Get the Flash Player to see the slideshow.

Nr. Lyngby 2011

En lokal sommerferie hvis man da kan tale om det.. Efter en succesfuld sommerpremiere i Paris har vi valgt at lægge resten af ferien i lidt mindre ambitiøse omgivelser. Mest af alt fordi det kan gøres for lidt mindre budget – det er svært at finde 6 flybilletter til Grækenland for 5000.- Man kan derimod finde et sommerhus til den pris, og det er jo også rigeligt, hvis man er indstillet på at holde ferie i det danske sommervejr.

De sidste mange år har jeg holdt ferie med ungerne i en campingvogn, det har været meget forskellige oplevelser med alt fra tropiske somre, til vinterlignende forhold med 12 graders varme og storm. Det gode ved ferie på en campingplads er, at alt er så tæt på – legepladser, legekammerater, forlystelser, vandland osv. Det vil sige, at der hele tiden er noget at foretage sig. Mine børn er dog kommet i en alder, hvor alene ordet campingvogn er pinligt, og Gitte har aldrig været den store campist, så det har været tid at søge en anden form for ferie.

Tilfældigvis faldt jeg over en udlejningsannonce på mit arbejde – et helt nyt sommerhus ved Nr. Lyngby, mindre end 5km fra Løkken, det må da være oplagt til den ferieform vi søgte, og det var det. Vi lejede huset til uge 28, hvor det var ledigt.  Forberedelserne bestod af et sæsonkort til Fårup Sommerland som ligger mindre end 20 km herfra.


Yatzy på terrassen

Det er nu søndag, og vi overtog huset i går, men skulle forbi min mor som holdte 70 års fødselsdag . Vi kom derfra sent eftermiddag og skulle først hjem og pakke bilerne med vores bagage, cykler og mad til en hel uge. Dagen var derfor så fremskredet, at klokken var 20 inden vi parkerede foran huset på Sandkæret.

Placeringen af huset er jeg ikke så imponeret af – ude midt på en mark, alene og lidt øde. Men huset er ganske som håbet – helt nyt og alt rigeligt til os. Vi kørte lidt rundt i omgivelserne og fandt en slikbutik i Løkken, Den nedstyrtede kirke i Nr. Lyngby som nu er væk, er kun få hundrede meter herfra, og der er faktisk gange idyllisk herude.

Vi spiste lidt sent og så en DVD inden det var så sent, at vi alle skulle gennem den første nat i vores hjem den næste uge. Hele aftenen blev vi fulgt af gigantiske regnbyger og der var ikke meget der gav håb om sol de næste dage, men solen skinnede alligevel det bedste den har lært, da vi stod op i dag.


Et nyt sommerhus

Det meste af huset er stået op nu, men Frederik sover “selvfølgelig” stadig, det gør han som regel indtil jeg river dynen af ham… Det kunne være sjovt at se om han kan springe over et døgn hvis man lod ham sove.. Dagen i dag er der forskellige ønsker til, alt fra Rubjerg Knude til Fårup Sommerland, jeg tror vi lader vejret vælge for os.

Vi lod vejret vælge, og det var et gode. En hel dag med masser af sol og varme, måske ikke 30 grader, men velfordelte 21 grader er da også helt ok. Vi startede ud efter et solidt morgen måltid med hver sin cykel og kørte mod Rubjerg Knude. En tur på 5km med lidt god vilje.


Rubjerg Knude i horisonten

Uden de store svinkeærinder fandt vi hurtigt en måde at køre på så alle havde en plads. Gitte oppe foran med Frederik, herefter de to ældste piger i midten, og til sidst Julie som har lidt tyndere ben end vi andre, og derfor ikke træder så hårdt i pedalerne. Det er ikke helt let at finde et tempo der passer til alle, men vi nåede da frem til knuden uden styrt eller opslidte ben.


Rubjerg Knude lidt tættere på..

