Get the Flash Player to see the slideshow.

Ren paranoia så højt som ørnene flyver

Vi nåede lige at få weekenden med, da vi landede fredag eftermiddag fra Paris. Hverdagen er ikke løbet nogen steder i vort fravær desværre, og der er også nok af den. Jeg kom hjem til en ny uge med et temmelig stramt program. Godt nok efter eget valg, men det var lidt hektisk.

Sidste år er længe siden siges det, og det er også sandt. Jeg købte billetter til Roger Waters – The Wall koncerten på min fødselsdag sidste år, som en fødselsdagsgave til mig selv. Ret hurtigt efter kom endnu en koncert i udbud, og det lykkes mig også at få et par billetter til den.

Det jeg ikke vidste dengang, eller i hvertfald ikke havde tænkt over, var at begge koncerter faldt i samme uge, og for at det ikke skal være helt løgn, så faldt de i ugen efter vi kom hjem fra Paris. Måske ikke lige en prioritering jeg selv ville have valgt, men sådan blev det.

Mandag kom hurtigt, og jeg nåede ikke rigtig at komme i stemning til en koncert i Herning med Roger Waters, men afsted det gik med Martin ved siden af. Vi kørte mod Herning ved 16 tiden, og jeg havde en aftalte med et par andre ved indgangen, hvoraf den ene var Preben min gamle ven fra Thy.

Det pissede ned hele vejen til Herning, og jeg priste mig lykkelig for, at koncerten skulle foregå indendøre i Boxen lige ved siden af messecenter Herning.

Et massivt scenshow – et Pink Floyd kendetegn!

Dørene skulle åbnes kl. 18, men der gik alligevel ganske lang tid inden vi kom ind i tørvejr – paraplyer havde vi selvfølgelig ikke tænkt på. Desuden var der en del forvirring omkring mine billetter som viste sig at være annulleret af en eller anden årsag. Efter lidt parlamenteren kom vi ind alligevel, selv om jeg blev truet med politianmeldelse og ord som billethaj – selvfølgelig ganske uden belæg, og i øvrigt ganske ubehageligt. Det efterlod mig med en følelse af paranoia, hvilket jo passer meget godt med temaet for koncerten, så man kan godt sige, jeg var “på” da mesteren selv gik på!

The Wall i sin fulde udstrækning har altid været en dyster sag, og er et billede af en syg mand, en deprimerende tid, hvor der ikke var tillid til autoriteter overhovedet. Jeg er vokset op i den tidsånd og kender den, også dens modsætning i 80′erne med al den tids middelmådighed og påtagede sødme .

Nå men, historien om Floyd er lige så dyster i dag som den var dengang, og det er forkert at tale om skønhed, vellyd og harmoni, når man er passager til Roger Waters dystre verden.

Fascinerende samspil af ord, lyd og visuelle effekter..

Roger gik på scenen kl 20:15 og gav os et forventet show – perfekt i alle afskygninger. Undervejs i showet byggedes en mur op tværs over scenen, og i sidste nummer falder det hele så sammen. Ingen overraskelser, ingen svinkeærinder, ingen fejltrin overhovedet, og 6 stjerner af 6 mulige. MEN jeg gik derfra med en følelse af, at nu havde jeg set The Wall, og at jeg egentligt ikke havde lyst til at se den igen. Jeg kan alle sangene udenad, kender hver en strofe i musikken, men gik derfra med en deprimeret følelse. En mæthed af Roger Waters og det paranoide lev han lever, eller har levet – godt det ikke er mig.


Frederik og jeg i Hjallerup

Den næste koncert i rækken glædede jeg mig en del mere til, og jeg havde jo også et par dage til at lytte til deres numre. Jeg havde varskoet Frederik om, at han onsdag skulle have en overraskelse som en “for-fødselsdagsgave”, og han var jo selvfølgelig noget nysgerrig på, hvad den  her overraskelse nu gik ud på.

Vi skulle til The Eagles koncert i Hjallerup, det vidste han selvfølgelig ikke noget om, og selv om jeg undervejs derop i bilen spillede deres musik, så havde han stadig ikke gættet hvad det var vi skulle. Da han var mindre, hørte vi ofte The Eagles i bilen, så højt at absolut ingen kunne høre hvad den anden sang. Hverken han eller Josefine kunne et ord på engelsk dengang, men det lykkedes dem alligevel at synge med af hjertens kraft.

