Get the Flash Player to see the slideshow.

Viva – Las Vegas 2011

Fredag d. 30 juli

Sin City, Disneyland for voksne, byen som aldrig sover bla. bla. bla. Las Vegas er kendt under mange navne, og selv om byen er ganske ung, så er den vel nok en af de mest kendte byer i U.S.A. Jeg var i Las Vegas i maj måned 2004, det var en anden tid, jeg var en anden og mit fokus et tredje sted.. Jeg glæder mig meget til turen denne gang, det gjorde jeg nok også sidste gang, men igen, det var under lidt andre former. Det er godt 7 år siden, gad vidst om byen ligner sig selv. Min hukommelse er ikke helt hvad den har været, så det er mest brudstykker af byen jeg husker, og nattelivet husker jeg ikke meget fra, udover at det gjorde ondt lang tid efter.


Me and my ride!

Der var mest tale om en bonus tur da jeg var der sidst, firmaet og en underleverandør stod i kø for at belønne en rigtig god indsats fra min side af. En kollega og jeg fik en tur med alt betalt som belønning, og det benyttede vi os af. Det var i maj måned, og mens sommeren var på vej herhjemme, så var det rigtigt varmt derovre. Nu er vi 2 måneder længere i sommeren og der er betydelig varmere både her og dér.


The Strip – Las Vegas

Jeg gruer lidt for turen derover, jeg starter ud i morgen tidligt herfra kl. 0615, og forventer at lande i Las Vegas kl. 19 – deres tid! Altså 9 timer efter vores tid. Det giver temmelig megen transport tid. ½ time herfra til Kastrup, 3 timers venten der, og så 9 timer til Seattle med et par timers venten der. Fra Seattle til Las Vegas er der 5 timer, så alt i alt temmelig mange timer på et temmelig trangt sted – tak guderne for, at jeg ikke længere ryger!

Varmen er også seriøs derovre i øjeblikket, temperaturen svinger mellem 36  og 42 grader, hvilket skulle udelukke ret meget udendørs aktivitet. Jeg kan huske hvor varmt det føltes i Sydafrika, jeg håber ikke det er helt så voldsomt i en ørken uden ret megen fugtighed.

Denne gang er mit ophold af lidt længere kaliber, jeg skal være der i 10 dage, og deltage i 2 konferencer. Først er der Blackhat og derefter DefCon. Begge ret nørdede konferencer har jeg hørt, og begge omhandler hacking på alle måder, og af alt. Jeg skal bla. overvære hvordan man hacker en bil og batteriet på en bærbar! Jeg har ikke deltaget i nogen af de to konferencer, men det har min rejsepartner som deltog sidste år. Det er ikke småting han kan fortælle, og mit forslag om at møde op i jakkesæt, blev næsten betragtet som selvmord! Kun CIA og FBI møder op i den slags til disse konferencer… Det forventes at man kommer så casual som det nu er muligt.

Jeg sidder her og forsøger at få tiden til at gå, så jeg kan komme i gang med den lange rejse som jeg meget gerne vil have overstået! Jeg har tænkt mig at få en masse med derfra – både fagligt og på det personlige plan, om ikke andet så bliver det da muligt at lufte badebukserne i poolen på Caesars Palace, hvor jeg skal bo denne gang.


Caesars Palace har rigeligt med stjerner til mig

Næste gang jeg giver lyd fra mig, skulle gerne være på et hotelværelse ca. 5500 miles herfra.. Go sommer herhjemme!

Søndag d . 31 juli (morgen Las Vegas tid)

Puha! Det skal vare længe inden jeg tager den tur igen, faktisk 9 dage for at være præcis! Det har været en forfærdelig lang tur tur. Først den korte tur fra Aalborg til Kastrup, hvor jeg fandt ud af, at KLM havde sendt min rejse videre til Delta, og Cimber som jeg fløj med fra Aalborg ikke har en aftale med SAS Staralliance, så jeg måtte pænt holde mig udenfor SAS loungen, hvor jeg ellers havde tænkt mig at spise morgenmad.

I stedet endte jeg ved Starbucks og fik min morgenmad der, samt en blød stol at få 3½ time til at gå i… Flyet videre mod Atlanta afgik til forventet tid, jeg måtte i gennem det helt store sikkerhedsapparat da jeg skulle boarde – de er sgu lidt paranoide de amerikanere..


Udsigten fra et meget gammelt Delta Airline fly

Flyet var bestemt en stor skuffelse, jeg kan ikke huske hvornår jeg sidst har fløjet med så gammel en Boeing 757, sæderne var slidte, de få videoskærme var mindst 20 meter væk, så komforten skulle jeg lede noget langt efter!

Jeg havde heldigvis taget både læsestof og bærbar pc med, så jeg kunne få tiden til at gå lidt hurtigere.  der er ikke meget godt at sige om 10 timers flyvetur, og vi landede i Atlanta til forventet tid.

I Atlanta skal man af sikkerheds hensyn ombooke sin bagage selv, min var selvfølgelig bortkommet som det jo er vanen, så vi ventede forgæves.. Min kollega fra København havde ingen problemer og gik lige til sin kuffert…


Atlanta lufthavn

I Atlanta havde vi så 2½ time der skulle fordrives inden vi skulle boarde det sidste fly og 5 timers flyvning mod Las Vegas. Ventetiden blev istedet næsten 6 timer, da hele lufthavnen næsten lukkede ned pga. “thunderstorms”. ikke lige det man har brug for efter 18 timers transport..Først kuffert og så forsinkelse..