Knuden er et stykke unikt natur i det danske land, ganske smukt ligger knuden midt i et halv fladt område uden den store variation. Jeg har været der en del gange gennem årene, da stedet er ganske fotogent. Mine børn har ikke været der siden de var så små, at de i dag ikke kan huske det mindste derfra.


Fyret set fra havsiden

Det gamle fyr ligger midt i som centrum for det hele, og i dag er der kun ruiner tilbage af det hus som hørte hertil. Vi løb lidt op og ned af klitterne, var inde i tårnet for at se hvordan det ser ud, samt hele ude ved kanten for at mærke frygten for at falde ned.


Frygten for at falde ned er ikke så stor som nysgerrigheden

Vi fortsatte på vore cykler mod Lønstrup som jeg sætter så stor pris på. Gitte havde lovet frokost, og jeg endte med at betale den. Jeg havde godt nok tænkt tanken, men havde også tænkt, at det var for langt for børnene at cykle. Men de tog det i stiv arm, og det varede ikke længe inden vi låste cyklerne hos købmanden og gik på eventyr.


Bøfsandwich på den gammeldaws måde

Lønstrup er blevet meget turistet over årene, og det kan ses på priserne på spisestederne. En kop kaffe med tilhørende kage koster ikke under 60.- så jeg tør jo ikke gætte på hvad en pizza kan koste. Lidt tilfældigt lander vi ved det gamle værtshus “Bounty” som ligger lidt gemt i kælderen på et hus som huser et atelier i stuen.

Det fede var jo så, at de annoncerede med bøfsandwich til 60.- Det er mange år siden jeg har fået sådan en på en krostue, og der var ikke så megen tvivl blandt os om, at vi skulle spise der. Vi fik alt fra fiskesuppe over nuggets til tidligere omtalte bøfsandwich som smagte himmelsk!  Vi endte op med spise og drikke for kun 360.- og det er sårende billigt for 6 mennesker.


Stranden ved Lønstrup og våde tæer

Vi sad efterfølgende ved stranden og nød solen inden turen igen gik hjem mod sommerhuset. Hele vejen tilbage fulgte et par paraglidere os fra skrænten ud mod havet, og da vi efter 24 km på cyklen ramte Nr. Lyngby igen hang de over hovederne på os, hvilken herlig finale.


Paraglidere ved Nr. Lyngby

En kop kaffe og en kage senere, pakkede jeg bilen med Frederik og Josefine, og kørte mod Fårup Sommerland og et ønske om en tur i vandlandet inden de lukkede. Vi nåede at få en time i et næsten tomt vandland, hvor der ikke var kø et eneste sted, og vi nød den sidste sol mens vi løb mellem de forskellige rutchebaner.

På vejen tilbage fra Fårup handlede vi ind til aftensmaden og sidder nu i sofaen og er ganske trætte alle 6.

Mandag d. 11 juli

Natten er så gavmild ovenpå en fysisk trættende dag, og vi var fysiske i går. Alle mand havde efterhånden fået øjne, da jeg dækkede bord kl. 10.00. Frederik stod op som den sidste mens tøserne havde taget cyklerne for at køre til havet og få et morgen bad. Jeg mente klart, at jeg havde bedre af, at holde skansen herhjemme i sommerhuset.

Vi nåede det hele inden middag, så vi pakkede rygsækken med diverse, som altid er mit kamera, og måske lidt vand til at slukke tørsten med undervejs. Målet var Løkken som kun er 5 km herfra. Turen dertil gik uden problemer, vi har efterhånden vænnet os til at køre på den måde.

Jeg har lidt i sjov omdøbt Nr. Lyngby til et andet navn som går igen alle steder her i området “Til Salg” står der overalt. Jeg troede det var lokalt for dette område, men det samme gør sig gældende i Løkken, og her er det ikke kun sommerhuse og grunde der er til salg, men også tomme forretninger midt i gågaden. Finanskrisen har været hård mange steder, og ved vestkysten er resultatet meget synligt! Om det skyldes investeringer i sommerhuse som hurtigt skulle sælges videre med stor avance, eller sommerhuse købt i overmod da pengene trillede ind på husholdningskontoen lige inden det gik galt med krisen, ved jeg ikke, men det er en smule trist at se på, for der er MANGE skilte med “til salg”.


