Get the Flash Player to see the slideshow.

Efter endnu et år…

Det undrer mig hver gang det sker, jeg er blevet endnu et år ældre, endnu et hak kan jeg skære i kæppen. Det sjove er, at jeg egentlig føler at mine omgivelser ældes langt hurtigere end jeg, men sådan har alle det jo nok… Jeg har i mine voksne år aldrig rigtig dyrket det at holde min egen fødselsdag, men jeg kan se på mine børn at de føler det er en vigtig dag som skal fejres, så selvfølgelig gør vi det.

Søndag morgen kl. 8 blev jeg vækket af mine børn, de listede ind i soveværelset og begyndte at synge fødselsdag sang for mig, og Frederik stod med en kop kaffe han havde lavet, så er det jo svært ikke at synes, at jeg er heldig og har jordens skønneste unger…

Jeg er ikke udpræget morgenmenneske, men jeg kunne næsten mærke spændingen i luften, de havde nogle gaver de meget gerne ville se mig pakke ud.. Dagene inden havde forløbet med en del diskussioner om hvem der nu skulle aflevere sin gave først, løsningen blev, at de alle kom op på bordet, så kunne jeg selv tage.. Artiklen jeg nævnte i sidste indlæg rammet ind, madolie, kaffekop med ske og et par plader chokolade, det var et mangfoldigt gavebord.. Frederik hentede herefter rundstykker hos bageren, så vi havde en rigtig hyggelig morgen..

Der var jo ikke den store tvivl om hvordan vejret ville blive, og jeg havde haft en idé om at invitere venner og familie til Gokart race i Mou - en tradition vi tidligere har haft. Jeg havde næsten fået fuld tilslutning, 9 ud af 10 mulige pladser var forhåndsbesat. Ungerne vidste ikke noget, men de vidste godt jeg havde en hemmelighed, så der var gisninger om både hundehvalp og alt muligt andet.. Over middag begyndte de forskellige så at drysse ind. Min lillebror kom fra Struer med sin datter Sofie, min gode ven Preben kom kørende på MC fra helt fra Thy, Martin med kagemand, og resten af mine søskende og forældre kom til inden vi pakkede bilerne med kaffe og kørte mod Mou.

Tryk på et af billederne

Samling af tropperne.. Jeg har efterhånden en tradion med at være ramt af influenza på min fødselsdag, og det holdt også stik i år.
Samling af tropperne..

Banen i Mou er jo næsten legendarisk, det var her Tom Kristensen startede sin karriere, og den har efterhånden en del år på bagen. For nogle år siden kom der nye ejere til, og det hele bliver grebet lidt mere proffessionelt an, banen er bygget om et par gange siden, og forholdene forbedret en del, samt der er kommet nye carts. Vi var der en halv time inden vi skulle køre, Frederik var helt ekstatisk, og Josefine lidt mere dæmpet, måske ikke lige det hun havde håbet på.. Vi fik en briefing af ejeren som gør meget ud af sikkerheden, og fortalte om regler for kørsel og fordeling af heats… 6 heats på en time, gør at alle kommer til at køre mod alle, og fra alle startpositioner, så det er lige vilkår for alle.


Frederik er klar! Men skulle lige se hvor bremser og speeder sad…

 Hjelme og køredragter kan lånes på stedet, men vi er en familie af store hoveder, så jeg tror de fleste havde egen hjelm med..


Klar til start!

Det er det samme hver gang, jeg ved ikke hvad der sker, men samtlige kørere fyldes af adrenalin, væk er følelsen af familiesamhørighed og venskab,  det er dødelig alvor! Jeg kender ingen der har prøvet gokart som ikke synes det er noget af det sjoveste, hårdeste og adrenalinpumpende de har oplevet, den lille dreng vi alle går rundt med indeni pakkes ud, og den næste time går med leg..


Starten er gået, og Frederik ligger i front

Ret hurtig spredes feltet, nogle har ikke prøvet før, og andre er lidt forsigtige. Køreteknisk er det meget vigtig hvordan man angriber svingene, og det tager lidt tid at vende sig til hvor godt sådan en cart står fast i svingene, og ikke mindst, hvor hårdt den bremser.


Min far i front, og mine brødre som det tynde øl

Hver cart er udstyret med noget der minder om en tunet plæneklipper motor med en begrænset effekt på 4.5hk. Så når man er en vægtig mand som begge mine brødre er, så ender man ret hurtig nede i de bagerste rækker, hvis ikke man forstår at holde farten gennem svingene.


Der er kamp om pladserne!

Små 80kmt når vi op på ned af langsiden, og det er alt rigeligt til amatører som os.


Jeg ligger i front og blev der!  