Modtagelsen i Las Vegas lufthavn

Vi landede dog uskadte i Las Vegas omkring kl. 2030 deres tid, kvæstede, trætte og meget indstillede på at komme til vort hotel. Min kuffert kom som en af de første rullende på båndet, det var en temmelig stor overraskelse, men en af de gode! Lar’s kom også rettidigt, så vi fortsatte ud af lufthavnen mod området hvor biludlejningen findes. Varmen stod som en mur i mod os da vi for første gang gik udenfor en bygning i U.S.A, det var vanvittigt varmt, og vi havde endda haft regn tidligere på dagen. I mørket fandt vi frem til biludlejningsområdet, som ligger et stykke fra lufthavnen, der kører shuttles dertil, så det er ikke det store problem.

Bilen var til gengæld en overraskelse, og en af de gode! Vi var blevet opgraderet af en eller anden årsag, og jeg sagde bestemt ikke nej tak, men mere om det senere..  Vi kørte til hotellet på “The Strip” uden de store problemer, men vi sad begge med et stort smil over hele ansigtet, da vi kørte ind i byen, det er simpelthen så imponerende!

En tjener hjalp os af med bil og kufferter, og vi fik ret hurtigt nøglen til vore værelser. Umiddelbart ikke noget at råbe hurra for, stort og rummeligt, og med en herrestor seng. Badeværelse med indbygget garderobe, fjernsyn i spejlet osv.. Ganske godt, men udsigten er elendig!

Jeg hoppede i par sko, og gav mig i kast med hotellet, jeg ville se om jeg kunne finde noget vand, kaffe og nogle chips som jeg kunne få med på værelset. Det kunne jeg ikke, området er ikke ligefrem fyldt med døgnkiosker!  Jeg kunne dog af grunde huske, at der på Flamingo hvor jeg boede sidst gang jeg var her, er en kiosk som sælger alt hvad man kan tænkes  at have brug for på sådan et sted. Jeg stod på det hotel som jeg opholdt mig en uge på  tilbage i 2004, det ser nu ikke så stort ud som jeg husker det, lidt snusket og meget larmende..

Uden nævneværdig gensyns glæde skyndte jeg mig videre med en pose fyldt med kildevand og Pringles chips! Jeg faldt over en  Burger King på vejen ud af Flamingo og spiste mig en burger til natmad.

På The strip væltede det rundt med glade mennesker, der er ikke så megen tvivl om, at dette er amerikanernes foretrukne festby. Er der ledige pladser på gaden står der gerne en flok mexicanere og deler gratis drinks kort ud – de er lidt en plage!

Nå jeg nåede uskadt tilbage på værelset, nød en kop kaffe og smed mig så under dynerne kl 01:00 Las Vegas tid – kl. 10 formiddag dansk tid. Jeg faldt med det samme i søvn, og vågnede igen kl. 0300 fordi jeg troede kl. var 09:00 og jeg skulle op. Det var først da jeg havde tændt fjernsynet og kaffen, at det gik op for mig, at kl. var 03:00. Kl 04:00 var den gal igen, en eller anden fra Danmark ringede.. Til sidst fik jeg da lov til at sove igennem, og vågnede i dag kl. 0830 – næsten frisk, og klar til at opleve Las Vegas.

Jeg mødtes med Lars kl. 10.00 og vi fik morgenmad i en af restauranterne på hotellet. Et dansk par med 4 børn sad ved siden af os, og så lidt forvirrede ud. Morgenmadet er ikke med i opholdet, så det er meningen man skal lede indtil man finder en restaurant som serverer det man synes om. Vi fik en corissant, juice og kaffe..

Det havde regnet i løbet af natten, men det så ud til at holde tørt nu, så vi aftalte at køre direkte ud mod Red Rock, og på vejen stoppe ved et shopping center. Jeg kunne så nogenlunde huske vejen fra sidst jeg var her.


På vej mod Red Rock

Vi kørte mod Red Rock, og på vejen dertil begyndte det igen at regne! Jeg troede at en af kendetegnende ved en ørken netop er, at det slet ikke regner, men det gjorde det så i denne.


Mere spredt vegetation på vejen mod Red Rock

Det var egentlig ikke meningen, at vi ville have været helt ude ved “visitorcenter”, men pludselig var vejen ensrettet, og vi kunne ikke komme derfra. Vi betalte de 7$ og kørte videre..


Min kollega Lars

Der er en meget scenisk rute som tager turisterne hele vejen gennem området uden at man skal anstrenge sig en helt masse, så vi lod os føre rundt..


Jeg er der også!

Jeg tror det var lige hvad vi havde brug for, en stille dag i bilen med kalechen oppe, så vi ikke blev våde i regnen.. Ihvertfald var det en smuk start på dagen.


Udsigt over en regnvåd ørken??

Sådan går tiden jo hurtigt, og vi besluttede at køre tilbage og finde det center jeg i sin tid havde handlet i.. Vi kunne nu ikke finde det, men fik os af omveje fundet frem til et andet og mere kendt et af slagsen – Las Vegas Premium outlet. Fantastisk sted skulle man tro med alle de mennesker og så få p-pladser..


Las Vegas Premium outlet – eller noget..

Vi gik rundt blandt et hav af andre turister, primært amerikanske. Regnen silede ned??? Ogvi shoppede det bedste vi havde lært. Hjemmefra havde jeg fået at vide, at man nærmest fik pengene igen når man handlede herovre, det er nu ikke helt sandt, men det er billigere end i Danmark. Jeg fik købt en del af det der står på min indkøbseddel, resten kunne vi ikke finde, men det har vi så nogle dage til at finde..


