Get the Flash Player to see the slideshow.

En vingeskudt fugl i skyggen..

Det har forår er sgu lidt op af bakke… Synes jeg har en række udfordringer på flere fronter som ikke helt går den vej jeg turde håbe på.  Jeg har i laaang tid gået rundt med den her skade i mit knæ. Faktisk opstod den på skituren til Østrig i januar 2010, hvor jeg den sidste dag mærkede en let ømhed i knæet..


Et forår i skyggen

Ikke at det var blevet presset på nogen måder, for vi havde ikke kørt vildt. Jeg slog det lidt hen og regnede med det ville forsvinde af sig selv, det kan jeg nu konkludere nok ikke vil ske..  Jeg brugte det meste af sidste år på at holde igen, holde pause, træne anderledes og i det hele omgå den smerte jeg havde i knæet som egentlig kun blev værre. Løbe kunne jeg ikke rigtigt, lade være kunne jeg slet ikke for så gjorde det bare endnu mere ondt.

Sidste år i november med udsigten til endnu en skiferie sæson og et smertefyldt knæ, fik mig til at kontakte min læge – igen – igen, og jeg fik på den baggrund en henvisning til en fysioterapeut. I løbet af november og december fik jeg 12 ultralyds behandler samt en række genoptræningsøvelser.

Det hjalp en smule, men slet ikke nok indsatsen taget i betragtning.. Jeg accepterede smerten og havde to fine ture på ski til Hemsedal i Norge, og Saalbach i Østrig. Jeg tapede knæet godt ind og mærkede ikke yderligere til smerterne, end hvad jeg i forvejen havde gået rundt med det sidste år.


Mon solen bryder igennem…

Og da vinteren igen begyndte at slippe sit tag i Danmark, så begyndte jeg også at løbe igen. Uden rygning går det noget hurtigere med at opbygge en form igen, og jeg havde fundet en nogenlunde fast rytme i 3 x 5km hver uge – på kort tid.

Alligevel tog jeg kontakt til min læge igen, jeg var lidt bekymret for mit knæ, som havde taget skade under en ulykke jeg var udsat for som 17 årig. Min læge sendte mig til røntgen, manden er super distræt, og selv om jeg havde talt med ham om det MANGE gange det sidste år, så havde han alligevel glemt det meste igen. Efter en lille brush-up, fik jeg endelig en henvisning til Søren Kaalund som er specialist i den slags sportsskader.

Udover at være læge for AaB, så er han også læge for landsholdet. Om nogen burde han da kunne hjælpe, og med den private sygeskring jeg har gennem mit arbejde, så fik jeg ret hurtigt en tid. Faktisk blev jeg på den baggrund flyttet 2 mdr. længere frem i køen – lidt klamt, men ok når det er til egen fordel..

Jeg var ganske spændt, da jeg fredag i sidste uge mødte ind på hans klinik som den første patient den dag.. Jeg måtte vente næsten 30 minutter inden han indfandt sig på klinikken – man er vel læge! Derfra gik det hurtigt… Op på briksen og frem med ultralydskanneren, jeg forsøgte at fremstamme noget med røntgen billeder som han havde fået tilsendt.

Dem var han nu ligeglad med, for udfra det jeg fortalte, så havde jeg et springerknæ, og for understrege det, så trykkede han et sted hvor det gjorde afsindigt ondt! Han fandt en sprøjte frem og fylde den med lokalbedøvelse og binyrebarkhormon. Guidet med skanneren jog han den i knæet på mig, rodede rundt et stykke tid for at overbevise mig om, at jeg ikke er immun overfor smerte.  Jeg nåede lige at spørge ind til binyrebarkhormonet for jeg havde hørt det kunne være lidt småfarligt.. Det affejede han kort og påstod han selv brugte det på egen krop i forbindelse med slidgigt og høfeber.

Nå ja.. Han er jo eksperten, og jeg var da også smertefri da jeg gik derfra, og det er jeg endnu 1 uge efter… Kuren er så efterfølgende, at jeg intet laver af sportslig karakter som kan stresse mit knæ den næste måned. Iøvrigt skal jeg glemme alt om at løbe igen, og måske også nok overveje min karriere som skiløber. Derefter skal jeg møde op til genoptræning, når den måned er gået.

Jeg kan ikke komme i tanke om en mere ligegyldig og ufølsom måde at præsentere den slags på. Jeg er meget glad for både at løbe og stå på ski, så derfor efterlod han mig temmelig nedtrykt den fredag, hvor han efterfølgende sendte mig hjem på sofaen til en tidlig weekend…

Det kan godt være jeg skal stoppe med både løb og ski, men ikke uden at have prøvet alle andre alternativer, og mest af alt så bliver det på trods af ham Søren Kaalund!

Nogen siger, at vågner man en morgen uden smerter, så er det fordi man er død! Jeg mener nu, at min ungdom fortsætter til jeg er et stykke ind i 50′erne, og det har jeg tænkt at efterleve! I en verden hvor det er muligt, at sende folk til månen, så må det også være muligt at få mit knæ til at spille på tilfredsstillende vis, jeg har ihvertfald tænkt mig at efterprøve det…

Udover et dårligt knæ, så forsøger jeg at komme mig over hemmelige samtaler i Statsforvaltningen, adfærdsstimulerende gaveorgie  for at sige de rette ting, og loyalitet ud over alle grænser.. Jeg ville have taget det med humor, hvis ikke det alt for meget mindede om Kramer mod Kramer og den onde akse i Stjernekrigen. Nogen burde skamme sig, og andre lade være med at gemme sig i skyggen..

Related Posts with Thumbnails

Om Forfatteren

Lidt af det hele, og mest af alt... Jeg er som du kan se af mine indlæg, et tænkende menneske, nyder at leve og være til på godt og ondt. Jeg reflekterer meget over de ting der sker i mit liv, og har brug for at udtrykke mine tanker. Hjemmesiden hér er mit værktøj til dette formål.

Et Svar til “ En vingeskudt fugl i skyggen.. ”

  1. Hehe også jeg har været i klørene på Hr. Kaalund – han er meget distræt for at sige det mildt – men det lykkedes ham allligevel at operere min knæskade, så jeg ikke siden har mærket noget som helst til det.

    Kunne du ikke dyrke en motionsform, hvor du ikke belaster dine knæ så meget… du er måske ikke lige svømmetypen men hvad med mountainbike… du bor jo lige i nærheden af skoven og det ser da så fedt ud :-)

    Det er f****** da utroligt, at hun vedbliver at genere dig… har hun ikke selv et liv?

Send En Kommentar



Du kan bruge disse XHTML tags: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <blockquote cite=""> <code> <em> <strong>