Det er nogle år siden nu, og jeg var lidt spændt på om den fædrene arv var ganske glemt, og han ikke længere kunne huske deres musik. Det kunne han så, hvis man skulle tage hans rytmiske bevægelser til musikken, til efterretning.


Masser af mennesker i Hjallerup

Jeg kørte af bagvejen derop, så han ikke kunne gætte noget ud fra skilte og sin geografiske sans. Et par gange måtte jeg bede ham om at lukke øjnene, og det var faktisk først da vi kørte ind på p pladsen, at han fandt ud af, hvad overraskelsen gik ud på.

Han virkede glad og overrasket, og så var min lykke jo gjort. Vi gik ind på pladsen, og var om ikke de første så tæt på da. Lidt mad fik vi plads til mens vi snakkede lidt om bandet, jeg fortalte lidt om deres fortid, og vi snakkede lidt om det han kunne huske om musikken.


The Eagles for fuld udblæsning

The Eagles er et band af krukker! Og har altid været det, derfor kom det heller ikke som en overraskelse, at de var det meste af en time forsinket inden de gik på. Gulvet på scenen skulle først vaskes efter opvarmningsbandet…

Derefter gik det stærkt, de sang og spillede med en lyd og en perfekt timing, så man skulle tro det var en af deres LP’ere de havde sat på. Jeg var vildt imponeret over deres evne til at ramme hinanden. På den anden side, så har de næsten 40 års erfaring i samspil med hinanden..

Sådan starter man en koncert!!

Typisk amerikansk, så er der kontrol med alt, og som udgangspunkt var alt der mindede om et kamera forbudt på pladsen, herunder også mobiltelefoner. Jeg havde ladet mobilen blive i bilen, men havde dog listet mit lille lomme kamera med indenfor, godt gemt i buskerne..

Jeg forsøgte at filme hele “Hotel California” som om noget må være deres signatur, og det nummer som for alvor gjorde dem udødelige. Det lykkedes mig “næsten” at få det optaget, men en temmelig stor vagt oppe foran scenen fik øje på mig, og jeg måtte gemme mit kamera væk! Ihvertfald de næste 20 sekunder.

Take it easy – Frederiks yndlingsnummer

Det tog bandet ca. 5 minutter at piske en stemning op, og resten af aftenen kogte hele pladsen ved Hjallerup, musikken og bandet er fantastisk selv så mange år efter deres storhedstid. Jeg havde ikke i min vildeste fantasti troet, at de stadig havde så stor lyst og gejst til musikken, men entusiasmen var bestemt til at få øje på!

Jeg holdt lidt øje med Frederik undervejs, og det er første gang jeg har oplevet ham rocke sig gennem en koncert. Han klappede det bedste han havde lært, og vi stod arm-i-arm og sang med det bedste vi havde lært.


Solnedgangen over The Eagles

Om det så var solnedgangen, så var den perfekt. Jeg og Frederik havde den bedste aften sammen i lang tid, vi hyggede og havde det rigtigt rart i et fantastisk setup af musik og vellyd. Den koncert går for mig over i historien som en af de større på højde med Pink Floyd i Parken for mange år siden og AC/DC samme sted for ikke så lang tid siden.

Hvad Frederik sagde da vi gik derfra i næsten stilhed, er en hemmelighed, men det gjorde mig rigtig glad…

Det har været en musikalsk tid den seneste.. Gitte har bestemt heller ikke holdt sig tilbage selv om jeg ikke vil bytte… Hun har endda drevet den så langt, at hun og veninden kom i tv foran kongrescentret i aftes.

Sting har aldrig sagt mig noget, og vi nærmede os da også en skilsmisse da det blev offentliggjort at han spillede i Aalborg. Det ville være spild af en billet og et sæde, hvis jeg skulle med, men Gitte var helt sikker på, at det ville give os en fælles-fantastisk-oplevelse, det var jeg ikke, og sådan blev det!

Men set ud fra nedenstående klip (9.25 minutter inde), så det nu alligevel ud til, at de to tøser har haft en fantastisk aften, og de få detaljer jeg har fået indtil nu vidner også om det.

null

Related Posts with Thumbnails

Om Forfatteren

Lidt af det hele, og mest af alt... Jeg er som du kan se af mine indlæg, et tænkende menneske, nyder at leve og være til på godt og ondt. Jeg reflekterer meget over de ting der sker i mit liv, og har brug for at udtrykke mine tanker. Hjemmesiden hér er mit værktøj til dette formål.

Send En Kommentar



Du kan bruge disse XHTML tags: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <blockquote cite=""> <code> <em> <strong>