Alt fra kaffe til løbesko

Jeg fandt løbesko til 700.- det er noget billigere end hjemme. Hugo Boss er også en del billigere, Oakley også, men så langt er jeg ikke kommet endnu.. Det var sen eftermiddag da vi igen ramte hotellet..


Ok stor seng i et ok stort hotelværelse..

Lige nu skal vi ud at spise – fortsættelse følger..

 Mandag d. 1 august

De her tidszoner er ikke sådan lige at finde ud synes jeg, min krop og hjerne kan ikke helt vende sig til, at der er 9 timers forskel på her og der. Det betyder, at jeg i dag er vågnet kl. 0530 og er frisk som en havørn.

Nå men aftenens udfordring bestod i en Rib-eye på ca. 600gram! Sådan en komplimenteres af en lille bagt kartoffel med kartoffelmos på toppen, for en kolesterol patient som jeg, så er det kun at lukke øjnene og springe ombord og håbe at tikkeværket overlever den forhøjede fedtprocent. Det smagte ihvertfald himmelsk! Bøffer kan de finde ud af at lave herovre som ingen andre steder…

Min aften sluttede der, jeg havde været en kort tur i poolen inden, for lige at checke den ud. Ganske overdådig og “larmende” må man sige, jeg forsøger at smide nogle billeder op derfra senere.

Dagen i dag er sidste dag med træning på den konference jeg er tilmeldt, først onsdag starter det hårde program, hvor dagen fra kl. 0800 morgen til kl. 19 aften er programsat. Det har været godt og nødvendigt, at vi har haft lidt tid til at vende os til tidsforskellen, ellers ville min koncentration være lig nul.. Vi har ingen yderligere planer for dagen, det kan jo kun blive spændende!


Ford Mustang mens taget stad sad på..

Det gode vejr havde nu ikke tænkt sig at forlade os, så vi tog en hurtig beslutning om at forlade en by som kvaltes i varme, og begive os ud på en kortere rejse. Hoover Dam er kun 45 minutters kørsel fra byen, så hvorfor ikke tage et kig på den dæmning som sørger for at vi har strøm til airconditioning..


Solen skinner nådesløst over byen

Vi fandt en kørselsvejledning på nettet, og da der ikke var så langt, så var det jo bare at prøve sig frem, så mange veje er der jo ikke i en ørken… Det var der så.. et eller andet sted missede vi en afkørsel på en meget bred motorvej..


Las Vegas set fra en motorvej

Det betød, at vi i stedet for Hoover Dam, endte op i en lille by på grænsen til Californien, men så havde vi jo også været der.. Heldigvis var der ikke så langt, så vi vendte  bilen og kørte retur, og huskede denne gang at finde afkørslen..


Lake Mead mangler vand!

Det viste sig ret let at finde vej til dæmningen, vi skulle bare køre til Boulder og så dreje til venstre ved andet lys kryds i byen.


Hoover Dam i forgrunden

Det viste sig, at bilen skulle undersøges inden vi fik lov til at passere dæmningen, nogen kunne jo finde på at sprænge den i luften… Vi parkerede i et p-hus ganske tæt på dæmningen, og gik det sidste stykke der til, og det var varmt skal jeg hilse og sige!


Dæmningen og den  nye bro som fører til Grand Canyon

Vi gik over dæmningen til den anden side, og var dermed officielt i Arizona, det er da ikke så dårligt.. Vi har været i 3 stater på en dag.


dæmningen set sådan lidt oppe fra..!

Vi skyndte os tilbage til bilen, hvor termometeret viste 39 grader! Det er alt for varmt til noget som helst, og vi  kørte tilbage mod byen og vort hotel, hvor en kølig pool kunne hjælpe os lidt med varmen.


Forum Shops i Caesars Palace

Jeg nåede at gå en tur i shopping området, og imponeredes endnu en gang over den illusion de har bygget, det er ganske fantastisk at se på.


De fleste holdt sig indendøre idag.

Resten af eftermiddagen blev afholdt ved poolen og på msn med dem derhjemme. Webcam’s er en ret go opfindelse når man er langt fra hinanden. Min aftensmad er spist på værelset, jeg orkede ikke at sidde på endnu en restaurant og være rastløs mens jeg venter på maden, så jeg har spist burger mens jeg har skrevet dette..

 Tirsdag d. 2 august

Det blev lidt sent i aftes, faktisk var det første aften, hvor jetlag’en ikke gjorde min aften hård. Vi aftalte at gå en lang tur på The Strip, det er ikke helt det samme at se det fra en bil.


Et par smukke piger tjener på den måde de kan

 

Temperaturen holdt sig nogenlunde end i forhold til eftermiddagen, så det at solen var fraværende ændrede ikke på varmen – og jeg som havde forestillet mig at skulle løbe en tur..


Triumfbuen fra Paris, Eiffeltårnet står lidt ved siden af

Vi gik sydpå og kunne ikke andet end at følge  slangen af turister som gled forbi på fortorvet.


Panoramview af de nye byggerier

Hvor der er turister, er der også altid nogen som forsøger at få deres penge på forskellig vis, og fantasien er stor.. En sad med et skilt hvorpå der stod “Why lie – i need beer!”.


Et af de nye indkøbscentre

En anden stod med en slange, musikere af forskellig slags, almindelige tiggere osv.. Det er en mangfoldig gade..


En anden vinkel på The Strip

Jeg ved ikke om mexicanere er en seværdighed, men de er belastning på samme måde som sigøjnere derhjemme, alle vegne står de i vejen – forhutlede og ødelagte af misbrug..