Jeg proklamrede inden start, at jeg endnu ikke havde prøvet at tabe, og det havde jeg ikke tænkt mig at ændre på. Min lillebror mente sig snydt da jeg overhalede ham indenom, og han derfor endte ude i sandkassen. Han klagede til løbsledelsen, men heatet efter lavede han så samme nummer med Preben…


Frederik først ind i svinget foran Peter

Det varmede mit hjerte, da jeg så hvordan Frederik fandt sig til rette på banen, det ser ud til han har arvet mit store talent for motorsport :-) Ret hurtigt fandt han melodien, og begyndte at æde de andre. Pga. af hans lave vægt, tog han starten hver eneste gang, og han var hurtigere i accelerationen ud af svingene… Træerne gror dog ikke ind i himlen, og et par gange oversatsede han i svingene, så han endte udenfor banen..


Hvor er jeg?

Han var nu ikke den eneste, jeg tror alle var ude at hilse på dækkene undervejs i et af de 6 heats.. Nå ja, jeg var så ikke… En time går hurtigt på den måde, og vi var alt for hurtigt færdige, alle var vi svedige og trætte, ømme steder hvor vi ikke troede det var muligt, men vi havde haft det fantastisk sjovt… Jeg ved ikke om jeg skal nævne det… Vi bør jo tabe og vinde med samme sind, og det er måske ikke passende, men jeg gør det så alligevel… Jeg tog selvfølgelig den samlede sejr  med 6 første pladser ud af 6 mulige, mage til tudekor og syge undskyldninger fra resten af selskabet, alt lige fra dumme sving og andres usportslige optræden var skyld i, at netop de ikke fik sejren… Bør jeg nævne, at jeg kunne være udgået af 2 løb uden point, og ville  stadig indtage en samlet første plads :-)


Alle de store er mine brødre :-)

I høj stemning fandt vi en solrig plads, hvor kagemanden, kaffe og chokolade kunne indtages. Selvfølgelig skulle løbes diskuteres.


Go kagemand?


Tre generationer… Mor, datter og barnebarn.

Hyggeligt var det, og som efterfølgende portrætter viser, så var alle ikke helt klar over hvad der var sket, og hvorfor de endte som de gjorde..


Preben er fra Thy, og stolt af det


Min storebror Jan, søger et svar hos de højere magter


Min far resignerer, jeg er for gammel til det pis

.
Min svoger, Martin og Dennis

Pigerne var jo lidt udenfor i det her selskab, men alligevel havde de hygget med is og kage. Senere gik de på insektjagt, og havde en imponerende samling af hvepse og fluer.


Pigerne på insektjagt

De fangede bla. den største græshopper jeg nogensinde har set, det kan også være en fårekylling, jeg kender ikke forskellen, men stor var den!


Lean mean green machine!

 Dagen lakkede mod enden, og vi pakkede bilerne og kørte retur til mig, hvor vi grillede nogle pølser og fik sagt pænt farvel. Jeg havde en herlig dag, mine børn også, og jeg tror alle havde haft en go søndag på heden.. Tror måske vi skal prøve igen til næste år, på et eller andet tidspunkt må de vel kunne byde mig konkurrence..

Related Posts with Thumbnails

Om Forfatteren

Lidt af det hele, og mest af alt... Jeg er som du kan se af mine indlæg, et tænkende menneske, nyder at leve og være til på godt og ondt. Jeg reflekterer meget over de ting der sker i mit liv, og har brug for at udtrykke mine tanker. Hjemmesiden hér er mit værktøj til dette formål.

6 Svar til “ Efter endnu et år… ”

  1. Jaja, journalister skal vel også kendt for at omgå sandheden. Godt nok vandt du ved hjælp af diverse metoder, sidst anvendt i 30′ernes Chicago, men jeg blev faktisk kun overhalet af dig og Peter Reis. Må have været en dårlig dag, har pisse ondt i venstre side og mine underarme.
    Men alt i alt en god dag. Ser frem til næste år uden brugerbetaling. ;-)

  2. ja jeg kan ikke slutte mig til Peter da han vist ikke af nogen kan tåle at tabe. Jeg har da mærket på egen krop under løbet at han vist kender til diverse metoder i 30èrnes Chicago. men ellers gik det da godt hvor jeg var den der sørgede for at når jeg kom ind var banen ryddet.¨

    Det var da en rimelig ( nordjysk ) dag.

  3. Jeg kan da ikke gøre for at i kører ind i mig. I skal jo læse hvor jeg har tænkt mig at køre.
    Godt man kan tåle at høre al jeres tuden. Men jeg får ikke ondt af jer.

    Så ka i lær det.

  4. Nej, men det har vi af dig, og selvfølgelig skulle vi da passe på med at køre vores bagender og sider ind i din forende undskyld.

    er bange for at du altid vil være en ikke så god taber.
    hej

  5. I to har sørme skrevet to gange hver på en halv time. Det er hurtigere end jeres bedste omgang – flot kære venner !!!

  6. også en hilsen fra mig det er virkeligt godt skrevet

    man tænker lidt mere når man har læst din dagbog , så fortsæt med det

    kh mor

Send En Kommentar



Du kan bruge disse XHTML tags: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <blockquote cite=""> <code> <em> <strong>