Bolcheriet midt på torvet

Vi parkerede cyklerne ved indgangen til torvet og gik lidt rundt inden vi fandt lidt frokost på et absolut ligegyldigt spise sted med junkfood. Om det er fordi, at Løkken tiltrækker et feststemt publikum af unge mennesker ved jeg ikke, men der er langt mellem de gode og hyggelige spisesteder.


Der gøres klar til rustne søm

Et af de mere charmerende steder i centrum er altid bolcheriet som i sæsonen koger sukkermasse til bolcher, som så sælges i forretningen ved siden af. Der er et eller andet fascinerende ved at se dem bokse rundt med store klumper af varm karamel, og se hvordan de former den til det endelige resultat.


Citrus bolcher frisk fra fad – Kjøwenhavnere kaldes de vist

De to ansatte brugte et par timer på at lave karamel masse om til rustne søm. Det bliver til ca. 1600 rustne søm på de par timer – alle skal de klippes i hånden. Derfra gik vi ud i gaderne for at se om der var noget som skulle shoppes, det var der nu ikke, men til gengæld en masse andet skrammel som findes bedre på Hjallerup Marked.


Josefine med paryk og briller

Jeg ved ikke lige hvad der sker med Løkken, men jeg synes ikke rigtigt “borgmesteren” har formået at udnytte byens potentiale lige op af vesterhavet og den fantastiske strand! Det virker lidt ligegyldigt, slidt og uden sjæl. Nå vi fandt vore cykler igen, og besluttede at følge stranden hjem til Nr. Lyngby, der burde ikke være mere end 3 – 4km.


Stranden ved Løkken med de særegne badehuse

Det var der sikkert heller ikke, men det var bestemt ikke alle steder, at stranden var så bred, at man kunne cykle, så vi måtte stå af ind i mellem og trække gennem brændingen.


Frederik har lige forceret et å løb

Vi holdt pause ved en gammel tysk bunker lige op af brændingen. Josefine valgte at parkere sin cykel midt i brændingen, og jeg så det ikke før det var for sent, og hendes cykel væltede og tømte indholdet af cykelkurven ud i havet. Det være sig sodavand, bolcher og en pung – resultatet var det samme – vådt! Mobiltelefonen nåede jeg at fange inden den blev “ret” våd, og den lever endnu..


Idyllisk åløb på stranden

Turen tilbage kom til at tage en del længere tid end udturen, men den var så til gengæld langt mere underholdende! Når børnene lige så væk fra de uforudsigelige oplevelser undervejs, så var de nu også temmelig godt underholdt. Frederik endte op med at være fuldstændig gennemblødt inden vi nåede Nr. Lyngby – han skulle selvfølgelig cykle længst ude i brændingen, sjovt så det ud, og sjovt var det helt sikkert.


Frederik leger badedyr!

Vi nåede alle hjem i god behold, og jeg vaskede vore cykler fri for sand, så de kan hjælpe os afsted igen i morgen – saltvand er ikke det fedeste at få dyppet sin cykle i… En kop kaffe senere og vi kørte mod vandland i Fårup Sommerland, så vi lige kunne få brændt det sidste krudt af inden aftensmaden som vi handlede ind til på vejen hjem.

Jeg nåede endda en løbetur inden aftensmaden, men resultatet er nedslående når grundlaget er lagt på softice og junkfood. Vejret har været næsten lige så godt som i går, men vinden har været frisk og temperaturen et par grader lavere, det har dog  været helt ok til vore gøremål. I morgen skulle være sidste dag i denne uge, hvor der er sol og varme – vi har tænkt os at udnytte det!