Eiffeltårnet har de også fundet plads til

Det der gjorde størst indtryk på mig, var et sjov der kørte i søen foran Bellagio casino/hotellet. akkompagneret af opera viste de et vandshow som jeg aldrig har set magen til. Imponerende var det!


Vandshow ved Bellagio

Det blev finalen på en lang dag, vi gik tilbage til hotellet og fordelte os i hver sin seng med aftale om morgenmad i dag..

Tirsdag d. 3 august

Aftalen om morgenmad førte mere med sig, og inden jeg havde set mig om, var vi på vej nord-øst mod “valley Of Fire“, jeg var blevet fortalt, at stedet skulle være meget smukt, og det var det helt sikkert, og nok også den største oplevelse vi har haft indtil nu.


Vejen er kringlet, men smuk

Parken ligger i et indianer territorie, hvor der samtidig er fritaget for moms og afgifter – en ordning indianerne fik som et plaster på såret. Det betyder så, at de tjener store penge på toldfri handel og kasino virksomhed, det er nu ok synes jeg. Vi parkerede ved en tank/kasino, hvor de også solgte sprut, tobak og fyrværkeri, inden vi kørte videre ind i parken.


En Mustang i territoriet

Istedet for at fortælle en helt masse, så tror jeg bare, at billederne skal forsøge at fortælle noget af det vi oplevede. Men tag lige i betragtning, at vi oplevede det i 44 graders varme – helt uden vind eller skygge!


Sandsten med jern i bliver røde

Det har absolut været den varmeste dag på denne tur, og de fleste andre jeg har været på. Kun Sydafrika turen havde noget der mindede om det, og der var jeg indendørs..


Sandsten i ørkenen

Parken er ikke særlig stor, og kan med bil dækkes på en times tid, og den ligger kun ca. 80km fra Las Vegas af motorvejen A15.


En sandstensvæg

Det har også været den tur, hvor vi har set flest dyr, primært har der været tale om jordegern, men de er til gengæld også overalt. Yderligere så vi en stor ørn svæve rundt over os.


Det var et meget betagende sceneri

Undervejs på turen kom vi forbi et sted af navnet “Mouse’s tank”, den et er ganske smal kløft, hvor en forbryder i 1890′erne gemte sig for myndighederne. I bunden af kløften eller slugten om man vil, er der et meget lille vandhul med vand nok til 1 måned eller 2.


En smule vand i kløften

Man skal helt sikkert frygte for sit liv, for at gemme sig i disse omgivelser! Vi måtte gå ca. 1 km hver vej i løs sand for at finde vandhullet.. Luften stod stille og varmen samlede sig i kløften..


Lars i starten af kløften inden den snævrer ind

Undervejs gennem kløften kan man se en række klippe malerier lavet af indianere gennem nogle tusind år. Det er meget interessant at se hvordan de har udtrykket sig på meget simpel, men alligevel logisk vis..


Der er klippe malerier på de sorte partier af klipperne

Vi var fuldstændigt færdige efter den “lange” tur ind til vandhullet i varmen. Sveden haglede af os, og vi havde kun opvarmet vand i bilen. Det var så varmt, at jeg end ikke kunne holde mit kamera til sidst..

Matte efter den store oplevelse og varmen, kørte vi tilbage mod byen, hvor vi mødtes ved poolen og fik kølet os lidt ned, så resten af dagen også kunne klares med nogenlunde energi.


Lars nyder solnedgangen og den ro der er så langt fra byen

Vi sluttede endnu en god og oplevelsesrig dag med en tur til Red Rocks i solnedgangen. Der var helt stille og det eneste vi kunne høre var fuglene, det er ganske betagende, når man størstedelen af tiden opholder sig i larmen fra Las Vegas..


Få kilometer fra byen findes så megen skønhed

Jeg tror det er meget sundt med de små åndehuller man kan finde undervejs, modsætningen til Las Vegas kan kun være sund, det er jeg nemlig ikke sikker på den by er i længden..

Onsdag d. 3 august

I dag startede konferencen så for alvor, de foregående dages løsslupne trænings sessioner er afløst af et program som kører fra kl. 0830 – 20:00, og der er nok at følge med i. 7 spor, 130 speakere og 8500 mennesker er samlet kun for en ting – IT Sikkerhed!

Det har indtil nu været en forvirrende dag, så mange mennesker på et sted, som alle er lige usikre på hvor de skal være den næste time, giver en masse ståhej. Udover det findes et hav af leverandører som forærer alt fra T-Shirts til ipad’s væk, når bare de må få din sjæl og din email adresse. Så kan man bruge resten af sin tid på at ærge sig over, at ens mailboks bliver spammet med alt muligt skrammel, og alene fordi man troede man kunne vinde en “dims”

Jeg har ikke taget et eneste billede i dag, men det er nu også meget dejligt ind i mellem ikke at skulle slæbe rundt på 5kg kameraudstyr på ryggen.. I morgen vil jeg forsøge at snige mit kamera med, jeg er nød til at forevige dette gedemarked!

Aftensmaden blev indtaget stående mellem de forskellige leverandør stande, ikke lige min måde at spise aftensmad på, alene larmen fra de flere tusinde mennesker som spiser, snakker og drikker højlydt, kan skræmme de fleste væk. Jeg fik dog fyldt tasken med alverdens hand-outs. Alt fra blinkende gummibolde til bandanas skal jeg nu finde plads til  i kufferten, eller sortere lidt i indholdet af, jeg vælger nok det sidste og så kan t-shirt’sene få selskab i skraldespanden..

