Get the Flash Player to see the slideshow.

Intet ny fra vestfronten…

Der sker ikke en masse i øjeblikket, det virker som om hele Danmark er ude i solen. Derfor er der heller ikke en masse at berette fra mit liv. AaB satte point til mod fiskerne i Esbjerg, det var lidt unødvendigt - der er kun et hold i Jylland :-)

Lediggang er roden til alt ondt, så jeg har leget en del med det her blog sted, der er kommet en ny release som jeg har implementeret, og en masse plugins som jeg har leget lidt med. Et af dem giver mulighed for at sætte Youtube videoer direkte ind i teksten som det ses i nedenstående.

“Flammen og Citronen” er en film jeg glæder mig til at se, men jeg skal have Frederik med, han er mindst ligeså optaget af Anden Verdenskrig og den Danske modstandsbevægelse som jeg. Nedenstående skulle gerne vise en teaser fra filmen.. 

Nu nærmer tiden sig, hvor turen til Norge skal planlægges.. Jeg havde egenligt fravalgt fisketuren til Norge i år, fiskeriet er for dyrt og dårligt i Gaula, hvor jeg plejer at tage hen. Men min gode ven “cykelhandleren” fra Esbjerg, har aldrig været i Norge på fisketur, og slet ikke på laksefiskeri.

Det skal han jo prøve, så vi er blevet enige om at tage en smuttur til et lille laksevand jeg kender i Sydnorge. Bjerkreimselven er en lille og meget betagende elv som er ideel til fluefiskeri. Der fanges mange mindre laks, og derfor er der også et forholdsvist stort fisketryk på elven.

Vi har valgt uge 27 som falder lidt udenfor det hele. Nedenstående video er taget ved “pensionisten” som er et lille stykke af elven, hvor gangbesværede har en mulighed for at fiske.

 

Det er en “vinterfilm”, hvor elven er 2 – 3 meter over normal vandstand pga. sne og regn, typisk er det en elv der kan dækkes med en enhåndsstang, eller en kort tohåndsstang.

Related Posts with Thumbnails

Om Forfatteren

Lidt af det hele, og mest af alt... Jeg er som du kan se af mine indlæg, et tænkende menneske, nyder at leve og være til på godt og ondt. Jeg reflekterer meget over de ting der sker i mit liv, og har brug for at udtrykke mine tanker. Hjemmesiden hér er mit værktøj til dette formål.

Send En Kommentar



Du kan bruge disse XHTML tags: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <blockquote cite=""> <code> <em> <strong>