 Tirsdag d. 12 juli

En sindsoprivende stille dag – heldigvis! Jeg tror vi alle trængte til en rolig dag uden en masse ballade. Vi ældre har trætte kroppe, og de unge har brug for at slappe af med Nintendo eller SMS. Den yngste havde dog en aftale i Fårup Sommerland, så Gitte kørte afsted med hende fra morgenen af.

Resten af huset vågnede pletvis og spiste morgenmad som det passede ind i appetitten. Undervejs i løbet af formiddagen fandt vi enighed i en cykeltur op til Nr. Lyngby “centrum” om man så kan sige, hvor der findes et glaspusteri.


Glaspusteri i Nr. Lyngby

Glaspusteriet var der ikke megen riv i, faktisk var det lidt halv kedeligt. Vinden derimod var der masser af riv i, og når man bor lige op af kysten, så kan det godt mærkes når det blæser 12 – 14 msek. Det har derfor været en ganske kølig dag med 18 grader, på trods af solen har bagt fra en skyfri himmel.

Vi vendte hos købmanden i “centrum” for at se om han havde et eller andet vi skulle spise til frokosten. Det havde han nu ikke, men han havde den mindste internet café jeg har set.


Internet café i Nr. Lyngby

På vejen hjem til sommerhuset stoppede vi ved en af de boder der findes ved mange jyske veje. Enten er der tale om kartofler eller jordbær, men i dette tilfælde var det nu honning af egen avl – altså honning helt ude fra kysten i en meget fattig natur. Det bliver honningen næsten hvid af, men den smager nu ganske fortræffeligt!

Efter frokost kørte Gitte og tøserne til Fårup for at hente Julie, Frederik og jeg valgte hyggen i sommerhuset – ham med tv og jeg med en bog. Vi havde begge brug for en “uhektisk” middag.. Ved 15 tiden fulgte vi sporet af de andre, og mødtes med dem i Fårup, hvor vi gik rundt en times tid. Der er helt tydeligt kommet langt flere mennesker i området, hvis man bruger Fårup som målestok. I dagene op til i dag, har der kun været ganske lidt kø ved aktiviteterne, men i dag var der kø helt op til 45 min..


Kitesurfer nyder det gode blæsevejr!

Vi tog en lidt anden vej hjem og kørte over stranden fra Blokhus mod Løkken. Jeg synes det er en mageløs god måde at nyde stranden på. Der er altid et eller andet at se.  I dag viste vinden hvad kitesurfere kan få ud af bølger og kuling. Det er ganske imponerende at se, hvordan de kaster sig ud af bølgerne og flyver 5 – 10 meter op i luften!


Kitesurfer i bølgerne! 

Nu sidder vi og venter på aftensmaden, og jeg har lovet ungerne is i Blokhus senere i aften. I morgen skulle vinden vende og falde til ro, men solen skulle også forsvinde – vi må se hvilke aktiviteter det giver mulighed for…

Onsdag d. 13 juli

Man må sige, at vi fik en aften med knald på! Ikke alene var der musik på torvet i Blokhus, Mek Pek forsøgte at skræmme alle væk, og da det ikke lykkedes, forsøgte et nyt kanon laug med egen ny gammel kanon at gøre det. Ret effektfuldt må man sige, det ringer stadig for vore ører.


Kanon affyring i Blokhus

Vi fik vores is i Blokhus, og det var formålet med turen der til, og på vejen til sommerhuset stoppede vi ved stranden i Nr. Lyngby for at få solnedgangen med. Der mødte vi så Gitte og pigerne, og sammen sad vi så på stenene og så på, at solen sagde farvel efter endnu en dag med godt vejr.


Amalie synger sin egen sang for bølgerne

Sådan sluttede en begivenhedsfuld dag, og en ny tog sin begyndelse hvor den slap. Solen var blevet hængende natten over, og vi stod op til endnu en dag med glimrende vejr. Godt nok var der pletvise skyer på himlen, men det var langt fra det vejr de har længere nede i landet. Gitte ytrede ønske om en tur til Skagen – endnu længere nord på, hvor chancen for sol er endnu større.