Klokken er 19:45, jeg er træt og har lige lavet en kop kaffe til at nyde i sengen, og om der skal ske andet og mere end det er jeg måske lidt tvivlende overfor..

Torsdag d. 4 august

Another day in paradise… Eller næsten.. eller noget.. Jeg vågnede til at aftalt tid, og havde temmelig ondt i halsen, snottet og en krop der var totalt uoplagt til andet end at blive i sengen. Dog er jeg ikke taget helt herover for at ligge i en seng, så jeg hankede op i mig selv og mødtes med Lars til en gang morgenmad, inden turen gik til endnu en dag, og sidste dag på Blackhat.


En hel hal fyldt med leverandører

Lettere irriteret over mit svigtende helbred, kunne jeg se, at mange andre havde det på samme måde – snottede næser og hæse stemmer. De giver den gas herovre med deres airccon! Alt for meget faktisk, det ene øjeblik sidder vi indenfor i lange bukser med trøjer i 20 graders sval varme, det næste foregår udenfor i 35 – 45 graders varme, det kan en krop selvfølgelig ikke finde ud af..


Mcafee havde egen chopper og bird med..

Jeg synes helt klart dagens program var bedre end det jeg så i går, og jeg fik en del ahá oplevelser med derfra, og så er det jo ikke spildt.


En hacker kantine

Jeg synes jo nok, at denne konference har været mere nørdet end jeg havde forestillet mig, Lars fortæller mig så, at den der starter i morgen er langt mere nørdet, så gad vide hvordan det kommer til at udspille sig. I øvrigt blev jeg i dag opsøgt af en kinesisk hacker som ønskede at finde europæiske forbindelser, jeg ved ikke lige hvad han havde tænkt i forhold til at kontakte mig, men jeg virkede vist kølig nok, for han forsvandt ret hurtigt.


Go plads ved poolen

Jeg har en aftale med Lars og poolen om lidt, selv om jeg er halvsyg, så har jeg ikke tænkt mig at undgå solen af den grund.

Hmm jeg har lige stået på badeværelset og strøget en skjorte, så jeg kan være klar til at overfalde den store grumme T-bone bøf i aften! På mit badeværelse er der tv i spejlet – cool! Nå mens jeg stod der og strøg min skjorte var der en heftig diskussion om en tegnefilmsfigur – Spunge Bob, som viser sig at være venstreorienteret, da han forsøger at lære børn, at være naturbevidste og spare på ressourcerne, i en kommende tegnefilm – Dooh!! Herovre er det nemlig ikke fakta, at den globale opvarmning skyldes menneskeheden..


Cæsar har ikke levet forgæves – jeg bor oppe til venstre..

Nå men det der med at stryge skjorten var en dårlig idé, det viser sig nemlig, at den stryges lettere indefra, når jeg fyldes af 800gr. T-bone – sådan en udfylder nemlig ethvert tomrum! Det lykkes, at spise os igennem 1.6kg oksekød på en time, med der til hørende svampe og bagt kartoffel, men så er vi også mætte… Jeg er ikke sikker på jeg skal ret meget mere i aften…


I denne ydmyge bygning har jeg været til konference

 Fredag d. 5 august

Det lykkes mig at kæmpe mig op i sengen i aftes, og jeg faldt i søvn indenfor kort tid, omkring kl. 22. Min airconditioner havde jeg slået fra inden jeg kom så langt – af skade bliver man klog, men sjældent rig!

Natten var urolig, jeg var vågen en del gange, men fik da 10 timers søvn. Det er sgu sur røv og gå rundt herovre med en forkølelse der siger spar to, jeg er totalt uoplagt til det meste. Nå men jeg fik mig da kæmpet op til morgenmaden, hvor jeg mødtes med Lars inden turen gik til Rio, hvor konferencen holdes de næste dage.


Kasinoet på Rio er et galehus! Intet mindre..

Det gik ret smertefrit med at komme frem der til, jeg ved ikke hvor mange der var kommet før os, men det var RIGTIG mange – vel ligeså mange og måske flere, end der var ved den anden konference.

Det var lige på og hårdt, ikke så strømlinet og elegant som Blackhat, men meget nørdet og entusiatisk. Velkomst talen blev holdt af en af arrangørene… tror jeg, han har var ihvertfald kendt af alle på nær mig.. Han står hvert år for at udvikle den gåde der er forbundet med vores billet, som i år er en titanium disk, der skal bæres om halsen..???

Nå men Lars støttede mig lidt i starten, så jeg selv fandt ind i rumlen.. Det er sgu et helt andet forum end det jeg kom fra på Blackhat. Her er hackere som finder det sjovt at hacke alt hvad der indeholder elektronik, hvor til de bruger alt fra gamle aflagte politiradarer, radioer og en masse dimser jeg aldrig har set før.

Der findes forskellige forums, hvor man kan møde op afhængigt af ens interesser, så der er både et forum for trådløs hacking, et andet for at dirke låse op i døre og en helt række andre fora.


En af “guderne” (ham med det blå hår), og alle hans disciple

Det er helt tydeligt, at man skal skille sig ud på denne konference. Det at ligne en “normal” er temmelig yt, og jo mere underlig man ser ud, des mere coolness opnår man – underligt! Og så er der en masse ikondyrkelse, det virker lidt som om det er nørdernes legeplads, her er de ikke underlige, men blandt ligemænd, og jo mere nørdet man er, des bedre er det..


