi brugt alle vore penge på familiesammenføringen, så det er begrænset hvad der er at gøre godt med.  Alligevel skal der jo kæles lidt på sådan en dag, så udover et par lamel gardiner som hun har råbt om de sidste to år, så fandt jeg også et par personlige ting, blandt andet et bælte som selvfølgelig er et par numre for småt, for på den måde at understrege, at jeg har en slank kæreste..

Lamel gardiner er i øvrigt noget fanden har skabt på en dårlig dag, det er et helvede at skille dem af for at tilpasse dem til vindueshullet, og så få dem samlet igen efterfølgende.. Jeg lover mig selv hver gang, at dette bliver sidste gang, men har nu efterhånden hængt 3 af dem op i huset.. Næste gang overvejer jeg at mure hullet til i stedet – det er hurtigere og mere smertefrit!

Nu vi er ved alderdom, så er jeg desværre også begyndt at mærke den alt for tydeligt.. Jeg har året igennem gået rundt med en “lille” smerte i venstre knæ, og nu op til skiferien og mit rygestop, så har den smerte valgt sig, at bliver “stor”..

Jeg burde løbe en masse for at komme i form til skiferien, og for at holde trit med den vægtøgning rygestoppet skulle give.. Alligevel går jeg her og trisser uden at kunne noget som helst der kræver, at jeg bruger mine ben.. Det bliver faktisk kun værre.. Jeg har forsøgt med en meget blid opstart på løb efter længere tids pause, men må stoppe pga. smerter..

Nu har jeg punket min læge nogle gange, og har fået den ønskede henvisning som jeg skal bruge til min arbejdsgivers sygesikring.. 12 + 12 behandlinger hos en fysioterapist, samt nødvendig konsultation hos privat hospital.. Håber det er nok til, at mine skiferier ikke løber ud i sneen… Synes sgu det er lidt ufortjent hvis jeg skal sige fra til årets højdepunkt..

Related Posts with Thumbnails

Om Forfatteren

Lidt af det hele, og mest af alt... Jeg er som du kan se af mine indlæg, et tænkende menneske, nyder at leve og være til på godt og ondt. Jeg reflekterer meget over de ting der sker i mit liv, og har brug for at udtrykke mine tanker. Hjemmesiden hér er mit værktøj til dette formål.

Et Svar til “ Alderdommen sætter sine spor.. ”

  1. Jeg skraldgrinede da jeg så billedet af "Landsbytossen"… han tog for nylig mod avisens indbydelse til Åbenthus i forbindelse med et 25 års jubilæum i firmaet… og ud fra dit billede, vil jeg vurdere han den dag var iført kedeldragten til hverdagsbrug :-)

Send En Kommentar



Du kan bruge disse XHTML tags: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <blockquote cite=""> <code> <em> <strong>