Vi pakkede bilerne inden middag og kørte dertil af de små veje i Vendsyssel. Det tager sin tid, og der gik vel det meste af  1½ time inden vi trillede ind i byen.


Maria’s kærlighed i centrum af Skagen.

Vi boksede lidt med at finde parkeringspladser, af en eller anden årsag var vi ikke de eneste der havde udset sig Skagen som mål for en turistdag. I en sidegade tæt på havnen fandt vi en plads, og det lige op af “Maria’s Kærlighed” som er en lille sandwich bar midt inde i et beboelseskvarter.


Frokost i skyggen

Vi benyttede os af muligheden for at spise vore 4 unger af til en forholdsvis billig penge, og maden fejlede bestemt ikke noget! Vi spiste rigtig godt, og fik en rigtig god behandling. Videre mod Grenen det gik i et kaos af motorcykler, biler og cykler, der mangler ikke folk i Skagen i øjeblikket.

På Grenen manglede der heller ikke folk, vi måtte parkere langs vejen hele inde ved fyrtårnet, og gå det sidste stykke derud.


Afsted mod Grenen i bare tæer

En fæl blanding af Sandorme, hollændere, tyskere og danske turister i en pærevælling hoppede omkring på pladsen foran museet. Vi skyndte os videre af de små stier over klitterne, og gav os i kast med den lille gå tur til Grenen.


Med ryggen mod Norge og snuden mod Danmark

Vi gik lidt rundt derude og nød det gode vejr og lyset. Jeg ved ikke hvor mange hundrede mennesker der gik rundt derude, men det var mange. Heldigvis er der plads til alle, og når man lige havde øje for de mange brandmænd i vandet, så var det nu også ganske behageligt at få kølet tæerne.

Vi vendte retur til sommerhuset sidst på eftermiddagen, trætte efter en hektisk dag i solen. Mætte af indtryk og mærkede af alt for megen motion i forhold til mængden af væske, det mærkes tydeligt når man er vant til at drikke 2 – 3 liter vand om dagen, og så pludselig nøjes med meget mindre, især når man også er aktiv hele dagen..

Det var derfor mere sofaen end den lovede is, der trak efter aftensmaden, men man skal jo holde hvad man har lovet, så jeg mandede mig op og mobiliserede lidt overskud til en is ved Saltum strand, og tilhørende køretur langs vandet. Jeg havde desværre også lovet noget andet og mere grænseoverskridende!


Nymfer i den nedgående sol

Og selv om det i tankerne var yndefuldt, så endte det nok mere ynkeligt, da jeg smed tøjet og hoppede i Vesterhavet med vores børn. Først lidt trippende ud i havet, og derefter for at få det overstået lidt hurtigt, satte jeg mig ned i vandet. Hold så kæft det var koldt! Luften var 17 grader og vandet helt sikkert ikke lige så meget.


Lysten til leg overstiger frygten for det kolde gys!

Jeg holdt hvad jeg lovede, men kommer næsten med garanti ikke til at bade i Vesterhavet mere i år. Om det er alderen eller mageligheden eller begge dele, ved jeg ikke, men selv om jeg som både dykker og svømmer har tilbragt rigtig mange timer i vandet, så mindes jeg ikke det værende så koldt og modbydeligt.. Eller var vore somre bare lidt varmere den gang…

Torsdag d. 14 juli

Jeg ville gerne kunne sige, at torsdag blev finalen rent vejrmæssigt, og at vi bare væltede os rundt i solen medens sveden haglede af os på grund af varmen. Sådan har det bestemt ikke været! Vi vågnede til skyer, vind og ingen sol overhovedet, og jeg tror ikke temperaturen på noget tidspunkt i dag har været over 15 grader, det har vinden så til gengæld, sådan en 15 – 17 msek til tider.