Tjae… han var nærmest selvlysende

Kvaliteten af indlæggene er der nu ikke noget galt med, jeg er meget imponeret over den viden og intelligens der er samlet her. Den ene overrasker mere end den anden, og jeg  er gået fra præsentationer rystende på hovedet over den kreativitet der lægges for dagen..

Konferencen sluttede først i aften kl. 20, og jeg var godt træt da jeg kørte hjem alene, Lars blev der og tog festen med som kører hele natten sikkert..  Jeg filmede turen hjem med mit nye  Canon G12 som ved første indtryk er et fantastisk et af slagsen!


Bær over med lyden, jeg sad og rockede til Metallica og tænkte ikke over vindstøjen..

 Lørdag d. 6 august

Heldigvis en rolig nat, hvor jeg så rigeligt fik mine 8 timers, min snottede næse hæmmer mig lidt kan jeg mærke. Humøret er ikke i top, motivationen heller ikke, men der er jo heller ikke megen fis ved at ligge på et værelse, når jeg nu har rejst så langt for at få en masse lærdom med herfra..

Jeg mødtes med Lars ved det sædvanlige kaffehus, hvor de ikke kun har Blueberry Danish og andet blødt brød.. En yogurt med bær og krymmel kan jeg komme langt på, og når mine smagsløg i øjeblikket er fraværende, så kan det være lige meget.

Vi tog en kop kaffe med under armen, og gav os i kast med anden dagen af DefCon konferencen. Jeg er lidt bedre påklædt i dag i forhold til de mennesker jeg skal møde, men er også næsten rystet i min grundvold over min oplevelse af hacker-miljøet.


Man kan blive klippet helt gratis!

På mig virker disse personer som temmelig utilpassede, uansvarlige og selvoptagede, drevet af en lyst til at vise hvad de kan, alene for at promovere sig selv. Jeg tror de færreste af dem vil slå til i “virkeligheden”, og derfor søger de disse fællesskaber, og det er tydeligt, at de får en masse ud af at mødes på denne måde.


Wall of sheep – min iPhone blev hacket og jeg havnede på listen (nederst)

Alt tillades og alt accepteres udfra et vildt overdrevet fjendebillede, hvor multinationale selskaber og regeringer (primært USA) er bad guys. Lidt den samme opfattelse autonome havde i 80′erne og til dels også i dag.

Intet er helligt, og alt er genstand for at udstille egne evner. Eksempelvis blev lydanlægget på hotellet hacket, det samme med telefonerne på værelserne. Min egen iPhone er også blevet hacket, jeg var på nettet kort for at checke fodbold resultater, det næste jeg ser er, at min POP3 mail konto står vist på en storskærm – intet er helligt! Jeg havnede derfor på Wall of Sheep, som er det sted hackere udstiller deres ofre og dermed opnår de en eller anden form for respekt.. I øvrigt har jeg ikke ret mange billeder derfra, for det er forbudt at fotografere i respekt for den enkeltes anonymitet… En skam de ikke selv udviser den respekt mod andre..

Jeg er ret ligeglad, der findes ikke noget på min iPhone som ikke tåler dagens lys, men jeg har svært ved at forstå og acceptere det mindset som gør, at man finder det rigtigt at gøre den slags, og så bagefter gemme sig bag, at det er nødvendigt for at opretholde sikkerheden i verden, ellers vil bigbrother til sidst styre det hele..

Hvad gør jeg så selv sådan et sted? Jeg samler erfaringer og viden om hvilken vej udviklingen går de næste år, hvad er næste mål for disse hackere, hvad er trenden.. I dag er det trojanske heste og sårbarheder i applikationer, imorgen???

Jeg er ved at være mæt, det har været en hård uge, med en masse viden fra morgen til aften som skal forstås, fortolkes og gemmes, jeg er træt ør og slidt efterhånden, at jeg så oveni er ramt af forkølelse, gør det jo ikke lettere, men i morgen er heldigvis sidste dag, inden vi så småt begynder at skulle den anden vej hjem igen..


Turen fra konference centret på Rio og tilbage til Caesar, lidt kedelig film, men der er guldkorn :-)

Jeg mødte med Lars sidst på eftermiddagen, og vi aftalte at køre mod vores hotel igen, så vi kunne få en tur i poolen inden den lukkede kl. 20. Jeg håber mit nye kamera er vandtæt, for det fik sin dåb i dag..


En pooltur både over og under vandet 

Da vi gik fra poolen var alle elevatorer optaget af en eller anden årsag… Vi stod og ventede sammen med et par mexicansk udseende herrer som lignede noget fra en eller anden gangsterfilm – de var på vej mod deres “hood” tror jeg..

Nå men elevatoren kom endeligt, og ud væltede det med kvinder, og de var hysteriske! Prikken over i’et var bruden som iøvrigt var ganske på trods af det indebrændte udtryk hun havde i ansigtet… Mor’en nåede lige at råbe til os, at det var hendes datter, og hun var lige blevet gift med en pro ishockey spiller.. Vi grinte Lars og jeg, og en af de to “greasere” råbte – Who gives a fuck! I just wan’t to use the freaking elevator, jeg kunne ikke være mere enig!

Sjovt med de her mennesker herovre, der er slet ikke fokus på formålet med et bryllup, det er alene alt det omkring som betyder noget – prestigen, perlerne og pengene.. De løb alle rundt som skræppende høns, og jeg håber da at brylluppet blev hyggeligere i løbet af aftenen.

Lars og jeg har aftalt at gå en tur på The Strip i aften, det er lørdag, og der er helt sikkert knald på!

