Get the Flash Player to see the slideshow.

Indhentet af fortiden…

Ikke megen af min tid er blevet foran skærmen de sidste dage, det har været alt for godt udenfor, med temperaturer som er helt behagelige :-)

Lidt unødig tid er det dog blevet til foran pc’en, endnu en gang har Windows Vista  vist sig fra sin ustablile side…sucks! Det startede med et par programmer som ikke teede sig efter forventningerne da jeg havde installeret “Service pack 1″. Rimelige vitale programmer såsom firewall og ikke mindst programmerne jeg bruger til mit kamera… Derfor var en reinstallation nødvendig, og det er ikke “bare” noget man gør, når man som jeg, har ca. 50Gb data af forskellig art. Jeg startede i fredags, og er her søndag aften igen ved at have en brugbar pc, som er “customiseret” efter mine standarder… Det er spild af tid… :-(

Jeg har et stykke tid overhørt alle andres gode råd omkring løbesko, og det at jeg ikke bare kan løbe i Føtex’s Patrick sko. Jeg syntes nu det er gået meget godt, men valgte fredag at tage tyren ved hornene, og gik på indkøb efter et par nye sko… Nu er løbesko ikke noget man bare køber, det kræver nærmest en videnskabelig tilgang til egen anatomi… Jeg har søgt lidt på nettet, og er stødt på ord som over og -underpronation, uden helt at vide hvad det er… Derfor henvendte jeg mig hos “Løbekompagniet

Meget imod min vilje måtte jeg fremstå som en komplet amatør med kortene i hånden og be om hjælp.. Den unge kvindelige ekspedient virkede nu meget sød og forstående, og forklarede mig i enkle vendinger hvad det var jeg ledte efte, og hvordan vi skulle finde dem.. Jeg skulle smøge bukserne op og så fandt hun et par “neutrale” sko, altså sko, hvor løberen lander lige på foden, og ikke på en af siderne. Op på et løbebånd, hvor mit løb så blev video filmet og senere vist i langsom gengivelse på  en skærm.

Til min store overraskelse var det meget tydeligt at se, hvor skævt jeg egenligt løb, og hvorfor mine akillessener er ømme… Jeg trådte i udstragt grad på ydersiden af foden, for at rulle over på indersiden, hvor det optimale er at lande lige på foden “neutralt”. Seks par sko, og en masse video seancer senere, havde vi endeligt fundet et par sko, som jeg følte sad som de skulle, og forskellen er til at tage og føle på. Der var en markant forskel på det jeg er vant til. Både affjedringsmæssigt og måden jeg trådte på, er helt anderledes end hvad mine nuværende (nu forhenværende) sko kunne byde mig. Hele forløbet tog ca. 1 time, og jeg var fuld af beundring for den service jeg fik, og ikke mindst de sko jeg fik (Asics Kayano), til en for en nordjyde “forhandlingsvenlig” pris :-)

Asics Kayano

Spændingen var stor, jeg glædte mig til at komme hjem og få prøvet dem af på min foretrukne rute, men jeg kunne samtidigt mærke, at mine akillesener stadig var ømme, så jeg valgte at vente til lørdag eftermiddag. Allerede med det samme kunne jeg mærke, at det her var noget helt anderledes, det var lidt mere ubesværet og tempoet lidt højere, langt mere ubesværet løb jeg de første par kilometer. Men så efter godt 4km. kunne jeg godt mærke det begyndte at stramme til i mine akillesener, og jeg havde efterhånden sat 800mtr til i forhold til mine tidligere ture. Jeg forsøgte at gå lidt for at løsne op, men efter 6km måtte jeg stoppe pga. smerter. Lidt en nedtur, nu sidder jeg med en akillesene som gør vældigt meget opmærksom på sig selv, og der er en kun uge til jeg skal deltage i “mandeløbet” i Aalborg. :-( Jeg forsøger at holde mig i ro, og ser hvor det ender, men jeg har ingen lyst til at deltage i et løb med ømme akillesener på trods af nye sko…

Lidt surt, at jeg kom for sent ud, i forhold til sko og skader, men jeg kan jo kun lære af det….

 

 

Related Posts with Thumbnails

Om Forfatteren

Lidt af det hele, og mest af alt... Jeg er som du kan se af mine indlæg, et tænkende menneske, nyder at leve og være til på godt og ondt. Jeg reflekterer meget over de ting der sker i mit liv, og har brug for at udtrykke mine tanker. Hjemmesiden hér er mit værktøj til dette formål.

2 Svar til “ Indhentet af fortiden… ”

  1. Hej Jens

    Dén der med akillesenerne er du ikke alene med.

    Har selv tidligere døjet med det i flere år, men er nu helt symptom- og skadefri :-)
    Jeg har skrevet en artikel om hvordan jeg langsomt arbejdede mig ud af smertehelvedet på:
    http://www.soderblom.dk/l%C3%B8b/l%C3%B8b-skadet-akillesene-i-3-ar-nu-l%C3%B8ber-jeg-igen.html

    I bedste fald, så kan det måske hjælpe dig fremover.

    Med venlig hilsen
    Ib

  2. Hej Ib

    Tak for svaret. Heldigvis nåede jeg ikke helt så langt ud som jeg kan læse du har været. Det ser ud til, at mine nye sko har hjulpet mig af med mine ømme akillesener. Jeg gengemførte Mandeløbet i søndags uden nævneværdige problemer. Godt nok var jeg sidst i mål, men det var også mit første løb, og jeg gennemførte 10km for første gang, så jeg var ganske stolt alligevel :-)

    I dag, næsten en uge efter oplever jeg kun lidt træthed i det ene bens lægmuskel, men det skyldes en gammel skade og er slet ikke så udtalt som tidligere.

    Derfor er min konklussion, at de rigtige sko er nødvendige og det kan ikke understreges nok.

Send En Kommentar



Du kan bruge disse XHTML tags: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <blockquote cite=""> <code> <em> <strong>