Jeg har heller ingen billeder af den tunge regn som er faldet hele  dagen næsten uden pause. Men vi har ikke haft problemer med at få tiden til at gå heldigvis. Mine forældre kom forbi ved 13 tiden, og så gik det slag i slag fra lagkage til go-cart race. Vi kørte til Løkken Actionhouse efter kaffe med tilhørende kage. Det er temmelig mange år siden jeg sidst var der, men det er stadig ganske godt tidsfordriv.


Frederik bowler efter bedste evne

Vi var 8 afsted, og købte alle en “action pakke”, hvor der er tale om både bowling, go-cart og lasergame for 189.- De glemte så at fortælle, at sko og hjelmhue skulle lejes ved siden af.. Det var så yderligere 30.- pr snude. Nå skidt med det, det er jo kun ferie en gang om året, og endnu længere imellem, at jeg kommer i Action house..Fra nu af…!

Vi startede ud med en times bowling, hvilket er nok til to runder, og jeg vandt selvfølgelig begge runder på vores hold. Dernæst var det 10minutters go cart race som er min foretrukne disciplin! Den vandt jeg selvfølgelig også med flere længder, og da jeg sidst så stillingen, var jeg 3 omgange bedre end Gitte, hvilket er nok for mig, og jeg valgte at stoppe med at tælle.. Lasergame spillet vandt vi også 6 mand stærk mod en flok svenskere som kæmpede som var det EM i 92.

Eftermiddagen var gået inden vi kom derfra, og vi  var på den anden side af normal aftensmåltids tidspunkt, men vi fik en hurtig pizza inden vi igen sagde farvel til mine forældre, jeg tror de trængte til en rolig aften på sofaen. De har forresten sendt mig en sms med en besked om, at de har modtaget 26mm regn i dag – and still counting!

Efterspil! Jeg sad og snakkede med mine forældre om det i dag… Hvad i himlens skyld får folk til at købe et sommerhus i Nr. Lyngby, der er absolut intet herude, og måske er det netop derfor at folk vælger at holde ferie her.. Jeg ved det ikke, men nu har vi været her, og har da også haft en god ferie, men jeg er tvivlende overfor om jeg skulle komme her igen.  I90′erne var der et boom i store sommerhuse med pool og spa – alle skulle have en andel i sådan et.. I 2008 var der så igen et boom i folk som for enhver pris skulle have et sommerhus. Det betød, at der skød sommerhus kvarterer op, hvor man ikke ville have drømt om at bygge tidligere. Vi har for eksempel boet på en mark ca. 800 meter fra vandet, det er kun vinden og fyrretræerne der minder os om, at vi er tæt på vandet..

Sommerhuset fejler bestemt ikke noget, gardiner måske, men så heller ikke andet. Det er helt nyt, og det er altid skønt at bo i et nyt hus, men så er det også sagt. Vi har været storforbrugere af Fårup Sommerland og Blokhus, men Løkken som ligger tættere på, har vi forsøgt at undgå.

Vejret er vi ikke herre over, men det har vi et eller andet sted været heldige med. Det er kun få dage i denne ferie, hvor vejret har begrænset os i det vi nu havde lyst til. Sådan har det ikke altid været – vi har oplevet begge yderligheder, hvor det har bagt med 30 grader i 9 dage, og den anden yderlighed med 12 grader og storm i 4 dage inden vi måtte kapitulere. Denne gang har det på alle tidspunkter været tåleligt om ikke perfekt, så ihvertfald så vi har kunne gå i shorts og t-shirts det meste af tiden.

Jeg har ikke en helt masse at brokke mig over, men jeg er også blevet lidt klogere på, hvor jeg ikke skal bo næste år… Go sommer derude!

 

 

Related Posts with Thumbnails

Om Forfatteren

Lidt af det hele, og mest af alt... Jeg er som du kan se af mine indlæg, et tænkende menneske, nyder at leve og være til på godt og ondt. Jeg reflekterer meget over de ting der sker i mit liv, og har brug for at udtrykke mine tanker. Hjemmesiden hér er mit værktøj til dette formål.

Send En Kommentar



Du kan bruge disse XHTML tags: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <blockquote cite=""> <code> <em> <strong>