 Søndag d. 7 august

Der var helt sikkert knald på hele natten, overalt stod de i kø til de forskellige natklubber, og i morges kl. 7 var de sidste på vej hjem i følge Lars som var ude at løbe på det tidspunkt.


The Venetian – ganske smukt en lørdag aften

Vi havde endnu ikke taget turen nordpå af The Strip, så oplagt at lægge turen den vej. Jeg ville gerne forbi The Venetian, som jeg husker det fra sidste gang, så har de lavet en fantastisk flot illusion af Venedig med gondoler og det hele.

Turen startede dog ved Treasure Island som ligger lige ved siden af Caesars. Der er et stort show som skal illustrere et vulkanudbrud, og det så da også ganske livagtigt ud.


Vulkanudbrud ved Treasure Island

Vi gik over en gangbro til den anden side, og ind på The Venetian, hvor der også var linet op til den helt store fest. Udenfor en enkelt natklub var køen ca. 300 meter lang! Vi nåede dog frem til målet via en solbrille foretning, hvor vi begge blev et par solbriller rigere..


Venedig på The Venetian


Nyt kamera – bær lige over med kvaliteten, jeg er stadig i en læringsfase

Det er simpelthen Las Vegas i en nøddeskal, alle andre steder end i Venedig vil den slags virke plat og påtaget, men i Las Vegas får det lige en dimension mere, og illusionen er så gennemført, at det kun kan være en oplevelse.


The Strip er altid farverig – der er bikere i byen

Vi nåede ikke så meget længere, en vis mæthed er ved at ramme os begge, larmen, farvene, lysene – hele balladen fylder efterhånden alt for meget i hovedet.. Vi vendte snuden mod hotellet igen, og sagde go nat da klokken var 23:30..


Man kan jo håbe det kun er 30% ost..

Nå ja, jeg glemte jo lige aftensmaden… Vi er begge trætte af den tunge mad herovre, så vi fandt en salatbar som så ret lækker ud. Jeg bestilte en stor salat som skal siges var lækker, dertil et lille “pizza horn” som også så ret lækkert ud!

Jeg skar igennem den, og som det ses af ovenstående, så var indholdet temmelig fedtet! Sådan er meget af maden herovre, der er for meget af den, og den er alt for  fed! Selv om det nu er en oplevelse at tygge sig igennem 800gr T-bone.

Sidste dag på DefCon, jeg har vist nævnt det tidligere, jeg er mæt! Da vi mødte op i dag, holdt brandvæsenet massivt ved indgangen, hvorfor fandt vi ud af kort tid efter. Det viser sig at de her hackere på konference, synes det kunne være sjovt at hacke det netværk sikkerhedsudstyret kører på – inkl. brandalarmerne… De synes forresten også det kunne være sjovt at hacke det netværk alle kasseapperater og betalingsautomater kører på, så efterhånden er alt hacket på hotellet og kasionet. Det betyder, at der ikke næste år bliver afholdt konference på samme sted, DefCon er simpelthen uønskede, det overrasker mig ikke…

Det har været lærerigt, anderledes og overraskende, jeg har fået en masse med derfra, men der går et par år inden jeg igen har lyst til at deltage tror jeg..


En lille tur i Caesar’s Forum Shop

Jeg har tænkt mig at gå tidligt i seng i et forsøg på at undgå alt for megen jetlag når jeg kommer hjem, kan jeg skyde min nat nogle timer, så vil det gøre det lidt lettere i dagene efter jeg kommer hjem, så i aften går jeg i seng kl. 21, og i morgen måske allerede kl. 20.

I morgen har vi en hel dag for os selv inden vi skal hjem, shoppingen har vi jo fået overstået undervejs, så vi har talt om en tur til Dead Valley som ligger forholdsvis tæt på Vegas, så vi kan nå hjem i god tid til at pakke..

 Mandag d. 8 august. 

Sidste aften på værelset efter en lang dag på farten. En lidt vemodig aften, hvor jeg skal sige farvel til alt det jeg har været en del af de sidste 10 dage, men også en glæde og et savn efter dem derhjemme. Mine børn, min kæreste, min motorcykel – alt det der gør min hverdag.

Det her er ikke min hverdag, nogen vil mene jeg er forkælet, men jeg lever på lånt tid når jeg er på disse ture, jeg er ikke sammen med dem jeg holder mest af, mine oplevelser kan jeg allerhøjest dele med en kollega, men oftest er det alene. Denne gang har jeg dog været heldig at have en allieret med, både i forhold til job, men også i forhold til eventyrlysten -Lars og jeg har haft en fantastisk tur!

I dag understreger blot den rejse vi har været på, og vi slutter den på en værdig måde med en herrestor bøf i en af restauranterne hernede. Det skal være vort sidste overflødighedshorn i Las Vegas.


En lille fed Elvis dværg på The Strip

Jeg nåede en kort tur på The Strip i aftes, fik sagt pænt farvel. Stod op i morges kl. 6 og løb en kort tur med megen adstadig tempo, jeg kan godt mærke, at jeg stadig ikke er helt frisk.. Mødtes med Lars kl. 8, og vi aftalte at køre lige efter morgenmaden.


Langt ude i horisonten er Dead Valley..

Der er af den vej vi valgte til Dead Valley ca. 120 miles, hvor man kører langs østsiden af dalen. Jeg havde tanket bilen inden, så det var bare at hoppe ud på I15 motorvejen og så følge trafikken nordpå.

En temmelig triviel og lang tur indtil vi nåede en lille by, hvor vejen deltes i to, vi fulgte sporet ind mod dalen. Vi kørte bla. gennem Area 51, og så også et af de “hemmelige” fly.


Beatty – en lille redneck by

Det er altid en noget særpræget oplevelse at komme væk fra de etablerede veje og byer, ind i landet, hvor den “rigtige” befolkning bor. Der er i den grad tale om små samfund uden en masse input udefra. Jeg forstår godt, hvorfra den amerikanske selvforståelse kommer fra, og dermed den manglende indsigt i resten af verden – et billede som er noget misvisende.


Hell’s Gate – indgangen til Death Valley

Ved indgangen til dødens dal, stoppede vi ved et sted kaldet “Hell’s Gate” – det er virkelig tale om farverig navngivning hér. Vi valgte at køre mod velkomstcentret, og betalte de 20$ turen gennem dalen kostede.


Rhyolite spøgelsesby

Vi fortsatte derfra videre af en stikvej mod en forladt by, som havde sin storhedstid i 1905 – 08, hvor der blev fundet guld i området. Shoshone indianerne som boede der, blev fordrevet, og i stedet rykkede 7000 guldgravere ind. Området blev mod forventning hurtigt tømt for guld, og i dag står kun ruinerne tilbage. Et meget særpræget syn..


Zabriskie’s Point

Videre derfra mod Zabriskie’s Point som jeg egentlig kun kender fra Pink Floyds album af samme navn.  Jeg havde ingen forventninger til det vi kom til at se, men det var bragende smukt! Hele området er en gammel flod med alle de aflejringer og afledninger som en kæmpe flod kan give. Zabriskies Point vister det bare på en fantastisk måde, det er bestemt en tur værd. Vi stod der toppen et stykke tid, tog de forventede billeder, og kørte videre mod Dante’s Pead som jo både er en film, men også et must see.


Jeg har lavet min egen lille film om Dante’s Peak, mest om turen derud…


Dante’s Peak højt over dalen

Turen mod Dante’s Peak var lige så besværlig som udsigten er smuk! Det var et fantastisk panorama der tog i mod os i en let svalende brise i 2000 meters højde. Jeg har helt glemt at nævne temperaturen som bare steg undervejs på vores tur.


Lars spiser en smeltet Sneaker

Varmen var allesteds nærværende, og selv om vi næsten har vænnet os til temperaturer i omegnen af 40 grader, så var temperaturen ved indgangen til dalen ca. 45 grader – og den steg!


En naturlig bro i Death Valley

Vi kom også forbi en naturlig bro undervejs mod det næste mål – saltsletten. Efter en kortere gåtur på ca. 1km stod vi i et absolut vindstille område og så på en bro, mens sveden haglede af os, det var varmt, og det var smukt!


I bunden af dalen findes en meget gold saltslette

i fortsatte videre forbi et skilt som sagde, at der ikke var en tank de næste 76 miles, et hurtigt blik på måleren fortalte, at det gik nok… Vand havde vi også nok af, så vi fortsatte ned i dalen mod saltsletten som vi havde set fra Dantes Peak. Temperaturen steg yderligere og vi nærmede os 50 grader!


Saltsletten i bunden af dalen

Jeg forstår godt de kalder området Death Valley, eller dødens dal, der er ikke plads til mange fejltagelser, og jeg kan da kun være taknemlig for en bil med  airconditioning, og ikke en hest eller gåfødder..

Dagen lakkede mod enden, og dalen også. Vi fulgte sporet ud af dalen så godt vi kunne, mens alarmen om tom tank lyste de sidste 50km. Det var lidt for spændende, og der var lidt for øde til, at vi skulle gå tør midt i den dal..

Omsider nåede vi en lille by som om noget var endnu mere hillbilly end den vi startede ved. En tank, en trailerpark og ikke andet, og benzin som var ca. 10kr. dyrere pr. gallon end alle andre steder…

Vi nåede tilbage til Las Vegas ved 19 tiden om aftenen i god behold, jeg nåede en tur i poolen inden bøffen, og gik i seng kl. 22.  Jeg stod op igen kl. 04 og sidder nu her og skriver, inden jeg skal have en sidste løbetur på The strip i mørke..

Jeg glæder mig rigtig meget til at komme hjem igen, selv om det har været en fed rejse. Jeg har uploadet ca. 70 billeder herinde, og har 30Gb ubehandlede fotos i tasken, det beretter lidt om alle de oplevelser vi har haft.

Efter løbeturen mødes vi til morgenmad kl. 7 med pakkede tasker, og så starter rejsen hjem… Der kommer nok et efterspil herinde…

 

 

Related Posts with Thumbnails

Om Forfatteren

Lidt af det hele, og mest af alt... Jeg er som du kan se af mine indlæg, et tænkende menneske, nyder at leve og være til på godt og ondt. Jeg reflekterer meget over de ting der sker i mit liv, og har brug for at udtrykke mine tanker. Hjemmesiden hér er mit værktøj til dette formål.

5 Svar til “ Viva – Las Vegas 2011 ”

  1. hyggeligt at jeg kan følge med i hvad i oplever .Det er nok det nærmeste jeg kommer Las Vegas . mor

  2. nyd nu vejret , her i Danmark er solen afløst af regn . og gem så snuen til vinteren . hilsen mor

  3. Tak for turen Jens – som altid en fornøjelse at være med, omend det kun er i cyperspace :-)

  4. og hvorfor skulle jeg ikke med ? jeg havde næsten pakket . men god tur . moren

  5. We need more inhtisgs like this in this thread.

Send En Kommentar



Du kan bruge disse XHTML tags: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <blockquote cite=""> <code> <em> <strong>